Strandtur

Efter 1½ time i fitnesscenter trængte jeg til at komme ud og ro. Turen gik til stranden på Enø.

Der er ikke så meget at fortælle om turen andet end at jeg aldrig har oplevet så meget trafik på fjorden som på denne herlige sommersøndag. De fleste både var flinke til at sætte farten ned, når de passerede min kajak, men det skægge er jo egentlig at speedbåde laver betydelig mindre bølger, når de drøner forbi end når de tøffer stille af sted. De laver godt nok en arlig larm, men herregud - langt de fleste dage har vi jo fjorden meget for os selv.

Jeg synes jeg måtte knokle. Vinden var lidt imod, og når bøjerne midt på fjorden står så skævt, er strømmen også kraftig - og selvfølgelig imod. Det lovede ikke godt for turen under Græshoppebroen. Men med råstyrke og blændende roteknik ;-) fløj jeg under den. Der var en del refleksbølger ved enden af molen, men også de blev klaret.

Klokken var efterhånden blevet 13:30, så jeg roede forsigtigt ind blandt de få badende ved stranden, gik i land og fik mig en hotdog.

Hjemturen forløb nemt, men stadig med meget trafik.

Turlængde 18 km

Lidt ferieroning i Sveriges skærgård

Traditionen tro gik årets ferietur til Sverige, og ligeledes traditionen tro havde jeg min Blackwater fiskekajak med.

Første stop var i Blekinge på Ekenäs Camping. Det er en lille plads -25 pladser - lige ned til vandet. Skærgården er ikke så stor, men stadig meget flot at ro rundt i. Det blev ikke til ture til de yderste skær, for der blæste en voldsom vind de dage vi boede der. Og det blev trods flittig fiskeri heller ikke til nogen fisk.

En af mine tidligere kolleger Ulla kom forbi sammen med sin mand. De er begge lige begyndt at ro kajak, så de lånte mit skiv til en lille aftentur.

Næste stop på turen var Kalmar. På en meget stor campingplads fandt vi en plads ned til den kanal danskerne gravede under Kalmarkrigen - en af de krige hvor svenskerne fik bank. Der lå en borg  i Kalmar. I dag er det mere et slot, og det er absolut et besøg værd. Jeg fik roet en enkelt lille tur og erobret et par broer, men fangede heller ikke der nogen fisk.

Turen gik videre til St. Anna. Vi var ude på den yderste campingplads ved Tyrislöt, hvor det vrimlede med kajakbumser med tilhørende kajakker - de fleste tyske - men kunne ikke få en plads der levede op til vores  faste ønske om havudsigt.

Det kunne vi derimod på Källbugtens Camping, hvor vi fik den lækreste vestvendte - giver flotte solnedgange - plads med udsigt over vandet. Der var som på pladsen i Kalmar ikke strøm hvor vi gerne ville ligge, så vi var lidt spændte på om campingvognes akku kunne levere strøm til lys og vand. Det kunne det, og med køleskabet på gas var der ingen problemer.

For at spare på gassen kogte vi al vores vand på Kelly Kettlen. Den var et hit og bragte os ikontakt med en masse nysgerrige campister, der skulle høre og se hvad det var for en ting. Specielt en tysk familie fra Berlin snakkede vi meget med, og far og søn lånte kajakken til en tur på det spejlblanke vand.

Det lykkedes mig også at lokke min viv med på en lille tur.

Jeg fiskede en del. Der skulle angiveligt være både gedder, sandarter, laks og aborrer, men trods lid, ekkolod, gps med dybdekurver og alt i woblere, blink og gummidyr fangede jeg stadig ingen fisk. Jeg fik dog erobret broen fra fastlandet til St. Anna.

Nu er det jo nok ikke for at fiske, at de fleste kajakroere tager til St. Anna, men for at ro kajak i den fastastiske skærgård der strækker sig langt nord, øst og vest på. Den skulle jeg selvfølgelig også ud og ro i. Jeg fik bevilget en hel dag til en langtur, men desværre blæste det 12-14 m/s den dag så turen bliv ikke så lang som jeg havde ønsket mig.

Jeg satte i vandet i rimelig læ, men røg snart af sted med vinden i ryggen rundt om den første pynt. Her kom jeg lidt i læ og roede udad i skærgården. Jeg fandt en rute så jeg kunne ro i læ, i sidevind og i modvind. På den måde skulle jeg ikke ro hele turen hjem i modvind.

Snart måtte jeg dog krydse et lille sund mellem St. Anna og den føste skærgårdsø, og der fik vinden rigtig fat i mig. Jeg måtte knokle for at holde kursen, og kom da også rimelig hurtig i læ igen. Turen over til den næste ø var endnu mere vindblæst. Blackwateren er en utrolig stabil kajak, så de krappe sidesøer var ikke noget problem. Jeg blev bare lidt våd og forstod hvorfor de kajakroere jeg jævnligt mødte havde tørjakker eller -dragter på. Vandet var heldigvis rimelig varmt, så det gjorde ikke så meget, og jeg fik så rigelig varmen af at knokle.

Og det kom jeg til, da jeg valgte at ro rundt om øen. Flere steder på turen i modvind, måtte jeg kigge et stykke tid på klipperne for at se om jeg kom fremad. Det gjorde jeg dog, og efter at have rundet øen på vindsiden, hvor der var pænt store bølger, fik jeg nogle fantastiske surfture i sundet mellem to øer. Den brede Blackwater surfede helt fantastisk, men var meget svær at holde på kursen. Jeg måtte næsten knokle lige så meget i medvinden som i modvinden.

Da bølgerne havde rendt gassen af sig, var det ren afslapning. Roningen skiftede mellem behagelig medvindsroning og roning i læ af øerne. På et tidspunkt fylgtes jeg med et svenskere - en rutineret roer i en Tiderace havde en stor urutineret knægt med i en Tahe Bayspirit. Jeg syntes det var lidt dristigt at tage en begynder med ud i det blæsevejr, men der var et træktov på Tideracen - og mon ikke det kom i brug på deres hejmtur i modvind.

Det var tid at holde en lille pause, og det var ikke svært at finde et lækket sted i læ. Kelly Kettlen og Brewers Cup blev fundet frem og en ½ l kvalitetskaffe blev brygget. I en lille køletaske havde jeg medbragt en kold Brown Ale og et par sandwich.

Hvis jeg nu havde været en religiøs mand, ville jeg have været overbevist om at sådan må der være i Himmerige. Måske havde den vidunderlige natur været pyntet yderligere men en skøn badenymfe eller to, men selv i Himmerige er der vel grænser?

Alt godt har en ende, men heldigvis fortsatte roturen. Turen gik nu hjemad i læ - lige indtil jeg rundede føromtalte pynt. Vinden havde taget til og jeg måtte arbejde som et piskeris for at komme fremad. Heldigvis var der en lille ø der kunne give læ, og det sidste af turen tilbage til isætningsstedet kunne jeg krybe frem langs kysten. Det var ikke min længste rotur, men helt afgjort en af de flotteste og en af ture jeg har måttet tage mest fat.

Om St. Annas skærgård kan jeg kun sige: "I'll be back".

Samlet rolængde i Sverige var beskedne 48 km - det bliver ikke til så meget når man fisker.

Enø rundt

Enø rundt

Da vi skulle af sted på ugens tirsdagstur var der næsten 20 fremmødte roere. Det gav kø ved pc’en for udskrivning - og mylder af kajakker på græsplænen foran klubhuset. Men mere af den slags, tak!

Et par foretrak at ro en tur sammen, men vi var en mindre armada der drog mod Karrebæksminde. Selv Morten, der heldigvis er ved at komme sig over en dårlig ryg, havde sat tempoet på gruppecruise og var med i sin nyindkøbte XP-18 racer. Han har meldt sig til Sea Challenge Fyn og arbejder flittigt på at blive klar. Læs: så hurtig at han kan slå flere konkurrenter end på sidste års tur. Jeg håber det lykkes for ham.

Vi havde strømmen med os ud under Græshoppebroen – og så er det jo ingen sag at passerer den strømfyldte passage – og snart lå vi ud for molerne på en meget rolig bugt. Ca. halvdelen af armadaen valgte at ro ind til stranden for at mæske sig i is. Vi var dog nogle stykker der havde besluttet os for at ro Enø rundt, så vi fortsatte hen til en lille strand foran klinten. Her nød vi vores madpakker og jeg demonstrerede min nye Kelly Kettle og velsmagende kaffe i bryggepose. Den smarte kedel, der på en håndfuld kviste koger en liter vand på 4 minutter, havde jeg fået vist af Sverri og senere fået som gave, og kaffen læste jeg første gang om på Helges meget anbefalelsesværdige blog.

Da vi roede videre, passerede vi en lille sejljolle med et par meget afslappede sejlere. Det viste sig at være en gammel skolekammerat og hans kone, der optimistisk regnede med at den meget svage vind nok også skulle kunne blæse dem tilbage igen. Vi fik en lille snak, men snart måtte vi ro videre for ikke at de andre skulle komme for langt væk. Vi ror normalt ikke så stærkt når vi sådan er på tur, men de andre kom alligevel ret hurtigt langt væk. Det var dog ikke noget problem at indhente dem.

Vi drev stille ind mellem Enø og Dybsø og nød de mange fugle – specielt digesvaler var der mange af, men også gravænder og edderfugle så vi nogle af.

Det var meget lavvandet, og selv om jeg normalt finder en sejlbar rute måtte jeg og et par andre dog op af vores kajakker og trække små 100 m. Inde under land på Vejløsiden var der igen vand og turen kunne gå videre på mere normal vis i den nedadgående sols lys.

Hvad der ikke var helt normalt var den store flok – jeg talte 10 – hejrer, der stod langs kysten. De lettede fornærmede og fløj lidt rundt mens vi passerede.

Efter endnu en tår kaffe på stranden ved Vejlø gik turen videre. Et hul i skyerne lod solen skinne flot igennem. Lis nød synet!

Rådden tang ved Karlsgab gjorde det til en blandet fornøjelse at ro igennem, men vi slap dog forbi stanken uden at dåne, og snart var vi hjemme ved klubhuset efter en skøn tur i dansk sommervejr, når det er bedst.

Rolængde 25 km

Begyndervenlig tur rundt om Tærø og Lilleø

I NKC afholder vi hvert år  en række kajakskoler. I år er det 5 skoler med 8 elever pr. skole. Kursisterne får et gratis medlemskab det første år og en prøvetid på en måneds tid. Hvis de efter prøvetiden vil fortsætte med at bruge klubbens kajakker, må de betale for det.

Men en ting er kursus og andre formalia, noget andet er at komme ud og ro. Vi tilbyder derfor hver torsdag aften en lille tur, hvor de nye medlemmer kan ro med lidt instruktion, introduceres til klubben, dens booking-/rojournalsystem, se de lokale rovande og ikke mindst få mulighed for at lære nogle af os "gamle" at kende. Ud over det arrangerer klubbens aktivitetsudvalg et par ture i løbet af sæsonen, hvor vi tager afsted med kajaktrailer til andre rolokaliteter.

I søndags gik en sådan tur til Langø Havn. Havnen er privat og de kræver at man melder sin ankomst og betaler 20 kr pr kajak. Måske lidt meget, men på den anden side er det jo medlemmerne af havnen der skal holde det hele ved lige.

Vi var hele 20 roere med på turen, så det tog lidt tid både at pakke kajakkerne ved klubben og at komme på vandet, da vi var kommet frem. Først skulle vi lige briefes. Turledensen forrest, et par af de mest rutinerede bagers og alle skulle holde sig i nærheden af hinanden og "passe på" de nye roere.

Snart lå vi dog alle på vandet og kunne ro mod Tærø. Det gik ikke ret stærkt, men der var jo nok at snakke med, så det var OK. På Tærø holdt vi den første første lille kaffepause.

Da vi var på vandet igen igen, gik turen rundt om Lilleø - på øen var der en større flok heste, men vi lå ret langt fra øen, så trods et fantastisk vejr blev billederne ikke så gode. Så gælder det om at holde fast på de indre billeder.

Tilbage ved Tærø var det tid til spisepause. Og her gik det helt galt - der var ingen der havde bagt en kage. De mange tilmeldinger havde "skræmt" de ellers flittigt kagebagende og-spisende fra at bage. Og da Sverri heller ikke havde den traditionelle indkøbspose slik med, var der seriøse bekymringer for at vi gik sukkerkolde - noget der normalt er helt utænkeligt når NKC er på tur.Det gik dog alligevel.

På hjemturen var der endda overskud til pjat. På et tidspunkt havde jeg fået drillet Rikke så meget at hun prøvede at ro væk. Hun kunne dog ikke ro fra mig, og vendte nu om og truede med at vælte mig. Jeg fik hurtigt sat i bakgear, men bare for at bakke ind i en kajak- heldigvis en af klubbens solide plastkajakker. Jeg havde lykkeligvis ikke ramt roeren, men jeg fik en skade på roret. ØV! Den er dog i skrivende stund allerede repareret. Og jeg har lært lektien: Pjat ikke midt i en flok uskyldige roere!

Vi indstillet kampen, og jeg haltede tilbage mod havnen uden ror. Det gik nogenlunde - selv en Seabird Expedition reagerer på kantning, men jeg måtte hive en del med den venstre arm.

Tilbage i havnen, blev der fundet lidt kokoskage og chokolade frem. De første smagte godt - chokoladen led fælt i varmen og en del af den kunne næsten løbe selv ned i affaldsspanden.

Alt i alt en fin tur, hvor de nye medlemmer fik oplevet os "gamle" på godt og ondt. Undervejs havde de fået lidt instrukser om rostil, og jeg hørte da nogle give udtryk for at de nu skulle i gang med at få nogle flere km i armene.

Rolængde 17 km

Skøn aftentur

I denne uge har jeg sammen med hustruen og barnebarnet Emil været på campingferie i Karrebæksminde. Jeg havde selvfølgelig Blackwateren med og håbede at Emil ville med en tur ud i kajakken, men han ville hellere spille kort og lege. Fair nok - han er kun 4, så det skal nok komme.

En aften ved sengetid for den lille tog jeg så en tur rundt om Enø i fiskekajakken. Jeg trillede den på kajakvognen ned til stranden og roede af sted.

Da jeg ville nyde klinten i aftenmodlys, stak jeg gennem kanalen først og fulgte Enøs kystlinie. Jeg var ikke helt sikker på om der var vand nok, men den brede Blackwater stikker ikke ret dybt, så jeg slap igennem. Lige som sidste gang jeg roede på det lave vand, så jeg flere store fisk - hvad mon det er for nogen?

Lige inden solen gik ned nåede jeg renden mellem Enø og Dybsø. Normalt går jeg i land der, men for ikke at komme alt for sent tilbage, fortsatte jeg langs kysten. Og det blev en betagende smuk tur. Der var ganske svag vind og den tunge 2'er-kajak gled ret hurtigt gennem vandet. Faktisk kunne jeg på GPS'en se at gennemsnitsfarten i bevægelse - og det gældre også de pauser, hvor jeg bare sidder og nyder udsigten - var 6,1 km/t. Det er rent faktisk huritgere end vi roer på klubture med en blandet flok roere i havkajakker.
Undervejs sneg jeg mig indenom et par lystfiskere, der var på jagt efter ørreder. De havde ikke fanget nogen.

I det sidste røde skær fra himlen nåede jeg tilbage til udgangspunket til et par lettere overrislede strandgæsters store forbløffelse. "Hvor fa'n kom du fra?", var ordene jeg blev mødt med.

Rolængde: 15 skønne km

Fisketur på Tystrup Sø

Onsdag eftermiddag havde jeg aftalt med min svoger Knud og hans søn Søren at vi skulle tage en tur til Tystrup Sø for at fiske. Vi ville prøve at se om vi kunne fange nogle af søens sandarter.

Søren havde booket en klubkajak i NKC, Knud havde en gammel skydepram og jeg havde selvfølgelig min high-tech fiskekajak med. Vi mødtes ved parkeringspladsen ved Frederikskilde Strand og kunne glædeligt konstatere at der var anlagt en stabil grussti ned til stranden i stedet for den gamle trampeti, der flere steder var meget mudret og med mere eller mindre løse brædder som broer. Det gjorde arbejdet med at køre vores både ned til søen væsentlig lettere.

Det tog ikke lang tid, før vi var på vandet. Jeg tændte for ekkolod og GPS og var råspændt og klar til af jagte søens fisk. På ekkoloddet kan jeg tydeligt se de fisk der er lige under båden og lidt til hver side, og med GPS med Topo Danmark kortet i hukommelsen, kan jeg se hvor jeg selv og de undersøiske bakker - hvor der ofter er mange fisk - er. Teoretisk bør fiskene ikke have en chance :-)

Men det har de. Og denne dag valgte de ikke at bide på nogle af de woblere, blink, spinnere og lækre gummidyr jeg præsenterede lige for næsen af dem. Det var ikke kun mig der måtte lide denne tort. Søren fangede heller intet, så da vi gik i land på en af søens campingpladser, var det kun Knud der havde medbragt en lille nyfanget aborre.

Heldigvis havde jeg taget pølser med. Hurtigt fik vi gang i et lille grillbål - tørt medbragt brænde og en halv snes optændingsblokke klarede denne ssag. Knud fik gang i rygeovnen (model Biltema), og mens aborren fik en gang røg og ostepølsene spruttede på grilristen, nød vi hver en medbragt øl i de skønne omgivelser.

Lidt mindre optimistiske roede vi ud til anden halvleg af fiskeriet. Og elendighederne på fiskerifronten fortsatte. Mange fisk ved kajakken - de rigtige steder let fundet, men ingen fisk.

Nu er fisk jo ikke det eneste saliggørende i denne verden, og i stedet for at frustreres over manglende fikelykke, nød jeg at sidde i den lækre natur. En fiskeørn jagtede på et tidspunkt over øen, med det tiltagende mørke ankom mange gæs og andre fugle  for at overnatte og på et tidspunkt fløj en stor flok fugle rundt i noget der mindede om "sort sol light".

Vi arbejdede os langsomt tilbage mod udgangspunktet, og ved 22-tiden gik vi land på stranden hvorfra vi  tidligere var taget af sted. Samtidig med at de sidste badegæster forlod tranden, kørte vi bådene tilbage til parkeringspladsen på vores små vogne.

Trods 4 timer på vandet blev det kun til 8 km roning.

PS Det er stadig dejlig at være pensionist