Pouls kajakblog

Alternativ kajakarrangement

2012-02-13T00:08:00.001+01:00

Mens isen ligger tyk i alle vores rovande sker der ting og sager i NKC.

Peter havde arrangeret ØLSMAGNING med eksperter fra Danske Ølentusiaster i vores nymalede klublokale. Væggene var lidt bare, men pyt. Det var bordene ikke.

Ølentusiasten - der til daglig arbejder i min lokale Superbrugs, hvor man kan købe ca. 250 forskellige slags øl - havde medbragt 10 forskellige øl, som vi skulle smage. Smagningen skete af ølentusiasternes officielle 10 cl glas. Det lyder jo ikke af meget, men der var øl nok til at vi kunne smage en ekstra gang, hvis vi missede nogle nuancer i de forskellige bryg.

Det var sjovt at prøve de forskellige øltyper. Specielt faldt jeg for røget øl, øl med chili og kongen over dem alle en belgisk klosterøl. Den var hundedyr, men smagte vidunderligt.

Det var godt at jeg havde en aftale med konen om hjemtransport.

Lad mig slutte med en citat fundet på ølentusiasternes hjemmeside:

"Afholdsmænd synes at dø ligesom alle andre, så hvilken nytte skulle det have at holde op med at drikke."
A. P. Herbert, engelsk forfatter og parlamentariker, 1890-1972

Tur ved Stignæs

2012-01-28T19:54:00.000+01:00

DMI havde lovet en del vind, og kombineret med den lave temperatur talte de om en chillfaktor på -15 gr.
Jens og jeg havde egentlig aftalt at ro ved Bisserup, men blæsten stod langs kysten, så vi valgte at køre til Stignæs. Der håbede vi at kunne finde lidt læ

Det gik fint med at komme i vandet ved siden f den lille færgehavn, men snart fandt vi ud af at der var meget lavvandet langs kysten, så vi måtte et pænt stykke ud for at få vand under kølen. Pyt med det! Der var jo rygvind og vi roede af sted i et flot vejr og med udsigt til Storebæltsbroen. Efter at have passeret endnu et stykke med lavt vand og sten nåede vi indsejlingen til Skælskør Fjord.

Her håbede vi at finde lidt læ og ville ro lidt ind på fjorden. Men nej! Det flade landskab ved fjorden gav ikke meget læ, og vi havde vinden lige i næsen.

Vi vendte om og fandt et sted hvor vi gik i land og i læ at en stenmole nød vi lidt blåbærsuppe, kaffe og en rugbrødmad.

isnakkede om at ro til Korsør og der blive samlet op. GPS viste at der var 12 km dertil, men efter at have vurderet situationen valgte vi at ro tilbage. Vinden havde taget til og vi ønskede ikke at ro turen i store bølger langs den ubeskyttede kyst.

Vi fik vores sag for i modvinden, men fremad kom vi dog. Jeg prøvede at tage et par billeder i de halvstore bølger, men de blev ikke til noget der kan bruges, så jeg måtte vente til vi var ud for skanserne ved Stignæs.

Vi slap forbi de lavvande områder uden at støde på sten, og kort efter kom vi i land i fin stil. Kajakkerne blev læsset på bilerne og vi kunne side og få varmen (varme i bilsæder er Guds gave til kolde kajakrumper) og nyde turens sidste tår kaffe.

Rolængde: 6 nemme og 6 hårde km

Tur til Klinteby i et fantastisk vejr

2012-01-24T18:50:00.000+01:00

Jeg havde aftalt med Thomas at vi skulle af sted fra morgenstunden. Men det var hundekoldt, så vi aftalte at udskyde starten så solen fik lidt magt - for der var nemlig lovet solskin.

Kanalen lå spejlblank med lidt grødis i overfladen. vi havde snakket om en tur Enø rundt, men blev enige om at ro mod Karrebæksminde og se hvordan issituationen så ud.

Og der var spærret for turen bag om Enø, så vi stak ud gennem kanalen i Karrebæksminde.

Strømmen var svagt imod os, så det gik som en leg. Snart kunne vi skue ud over en nærmest spejlblankt bugt.
Vi drejede til højre og krydsede lige fra molerne over mod skoven ved Vesterhave.

Derfra fulgte vi kysten. Solen skinnede på os fra en skyfri himmel, men det var så koldt i skyggesiden at det vand der landede på kajakkerne frøs til is. Udsigten var dog så betagende at kolde fingre ikke betød noget.

Ved 12-tiden var det tid til en tår kaffe og et stykke mad. Normalt foregår det i kajakkerne på den kolde årstid, men vi var sikre på at solen kunne varme os, så vi søgte mod land.

Og ganske rigtigt - det var rigtig lækkert at sidde og nyde kaffe, mad og sol.

Intet godt varer dog evigt, og vi vendte hjemad. Det gik i fin stil, og snart kunne vi teste isen på fjorden. Den var så tyk at det var urealistisk at ro i den. Man skulle hakke pagajen gennem isen for at komme fremad. Og..... det er ikke lige min favoritmåde at ro på.

Ved indsejlingen til kanalen så kystsikringen flot ud

Rolængde - 25 flotte km

I regn og slud - kajakkerne skal ud!

2012-01-21T19:26:00.000+01:00

Vejrudsigten var ikke den bedste. En frontpassage lovede regn, slud og vind op til 15 m/s, så da jeg ringede til Troels fredag aften og foreslog en rotur, blev vi enige om at ro en tur på Tystrup Bavelse Søerne. Vi mødtes på parkeringspladsen ved Frederikskilde. Her er der kun en kort bæretur til stranden

Vinden kom fra sydvest, så vi roede langs bredden i læ af skove og bakker. Det regnede lidt, men vi sad tørt og godt i vores SeaBird kajakker med vores Palm tørdragter. Det var lidt koldt på fingrene, men selv om de hurtigt bliver våde og r lidt svære at få på, holder mine luffer fingrene varme.

Det var sjovt at ro langs kysten på den modsatte side af hvor vi plejer at ro. Stedet på billedet herunder kender jeg fra landsiden. Det er en eng der udmærker sig ved at der gror nogle meget store brombærbuske, som er et sensommerbesøg værd.

Efter en del hårdt arbejde på de steder hvor vi ikke kunne ro i læ nåede vi ind i Susåen, hvor vi holdt en lille pause i kajakkerne.

Der er stadig meget vand i systemet - og dermed også en del strøm

Men blæsten var så kraftig at i nemt kom fremad, når vi "satte sejl"

Ude på søerne skruede fronten op for løjerne. Blæsten tog til og det væltede ned med slud - de store smil skyldes at det var rygvind

Vinden tog dog af igen, så de sidste 5-6 km roede vi næsten i vindstille, og snart var vi tilbage ved stranden. Vi havde ikke holdt nogle kaffepauser på turen, så den blev nydt sammen med madpakkerne på forsædet af min bil med sædevarmen skruet helt op. Denne feature burde der også være i kajakkerne.

Troels stiger elegant ud af kajakken - eller??? Jeg hørte udråbet, vendte mig om og fik kameraet frem, men nåede ikke at få billedet!

Vi havde ikke holdt nogle kaffepauser på turen, så den blev nydt sammen med madpakkerne på forsædet af min bil med sædevarmen skruet helt op. Denne feature burde der også være i kajakkerne.

Bare lige for at få det hele med. Da jeg kørte hjem brød solen igennem, og jeg tog dette fine sludlandskab fra forsædet i min bil.

Rolængde 24 km

Vetterslev til Næstved

2012-01-21T00:43:00.001+01:00

Denne torsdag var vi tre fra NKC: Jens, Nielsen og undertegnede, der var klar til en rotur. Nielsen foreslog at vi skulle tage turen ned ad Susåen. Jeg syntes vi skulle prøve at starte turen i Vetterslev, der er det sted længst oppe ad åen hvor der må ros. Vi fik bundet 3 kajakker på taget af min bil, kørte Jens bil ned til rådhuset, hvor vi senere ville gå i land, og kørte (af lidt omveje) mod Ringsted.

Vi fandt et isætningssted i den lille by - og minsanten om ikke der ligger en bro lige ved siden af. Og broen over Ringsted-Næstved landevejen lå et par hundrede m oppe ad åen.

Inden broen skulle erobres, skulle jeg dog lige på vandet. Det var tæt på at ske ufrivilligt. Først gled jeg på den meget glatte brink, og da jeg havde fået skruet mig ned i kajakken, gik Jens hjælpsomt i gang med at skubbe mig i vandet - uden at jeg havde fået fat på pagajen. Heldigvis endte alt godt og jeg roede op og snuppede begge broer-
Da jeg kom tilbage til de andre, var de begge kommet sikkert på vandet, og vi kunne begynde vores tur mod Næstved.

Det første stykke gik det meget godt. Åen var fuld af vand og hjulpet af strømmen kom vi hurtigt frem.

Den høje vandstand gav dog hurtigt problemer. Vi nåede nogle oversvømmede enge og kom væk fra åen. Det kunne sevfølgelig være lige meget - der var vand nok. Men der var også hegn, og de er lidt svære at kravle over i en kajak. Vi fandt et hul i hegnet og kom på plads i åen igen. Her hjalp min GPS med Topo Danmark. Det er muligt at zoome ind ,så man kan se om man er i det indtegnede åløb.

Lidt længere ned ad åen kom vi til dagen tredie bro - en imponerende jernbanebro højt over åen. Heldigvis fik jeg taget et billede af den, men det blev turens sidste billede for kameraet løb tør for strøm. Surt for turen skulle senere byde på at tage et godt billede.

Engene fortsatte med at være oversvømmede, men vi slap fint ned til Tystrup Sø, hvor vi holdt en kort pause. Mens vi sad og nød kaffen fløj et par havørne rundt over skoven. Da vi stak til søs var der pludselig en der sagde "Se op!". Og lige over hovedet på fløj en havørn forbi i lav højde. Jeg troede jeg havde været tæt på en ørn på min sidste tur - denne her var meget nærmere. For helvede hvor er den stor!

Det blæste en del på søen, men vi roede over i læ af den modsatte bred, og kom rimelig hurtigt videre. Da vi var nået næsten ned til åen ved Fuglebjergbroen, var der en der slukkede lyset - og kort efter styrtede det ned. Vi trak huer og hætter godt ned over hovedet snart stilnede regnen der var blandet med hagl af.

Ved fiskerens bro var der stadig meget høj vandstand, men det lykkedes Thomas at smyge sig under. Jens og jeg havde ikke tiltro til at vi var lige så smidige, så vi lavede en lidt mere kontrolleret overbæring end sidst. Strømmen drillede stadig, men næste gang klarer vi det sikkert i fin stil :-)

Om resten af turen er der ikke så meget at sige. Strømmen hjalp os på vores videre fremfærd, regnen gik og kom igen og vi havde en fin tur til Næstved, hvor der ventede et varmt bad.

Rolængde 42 km

Nærkontakt af 2. grad

2012-01-21T00:43:00.000+01:00

Tirsdag roede jeg en tur på fjorden. Det var en grå og diset dag, men som altid var det rart at komme på vandet.

Da jeg roede alene valgte jeg den kystnære tur. Ved Borgnakke var der flittig aktivitet i skoven. På et tidspunkt bragede et stor træ i jorden. Jeg kunne desværre ikke se det, men det lød voldsomt.

Trods det grå vejr, så fjorden egentlig ret flot ud - under alle omstændigheder var den mere sejlbar en sidste år på samme tid.

Karrebæk skyline var da også nydelig.

Ved Karrebæksminde kom Lisbeth mig i møde - hun er en coaster, det henter træ i Næstved

Det er ikke alle skibe der sejler - den sunkne fiskekutter er en del af Marineevent på Rotteøen

Turen gik videre, og ved Gavnø holdt jeg en lille kaffepause

Da jeg nærmede mig Karlsgab kom en havørn flyvende ind over trætoppen skarp forfulgt af en flok kragefugle. Ørnen satte sig i et af træerne - det er den mørke klat

Jeg drev langsomt nærmede og nød synet af den imponerende fugl i min nye kikkert.

Mærkværdigvis nok lod den sig ikke genere af at jeg kom nærmere og nærmere - også selv om jeg tog et par rotag.

På et tidspunkt fik den dog nok og lettede. Det lykkedes at få et par billeder af den i luften :-)

Det er nok det tætteste jeg nogen sinde har været på en vild havørn.

Jeg roede tilfreds videre, og blev da også lige belønnet med et fantastisk syn da flere hundrede gæs lettede bag sivkanten ganske tæt på mig. Det er sgu fedt at være kajakroer. Jeg kan godt have lidt ondt af dem, der ikke roer om vinteren, for man kommer meget nærmere på oplevelserne.

Rolængde 20 km

Ned ad Susåen fra Frederikskilde Strand til Næstved

2012-01-14T00:46:00.001+01:00

Efter et par dage i den mørke, regnfyldte hovedstad var det helt fantastisk at ro ned ad Susåen i et strålende solskin sammen med Jens - og oven i købet med vindet i ryggen. Der var meget vand i systemet, så vi satte bare i fra fra skovbunden tæt på parkeringspladsen.

De første meter mærkede vi ikke meget til vinden, men snart hjalp den os godt på vej. Da vi nåede
indsnævringen midt på Tystrup Sø rejste bølgerne sig, og det blev til mange fine surfture. GPS'en vist efter turen en maksfart på 15,2 km

Så hurtigt gik det ikke hele tiden, men gennemsnithastigheden lå dog på 8,4 km/t

Vi gav os også tid til at nyde den flotte natur og nogle af de mange huse med stor herlighedsværdi der ligger langs søerne. Godset ved Bavelse Sø tager prisen som det mest impnerende.

Snart var vi i Susåen, og rendte ind i problemer. Et kort stykke inde i åen er der en cementbro over den. Denne dag var vandstanden så høj at det var umuligt at ro under den.

Jens mente at måden at passere den var at kravle op på den, lade kajakken flyde under, og så kravle ned i kajakken igen på den anden side. Jeg var mere stemt for at gå i land og lave en overbæring.

Som det ses på billedet herover var min idè den tørreste. (Jens er kommet på land da billedet blev taget)

En anden forhindring på turen kan være Holløse Mølle. Med så meget vand i åen er der en kraftig strøm i "white wateret" ved møllen. Men det slap vi begge fint igennem.

Og efter en kort kaffepause kunne vi sejle ned langs md - og på - de oversvømmede enge. Et enkelt sted lykkedes det os at komme 100 m ud af kurs og blive stoppet af toppen af et elhegn. Der var formodentlig ikke strøm i det, men vi valgte at ro tilbage på åen. Og jeg slog GPS'en over på det topografiske kort, så vi kunne blive der.

Og med solen "højt" på vinterhimlen nåede vi snart Næstved, hvor jeg glad kunne konstatere at Danmark er et dejligt land såden en flot vinterdag.

Rolængden 26 km

Årets første tur

2012-01-11T11:16:00.002+01:00

Efter flere storm- og regnfyldte dage blev det endelig godt vejr – 5 grader, finregn og let brise må siges at være fint rovejr i januar - så jeg pakkede rotøjet og kørte ind til klubben.

Der var Tomas klar til at ro af sted da jeg ankom, men han ventede på mig, og vi fulgtes ad ud til Lindholm, hvor han vendte tilbage. Han skulle øve rul i svømmehal.

Det regnede ikke længere og jeg havde vinden skråt imod mig, da jeg fortsatte mod Karrebæksminde. Undervejs mødte jeg den lokale sandsuger Mette Pan.

Ved Græshoppebroen var der ret kraftig strøm,

men jeg slap dog igennem og roede ud og fik udsyn til bugten.

Lysten til at ro rundt om Enø var der, men jeg besindede mig og vendte spidsen af min kajak tilbage mod fjorden. Det gik med 10 km/t med strømmen retur langs kajan med de mange træstammer.

Da det var meget højvandet, valgte jeg at ro langs Enøs kyst. Inden turen mødte jeg dog lige Morten der var ude og trykke havkajakraceren af. Han fortalte at han battlede på Endomondo om den bedste tid på 5 km. Dagens tid var ca 29 min – og det var vist meget godt.

Jeg tog turen langs kysten hele vejen ud til gården ved overdrevet. Vinden var i ryggen, og det gik som en leg. Da jeg kom lidt i læ af Enø fandt jeg termokane, krus og suppepulver frem. Dagens ret bestod af ungarsk gullashsuppe fra Knorr.

Det var så højvandet at jeg havde lidt svært ved at finde et sted langs sivene hvor jeg lige kunne komme ud af kajakken og lette trykket på min blære. Markerne ved overdrevet var også meget oversvømmede, og der var mange fugle. Det var der også ved Karlsgab hvor jeg holdt en lille fuglekigge-pause.

Det gav en passende anledning til at teste min julegave – en vandtæt Vortex 8x25 monokikkert.

Kikkerten viste sig at have et dejlig klart billede og et stort dybdeskarphedsområde. På et tidspunkt så jeg en stor fugl sidde i et træ langt væk – et tjek med kikkerten, og ja! Minsanten om det ikke var en af de lokale havørne. Den hvide hale var lige så tydelig i kikkerten.

Rolængen var 25 km – og jeg var træt og sulten da jeg kom hjem.

Nytår

2012-01-02T16:29:00.002+01:00

Godt nytår til alle læsere.

Jeg har lige siddet og kigget min rodagbog igennem. Det er noget der anbefales at gør, hvis man har en sådan. Jeg har i den sidste mørke måneds tid gået og ærgret mig lidt over de ture jeg af den ene eller anden grund ikke kom på. Men et sådant gennemsyn åbner øjnene for at der var mange herlige ture jeg kom på.

Det blev i alt til 1450 roede km i 2011 og 8054 km igennem hele mit ret korte kajakroerliv.

Læsning af dagbogen bragte mange minder frem. Og det er specielt de lange ture der toner flot frem på den indre skærm. Ture som rundt om Hornsherred, rundt om Orust, ferieroning i - og klubtur til Sverige, fisketur på søerne, tur ned ad Ringsted Å og ture til Avnø er de store højdepunkter i mit 2011-roliv. Men også de mange ture i de lokale farvende gemte nogle dejlige - men alligevel glemte - oplevelser.

Jeg har selvfølgelig allerede gjort mig tanker om ture i 2012. En tur langs Bohus Len fra syd til nord - fra Kungälv til Rigsgrænsen, en klubtur til Blekinges skærgård, den årlige fisketur på Tystrup Sø og en tur rundt om Bornholm er allerede mere eller mindre aftalt/lagt fast. Af andre mål for året er et kryds fra Karrebæksminde til spidsen af Knudshoved Odde, en tur rundt om Amager, en tur til Korsør og Storebæltsbroen (så har jeg roet under alle broer fra Sjælland til andre øer) og nogle flere ture med telt langs kysten. Det kunne også være sjovt af runde Sjælland - måske ikke på en lang tur, men i mindre bidder. Jeg har allerede roet Strækningen fra Bjørnebæk til Præstø.

Hvor mange af disse mål jeg når, ved jeg ikke. Som fuldtidspensionist burde jeg jo have tiden, og her den 2. januar mens regnen pisker mod ruden er jeg fuld af lyst til at komme i gang med sæsonen - og hvem ved! Måske bliver 2012 det år jeg slår min årsrekord.

Ned ad Susåen med gløgg og æbleskiver

2011-12-28T19:32:00.001+01:00

Kenneth, Maria, Kim, Jens og jeg satte kajakkerne i Susåen ved Fuglebjergbroen. Engen var lidt oversvømmet, og det var ikke alle der kom lige så elegant i kajakkerne som Kim og jeg.

Vi skulle en tur ned ad åen og undervejs have gløgg og æbleskiver på Trangia. Kort efter isætningen roede vi forbi den eneste erhversfisker på Tystrup Bavelse søerne. Hvor aktiv han er vides ikke, men hans båd kunne tyde på af fiskeriet har nået bunden.

Strømmen hjalp os raskt af sted, og snart nærmede vi os Holløse, hvor der skal foretages en lille overbæring

Inden vi kom så vidt så vi dog 4 rådyr, der svømmede over åen lige foran de forreste kajakker.

Ud for overløbet ved møllen, kan der være en voldsom turbulent strøm med hvidt skum på toppen. Det var der nu ikke denne dag, og vi kom alle forbi stedet uden andre problemer at jeg med et lånt kamera ikke fik taget nogle brugbare billeder.

Stykket mellem Holløse og Næstved er præget af enge, og de var rimelig oversømmede. Dog ikke værre end vi let kunne følge åløbet.

Og snart sad vi bænkede omkring et par borde ved en shelterplads ved Ganges Bro med 2 Trangiaer i gang med henholdsvis gløgg og æbleskiver. Vi slagtede et foliefad og lavede en hævet bund i den ene gryde - det gav en fin lille ovn til opvarmning af 8 æbleskiver.

Efter pausen roede vi videre mod Næstved, hvor vi ved fossen måtte lave turens anden overbæring.

Det var ikke helt let at komme i kajakkerne igen, men det lykkedes uden uheld.

Når man kommer fra åsiden er det vigtigt at vælge det venstre rør - der er en lav kabelbakke på tværs af det andet

Vi kom fint igennem begge rør i Næstved, men der var dog nogle fodgængere der undrede sig over hvor vi kom fra da vi dukkede op på stykket mellem dem.

Rolængde: 20 km

18. dec - og stadig flot vejr!

2011-12-18T17:50:00.000+01:00

Torsdag var det et frygteligt vejr, så vi aflyste roturen. Jens spottede dog at de lovede nogenlunde godt vejr søndag, så vi aftalte at mødes kl 10. Der var andre der havde fået samme ide. Et par af pigerne var roet af sted og Kolbe og Morten var klar samtidig med os.

Vi roede sammen ud ad kanalen.

Men da vi nåede fjorden, der lå under en flot himmel, gik Morten i gang med sin tempotræning, og Kolbe fulgte ham mod Karrebæksminde.

Jens og jeg har ikke behov for den slags præstationer - man skal jo også nyde naturen - så vi lod dem stikke af og roede stille og fredeligt langs sejlrenden. Traditionen tro gør min ene skulder skide ondt, men efter 5 km's roning var den blevet varm, og jeg kunne derefter nyde turen i fulde drag

I Karrebæksminde var Lone og Elisabeth på vej til bageren for at nyde en kop te mm, og Morten lå og slappede lidt af, mens Kolbe var ude og lege i bølgerne uden for broen. Jens og jeg nøjedes med at ro en lille runde i de imponerende høje bølger, der opstår når strøm og vind går hver sin vej.

Vores veje skiltes igen - Morten og Kolbe roede mod Næstved - og Jens og jeg roede rundt om Gavnø. Vi snakkede undervejs om mangt og meget - bla. varmepumper, pillefyr, brændeovne og solvarme. Da Gavnø Slot lå og så flot ud i solskinnet, snakkede vi om der kunne man da rende ind i en stor varmeregning. Nå den kongelige hofjægermester har jo nok et halmfyr kørende og klarer det nok. Ellers pisker han sikkert lidt ekstra husleje ud af sine mange lejere - vil de ikke betale, har han sikkert en træhest stående klar.

Os kan han heldigvis ikke kræve bropenge af så vi kan bare nyde at ro, og når vintervejret i den grad viser sig fra sin smukke side er det ganske nemt.

Snart lå vi ud for Sejlklubben hvis "fine" nye mastekran kan bruges som sigtepunkt for indsejling til kanalen. Tilbage i NKC sad Kenneth, Maria og Kim og drak kaffe - vi var ikke sene til at invitere os selv til lidt kaffemik.

Rolængde 21 km

8. december i flot solskin

2011-12-08T19:47:00.000+01:00

Det var en mørk og stormfuld....... nej, nej. Det var en flot, kold morgenstund da Jens og jeg satte kajakkerne i vandet og roede mod Karrbæksminde.

Vi fulgte den gravede sejlrende mod Karrebæksminde,

men trak lidt til side, da en coaster kom imod os.

I Karrebæksminde drak vi en kop kaffe og spiste en sandwich hos den lokale bager inden i roede videre ud under Græshoppebroen for at se hvordan bugten så ud.

Der var en del bølger hvor den udadgående, kraftige strøm mødte Smålandshavet. Vi vendte om inden det blev for broget og roede hjemad.

Turen gik rundt om Gavnø, og selvfølgelig så vi havørne undervejs. Det er der næsten garanti for om vinteren.

Rolængde 22 km

1. december i blæsvejr

2011-12-01T14:24:00.000+01:00

Så blev det december, og jeg kunne næsten ikke komme gennem Næstved fordi en ny Netto åbnede på min vej med efterfølgende trafikkaos. Jeg nåede dog frem, og det gjorde Jens også. Vi kiggede noget på træerne, der bøjede sig i vinden. Den norske vejrside yr.no havde lovet/truet med op til 14 sekundmeter vind og kraftigt nedbør.

Uvejret var ikke helt nået frem til os, så vi valgte at ro af sted og se hvordan det udviklede sig. Blev det for slemt, kunne vi vende om og ro en tur ind til havnen.

For at få lidt læ roede vi ud gennem Gammelåen og forbi Gavnø, hvor den kuldrede greve sikkert sad og fandt på nye ideer til hvordan han kan slippe for at betale en fartbøde. Den slags risikerede vi ikke, for nu kom modvinden. Hele turen gennem Fladstrand havde vi vinden lige i næsen. Men pyt, mens vi roede sad vi og nød synet af fuglelivet. Et par havørne blev mobbet af småfugle, ænder, blishøns og gæs fløj rundt omkring os, en enkelt musvåge blev forfulgt af en krage, et par andre musvåger fløj lige hen over os, et par hejre lagde turen forbi osv. Det livskvalitet på et højt niveau, at sidde i en kajak!

Efter Karlsgab blev vi mødt af vindens fulde styrke. Vi roede et stykke langs skoven, og lagde så kursen over fjorden, så vi fik bølgerne skråt forfra. Jens havde lidt problemer i sin finne-udrustede Greenlander med at holde kursen. Jeg roede lige frem med roret helt til den ene side. Trods alt var det dog væsenligt nemmere at komme fremad, og da vi endelig kunne vende om og få vinden i ryggen, gik det af sted med nogle fede surfture.

Da vi efter et stykke kajak-kvalitetstid kom lidt i læ af Gavnø fandt vi termokanderne frem og fik kaffe og suppe. Vinden blæste os hurtigere frem end vi kunne ro på den anden side af øen.

Det sidste stykke på fjorden gav lidt træning til hofterne. Der kom bølger rundt om øen på begge sider, og når de mødtes, gav det nogle toppede bølger, så vi måtte vrikke med måsen som en anden "Vild med dans" deltager for ikke at vælte.

Det sidste stykke ind gennem kanalen var næsten kedeligt, men vi sad og snakkede hele vejen, og snart trak vi kajakkerne op af vandet.

Rolængde: 16 herlige km

Tågetur

2011-11-28T08:17:00.000+01:00

Torsdag havde jeg annonceret rotur på NKC's interne kalender. Knud mødte op, snuppede Jespers kajak (efter aftale) og roede med ud i tågen.

Der var undervejs ikke meget at se, men efter turen over Fladstrand hvor vi kunne høre mange fugle, og gennem Karlsgab hvor vi pga den lave vandstand næsten gik på grund, kunne vi da skimte Gavnø i baggrunden.

Det meste af turen ud havde været i modvind, men da vi rundede Gavnø, fik vi vinden i ryggen, og det var tid til en lille pause. Jeg fik testet af min nye - og meget billige - termokande fra Biltema kunne holde vandet varmt. Det kunne den, og vi fik en kop lækker og skoldhed kartoffel/porresuppe men vi drev den rigtige vej.

Lindholm passerede vi ganske tæt. Store dele af sandtangen i den østlige ende var meget fritlagt og lignede en miniversion af Grenen.
Derefter var det bare at sætte en kompaskurs mod sejlrenden for at slippe uden om de lavvande områder ved Gavnø. Ved sejlrenden drejede vi til højre og snart var vi hjemme.

Rolængde 16 km

Så blev det koldt

2011-11-16T08:03:00.000+01:00

Planen var en tur til Karrebæksminde og retur, men det endte med turen Gavnø rundt.

Der var meget, da jeg roede ud ad kanalen, men også ret diset, og meget koldt på fingrene. Jeg havde faktisk taget et par handsker med i tasken hjemmefra, men de lå nu i klubhuset.

Der var forbløffende få fugle fjorden, men et par musvåger krydsede over fra Enø til Gavnø.

Og på Gavnø sad der en ørn i toppen af et grantræ. En anden havørn fløj rundt langs skovkanten. Dem sad jeg og kiggede et stykke tid, mens jeg nød den koncert gæs og andre fugle på Fladstrand lavede.

På det sidste stykke tilbage mod klubhuset stødte jeg på årets første is i Gammelåen. Fingrene havde heldigvis fået varmen i løbet af roturen.

Rolængde 16 km

Ny sæson - første tur

2011-11-07T18:42:00.000+01:00

I NKC slutter sæsonen med sommertidens afslutning, og km-tælleren nulstilles. Det blev til 1352 km sidste sæson, og med ture flere steder i Danmark og Sverige kan jeg kun være tilfreds med året.

Turene rundt om Hornsherred og Orust blev de længste, men også ture på Åsnen og i St. Anna skærgården står tydeligt i erindringen. Sommeren var ikke god, men efteråret har givet mange fine ture i de lokale vande, og ikke mindst mange oplevelser med dyrelivet. Jeg så marsvin, sæler, havørne, store flokke gæs og viber og mange, mange andre fugle.

Den nye sæsons første tur bød også på specielle oplevelse. Turen gik rundt om Gavnø sammen med Peter der havde fundet tid til en tur på vandet. Mens vi sad og snakkede om havørne, sejlede en af de store fugle rundt over skoven på Gavnø. Peter fik øje på den, og snart efter lettede yderligere 2 ørne fra træerne. De tre havørne fløj rundt skoven og så næsten ud som om de legede med hinanden. Vi snakke om at det måske var årets unge, der nu skulle jages hjemmefra. Vi sad og nød synet et kvarters tid og roede så videre. Kun for at se tusindvis af viber flyve rundt på himlen tæt ved Gavnø.

Den kuldrede greve havde åbnet parken (for sikkert et betydeligt beløb) for en masse juleboder og handlene - og her sad vi - ganske gratis - og nød et flot show få hundrede meter fra julemarkedet. HA!

Desværre ingen billeder, da kameraet havde gemt sig, men de sidder på nethinden.

Rolængde 16 km

Avnø igen

2011-10-23T11:49:00.003+02:00

Torsdag havde jeg aftalt med kolbe og Nielsen at vi skulle ro en tur til Avnø, sove i shelter og ro hjem dagen efter. Hvis vejret var godt var der en mulighed for at ro til spidsen af Knudshoved Odde og krydse direkte til Karrebæksminde.

Det blæste en del, da vi tog af sted, så for at få lidt læ roede vi via Gavnø og Karlsgab inden om Enø og Dybsø. Da vi nærmede os Svinø kom der et par byger forbi. Bygerne var ledsaget af en del vindstød, så vi gik i land og tog en lille pause i vores "hus" på Svinøgrunden.

Vi måtte dog videre ud i mere åbent farvand. Bølgerne så voldsomme ud med en del brænding, så jeg satte mine fiske-stabilasatorer på kajakken for at give mig en smule mere stabilitet i kajakken. Stabilasatorerne er et par små fendee der vha et aluminiumsbeslag kan sættes ind i hullet bag cockpittet på min SeaBird Expedition - inspireret af VKV systemet. Det virker ikke umiddelbart som om de giver særlig meget ekstra stabilitet, men da vi skulle begive os ud i de højeste bølger jeg har roet i, følte jeg at selv de mindste halmstrå jeg kunne klamre mig til ville hjælpe. Kolbe og Nielsen er et par meget kompetente roere, der bl.a. har roet op langs Vestkysten, var klar til at hjælpe hvis det gik galt. Jeg havde hjemmefra luret at en vandgang var en mulighed, så jeg havde taget tørdragt på.

Det gik nu overraske godt i bølgerne, der kom ind fra siden og af og til brækkede over. SeaBirden opførte sig eksemplarisk, og jeg følte faktisk ikke at jeg havde behov for "støttehjulene". Det var heller ikke på noget tidspunkt nødvendigt med et støttetag. Mine erfarne romakkere havde tilsyneladende opbygget en rutine med at advare mod de største bølger - af og til lød råbet "Bølge!", så man lige kunne forberede sig på dem.

Efter et par kilometer kom vi ind på lavere vand, og bølgerne blev markant mindre. De var dog så store så vi ikke så nogen sæler. Derimod så vi en havørn der fløj lige ind over os. Vi så også store mængder af gæs og andre fugle på vandet og i luften.

Det var så småt begyndt at blive mørkt da vi nåede frem til shelterne. Da vi alle tre er rimelig erfarne lejrliggere, blev lejren hurtigt etableret og der var snart gang i et bål. Jeg havde fyldt SeaBirden med en del tørt bøgebrænde fra den hjemlige stak, men vi skulle bruge mere brænde, så i det aftagende lys gik vi af sted med foldesavene og fik hurtigt samlet brænde fra udgåede træer i skoven bag shelterne.

Aftensmaden bestod af svin i karrysovs og ris. Nielsen havde lavet kødretten hjemmefra, og den duftede herligt. Desværre havde jeg det skidt - var det søsyge? - så jeg havde ikke den store appetit. Jeg måtte også gå ret hurtig til køjs. På et tidspunkt måtte jeg give op - jeg nåede heldigvis ud af shelteret inden mavekramper i flere omgange tømte min mavesæk. Det gav en grim smag i munden, men også lidt ro i hele systemet, så jeg kunne falde i søvn.

Næste morgen var jeg tidligt oppe og kunne - selv om jeg stadig havde det skidt - godt nyde solopgangen og de mange gæs der hele tiden fløj forbi i store formationer. Jeg droppede morgenkaffen og nøjedes ret ynkeligt med lidt kogt vand og en thebirkes med honning.

Vi fik pakket lejren ned og kom af sted i flot vejr. Vinden havde heldigvis lagt sig, så vi slap for at knokle i modvind. Vi så flere sæler undervejs. På et tidspunkt bemærkede Nielsen at min lynlås i tørdragten var gået op. Det var nok fordi den havde drillet og sat sig fast i undertrøjen, da jeg tog dragten på. Vi kunne ikke løse problemet til havs, og da vi var rimelig tæt på Rønnen trodsede vi adgangsforbudet og gik i nødhavn for at ordne lynlåsen.

Med den klaret, satte vi kursen mod Svinø. Der var en del dønninger, så jeg koncentrerede mig om at ro og prøvede at skyde kroppens mathed og ubehaget i baggrunden.

Da vi nåede Svinø holdt vi en kort pause. Kolbe fandt en pose vingummi frem, og trods nogle meget kunstige smage, gjorde sukkeret godt og gav kræfter til turen over fjordene. Det var helt rart at kunne falde lidt ind i sig selv og bare ro stille og roligt.

Det lykkedes at nå frem til klubben, hvor vi sluttede turen af med en lille frokost. Det gik helt fint med at spise et par skiver Multikerne fuldkornsrugbrød. (verden bedste rugbrød)

Da jeg kom hjem, sov jeg 24 timer. Kun for at konstatere da jeg vågnede at min hustru, mens jeg sov, havde været samme tur igennem. Min svigerdatter og et barnebarn havde også haft en omgang, så det var ikke søsyge jeg havde haft.

Rolængde 41 km - og så fik jeg da lige rundet 7000 km kajakroning

Eventyret fortsætter

2011-10-16T14:32:00.000+02:00

Lørdag eftermiddag fik jeg en SMS fra Tomas, der spurgte om jeg ville med en tur til Avnø og se sæler. Vejret var fantastisk, så jeg var ikke svær at lokke. Vi mødtes i klubben kl 15 og var i alt 4, der tog af sted. Ud over Tomas og jeg tog Jens og Thomas med på turen.

Vi pakkede kajakerne på traileren og kørte i en bil til Svinø. Her kan forholdene godt være lidt rå med meget strøm og bølger, men denne dag var det som et spejl.

Vi kom hurtigt fremad og kunne snart se Avnø Naturcenter.

Men vi kunne også se noget andet. Thomas meldte om en sæl kl. 9. Vi kiggede alle, og kunne hurtigt konstatere at det ikke var en sæl, men et marsvin. Det havde ingen af os set så langt inde på Avnø Fjord.

Det havde måske heller ikke ventet at se fire kajakker, for kort tid efter dukkede det midt imellem os. Den var så tæt at vi kunne høre den trække vejret.

Heldigvis var kameraet stadig klar, så det blev til et par pæne "skud".

Marsvinet forsvandt, men snart efter var himlen fuld af gæs der lige skulle have en flyvetur over fjorden. De ellers så sky fugle fløj tæt forbi os, så kameraerne klikkede igen.

Fuglene var dårligt fløjet forbi før de første sæler dukkede op. De nysgerrige dyr skulle også lige ud og kigge os an. I lang tid kunne vi sidde og se på hinanden. På et tidspunkt talte jeg 10 hoveder bag os - et godt trick er at ro baglæns, da sælerne gerne dukke op i kølvandet. De nærmeste sæler var ganske tæt - på et tidspunkt dukkede en sæl op få meter fra Thomas hjemmelavede grønlandske kajak. den vente lynhurtigt om med et stort pjask.

Da vi havde kigget på sæler et stykke tid, gik vi i land for at fordøje de mange fantastiske indtryk . og nyde en kop frisklavet Brewers Cup og Thomas hjemmesmurte boller - misforstå det nu ikke, det var brød med pålæg :-)

På hele turen hjem nød vi den meget flotte solnedgang - kameraerne klikkede flittigt, så der ligger mange billeder i netalbummet.

Vi måtte efter turen spørge os selv om, hvad vi dog havde gjort, siden vi fortjente sådan en oplevelse.

Rolængde 16 km

Endnu en fantastisk tur

2011-10-13T21:39:00.001+02:00

Det er sgu svært at få armene ned.

Jeg har lige været i Sønderjylland og set set sort sol over masken. Det var flot, men det jeg så på dagens tur var flottere.

Fhomas og jeg roede af sted i et flot vejr. Da vi lå ud for Gavnø så vi tre havørne flyve rundt langs skovkanten. Thomas fortalte at han aldrig havde set havørn så lang tid - og ærgrede sig over at han ikke havde købt den lille vandtætte kikkert han havde fundet på nettet.

Vi måtte videre, og da vi nærmede os Karlsgab, troede vi at vi så sort sol over skovene. Tusinder af fugle fløj rundt på himlen i forskellige klynger. Det var dog ikke sort sol men sort/hvid sol, da fuglene var viber. Jeg troede ikke at der var så mange viber i Danmark. Og vi sad længe og så måbende til.

Efter et stykke tid faldt der lidt ro over himlen og vi roede ind gennem gabet - og så skal jeg love for at showet startede igen. Kæmpe flokke at gæs lettede og fik viberne med på vingerne. Det kan godt være at jeg lige havde set ½ mio stære, men her var det mange tusinde gæs og viber der fløj rundt over vores hoveder - ja, og så var havørnene der lige igen -og en enkelt kærhøg.

Hold kæft en fed hobby vi har!

Thomas roede turen i sin nye hjemmelavede kajak - den så godt ud på vandet.

Da vi skulle under ringvejen var vanstanden meget høj...

... og så kan man jo luge så godt træne lidt, mente Thomas

Turlængde 15 fantastiske km.

Se alle billeder

????

2011-10-10T10:40:00.000+02:00

Hvad skal overskriften være: Fantastisk fisketur på Tystrup Bavelse søerne, Mit livs største gedde, Endelig en sandart, Fiskende fiskeørne, En sølvhejre på engen ved Nåby..... Det kunne være en hvilken som helst af dem. Vælg selv!

Fredag eftermiddag kørte jeg sammen med Knud og hans ven Jesper op til stranden ved Federikskilde. På ladet af Knuds lastbil stod et par kanoer og min fiskekajak sammen med al vores oppakning.

Ankommet til parkeringspladsen fik vi kørt bådene ned til stranden. Den ene kano og min fiskekajak blev lastet med lejrudstyr og mad og drikke - den anden kano lagde vi til Knuds bror Poul og hans kone Villa. Vi etablerede base camp på den gratis naturplads ved Frederikskilde - og tog ud for at fiske.

Jeg havde sat mig for at jeg ville prøve at fange en sandart. Det er 30 år siden det sidst var lykkedes for mig. Efter 2-3 minutters fiskeri fik jeg et pænt hug på den wobler jeg trak efter kajakken på vej ud til fiskepladserne. Jeg fik halet fisken hen til kajakken uden større problemer - og så så en flot sandart. Den så en knap så flot lystfisker og valgte at stikke af. Den gav dog hurtigt op, og jeg kunne hale en 55 cm sandart indenbords. Det var ret fantastisk, og jeg blev meget glad.

Det blev dog ikke til flere sandarter den aften, men vi fangede en del aborrer. De største blev taget med hjem til aftensmaden sammen med sandarten. Alle fiskene blev røget - og de smagte himmelsk.

Næste dag skulle succesen gentages, men det blev dog ikke til sandart denne dag. Jeg roede ud til alle knoldene ved hjælp af min GPS med Tope Danmark kortet fra Garmin, men det blev kun til lidt aborrer. På vej hjem til frokostpusen holdt jeg mig over 8 m vand og fiskede med en dybtgående wobler. Jeg vidste den gik i ca 7 m's dybde, da jeg havde fået et bundhug på denne dybde. GPS'en viste vej og kursen blev finjusteret med ekkoloddet. Det gav ret hurtigt en pæn gedde på 2-2½ kg. Den fik dog lov at svømme igen.

Efter en lille frokost og lidt afslapning i det gode vejr, tog vi på vandet igen. Poul og Villa roede mod Næstved, Knud og Jesper gik amok i et fantastisk aborrefiskeri, og jeg fortsatte mit 8m-fiskeri. Det blev snart belønnet med en gedde der tvang Knuds lille vægt i bund. Jeg vil tro at gedden vejede 5 kg - en tangering af min mange år gamle gedderekord. Jeg begyndte at mærke lidt misundelse fra mine fiskemakkere, men de havde jo selv valgt at muntre sig med aborrer.

Næste dag fortsatte jeg med den dybtgående wobler, og igen var der gevinst. En heftigt fightende fisk viste sig at være en gedde i meget fin kondition (tyk) dertog et par voldsomme udløb og 4-5 gange dykkede ned på bunden, når den fik øje på mig. Den endte dog på fangstkrogen, blev behørigt beundret, fotograferet og som de andre gedder udsat igen.

Når vi ikke fiskede koncentreret, beundrede vi naturen. Landskabet omkring søerne er kuperet med mange skove. Der er et stort fugleliv ved søen - de mest imponerende var et par fiskeørne der foretog flere styrtdyk med vekslende succes. For lige at fuldende fiskeriet snuppede jeg en aborrer på 800 gram - og det er en pæn aborre på de kanter.

Efter frokost pakkede vi lejren sammen. Knud og Jesper kørte hjemad, men jeg valgte at tage vandvejen til Næstved. Der var strid modvind på søerne, så jeg valgte ikke at fiske, men koncentrere mig om at komme fremad. Jeg kunne dog ikke styre mig helt og snuppede et par pæne aborrer undervejs.

Turen ned ad åen gik glat. Der var en pæn strøm og jeg kom hurtigt fremad. Dog ikke hurtigere end jeg fik øje på en noget speciel fugl på engene ved Nåby. Det var en helt hvid hejre - jeg prøvede at fotografere den, men det blev ikke noget godt billede. Efterfølgende snakkede jeg med en ornitolog, og han sagde at det var en sølvhejre - et sjældent syn på vores breddegrader, så jeg havde lov til at føle mig heldig.

Samlet rolængde 51 km

Blæsevejr

2011-10-04T22:55:00.006+02:00

Så blev det efterår. Tirsdag var vi 5 der tog af sted i en strid vestenvind. Jan havde roet til Næstved fra Karrebæksminde og kunne melde om fin surf på en del af turen.

Det krævede en del arbejde at komme mod vinden, så vi valgte at ro langs kysten for at få lidt læ. Det virkede fint og snart var vi ved Borgnakkeskoven.

Vi besluttede os for en tur op i Saltø Å, hvor Jens endnu ikke havde været. Det overraskede en del køer, der fulgte os langs bredden.

Et par km oppe ad åen fandt vi et sted med dejlig læ. Vi dannede flåde og nød en hjemmebragt kage.

Kage bliver altid godt modtaget..

Turen hjemad var helt forrygende med masser af fine surfture, men tror man at medvind er let klaret, tager man fejl - det er hårdt arbejde at følge bølgerne. Med skide sjovt.

Rolængde 14 km

Tirsdagstur - igen, igen til Karrebæksminde

2011-09-28T08:05:00.000+02:00

Vi har efterhånden nogle gange været i Karrebæksminde på vores tirsdagsture. Og det er meget forståeligt, for det er en passende aftentur, der er en dejlig strand inden for molerne, vi kommer under Græshoppebroen og prøver til tider meget kraftig strøm. Den eneste ulemper er at vi ofte ror ud i modvind - for så at opleve at vinden har lagt sig når vi ror hjemad :-(

Denne tirsdag var ingen undtagelse. Men pyt! Sommeren i år har valgt at lægge sig sidst i september, så vi kunne nyde en flot solnedgang, mens vi nød den medbragte mad.

Og da vi roede hjemad viste Karrebæks skyline sig i en flot baggrundsbelysning.

Hjemme ved NKC gik vi land i totalt mørke

Rolængde 16 km

Kanotur på Præstø Fjord

2011-09-28T07:54:00.001+02:00

Mandag besøgte jeg min gamle ven Kim i hans sommerhus tæt på Maderne i nærheden af Roneklint - faktisk er Kim genbo til Roneklint Kajakcenter. Vi havde aftalt at benytte det gode vejr til en kanotur i det naturskønne og fuglerige område.

Turen gik til Præstø, hvor vi med lidt besvær kom i land og kunne nyde en kop kaffe og en bid brød på Cafe Mocca. Et sted der varmt kan anbefales hvis man kommer på de kanter.

Kim havde lovet at vi ville få en havørn at se på turen. Da vi nærmede os udgangspunktet for turen havde vi endnu ikke set den store fugle, så jeg truede med at ville klage over arrangementet. men pludselig lettede den fra øen ud for Maderne. Og da vi ovenikøbet befandt lige på fuglenes trækrute fra Falsterbo i Skåne, havde himlen næsten hele tiden været prydet med store formationer af gæs.

Alt i alt en vellykket tur vi snart må tage på igen.

Rolængde 14 km

Tirsdagstur med flyvefisk

2011-09-20T22:06:00.000+02:00

Vi var 4 der tog af sted på tirsdagstur. Tomas havde en aftale, så han vendte hurtigt om. Vi andre tre kæmpede os i modvinden frem til Enø, hvor vi spiste den medbragte mad i en lille havn.

Turen hjem gik strygende i medvinden. Da vi nåede ind i Gammelåen oplevede vi nøget spøjst. Først blev Astrid ramt af noget der sprang op af vandet. Få sekunder efter lå der en spællende fisk på mit sprayskirt. Vi så derefter mange fisk der sprang op af vandet. Det lignede ikke fisk der flygtede fra en rovfisk. Nogle gange var det enkelte fisk, andre gange var det hele flokke af fisk på et stort område. Mystisk!

Rolængde 15 km

Fugletur

2011-09-19T17:47:00.001+02:00

Mandag morgen skinnede solen, så jeg tog ind til NKC for at ro mig en tur. Vinden var i sydvest, så for at få rygvind på den sidste del at turen roede jeg rundt om Gavnø, så jeg sluttede af på fjorden.

Bag Gavnø var der mange fugle. Grå-, bram- og canadagæs fløj snakkende rundt i store flokke. Der var også en stor flok viber og jeg så flere store regnspover. De sidste ser vi ikke om sommeren, så det var helt sikkert nogle fugle på træk. Højt over det idylliske scenario svævede en havørn. Det bliver ikke meget bedre!

Pludselig var der en mand der stak hovedet op over sivene ved Karlsgab og sagde:"Hej Poul". Det var en af mine gamle cykelkammerater fra dengang jeg motionscyklede - Helge. Han var ude for at fotografere fugle, og vi fik os en længere snak og efterlønnernes herlige liv.

Turen hjem gik som en leg med vinden i ryggen de sidste 5-6 km.

Rolængde 16 km

Indian summer med overraskelser

2011-09-17T07:31:00.001+02:00

Selv om jeg har besluttet mig for ikke at være utilfreds med vejret (der er alligevel ikke noget at gøre ved det), er det ikke meget sommer vi har haft i år. Men trods min akcept af møgvejr tillader jeg mig at nyde det, når det er godt. Og det var det denne fredag midt i september.

Solen skinnede og der var kun en svag vind, da jeg roede af sted. Jeg havde besluttet mig for at ro Enø rundt og valgte at ro til Karrebæksminde, under Græshoppebroen og ud gennem molerne. Normalt ror jeg den anden vej rundt, for så har jeg tid til at vænne sig til at ro i bølger. De kan være slemme ved ved molerne.

Da jeg roede ud gennem havnebassinet blev jeg mødt af en del overraskende høje dønninger - åbenbart nogle rester fra de foregående dages blæsevejr. Da jeg nærmede mig molehoveder satte jeg fart på og roede ud midt imellem dem for at komme hurtigt igennem og slippe for de værste refleksbølger.

Jeg slap fint gennem det urolige vand og lige som jeg skulle til at vende kajakspidsen sydpå, så jeg en rygfinne fra et marsvin få meter foran kajakken. Det er første gang jeg har set marsvin fra kajak - FEDT! for det med et gammelt 60'er udtryk gennem mit hoved. Få sekunder efter kom endnu et marsvin til syne lidt længere væk. Jeg lod bølger være bølger og lå et stykke tid og spejdere ud over vandet, men så dog ikke flere af de små hvaler.

Hel høj af oplevelsen gik turen mod Dybsø som en leg, med den svage vind i ryggen og de nu behagelige dønninger i ryggen. Ud for renden mellem Enø og Dybsø var der en del brænding ved de lavvandede områder, så det var nemt at finde sejlrenden.

Det var en meget tilfreds mig, der efter et par timers roning sad og nød madpakken og kaffen på yndlingsstedet på bakken på Dybsø.

Turen tilbage gik på helt fladt vand bag Enø og Gavnø. På et tidspunkt sad jeg og talte hvor mange rotag jeg brugte på 100 m - det blev til 43. Lidt rask hovedregning fortalte at jeg - på de 25 km turen var - ville komme til at tage små 11.000 rotag. Ikke så mærkeligt at man kan være lidt træt i armene efter sådan en tur. I løbet af sæsonen er det blevet til næsten en halv million rotag - man burde have overarme som Hulk.

Desværre ingen billeder - batteriet i kamaraet var fladt.

"Det er ingen skam at snu"

2011-09-14T18:42:00.000+02:00

Eller noget i den retning - siger de i Norge om at vende om fra en tur. Og det måtte jeg gøre denne tirsdag.

Som den eneste dukkede jeg op til tirsdagsroning. Jeg blev ikke meget overrasket, da det regnede og blæste med en vindstyrke på 12-14 m/s - og vinden stod lige ind i kanalen.

Da jeg havde været på ferie i England i den første halve snes dage af måneden, havde jeg ikke lyst til at køre hjem uden i det mindste at have prøvet at ro en lille tur. Det gik fint nok ud gennem kanalen, der var lidt skum på de højeste af bølgerne, men fremad kom jeg dog. Indtil jeg nåede tæt på kanalens udmunding i fjorden. Vindstød på op med 20 m/s (ifølge DMI's statestikker) stoppede ganske enkelt min bevægelese fremad. Det var pudsigt at sidde i kajakken og ro som en gal - og stort set ikke komme fremad.

Jeg kæmpede mig små 100 m ud på fjorden, inden jeg vendte om i de 60-70 cm høje bølger. Det var som sådan ikke bølgerne der stoppede mig, men jeg måtte indse at jeg ikke kunne komme fremad uden at bruge alle mine kræfter. Jeg kunne godt se at jeg ikke kunne nå til Karrebæksminde, som jeg havde planlagt. Og jeg havde ikke lyst til at blive væltet midt på fjorden og være tappet for kræfter.

Da jeg havde fået vendt kajakken, fik jeg min nok hurtigste surftur et pænt stykke ind i kanalen. Ved at ro som en gal, kunne jeg holde mig på toppen af en bølge uden at kajakken begravede næsen i vandet. Resten af turen ind til kajakklubben gik som en leg.

Det blev min nok korteste rotur nogensinde, men jeg fik da prøvet et nyt koncept. Efter at have døjet med briller i hele min kajaktid, er jeg begyndt at bruge kontaktlinser - og sikke en behagelighed! Ikke længere oversprøjtede ugennemsigtige brilleglas, men klart syn trods vejrgudernes ugunst. Jeg håber virkelig at øjnene holder til linserne uden at drille alt for meget.

Rolængde 4 km

Tirsdagstur i blæsevejr

2011-08-30T23:07:00.000+02:00

7 havkajakroere + Thomas i kapkajak roede af sted på tirsdagstur. På vej ud ad kanalen mødte vi den lokale sandsuger, men som det kan ses på billedet, er der plads nok til os alle.

Med var et par nye klubmedlemmer der undervejs fik de sædvanlige gode råd om lavvandede områder der bør undgås og informationer om hvor der ligger sten osv.

Det blæste ret kraftigt, så vi roede i læ af Gavnø til Karlsgab. Undervejs så vi en fiskeørn på jagt. Den slog ned en enkelt gang, men fangede ikke noget.

Efter Karslgab ramte vinden os for alvor. Vi var dog ikke mere optaget af at ro end vi fik øje på en Havørn der også måtte arbejde i vinden.

Vi fik efterhånden kæmpet os til Enø, hvor vi fandt et perfekt sted at spise madpakkerne ved en lille bådebro. Der var også et slæbested med en trærampe, hvor det var nemt at komme i land, og et bord/bænk-sæt hvor vi kunne sidde.

Da turen gik videre, fik vi først sidevind at muntre os i og siden rygvind de sidste kilometer på fjorden. Undervejs kunne vi nyde en flot solnedgang.

Alt i alt en herlig aftentur på det lokale rovand!

Rolængde 17 km

Klubtur til Thurø

2011-08-30T22:40:00.000+02:00

Afventer forfatter

Se billeder her og her

Min rolængde 51 km

Ekspedition på Ringsted Å og Susåen

2011-08-25T22:43:00.006+02:00

Torsdag havde jeg aftalt med Thomas at vi skulle en tur ned ad først Ringsted Å og så ad Susåen via Tystrup Bavelse søerne til Næstved. Et andet klubmedlem Knud havde taget turen sidste år og sagt at det kunne lade sig gøre. Der var et par overbæringer og en del lavthængende eltråde, og han anbealede at tage turen i en plastkajak.

Jeg lånte en Inukshuk i klubben, og vi blev af Thomas forældre kørt til Haraldsted Sø lidt vest for Ringsted. Her blev vi mødt af en meget grøn sø, men vi skulle heldigvis ikke bade, og snart sad vi kajakerne og var på tur.

Det var ikke svært at finde indløbet til åen, men vi havde ikke roet mange meter før træer og buske spærrede for vandløbet.

Vi slap dog forholds let gennem første omgang og roede fortrøsningfuld ned ad åen. Der var ikke mange steder vi kunne ro ved siden af hinanden, og enkelte steder var der så smalt at vi bare lod os drive af strømmen - der var ganske enkelt ikke plads til at ro

Som nogen måske har bemærket, samler jeg på broer. Og turen ned ad Ringsted Å viste sig at være en guldgrube. Der blev føjet adskillige broer til samlingen - ikke alle bliver vist i denne lille beretning, men den første skal da med. Alle broerne kan ses i samlingen, hvor de vil blive geotaggede (en funktion der desværre ikke er i mit lille Tough TG 310 kamaera, men heldigvis kan sættes ind på det Google album billederne ligger i).

Den lå tæt før Ringsted-Holbæk landevejen og har nok ledt en ældre vej over åen.

På engene efter landevejen blev vi betragtet af de lokale. En af dem var af den tobenede slags - og han var meget vred. "Vi måtte ikke ro i kano der, området var fredet!", var hans påstand. Hans humør blev ikke bedre af at Thomas høfligt gjorde ham opmærksm på at vi skam ikke var i kanoer, men i kajakker. Jeg havde læst på lektien (se under punkt 6), og var 100% sikker på at vi måtte ro der. Thomas prøvede at snakke pænt med manden, men han forblev meget vred, og påstod at vi havde skræmt køerne. de stakkels dyr havde nysgerrigt fulgt efter os, og de må ligesom de mange gæs der lettede da et tog passerede tæt forbi, være blevet rigtig meget forskrækkede den dag.

Broshowet fortsatte med små lave broer.

Og store tunneler.

De tæller alle i statestikken. Jeg har forøvrigt sat mig for - som brosamlerkollega og Danmarks nok bedste kajakblogger Helge Helligsøe- kun at tælle broer og tunneler med, som der kører biler eller tog over, og kan tilfreds konstaterer at jeg stadig fører :-)

Åen fortsatte med at vise sin forskellighed. Pludselig snævrede den ind og ved et af de utallige træer, der spærrede vandløbet havde der samlet sig en ordentlig klump plantedele. De havde tilsyneladende ligget der længe, for der var gang i kemien. Da vi kæmpede os igennem morradset, steg der grimme lugt op fra det. Det var umuligt at padle, så vi kom langsomt fremad med en kombination af små hop i sædet og stagning med pagajen. Vi slap igennem og snart kom vi til et fint stykke å med vand.

På de smalle stykker fik strømmen os raskt fremad, men aldrig i lang tid af gangen for pludselig var åen igen spærret af krat.

Og denne gang så tæt at vi måtte opgive at ro igennem - det var for øvrigt den eneste gang at en naturlig forhindring tvang os op af kajakkerne. Thomas roede med fuld kraft ind i sivene - jeg holdt hans kajak og han balancerede i land på ordækket. Og begyndte staks at hyle op da små brændnælder mellem sivene "nød" hans bare ben.

Vi slap dog beggen gennem siv og brændenælder - jeg slap nemmere igennem, da jeg kunne gå i sporet efter hans kajak..

Et par steder var åen stemmet op, og så måtte vi igen ud af kajakkerne. Mens vi bar over en vej mødte vi en cyklist og spurte hvor vi var. Det kunne han ikke sige - "Det hedder vist ikke noget. Jeg har kun boet her i 4 år - men vi er tæt på Høm"

Nå, skidt med hvor vi var. Nu skulle vi forbi den næste forhindring. På en eng stod en meget stor tyr, og Thomas mente at den spændte alle muskler i hele kroppen. Jeg fortalte at det jo nok skyldtes vore RØDE kajakker. Tyren var nu fredelig nok, men min makker roede godt nok stærkt, da jeg fortalte at den bevægede sig mod os.

På den igen - denne gang dog uden kemiske dunster.

Fantastisk en roligt løbende å, hvor der er plads til at ro - indtil den næste forhindring dukker op!

Et par telefonpæle var for lang tid siden lagt ud som bro. Oven på de to pæle var sømmet en række brædder. En stor del af dem var dog rådnet væk og tilbage lå en meget glat forhindring der skulle passeres inde midt i et træ og i ret kraftig strøm.

Og igen snævrede åen sammen

Og igen skulle en opstemning passeres - her var det rart at have en robust plastickajak da skarpe betonkanter og strittende skruer sad parat til at ridse hvad der måtte komme forbi af gelcoat og andre sarte sager.

En meget lav gangbro dukkede op, og man kan næsten se Thomas tænke: "Hvordan klarer du den, gamle mand?"

Men det gjorde han i fin stil, og endelig slap vi ud i Susåen, hvor der var plads til at ro. Vi blev enige om at holde turens eneste pause lige inden vi roede ud i Tystrup Sø.

Om resten af turen er der ikke så meget at sige. Solen brød igennem og det gik raskt mod Næstved. Naturen præsenterede sig fra sin flotteste side, da vi nåede Holløse, hvor vi skulle passere turens sidste overbæring ved Møllen

Vel vidende at vi nu kun havde en halv snes kilometeres behagelig roning tilbage kunne jeg godt præstere et lille smil

Det er helt sikkert en af de ture jeg vil huske i lang tid fremover

Se alle billeder her
Rolængde 52 km

Tekniktræning på Enø Strand

2011-08-25T22:41:00.000+02:00

Sammen med Henriette og Jens Christian roede jeg til Karrebæksminde, hvor en flok fra NKC var kørt ud for at træne teknik.

Vi spiste en mad på stranden og kiggede på den ihærdige tekniktræning.

Jeg roede en tur frem og tilbage på stranden (så jeg nåede 1000 roede km i denne sæson) inden jeg blandede mig i træningen. Det lykkedes mig til min store tilfredshed at rulle op flere gange med paddlefloat.

Rolængde 16 km

Besøg på Havnefronten

2011-08-24T10:23:00.000+02:00

Vi var 15 roere der tog afsted på tirsdagstur i strålende vejr.

Egentlig havde jeg aftalt med Søren at vi skulle ro Enø rundt, og vi fik da også lokket de fleste med til Karrebæksminde langs kanalen.

Som sædvanlig var humøret højt og snakken gik flittigt.

Da vi nåede Karrebæksminde oplevede et par førsteårsroere deres første tur under Græshoppebroen - der var ingen strøm, så det gik let. Vi gik i land foran Havnefronten

og nød de medbragte madder. Traditionen tro var der en der havde taget et stykke chokolade med. Uhm!

Efter pausen roede vi lige uden for molerne.

Søren og jeg kunne ikke lokke nogen med rundt om Enø, men så tog vi sammen med et par stykker den næsten lige så lange tur rundt om Gavnø hjem.

Rolængde 22 km

Fisketur!!!

2011-08-22T18:06:00.001+02:00

Jeg havde aftalt med Jacob, at vi skulle ud og prøve at fange en havørred eller to fra kajak. Jeg havde hjemmefra lagt Blackwateren på tagbøjlerne, og kl 5:30 mødtes vi ved NKC for at lægge min Expedition på taget. Jeg var i korte bukser, og jeg skal love for at myggene fik sig et solidt morgenmåltid.

Det blæste lidt mere end vi havde håbet på, men vi satsede på at kunne finde lidt læ ved klinten på Enø. Desværre var vinden lige på. Vi kom dog på vandet, men kun for at konstatere at det var fyldt med møg, så nul fiskeri.

For at det hele ikke skule være forgæves besluttede vi os for at ro hen til stranden. Det blev en drøj tur med modvind og halvstore bølger. Jeg havde lagt ud med støttefendere for at kunne fiske, selv om kajakken lagde sig på tværs i bølgerne (og det virkede faktisk fint), men da vi roede af sted tog jeg dem af og nød kajakken bevægelser i bølgerne. Fuldt pakket med bagage fandt jeg i Sverige ud af at den ligge utrolig roligt i bølger, men uden anden oppakning end lidt fiskegrej, dansede den noget.

Snart var vi ved stranden, og skulle komme i land nogenlunde ordentligt. Jeg sendte Jacob i platickajakken ind først. Han fik besked på bare at ro op på sandstranden og skynde sig ud af kajakken. Som sagt, så gjort - han blev dog skyllet af et par bølger. Så var det min tur. Jeg havde bedt Jacob om at tage imod mig og holde kajakken, så den ikke lagde sig på tværs i bølgerne - og det lykkedes til fulde. Jeg kom næsten tør ud af kajakken.

Vi holdt en lille pause og fik lidt at spise og drikke. Da vi skulle ud igen, skubbede jeg Jacob ud, og gjorde mig selv klar til at slippe ud gennem brændingen. Jeg satte mig ned i cockpittet i vandkanten, satte sprayskirtet på og skubbede mig ud med en hånd på hver side af kajakken. Jeg slap fint ud, men fik kajakken overskyllet af vand fyldt med tang. Aldrig har min stakkels kajak været så beskidt. Der var ikke den line eller elastik der ikke var fyldt med tang.

Roturen tibage gik kvikt. Rygvind og medbølger på det sidste stykke gjorde turen til en leg. Vi fandt lidt læ og en lille sandstrand tæt på parkeringspladsen og kom begge i land i fin stil.

Alt i alt en hyggelig tur. Rookien Jacob fik prøvet bølger i en stabil kajak, jeg fik testet fiskefenderne på SeaBirden, og vi fik begge brugt kræfterne i modvinden. Fiskeri må vi prøve en anden dag, hvor vejr og vand er mere med os.

Turlængde 8 km

Torsdag

2011-08-19T08:41:00.002+02:00

Vi har i NKC længe haft tradition for at arrangere torsdagsture for de nyuddannede kajakskoleelever. Turenes længde og hastighed sættes af de nye kajakroere. Vi gamle fortæller undervejs om rovandet, hvor er der sten, hvor er der lavvandet, hvordan ror vi i kanal og sejlrende osv.

Denne torsdag var Sinne, Jørgen og jeg af sted med 5 friske mænd. Der blev fra starten gået til den i en kanal fyldt med roere, dragebåde, motorbåde mm og snart lå vi ved udmundingen af kanalen.

Vi blev enige om at ro Lindholm rundt. Jørgen roede i front og viste vejen rundt om de lavvandede områder, Sinne roede rundt og rettede lidt på rostil og gav gode tips, og jeg lå bagerst. Tempoet var fortsat fint og snart lå vi på ydersiden af Lindholm og nød den nedadgående sol.

Desværre gik den ned bag skyer, så vi ikke kunne have "mørkning" - en lille tradition hvor vi i flåde ligger og ser solen gå ned under horisonten mens vi nyder et lille stykke chokolade :-)

Det nåede igen at blive mørkt inden vi kom hjem, så jeg riggede lys til bag på min kajak og tog en pandelampe på. Vi kom dog tilbage til klubben uden at møde andre både. De nye roere fortalte at de da godt kunne mærke krop og arme, men de var glade for turen. Vi kunne fortælle dem at de godt kunne tage på ture med de gamle, for de skulle nok kunne følge med.

Se flere billeder her

Roængde 12 km

Øm, øm, og atter øm!

2011-08-18T07:21:00.002+02:00

Kolbe havde arrangeret tekniktræning ved stranden på Enø i går aftes. Vi var 8 friske roere der kørte derned og trænede entringer og rul.

Jeg har ingen problemer med at komme tilbage i kajakken efter en "wet exit", for det har jeg trænet makkerredning og paddlefloatredning mange gange i svømmehal, bølger og koldt vand. Men jeg har besluttet mig for at jeg vil lære at rulle, så jeg kløede på med at hive mig op i kajakspidser, instruktører og og trænede forskellige faser af rul med paddlefloat. Det er utrolig så svært jeg har ved at koordinere pagajens placering, bevægelse, hoftekip og hovedet, når kajakken skal bringes i en position hvor jeg ikke hænger med hovedet nedad. Jeg må nok erkende at der er en vis grad af fumler/tumler over mig. Stor tak til tålmodige instruktører som Kolbe, Rikke og Sverri.

Det lykkedes til sidst at komme nogenlunde sikkert om med paddlefloaten monteret på pagajen, så jeg håber stadig på at det kan lykkes mig at få automatiseret bevægelserne så meget at jeg en dag kan rulle uden andre hjælpemidler end pagajen.

Det bliver dog ikke i dag at der skal trænes, for her til morgen protesterer min krop mod yderligere mishandling ved at være øm - stort set over det hele. Forleden blev den mishandlet med kanoroning og i går med intensiv rulletræning, så dagen skal nydes med lidt oprydning i garagen og en stille rotur i eftermiddag/aften. Det er stadig lidt herlig at være pensionist :-)

Billedet er snuppet fra NKC billedgalleri hvor Andreas har lagt lidt billeder inde.

Fin surf

2011-08-17T22:20:00.000+02:00

Jeg har ikke tal for hvor mange gange jeg har roet fra Næstved til Karrebæksminde i modvind for derefter at opleve at vinden lægger sig, når turen går hjemad.

Men det skete ikke på denne tur!

På vej ud ad kanalen mødte jeg Thomas der roede i en af klubbens kapkajakker. Det var lidt Bambi på glatis, da han for enden af kanalen vendte om in vi kom ud i bølgerne - men imponerende at han kan holde balancen!

Det blæste friskt fra sydvest da jeg roede af sted fra NKC, så for ikke at skulle slide alt for meget i modvind, roede jeg mod Enø i læ af Gavnø. Planen virkede fint, og jeg nåede helt til Karlsgab før jeg blev mødt af modvind.

På turen sad jeg som sædvanlig og nød fuglelivet. Ud over de sædvanlige fjerede beboere i området som man altid ser, noterede jeg en rørhøg der jagtede over sivskovene, store flokke grågæs der havde samlet sig, og en stor flok viber, der var i gang med at øve sig til flyveturen sydpå. Da jeg lige var på land på Enø for at strække ben og slå en streg, kom en hejre flyvende i lav højde tæt forbi mig. Den normalt sky fugl havde så travlt med at kæmpe mod vinden, at den ikke ænsede mig.

For at få mest muig glæde af vinden på hjemturen roede jeg mod Karrebæk. På turen passerede den lokale turistbåd Friheden mig lige inden jeg krydsede sejlrenden, og jeg fik ret stor opmærksom fra passagererne der så ud som om de undrede sig over hvad en kajak lavede i det vejr. De tog en del billeder, mens jeg lod kameeraet blive i lommen - godt nok er min SeaBird Expedition en stabil kajak, men da bølgerne kom vinkelret på den, valgte jeg ikke at slippe min pagaj.

Havde de mødt mig lidt senrere, havde de fået billeder af en gammel mand med et stort smil på læberne. For de næste 4 km havde jeg vinden og bølgerne lige i ryggen, og det gave mange lange surfture. Normalt er bølgerne ikke store og vedholdene nok til længere surf på fjorden, men denne dag fik jeg flere lange ture, hvor GPS viste hastigheder op til 13 km/t - og det er pænt over normal marchhastighed :-).

Alt godt har en ende, og snart roede jeg ind i kanalen, hvor jeg mødte tirsdagsholdet på vej ud på fjorden. Jeg blev opfordret til at ro med, men havde en aftale med Thomas om at deltage i NKC's ugentlige handicapløb i klubbens kano. Tomas havde udfordret Rikke og Kolbe, og det skortede ikke på gensidig "psykken" mellem holdene. Da vi gik i gang på vandet, måtte vi lide den tort at Rikke og Thomas gav os hækbølge - de padlede også i en længere (og så ved vi alle at den er hurtigere) kano end vores. Vores eneste trøst var dog at vi roede de 4 km lidt hurtigere end de 35 minutter vi regnede med. Men det er godt nok tungt at slæbe sadan et stort skrummel gennem vandet!

Dagen sluttede med et møde om den næste klubtur, der går til det Sydfynske Øhav med lejrplads på Thurø

Samlet rolængde kajak og kano 23 km

Regn, regn, regn

2011-08-14T20:24:00.000+02:00

Jeg har lige læst at denne sommer har været den koldeste i mange år - om den også har været den vådeste står endnu usagt. Men jeg fik en ordentlig skylle da jeg tog en tur rundt om Gavnø, og så er det om at finde en grimasse der kan passe, når man nu har en tynd sommerjakke og ingen hat på.

Turens længde: 16 km

Møgvejrstur - eller?

2011-08-13T06:37:00.001+02:00

Torsdag aften har vi tradition i NKC for at ro ture på begyndernes præmisser. Det vil sige at vi ror hverken særlig langt eller særlig hurtigt, og der bliver delt ud af råd og vejledning fra de mere rutinerede roere. I torsdags var vi tre "gamle" og to begyndere, der trodsede regnvejret og tog på tur.

Og det var vist ingen af os der fortrød. Godt nok regnede det mere eller mindre på hele turen, men det var forholdsvis varm sommerregn, der var ingen blæst og vi var alle sammen fornuftig påklædt.

Vi havde aftalt at ro til broen ved Gavnø, og så høre hvad der var lyst til. Og der var kræfter og lyst til at fortsætte til Karlsgab. Her delte Sverri lidt ud af slikposen, og forfrisket efter at have strukket ben og med den gode smag af chokoladekiks i munden, var der stemning for at ro rundt om Gavnø.

Tilbage i kajakkerne gik det videre. Da vi rundede Gavnø kom der en lille smule modvind, men det fik bare de friske begyndere til at ro igennem. Trods den pæne hastighed sænkede mørket sig hurtigt omkring os, og da vi rundede de lavvandede områder mellem Lindholm og Gavnø, navigerede vi efter lysene på land og langs kanalen.

Jeg havde monteret hvidt lys bag på min kajak og roede bagerst, så vi kunne ses derfra. Forfra holdt vi udkig, men det havde nok været fornuftigt at benytte en pandelampe. Vi mødte faktisk en motorbåd i kanalen, men han holdt sig i sin højreside, og vi holdt os i vores højreside, så der var ingen fare for sammenstød.

Rolængde 16 km

Orust rundt

2011-08-12T19:58:00.005+02:00

Årets større kajaktur gik til skærgårdsøen Orust, som jeg sammen med 7 friske kajakvenner fra NKC roede rundt om. Da øen er en af Sveriges største øer havde vi sat fire dag af til turen.

Vi kørte i 2 biler - den ene med trailer med bagage og kajakker - til campingpladsen på Myggenæs ved Stenungssund. Det er en ucharmerende og dyr plads, men den ligger lige ud til farvandet mellem Tjørn og Orust.

Allerede ved 9-tiden var vi klar til afgang. I strålende solskin roede vi i et flot landskab mod nord mellem Lille - og Store Askerön - det gav lige en bro. Vi blev hverken generet af strøm eller vind, så det gik raskt fremad. Efter små to timers roning holdt vi en kaffepause på Orustsiden.

Da det var frokosttid, fandt vi en dejlig lille strand på fastlandet. Det var badested for de lokale og der var også lidt Acapulco over stedet. Unge mennesker sprang i vandet fra en høj klippe lige ved siden af stranden. Vi nøjedes dog med at spise og slappe lidt af inden det gik videre.

Efter nogle kilometer kunne jeg se den flotte bro ved Uddevalla, og det trak da i mig for at ro under den, men det ville betyde en omvej på 10 km, så den må vente (måske til næste års tur, der allerede rumsterer i hovedet på mig).

Det blev dog til dagens anden bro lige inden vi efter 37 km's roning nåede frem til Tviklippen, hvor Jan før havde overnattet.

Det var alle tiders sted med en lille strand,

en god lejrplads og en fin skov. Sverri havde en spade med til nødvendige skovbesøg :-)

Susanne stod for aftensmaden, der bestod af skinke og bulgursalat.

Kelly Kettlen fik kogt meget vand til kaffe i løbet af aftenen - og de kommende dage.

På turens anden dag roede vi mod vest, ud mod den ydre skærgård. Landskabet ændrede sig fra skovklædte, bebyggede klipper til mere mere nøgne klipper.

Undervejs kom vi forbi den meget høje klippe på Stegelholmen.

Vi snoede os hele vejen udad mellem store og små øer, så de medbragte kort blev ofte studeret for at finde ud af hvor vi var. Selv havde jeg kun et oversigtskort suppleret af en GPS med med søkort med. GPS'en er fin at have med, men følger man hele tiden med på kortet er det faktisk til at finde ud af hvor man er.

Vi havde hjemmefra i bogen "Paddla kajak i Bohuslän" læst om en til tider meget kraftig strøm i de smalle sunde, men vi havde stadig ikke problemer med den. Vi havde derimod stor glæde af de tips der var i bogen til interessante steder.

På dagens etape var der bla. henvisninger til de føromtalte stejle klippeformationer og turistfælden Handelsmand Flink. Sidstnævnte sted gav dog et alternativ til skoven - og mulighed for at sidde indendørs og nyde en kop kaffe eller en is mens det regnede udenfor. Lige for stedet var der også en lille bro.

Turen gik dog snart videre mod den yderste vestlige del af Orust. Ved byen Gullholmen roede Rikke og Jens Christian ind for at købe ind, mens vi andre gik på jagt efter lejrpladsen på Råön.

Vi fandt pladsen efter et stykke tid og begyndte et lidt kompliceret puslespil med at få plads til 8 kajakker og 4 telte. Det endte med at de 4 af kajakkerne måtte lægges i klipperne. De to indkøbere kom tilbage, og snart var madlavningen i gang under Sverris tarp, der var sat op lidt inde på øen. Aftenens måltid var hvad min gamle mor kaldte "ruskumsnusk". Jens Christian kaldte den et lidt finere ord - men pyt med det. Det smagte himmelsk.

Vi fik dog ikke lov til at sidde hele aftenen under tarpen. Myg og knots jog os væk. Nede ved vandet var der lidt færre af de stikkende bæster, og vi nød aftenen med snak og badning inden vi krøb i poserne.

Næste morgen havde vi god tid. Vores overnatningssted lå et par km fra Stocken. Her har Orust Kajak butik på campingpladsen. Butikken åbnede først kl 10, så vi havde god tid til morgenmad og nedpakning af lejren. Jeg var selv en tur på toppen af øen og nød udsigten.

På campingpladsen var der en velassorteret butik, så vi benyttede lejligheden til at købe kjötbuller og tomatsovs til aftensmaden. På vej til butikken kom vi forbi den mærkeligste kajak, jeg nognesinde har set. Ud over den spøjse facon var den meget bred, så det har sikkert været en god båd med hensyn til at klare oppakning og grov sø.

Og det sidste er der en god chance for at støde på i farvandende i den yderste skærgård. Jeg ville meget gerne have vist det lille kajakparadis jeg oplevede sidste sommer i farvandet syd for Hermansö, men det blæste ret kraftigt, så vi droppede at kæmpe os mod vinden derud. I stedet satte vi i læ af skærene kursen mod Möllesund.

Det var ikke nogen særlig lang tur, men 2-3 gange på turen var det hul imellem skærene, og så fik vi lov til at bruge kræfterne mod vinden og bølgerne. Specielt på det sidste kryds var der pæne bølger, men dog ikke så voldsomme at vi ikke kune nyde turen.

Det var også på denne del af turen at vi begyndte at møde de mange der deltog i turen Orust Rundt. Nogle af deltagerne roede på den indre rute, som vi også havde valgt - andre roede nummeret længer ude i skærgården og må have haft en gyngende tur.

Deres mål var øen Vallerö, hvor de skulle overnatte inden det dagen efter gik tilbage mod udgangspunket. Orust Rundt er ikke en konkurrence - deltagerne opfordres til at nyde turen. Jeg foretrækker dog vores model, hvor vi har et par dage mere at nyde turen. Jeg tror såmænd godt at jeg kunne klare turen på 2 dage, men jeg vil helt sikkert ikke nyde den så meget som jeg gjorde på "vores tur".

Efter Möllesund kom vi ind i mere beskyttede farvande. Turen rundt om Lyr gik glat, og snart roede vi rundt på Stigfjorden. Fjorden er fyldt med mere eller mindre nøgne skær og der er overalt meget flot.

Helt specielt var turen mellem øerne Hälsön og Hjälm i strålende solskin.

Vi fandt en god lejrplads på Hjälm og fik hurtigt slået telte op, rigget "køkken" op, taget aftensbade og lavet mad. Resten af aftenen sad vi og hyggesnakkede mens vi betagede nød solnedgangens flotte lysshow i widescrene.

Næste morgen vågnede vi til regn og måtte pakke teltene ned i våd tilstand. Sverris oversejl tjente som spisestue intil det også blev pakket sammen.

Vi kom i kajakkerne og begav os af sted på de sidste 12 km i let regn. Den skulle ikke var ved - efter et par km åbnede himlen for alt hvad den kunne byde på af vand. Vi sad fornuftigt nok i de tætte rojakker og kunne trygt fortsætte turen. Det regnede så kraftigt at vi måtte ro efter kompaskurs - vi kunne ikke se nogle af de omkringliggende øer og skær.

Efter denne våde farvelhilsen nåede vi tilbage til campingpladsen på Myggenæs, hvor vi fik pakket det meste af bagegen og alle kajakkerne på trailer. Vi havde alle tørt tøj i bilerne, og efter et dejligt varmt bad gik turen hjemad.

Efter hjemkomsten kunne vi gøre det økonomiske regnskab op. Regningen for fire fantastiske rodage med fuld forplejning, campingplads og brændstof til bilerne løb op i sølle 675 kr pr. deltager.

Rolængde (37+29+28+12)km = 106 km

Se alle billeder her

Lindholm rundt

2011-08-02T22:13:00.000+02:00

Normalt ror vi længere ture om tirsdagen, men vi skulle hjem og spise i klubben og nogle af os skulle pakke kajakker og grej på trailer.

Der var igen meget trafik på fjorden. Bl.a. blev vi overhalet af den lokale sandsuger Mette Pan.

For i morgen går turen til Orust i den Vestsvenske skærgår. Planen er at sejle rundt om øen, og som vejrudsigten ser ud lige nu burde vi ikke rende ind i problemer. Der loves lidt regn, men ikke meget vind.

Dagens tur 12 km.

Gavne rundt på en dansk sommerdag

2011-08-02T09:37:00.000+02:00

På en typisk dansk sommerdag havde jeg en aftle med Bo om en rotur.

Vi tog af sted i et fantastisk vejr - sol og meget svag vind - og roede langs sejlrenden mod Karrebæksminde. Der var ikke mange både tilbage fra søndagens intense trafik. Vi så på turen dobbelt så mange kajakker som både af andre typer. Undervejs sad vi også og kiggede lidt på en skarv, der havde store problemer med at få slugt en stor fisk - efter små 5 minutters fight fik den endelig slugt fisken og kunne tungt lette og flyve væk.

Da vi havde rundet Gavnø og roede under broen, lukkede himlen op for sine sluser. Det regnede kraftigt, men det var en varm sommerregn, så pyt! Et enkelt tordenskrald blev det også til, men da lå vi allerede inde i Gammelåen beskyttet af høje træer og bygninger på siderne.

Rolængde 18 km

Strandtur

2011-07-31T21:29:00.000+02:00

Efter 1½ time i fitnesscenter trængte jeg til at komme ud og ro. Turen gik til stranden på Enø.

Der er ikke så meget at fortælle om turen andet end at jeg aldrig har oplevet så meget trafik på fjorden som på denne herlige sommersøndag. De fleste både var flinke til at sætte farten ned, når de passerede min kajak, men det skægge er jo egentlig at speedbåde laver betydelig mindre bølger, når de drøner forbi end når de tøffer stille af sted. De laver godt nok en arlig larm, men herregud - langt de fleste dage har vi jo fjorden meget for os selv.

Jeg synes jeg måtte knokle. Vinden var lidt imod, og når bøjerne midt på fjorden står så skævt, er strømmen også kraftig - og selvfølgelig imod. Det lovede ikke godt for turen under Græshoppebroen. Men med råstyrke og blændende roteknik ;-) fløj jeg under den. Der var en del refleksbølger ved enden af molen, men også de blev klaret.

Klokken var efterhånden blevet 13:30, så jeg roede forsigtigt ind blandt de få badende ved stranden, gik i land og fik mig en hotdog.

Hjemturen forløb nemt, men stadig med meget trafik.

Turlængde 18 km

Lidt ferieroning i Sveriges skærgård

2011-07-28T14:26:00.002+02:00

Traditionen tro gik årets ferietur til Sverige, og ligeledes traditionen tro havde jeg min Blackwater fiskekajak med.

Første stop var i Blekinge på Ekenäs Camping. Det er en lille plads -25 pladser - lige ned til vandet. Skærgården er ikke så stor, men stadig meget flot at ro rundt i. Det blev ikke til ture til de yderste skær, for der blæste en voldsom vind de dage vi boede der. Og det blev trods flittig fiskeri heller ikke til nogen fisk.

En af mine tidligere kolleger Ulla kom forbi sammen med sin mand. De er begge lige begyndt at ro kajak, så de lånte mit skiv til en lille aftentur.

Næste stop på turen var Kalmar. På en meget stor campingplads fandt vi en plads ned til den kanal danskerne gravede under Kalmarkrigen - en af de krige hvor svenskerne fik bank. Der lå en borg i Kalmar. I dag er det mere et slot, og det er absolut et besøg værd. Jeg fik roet en enkelt lille tur og erobret et par broer, men fangede heller ikke der nogen fisk.

Turen gik videre til St. Anna. Vi var ude på den yderste campingplads ved Tyrislöt, hvor det vrimlede med kajakbumser med tilhørende kajakker - de fleste tyske - men kunne ikke få en plads der levede op til vores faste ønske om havudsigt.

Det kunne vi derimod på Källbugtens Camping, hvor vi fik den lækreste vestvendte - giver flotte solnedgange - plads med udsigt over vandet. Der var som på pladsen i Kalmar ikke strøm hvor vi gerne ville ligge, så vi var lidt spændte på om campingvognes akku kunne levere strøm til lys og vand. Det kunne det, og med køleskabet på gas var der ingen problemer.

For at spare på gassen kogte vi al vores vand på Kelly Kettlen. Den var et hit og bragte os ikontakt med en masse nysgerrige campister, der skulle høre og se hvad det var for en ting. Specielt en tysk familie fra Berlin snakkede vi meget med, og far og søn lånte kajakken til en tur på det spejlblanke vand.

Det lykkedes mig også at lokke min viv med på en lille tur.

Jeg fiskede en del. Der skulle angiveligt være både gedder, sandarter, laks og aborrer, men trods lid, ekkolod, gps med dybdekurver og alt i woblere, blink og gummidyr fangede jeg stadig ingen fisk. Jeg fik dog erobret broen fra fastlandet til St. Anna.

Nu er det jo nok ikke for at fiske, at de fleste kajakroere tager til St. Anna, men for at ro kajak i den fastastiske skærgård der strækker sig langt nord, øst og vest på. Den skulle jeg selvfølgelig også ud og ro i. Jeg fik bevilget en hel dag til en langtur, men desværre blæste det 12-14 m/s den dag så turen bliv ikke så lang som jeg havde ønsket mig.

Jeg satte i vandet i rimelig læ, men røg snart af sted med vinden i ryggen rundt om den første pynt. Her kom jeg lidt i læ og roede udad i skærgården. Jeg fandt en rute så jeg kunne ro i læ, i sidevind og i modvind. På den måde skulle jeg ikke ro hele turen hjem i modvind.

Snart måtte jeg dog krydse et lille sund mellem St. Anna og den føste skærgårdsø, og der fik vinden rigtig fat i mig. Jeg måtte knokle for at holde kursen, og kom da også rimelig hurtig i læ igen. Turen over til den næste ø var endnu mere vindblæst. Blackwateren er en utrolig stabil kajak, så de krappe sidesøer var ikke noget problem. Jeg blev bare lidt våd og forstod hvorfor de kajakroere jeg jævnligt mødte havde tørjakker eller -dragter på. Vandet var heldigvis rimelig varmt, så det gjorde ikke så meget, og jeg fik så rigelig varmen af at knokle.

Og det kom jeg til, da jeg valgte at ro rundt om øen. Flere steder på turen i modvind, måtte jeg kigge et stykke tid på klipperne for at se om jeg kom fremad. Det gjorde jeg dog, og efter at have rundet øen på vindsiden, hvor der var pænt store bølger, fik jeg nogle fantastiske surfture i sundet mellem to øer. Den brede Blackwater surfede helt fantastisk, men var meget svær at holde på kursen. Jeg måtte næsten knokle lige så meget i medvinden som i modvinden.

Da bølgerne havde rendt gassen af sig, var det ren afslapning. Roningen skiftede mellem behagelig medvindsroning og roning i læ af øerne. På et tidspunkt fylgtes jeg med et svenskere - en rutineret roer i en Tiderace havde en stor urutineret knægt med i en Tahe Bayspirit. Jeg syntes det var lidt dristigt at tage en begynder med ud i det blæsevejr, men der var et træktov på Tideracen - og mon ikke det kom i brug på deres hejmtur i modvind.

Det var tid at holde en lille pause, og det var ikke svært at finde et lækket sted i læ. Kelly Kettlen og Brewers Cup blev fundet frem og en ½ l kvalitetskaffe blev brygget. I en lille køletaske havde jeg medbragt en kold Brown Ale og et par sandwich.

Hvis jeg nu havde været en religiøs mand, ville jeg have været overbevist om at sådan må der være i Himmerige. Måske havde den vidunderlige natur været pyntet yderligere men en skøn badenymfe eller to, men selv i Himmerige er der vel grænser?

Alt godt har en ende, men heldigvis fortsatte roturen. Turen gik nu hjemad i læ - lige indtil jeg rundede føromtalte pynt. Vinden havde taget til og jeg måtte arbejde som et piskeris for at komme fremad. Heldigvis var der en lille ø der kunne give læ, og det sidste af turen tilbage til isætningsstedet kunne jeg krybe frem langs kysten. Det var ikke min længste rotur, men helt afgjort en af de flotteste og en af ture jeg har måttet tage mest fat.

Om St. Annas skærgård kan jeg kun sige: "I'll be back".

Samlet rolængde i Sverige var beskedne 48 km - det bliver ikke til så meget når man fisker.

Enø rundt

2011-07-27T19:14:00.001+02:00

Enø rundt

Da vi skulle af sted på ugens tirsdagstur var der næsten 20 fremmødte roere. Det gav kø ved pc’en for udskrivning - og mylder af kajakker på græsplænen foran klubhuset. Men mere af den slags, tak!

Et par foretrak at ro en tur sammen, men vi var en mindre armada der drog mod Karrebæksminde. Selv Morten, der heldigvis er ved at komme sig over en dårlig ryg, havde sat tempoet på gruppecruise og var med i sin nyindkøbte XP-18 racer. Han har meldt sig til Sea Challenge Fyn og arbejder flittigt på at blive klar. Læs: så hurtig at han kan slå flere konkurrenter end på sidste års tur. Jeg håber det lykkes for ham.

Vi havde strømmen med os ud under Græshoppebroen – og så er det jo ingen sag at passerer den strømfyldte passage – og snart lå vi ud for molerne på en meget rolig bugt. Ca. halvdelen af armadaen valgte at ro ind til stranden for at mæske sig i is. Vi var dog nogle stykker der havde besluttet os for at ro Enø rundt, så vi fortsatte hen til en lille strand foran klinten. Her nød vi vores madpakker og jeg demonstrerede min nye Kelly Kettle og velsmagende kaffe i bryggepose. Den smarte kedel, der på en håndfuld kviste koger en liter vand på 4 minutter, havde jeg fået vist af Sverri og senere fået som gave, og kaffen læste jeg første gang om på Helges meget anbefalelsesværdige blog.

Da vi roede videre, passerede vi en lille sejljolle med et par meget afslappede sejlere. Det viste sig at være en gammel skolekammerat og hans kone, der optimistisk regnede med at den meget svage vind nok også skulle kunne blæse dem tilbage igen. Vi fik en lille snak, men snart måtte vi ro videre for ikke at de andre skulle komme for langt væk. Vi ror normalt ikke så stærkt når vi sådan er på tur, men de andre kom alligevel ret hurtigt langt væk. Det var dog ikke noget problem at indhente dem.

Vi drev stille ind mellem Enø og Dybsø og nød de mange fugle – specielt digesvaler var der mange af, men også gravænder og edderfugle så vi nogle af.

Det var meget lavvandet, og selv om jeg normalt finder en sejlbar rute måtte jeg og et par andre dog op af vores kajakker og trække små 100 m. Inde under land på Vejløsiden var der igen vand og turen kunne gå videre på mere normal vis i den nedadgående sols lys.

Hvad der ikke var helt normalt var den store flok – jeg talte 10 – hejrer, der stod langs kysten. De lettede fornærmede og fløj lidt rundt mens vi passerede.

Efter endnu en tår kaffe på stranden ved Vejlø gik turen videre. Et hul i skyerne lod solen skinne flot igennem. Lis nød synet!

Rådden tang ved Karlsgab gjorde det til en blandet fornøjelse at ro igennem, men vi slap dog forbi stanken uden at dåne, og snart var vi hjemme ved klubhuset efter en skøn tur i dansk sommervejr, når det er bedst.

Rolængde 25 km

Begyndervenlig tur rundt om Tærø og Lilleø

2011-07-11T17:40:00.000+02:00

I NKC afholder vi hvert år en række kajakskoler. I år er det 5 skoler med 8 elever pr. skole. Kursisterne får et gratis medlemskab det første år og en prøvetid på en måneds tid. Hvis de efter prøvetiden vil fortsætte med at bruge klubbens kajakker, må de betale for det.

Men en ting er kursus og andre formalia, noget andet er at komme ud og ro. Vi tilbyder derfor hver torsdag aften en lille tur, hvor de nye medlemmer kan ro med lidt instruktion, introduceres til klubben, dens booking-/rojournalsystem, se de lokale rovande og ikke mindst få mulighed for at lære nogle af os "gamle" at kende. Ud over det arrangerer klubbens aktivitetsudvalg et par ture i løbet af sæsonen, hvor vi tager afsted med kajaktrailer til andre rolokaliteter.

I søndags gik en sådan tur til Langø Havn. Havnen er privat og de kræver at man melder sin ankomst og betaler 20 kr pr kajak. Måske lidt meget, men på den anden side er det jo medlemmerne af havnen der skal holde det hele ved lige.

Vi var hele 20 roere med på turen, så det tog lidt tid både at pakke kajakkerne ved klubben og at komme på vandet, da vi var kommet frem. Først skulle vi lige briefes. Turledensen forrest, et par af de mest rutinerede bagers og alle skulle holde sig i nærheden af hinanden og "passe på" de nye roere.

Snart lå vi dog alle på vandet og kunne ro mod Tærø. Det gik ikke ret stærkt, men der var jo nok at snakke med, så det var OK. På Tærø holdt vi den første første lille kaffepause.

Da vi var på vandet igen igen, gik turen rundt om Lilleø - på øen var der en større flok heste, men vi lå ret langt fra øen, så trods et fantastisk vejr blev billederne ikke så gode. Så gælder det om at holde fast på de indre billeder.

Tilbage ved Tærø var det tid til spisepause. Og her gik det helt galt - der var ingen der havde bagt en kage. De mange tilmeldinger havde "skræmt" de ellers flittigt kagebagende og-spisende fra at bage. Og da Sverri heller ikke havde den traditionelle indkøbspose slik med, var der seriøse bekymringer for at vi gik sukkerkolde - noget der normalt er helt utænkeligt når NKC er på tur.Det gik dog alligevel.

På hjemturen var der endda overskud til pjat. På et tidspunkt havde jeg fået drillet Rikke så meget at hun prøvede at ro væk. Hun kunne dog ikke ro fra mig, og vendte nu om og truede med at vælte mig. Jeg fik hurtigt sat i bakgear, men bare for at bakke ind i en kajak- heldigvis en af klubbens solide plastkajakker. Jeg havde lykkeligvis ikke ramt roeren, men jeg fik en skade på roret. ØV! Den er dog i skrivende stund allerede repareret. Og jeg har lært lektien: Pjat ikke midt i en flok uskyldige roere!

Vi indstillet kampen, og jeg haltede tilbage mod havnen uden ror. Det gik nogenlunde - selv en Seabird Expedition reagerer på kantning, men jeg måtte hive en del med den venstre arm.

Tilbage i havnen, blev der fundet lidt kokoskage og chokolade frem. De første smagte godt - chokoladen led fælt i varmen og en del af den kunne næsten løbe selv ned i affaldsspanden.

Alt i alt en fin tur, hvor de nye medlemmer fik oplevet os "gamle" på godt og ondt. Undervejs havde de fået lidt instrukser om rostil, og jeg hørte da nogle give udtryk for at de nu skulle i gang med at få nogle flere km i armene.

Rolængde 17 km

Skøn aftentur

2011-07-09T12:35:00.000+02:00

I denne uge har jeg sammen med hustruen og barnebarnet Emil været på campingferie i Karrebæksminde. Jeg havde selvfølgelig Blackwateren med og håbede at Emil ville med en tur ud i kajakken, men han ville hellere spille kort og lege. Fair nok - han er kun 4, så det skal nok komme.

En aften ved sengetid for den lille tog jeg så en tur rundt om Enø i fiskekajakken. Jeg trillede den på kajakvognen ned til stranden og roede af sted.

Da jeg ville nyde klinten i aftenmodlys, stak jeg gennem kanalen først og fulgte Enøs kystlinie. Jeg var ikke helt sikker på om der var vand nok, men den brede Blackwater stikker ikke ret dybt, så jeg slap igennem. Lige som sidste gang jeg roede på det lave vand, så jeg flere store fisk - hvad mon det er for nogen?

Lige inden solen gik ned nåede jeg renden mellem Enø og Dybsø. Normalt går jeg i land der, men for ikke at komme alt for sent tilbage, fortsatte jeg langs kysten. Og det blev en betagende smuk tur. Der var ganske svag vind og den tunge 2'er-kajak gled ret hurtigt gennem vandet. Faktisk kunne jeg på GPS'en se at gennemsnitsfarten i bevægelse - og det gældre også de pauser, hvor jeg bare sidder og nyder udsigten - var 6,1 km/t. Det er rent faktisk huritgere end vi roer på klubture med en blandet flok roere i havkajakker.
Undervejs sneg jeg mig indenom et par lystfiskere, der var på jagt efter ørreder. De havde ikke fanget nogen.

I det sidste røde skær fra himlen nåede jeg tilbage til udgangspunket til et par lettere overrislede strandgæsters store forbløffelse. "Hvor fa'n kom du fra?", var ordene jeg blev mødt med.

Rolængde: 15 skønne km

Fisketur på Tystrup Sø

2011-07-02T11:34:00.002+02:00

Onsdag eftermiddag havde jeg aftalt med min svoger Knud og hans søn Søren at vi skulle tage en tur til Tystrup Sø for at fiske. Vi ville prøve at se om vi kunne fange nogle af søens sandarter.

Søren havde booket en klubkajak i NKC, Knud havde en gammel skydepram og jeg havde selvfølgelig min high-tech fiskekajak med. Vi mødtes ved parkeringspladsen ved Frederikskilde Strand og kunne glædeligt konstatere at der var anlagt en stabil grussti ned til stranden i stedet for den gamle trampeti, der flere steder var meget mudret og med mere eller mindre løse brædder som broer. Det gjorde arbejdet med at køre vores både ned til søen væsentlig lettere.

Det tog ikke lang tid, før vi var på vandet. Jeg tændte for ekkolod og GPS og var råspændt og klar til af jagte søens fisk. På ekkoloddet kan jeg tydeligt se de fisk der er lige under båden og lidt til hver side, og med GPS med Topo Danmark kortet i hukommelsen, kan jeg se hvor jeg selv og de undersøiske bakker - hvor der ofter er mange fisk - er. Teoretisk bør fiskene ikke have en chance :-)

Men det har de. Og denne dag valgte de ikke at bide på nogle af de woblere, blink, spinnere og lækre gummidyr jeg præsenterede lige for næsen af dem. Det var ikke kun mig der måtte lide denne tort. Søren fangede heller intet, så da vi gik i land på en af søens campingpladser, var det kun Knud der havde medbragt en lille nyfanget aborre.

Heldigvis havde jeg taget pølser med. Hurtigt fik vi gang i et lille grillbål - tørt medbragt brænde og en halv snes optændingsblokke klarede denne ssag. Knud fik gang i rygeovnen (model Biltema), og mens aborren fik en gang røg og ostepølsene spruttede på grilristen, nød vi hver en medbragt øl i de skønne omgivelser.

Lidt mindre optimistiske roede vi ud til anden halvleg af fiskeriet. Og elendighederne på fiskerifronten fortsatte. Mange fisk ved kajakken - de rigtige steder let fundet, men ingen fisk.

Nu er fisk jo ikke det eneste saliggørende i denne verden, og i stedet for at frustreres over manglende fikelykke, nød jeg at sidde i den lækre natur. En fiskeørn jagtede på et tidspunkt over øen, med det tiltagende mørke ankom mange gæs og andre fugle for at overnatte og på et tidspunkt fløj en stor flok fugle rundt i noget der mindede om "sort sol light".

Vi arbejdede os langsomt tilbage mod udgangspunktet, og ved 22-tiden gik vi land på stranden hvorfra vi tidligere var taget af sted. Samtidig med at de sidste badegæster forlod tranden, kørte vi bådene tilbage til parkeringspladsen på vores små vogne.

Trods 4 timer på vandet blev det kun til 8 km roning.

PS Det er stadig dejlig at være pensionist

Fisketur med sej kusine

2011-06-28T21:12:00.000+02:00

Jeg har i et stykke tid gået rundt med en tanke om at tage afsted en aften, sove på stranden og ro hjem næste morgen. I går besluttede jeg mig for at det var nu. Lidt opringninger til forskellige rokammerater gav ikke ngen romakker, men en opringning til min kusine i Karrebæksminde om jeg kunne parkere bilen hos hende, gav pote. Min kusine Kirsten roede med.

Vi tog af sted fra hendes grund ned til fjorden. Der var modstrøm ud under Græshppebroen, men da vi var ude på bugten fik vi vinden i ryggen og solen i fjæset. Den gav dog nogle flotte panoramer da den gik ned. Jeg fiskede undervejs og fik et par hornfisk, der dog fik lov til at svømme igen.

Vi kiggede efter soveplads undervejs, og endte ved Bjørnebæk, hvor der er en fin strand at gå i land på og et græsbeklædt dige, hvor vi kunne sove. Det gjorde vi dog først efter at have siddet og snakket mens mørket faldt på. Kirsten mindede mig om at vi faktisk havde haft en fætter/kusine-sammenkomst på præcis det samme sted for en del år siden. Vi faldt i søvn med udsigt til tjernerne, og jeg sov godt - og for mig usædvanligt længe - i min sovepose.

Efter morgenmaden gik turen tilbage. Det havde blæst op, så der var pæne bølger, men min seje kusine klarede dem i stiv arm.

Efter en halvanden times tid kunne vi ro ind mellem de beskyttende molehoveder ved Karrebæksminde. Her mødte vi Thomas, der var roet ud for at ro os i møde. Det blev ikke til meget fiskeri på vejen hjem, da der var meget tang i vandet.

Rolængde 20 km

Se flere billeder her.

Morgentur undt om Enø

2011-06-26T22:26:00.001+02:00

Søndag morgen tog jeg af sted sammen med Thomas på en morgentur. Vi roede i helt tille vejr mod Karrebæksminde. Undervejs roede vi forbi den lille ø Lindholm. Øen har adgangsforbud i rugetiden, men alligevel var der slået et lille telt op, og et sejlskib lå for anker. Der blev en farlig larm, da der kom en peron ud af teltet, og når man nu ved hvordan måger mm beskytter deres rugesteder, har de uvelkomne gæster nok fået deres bekomst.

Da vi nåede Karrrebæksminde var der en vældig modstrøm, men vi blev hurtigt enige om at tage turen rundt om Enø. Turen til et af mine yndlingsteder - området ved Enø Dybsø lå vi stille et stykke tid og nød fuglelivet. Der var mange gravænder og edderfugle mens strømmen drev os ind på fjorden.

Vi skønnede at vandstanden var høj nok til at vi kunne sætte kursen lige mod Karlsgab - noget der med lidt mindre vand kan resultere i en gåtur. Vi slap fint igennem og så mange store fisk på det lave vand. Vi kunne ikke se fiskene, men de lavede nogle gevaldige hvirvler i vandet. Måske var det multer!

Det gode vejr fortsatte og snart roede vi forbi Gavnø og mod kanalen og nåede vore endemål - klubhuset.

Rolængde 25 km

PS - og det blev så den første af forhåbentlig mange ture i mit nye liv om pensionist

Klubtur til Åsnen

2011-06-25T14:51:00.001+02:00

Denne års Sverigestur gik til den 150 km2 store sø Åsnen i Småland. Hele 18 roere og en enkelt ægtefælle tog fredag eftermiddag af sted i 5 biler. Med os havde vi en trailer med kajakker, en med baggage og en campingvogn.

Det kræver lidt planlægning at arrangere en sådan tur, men da vi har prøvet det nogle gange, gik det forbløffende let. Rikke havde været i området før og kom tidligt i planlægningen med ideen om at tage til Åsnen. Ideen faldt i god jord, så Rikke og jeg gik i gang med at sætte et oplæg sammen. En invitation blev lagt på klubbens hjemmeside, og for en måneds tid siden, mødtes de interesserede og hørte mere om vores ideer. Mad-, bil- og telthold fandt sammen, og det eneste der nu manglede var bare at aftale menuen,

Jeg var på hold sammen med Jesper, Margit, Benny og Peter. Den første aften stod menuen på medbragte madpakker. Jesper tog sig af indkøb til morgenmad og frokost, Margit og jeg stod for aftensmaden - grillspyd og salat - Peter havde taget en stribe gode øl med og Benny havde medbragt lidt godt til aftenkaffen. Selv om man tager til Sverige kan man jo godt drikke kaffe fra andre lande ;-)

Vi havde egentlig planlagt at sætte et kajaktativ på Kennets trailer, for at have mulighed for at lægge bagage på traileren, men da vi gik i gang med at lægge kajakker på stativet, så det lidt faretruende ud med et så højt last læs som 12 kajakker jo er på den ret smalle trailer. Vi skiftede kajakkerne over på klubbens faste kajaktrailer og besluttede at "nøjes" med at have bagage på den anden trailer. Det havde nu heller ikke været muligt at få plads til al bagagen i bilerne.

Først på aftenen trillede vi ind på Mjöllknappens Camping på øen Sirkön i Åsnen. Campingvognen var allerede ankommet og stod på en plads lige ned til søen. Vi begyndte at sætte små og store telte op på pladsen ved siden af, men den var reserveret til nogle andre, så vi måtte flytte.

Jeg skulle bo i klubbens lavu sammen med 6 andre. Ulla og Knud i campingvognen havde et par liggende gæster, et par stykker sov i små telte, mens en anden gruppe lå i Tomas store Alditelt. Vi erobrede en stribe bord-bænksæt og laved et langbord ved campingvognen - det blev vores faste tilholdssted, når vi ikke var ude og ro kajak.

Lørdag morgen havde vi aftalt at være på vandet kl 9 - og min santen om ikke det lykkedes. Rikke og jeg havde hjemmefra delt de 16 andre roere op i 4 hold, som undervejs skulle dyste om titlens som årets klubmestre i "Multikajaksjov". Vi havde sammensat holdene, så alle blev rystet sammen på kryds og tværs af daglige romakkere, så da vi annoncerede den første opgave: "Dan flåde med dit hold så hurtigt som muligt", var der en del roen rundt.

Den næste opgave lød på at gætte afstanden til en stor sten et godt tykke ude i søen. Da jeg med GPS'en på dækket målte afstanden viste det sig at alle havde gættet for kort.

Rikke var turleder på vandet, og hun dikterede en kurs. Og en kurs var det brug for, for med de mange øer i søen var det svært at se hvor vi skulle ro hen. Efter et par km's roning annoncerede vi den anden opgave. 2 roere fra hvert hold skulle på tid ro rundt om en lille holm. Hvad holdene ikke vidste var at de 2 andre på holdet efterfølgende skulle ro på samme tid.

Da vi roede videre, så vi en fiskeørn på jagt over søen. Det var et kærkomment syn på den noget mørke himmel. Kort efter dukkede en bro op foran os - en bro er jo altid et kærkomment syn, men denne var også et bevis på at turlederens udstukne kurs var korrekt.

Vi havde efterhånden nærmet os et tidspunkt hvor for nogle naturen krævede sin gang og for andre krævede kroppen en kop kaffe. Begge behov kunne bruge en landgang, men det viste sig lidt svært at finde et godt sted. Langs alle kyster var der store sten og klipper. Det lykkede dog efter lidt søgen at finde et sted, hvor vi alle slap i land.

Inden landgang måtte jeg lige tage et billede af et lille skær med et træ og en flok canadagæs.

Da de mest basale behov var blevet opfyldt, gik vi i gang med den næste konkurrence. Udredning af smag i müeslibar. Alle bar indeholder morgenmadsprodukter og et par smagsvarianter. Vi havde købt 5 forskellige, og holdene skulle nu vælge en person der smagte godt. Det viste sig at være svært at genkende de smagsvarianter producnterne havde angivet, men der blev gået til opgaven med en alvor der var et gourmetmesterskab værdigt.

Da vi stak til søs igen, praktiserede jeg hvad der bedst kan betegnes som et styrt ned i kajakken, da jeg gled på en sten. Hvordan jeg undgik at havne i baljen, forstår jeg ikke, men Peter kunne fortælle at det havde set underholdene ud.

Tilbage på vandet kunne vi nyde en mild rygvind, og snart var vi fremme ved stedet for dagens frokostpause. Det var en af de mange lækre lejrpladser ved søen. Der var flere bænke og borde, ildsteder, vand og toilet, men ikke alverden plads til telte. 1- og 2-mandstelte vil dog godt kunne finde plads, men vores lavu eller andre stor telte ville det være svært at finde en plan plads til.

Efter at maden var spist vlev der slappet af, og Rikke og deltagerne gik i gang med at svar på en tidliger uddelt kajakquiz. Det var ikke imponerende paratviden der blev rystet op med. Bl.a. er det ikke Jack Sparrow der har designet kajakken Black Pearl.

Vi havde et større arsenal af opgaver til grupperne, så efter at vi var kommet på vandet igen, fik deltagerne den næste opgave. Holdene skulle danne flåde og vælge 2 deltager til opgaven, der gik ud på at de 2 roere skulle ro baglæns rundt om gruppen. Det blev et spændende ræs, hvor der især blev kæmpet hårdt om 2. pladen. 1. pladsen sikrede Jeanette sit hold ved lynhurtigt at runde gruppen og sende den næste roer af sted med et godt forspring.

Umiddelbart efter gik vi til næste opgave. Igen skulle holdene danne flåde, og denne gang skulle der ros om kap. Det var dog kun de to yderste roere der måtte ro. Det vindende hold skilte en delbar pagaj i to padler og roede hurtigt i fineste kanostil over mållinien. De andre to hold kæmpede sig grinende fremad i zigzak-kurs.

Sidste disciplin i vores uhøjtidelige konkurrence var blåsæljagt. En medbragt blåsæl skulle harpuneres, men selv om de håbefulde jægere fik lov at nige sig helt ind til omkring 5 m's afstand, lykkedes det ingen af dem at ramme ælen. Godt for dem at turkonceptet ikke var "Nak og æd".

Turen tilbage til lejren udviklede sig til lidt hyggeræs, og jeg kunne da tilfreds konstatere at SeaBirden lod sig drive så hurtigt fremad at Jesper i sin flotte Greenlander - og med pind - trak sig inden den afgørende spurt. Og det er mig der ikke gider ro handicapløb hjemme i klubben.

Trods lidt småbyger var der fin stemning i lejren under spisningen - og for en gang skyld lykkedes det for os at blive færdige med madlavningen nogenlunde samtidig.

Dagen efter roede vi rundt om øen Sirkön, som vi boede på. Det var en meget flot tur med noget mere afvekslende natur end vi havde set dagen før. Og på denne tur var der ingen opgaver - vi kunne fuldt ud koncentrere os om at nyde roturen. Vi så undervejs både fiske- og havørn.

Rolængde i alt på begge dage var 43 km

Billedredaktøren arbejder på billederne til bloggen.
Se alle billeder her

Tirsdagstur med lidt lækkerier

2011-06-23T06:51:00.000+02:00

Vi var 5 roere der tog af sted på denne tirdagstur. Benny var lidt betænkelig ved den lidt lave vandstand, men han kom ned i sin gul Inukshuk i fin stil. Susanne iggede spændt på.

I godt vejr roede vi Vejlø Strand hvor jeg hev flere bakker med lækkerier op af min kajak. Inden roturen havde der været et lille farvel-arrangement for mig på min arbejdsplads. Jeg har efter et langt arbejdsliv valgt at gå på pension suppleret med efterløn. Ikke at jeg skal til at spille golf - men der bliver nok skruet lidt op for kajakroningen :-)

Lige som arbejdslivet fik også måltidet på stranden en ende og vi skulle videre.

Fra Vejlø roede vi mod Enø og den nedadgående sol.

Som det kan ses, gik det i fin stil

Mens vi roede, trak en meget stor og meget mørk sky sammen, og vi rustede os til en ordentlig byge.

Men vejrgudede valgte at skåne os, og i dejlig medvind gik det snart mod Næstved

Rolængde 19 km

Kajakskolehjælper

2011-06-13T09:18:00.000+02:00

Denne weekend har jeg været hjælper på en af NKC's kajakskoler. Klubbens faste instruktørstab gennemfører i år 5 kajakskoler med hver 8 elever. Gennemfører eleverne kurset, får de en EEP 2 licens.

Eleverne begynder kurset i svømmehal hvor de skal svømme 600 m, gennem vandtilvændingsøvelser og lærer makker- og selvredning med paddlefloat.

Det er skægt at se hvor mange der ikke bryder sig om at vælte, mens de sidder i en kajak. Og bagefter se hvor overraskede de er over at det ikke er nogen slem oplevelse.

Efter træningen i svømmehal går turen til klubhuset, hvor der efter frokost er teori, og introduktion af forskellige tag med efterfølgende "tørtæning".

Eleverne præsenteres ogå for forskellige kajaktyper og noget af det grej vi bruger. Dagen sluttede af med præsentation af klubbens hjemmeside og internetbaserede bookingsystem på storskærm. Godt fyldte i hovederne og med lidt ømme arme og blå mærker efter bassintræningen blev eleverne sendt hjem.

Dagen efter foregår øvelserne på - og i - vandet. Hele pensummet til EEP 2 læres og trænes. Instuktør Rikke havde valgt at det skulle foregå i Gammelåen bag klubhuset.

Det er et naturskønt og beskyttet farvand, hvor der ikke er anden trafik.

Og derfor utrolig velegnet til de første rotag, der jo ikke altid bringer en lige derhen hvor man gerne ville.

Eleverne havde deres hyr med at holde styr på på det der med at være tæt på makkeren.

Der var flere af eleverne der fandt grænserne for hvor langt man kan læne sig ud af en kajak - de fik så tyvstartet på redningøvelserne.

Efter frokostpausen roede vi en tur.

Undervejs dikterede Rikke flere stop.

Eleverne skulle danne flåde - det tog 7 minutter første gang, men efterhånden som de forskellige rotag blev trænet kom tiden helt ned på 1½ minut - og Rikke satte eleverne i gang med forskellige øvelser.

Holdet var efterhånden kommet rundt om Ydernæs - nogle måtte kæmpe lidt med sideinden - og ved den lokale sejlklubs jolleafdeling var det tid for sidste omgang redningsøvelser.

Der var trods trætte arme tid til grin, og alle eleverne kom igennem øvelserne. Nogle klarede dem i fin stil, mens andre måtte erkende at en ting er at entre en kajak i en svømmehal, noget andet er at gøre det på en fjord med lidt vind og små bølger.

Det sidste stykke tilbage mod klubben var i behagelig medvind i kanalen. Mette Pan - den lokale sandsuger - kom drønende meget hurtigere end hun plejer, så eleverne fik også lært lidt om hæk- og refleksbølger. Ingen måtte dog lave ekstra entringsøvelser af den grund.

Tilbage ved klubben var det tid at tørre kajakker af, få dem på plads og få et bad inden Rikke kunne overrække alle deres kursusbevis. Ved evalueringen gav alle udtryk for stor tilfredshed med kurset. Man syntes man havde lært meget, men man var også klar over at der skal øves i den kommende tid.

Begge dage havde vejret været fantastisk, og eleverne havde oplevet flittig trafik i klubben. De fortalte at de havde oplevet en meget god klubånd i Nætved Kajak- og Canoeklub. Det var jo rart at høre.

Alle kajakskolens elever er resten af året medlemmer i NKC, og de blev kraftigt opfordret til deltage i de ugentlige "Torsdagsture for begyndere" og "Tekniktæning" om onsdagen foran stranden på Enø

Se alle 105 billeder her

Rolængde 8 km

Rowing in the rain

2011-06-01T08:14:00.001+02:00

Det er snart mange år siden Gene Kelly sang den berømte Singing in the Rain - og det er også længe siden vi har haft regnvejr. Men denne tirsdag var vi en flok der roede tur i en ordentlig skylle.

Jeg havde ikke lige luret at det skulle regne så voldsomt, så jeg roede i min sommerrojakke og en tynd undertrøje. Heldigvis var den af uld, så selv om jakken gav op over for de store vandmasser, blev jeg ikke kold. Længe leve uld - det er et genialt materiale. Jeg har totalt droppet diverse kunsstof-skiundertøj til fordel for uld. Og som jeg plejer at drille min kone med, så behøver det ikke blive vasket. Hæng det til tørre udenfor, ryst det og tag det så på igen. Når jeg en sjælden gang imellem vasker det, sker det i en mild shampoo.

Vi var på turen 5 garvede roere og en rookie. Min nevø Søren havde lige gennemført NKC's kajakskole og stillede frisk op til turen. Og selv om den blev gennemført i et friskt tempo og møgvejr fulgte han med på de 20 km vi roede.

Endelig medvind

2011-05-31T11:02:00.000+02:00

Søndag morgen roede jeg af sted mod Karrebæksminde. Pga. kraftig modvind roede jeg langs kysten - det gav lidt læ.

Turen hjem roede jeg langs den gravede sejlrende midt på fjorden, og jeg skulle ikke langt fra Karrebæksminde før jeg fik den lækreste rygvind. I løbet af yderligere et par kilometer hvade bølgerne også bygget sig lidt op, og så var der mulighed for lidt surf. SeaBirden er dejlig hurtig at få op i fart, når der ikke er oppakning i den, så det blev til en række små spurter krydret med roning ned ad bakke. Herligt!

Turlængde 16 km

Prøvetur

2011-05-27T18:47:00.001+02:00

En blæsende torsdag eftermiddag SKULLE jeg bare ud og få lidt frisk luft. Jeg mødtes med Thomas i klubben - han skulle have sine nøgler tilbage. Dem havde jeg "hugget" ved et møde tirsdag aften.

Vi valgte at prøve et par af klubbens kajakker. Thomas snuppede NKC's nye legekajak en Chatham 16 og jeg hoppede i en Scorpio.

Da vi nåede ud af kanalen, blæste der en voldsom vind fra Sydøst. Vi satte kurs lige imod den og glædede os til hjemturen. Men ak, vinden lagde sig, så vi måtte også ro på hjemturen i stedet for at lege med lidt surfbølger.

Scorpioen var en dejlig kajak at ro i, og det var en god oplevelse at ro med finne, men ryglænet passede mig ikke og trykkede fælt i lænden.

Rolængde 9 km

Hornsherred Rundt

2011-05-23T23:24:00.004+02:00

I Store Bededagsferien havde Johnny og jeg aftalt at ro en længere tur. Vi valgte at tage rundt om Hornsherred - og det fortrød vi ikke. Det blev en betagende tur i en flot natur.

Jeg havde aftalt med Susanne - en god ven i Roskilde - at hun ville køre os til Munkholmbroen ved Holbæk og derefter parkere bilen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Med logistikken på plads tog Johnny og jeg af sted fra Næstved med kajakkerne og alt udstyret - øh, næsten alt! For da jeg som det sidste inden vi roede af sted - efter at have stuvet hele oppakningen ned i kajakkerne - skulle have mit sprayskirt på, var det ikke at finde. Krise!!! Udpakning af kajak - gennemsøgning af bil. Mere krise!!! Susanne foreslog at vi kunne køre til Holbæk og måske få fat på et skirt. Men selv om vi nåede Holbæk inden butikkerne lukkede, lykkedes det ikke at finde et sprayskirt. Nå, der var forskellige muligheder for at skaffe et - skulle det gå helt galt kunne jeg nok få fruen eller sønnen til at komme med et - men da vejret var godt og solnedgangen nærmede sig, roede vi af sted.

Vi roede dog kun et par km og slog så lejr.
Der var et lille bålsted på stranden, og i den nedgående sols stråler, nød vi nogle lækre pølser der var ristet på den medbragte foldegrill. Vi troede i første omgang at det var den officielle primitive lejrplads ved Ejby, men et nærstudie af det medbragte kort, viste at vi havde gået i land et forkert sted. Det var dog et dejligt sted og vi generede ingen. Så vi tog chancen og camperede på en lille eng. Da vi næste morgen tog af sted, var de eneste spor efter os lidt nedtrådt græs, så min samvittighed led ikke under ulovlighederne med at slå et telt op.
Inden vi næste dag roede videre, lavede jeg et nødsprayskirt af mit cockpitovertræk, lidt gaffatape, elektrikkerstrips og en elastik (godt at have lidt "reservedele" liggende i dagslugen). Det lukkede selvfølgelig ikke helt tæt, men elastik-selerne løftede det lidt op, så det vand der landede på det improviserede sprayskirt løb væk - og ikke ned i skødet på mig.

Der havde stået mange fiskere ved Munkholmbroen, så jeg skulle lige vise Johnny hvordan man fanger hornfisk i dag. Kroge (der heller ikke er rare at sidde og flagre med i kajakken) er afløst af silketråde på pirken, der fanger fiskene sikkert og skånsomt.

Efter lidt roning dukkede den spøjse silhuet en af Danmarks få kabelfærger op. På denne herlige Store Bededag susede den frem og tilbage med imponerende mængder af biler. Jeg havde læst at vi som kajakroere skal passe på kablerne, men det så nu ikke ud til at de var over vandet i ret lang tid, når færgen passerede. Vi lå og så på, mens den "var i havn", og da kablerne buede pænt ned i vandet, roede vi forbi. Efter en kort snak, nåede vi hurtigt frem til at det ville være passende med en tår formiddagskaffe og roede ind til den lille lystbådehavn ved færgelejet

Flere steder langs kysten stod lysfiskere - denne fisker behøvede vi ikke spørge om han fangede noget - og ofte roede vi bag dem. Så generede vi ikke fiskeriet, og vi fik ofte en lille hyggesnak med lystfiskerne

Det var ikke kun lystfiskere, der var langs Isefjords bredder. Det ene sommerhusområde afløser det andet. Det var nu ikke fordi det ødelagde det smukke landskab. På afstand lignede sommerhuskolonierne mest af alt små skove. Ind imellem roede vi forbi sande perler - vi blev hurtigt enige om at der måtte være mennesker der tjente noget mere end gartnere og lærere, som Johnny og jeg ernærer os som.

Efter at have rundet Kyndbyværket, satte vi kursen mod Jægerspris Slot, som ligger nogenlunde på grænsen mellem civile områder og militærets store legeplads. Vi havde kontaktet den sikkerhedsansvarlige for området og fået at vide at der ikke blev skudt med noget denne dag, så vi roede trygt videre.

Bortset fra mange små gule skilte der fortæller at det er militært område, er det ren natur - en meget flot kyststrækning. Der dog af og til bliver "prydet" af lidt militært materiel - herunder er det vraget af en flyvemaskine - ligner en Harvard

Efter at have roet 32 km gik vi i land ved lejrpladsen ved Kulhuse. Der var meget lavvandet, så først måtte bagagen måtte bæres ind i et par omgange, og så måtte vi bære kajakkerne ind. Vi lagde kajakkerne i en sivskov over højvandlinien og etablerede lejr. Der var en familie i shelteret, så vi slog teltet op. Kort efter var vi i gang med aftensmaden. En portion ris blev kogt på Trangiaen - som slet ikke er en trangia, men en billig kopi fra Biltema (dog med en gasbrænder fra trangia) - og den portion Chilli con Carne som Johnny havde medbragt blev varmet i en gryde på den lækre svinggrill, der er på pladsen.

Efter det dejlige måltid gik vi en lille tur. Ved ishuset nød vi en isvaffel og gik over i færgelejet og nød den. En kajakroer nærmede sig fra Lynæs. 50 m fra land hoppede han ud af kajkken, gav den et skub mod land og tog sig en lille svømmetur. Da kajakken kom tæt på viste det sig slet ikke at være en kajak, men en baidarka. Jeg havde desværre ikke kamera med, men den var hjemmebygget og lignede denne her. Ejeren havde bygget den på et kursus - jeg fik desværre ikke fat i helt præcis hvor, men det var lokalt, så mon ikke det var på Naturlivsskolen. Tjek hjemmesiden - et spændende sted, hvor jeg faktisk godt selv kunne tænke mig at bygge en grønlands kajak.

Jeg vågner tidligt, så for ikke at forstyrre den sovende familie i Shelteret, etablerede jeg morgenbord på gammel bænk på lejrpladsen. Efter et stykke tid dukkede Johnny op fra teltet, men han havde det meget skidt - et migræneanfald tog lysten til noget som helst andet end at slappe af i teltet. Det var sgu synd for ham, men vi aftalte at jeg roede en formiddagstur, og så håbede vi at han var frisk til at ro videre om eftermiddagen.

Jeg roede til Hundested i fint vejr. Der kom lidt bølger fra Isefjorden, men ikke noget der på nogen måde kunne genere mig. Da jeg nærmede mig farvandet mellem Hundested og Rødvig kom der også lidt bølger ind fra Kattegat, men stadig ikke noget bekymrende. Jeg havde slæbt en del af bagagen ned om morgenen, og halvt fuld af bagage - og helt fuld af mig - lå SeaBirden stabilt i bølgerne.

Ved Hundested skulle jeg uden om en mole - troede jeg. Det viste sig at være et kajanalæg. Vandet blev dybere, bølgerne blev højere - og nu kom der også refleksbølger. Det blev sgu lidt (for) spændende, men takket være overlegen roteknik (læs: panisk padlen for at komme væk fra de grimme bølger fra 4 sider) lykkedes det mig at passere kajanlægget. Kajen blev afløst af en stenmole, der ikke produceret refleksbølger og jeg kunne nu slappe af og trække vejret normalt igen. Lige indtil et højt DYYYYT bekendtgjorde at færgen var på vej i havn, og gerne ville have et par lystfartøjer på vej ud af havnen - og lille mig - væk . Jeg kunne nu ikke få øje på den, men det var kun fordi den var lige bag mig. Hurtig kom jeg væk - og kom så i tanke om at såden en fætter jo nok lavede en hækbølge. Aldrig har SeaBirden drejet så kvikt på stedet. Og godt for det, for på få meters afstand var hækbølgerne både høje og stejle. Men da jeg fik dem lige forfra, var der ingen problemer med dem.

Jeg roede videre og snart kunne jeg tage et pusterum på stranden nord for byen. Umiddelbart virker strand meget stenet, men i læ for bølgerne bag de mange høfter er der ofte en lille sandstrand, hvor det er let at komme i land uden at ridse kajakken. Planen var egentlig at besøge Knud Rasmussens hus - hvad kunne være mere passende end at ankomme i kajak - men dagen før var det blæst op ved middagstid, og jeg have ikke lyst til at ro tilbage i højere bølger. Så det blev til en kort pause, hvor jeg stuvede dæktasken under dæk og pustede paddlefloaten op. Lidt defaistisk, men så var jeg da klar til en entring, hvis refleksbølgerne skulle få mig.

Jeg var dog på tilbageturen så forudseende at jeg roede forbi havnen i en stor bue, og et par hundrede meter fra land var refleksbølgerne knap så store. Snart kunne jeg fortøje foran lejren ved min GPS og gøre kajakken klar til den videre tur mod Roskilde.

Johnnu var heldigvis blevet frisk, og havde pakket lejren ned. Snart gik det videre på Roskilde fjord. Her var der læ, og vi havde en dejlig tur sydpå. Johnny tog et par billeder af mig i netundertrøje og bøllehat - det bliver desværre ikke bedre :-)

Jeg kvitterede ved at tage et billede af min romakker. Flot kasket!

Ved Kronprins Frederiksbro i Frederikssund stod en flok lystfiskere. Jeg brillierede ved lige at snuppe 2 hornfisk, mens de misundelige så til. Mon de ikke også fik fisk - der var mange af dem. Hornfiskene nød vi I Frederikssunds Roklubs lokale, hvor vi meget venligt havde fået lov til at sove - vi skulle bare være ude kl. 7:30, da klubben skulle have kajakskole dagen efter. Hr. Morgenmand her erklærede at det ikke ville være noget problem - og jeg skulle nok få Johnny ud af posen til tiden.

Jeg var knap stået op næste morgen kl 6, og mens jeg stod og kløede mig på maveskindet, trådte en ældre frue ind af døren. Hun kiggede lidt, men sagde så bare smilende at vores kajakker lå i vejen når hun om lidt skulle have en kajak frem til en morgentur. Jeg fik Johnny purret og vi bar vores kajakker ned på stranden - vi havde for at få dem lidt af lagt dem - solidt låst sammen af en wirelås - på en terasse foran klubbens kajakrum.

Vi fik brygget en gang morgenkaffe og flere andre roere dukkede op. De skulle alle lige nå en tur inden kajakskolen lagde beslag på alle klubbens kajakker. Et par af dem havde lidt ondt af os, da vi fortalte at vi skulle til Roskilde. De var alle motionsroere, der var vant til at trykke den af i 1½ times tid, og de fortalte at der var 22 km til Roskilde, og at vi hele vejen ville få kraftig modvind. De 22 km kunne jo ikke skræmme et par "langdistanceroere" som os, men skulle hurtigt få fornøjelse af modvinden. Når det var værst kunne jeg fortælle Johnny at jeg på den elektroniske GPS kunne se at farten var sølle 3 km/t.

Vi måtte virkelig give den gas for at komme frem, og for ikke at gå sukkerkolde holdt vi pause efter en times roning og sørgede for at få lidt hurtig omsættelig energi. Vi fulgte kysten for at komme så meget i læ som muligt, og arbejde os stille og roligt mod Roskilde.

I bælgerne beskyttede mit midlertidige sprayskirt ikke helt godt, men jeg fandt ud af at sætte min jakke fast i de pagajholdere der er på hver side af kajakken (og det så så første gang jeg har brugt dem - jeg har faktisk overvejet at fjerne dem og lukke hullerne, da der komme lidt vand i af dem).

Ude i vinden tog jeg ikke mange billeder, hver gang jeg ikke roede, røg Johnny 10 - 15 m foran.

Vi mødte forbavsende få havkajakker på turen, men kort før Roskilde mødte en en flok fra Kajakhotellet, der var på tur.

Ved campingpladsen i Veddelev havde vi snakket om at snuppe en is og sidde og nyde udsigten til slutmålet for vores tur. Men det blev der ikke noget af. Et skybrud med lyn, torden og kastevinde kom i vejen for planerne. Vi valgte ikke at gå i land, men krøb videre langs kysten.

Efter de længste 22 km jeg nogensinde har roet kunne vi gå i land ved siden af Vikingeskibsmuseet. Bilen blev fundet hvor Susanne havde parkeret den, og vi kunne pakke sammen og køre hjem. Trætte, men veltilpasse efter en ualmindelig lækker rotur, der havde budt på mange oplevelser.

Se alle billederne her

Rolængde 92 km

Kort tirsdagstur

2011-05-23T23:15:00.000+02:00

Da vi skulle hjem i klubhuset og høre Morten fortælle om Sea Challenge Fyn og Morten og Knud fortælle om Gudenå Explorer, blev det en kort tur.

Vi satte kajakkerne i Gammelåen og roede til Karlsgab, hvor vi nød en kop kaffe og så roede hjem igen.

Vejret var ret blæsende, men vi lagde udturen så vi var mest mulig i læ.

Men på hjemturen var vi tre der valgte den hårde tur fra Gavnø til kanalen i modvind. Trods betingelserne, nåede vi dog hjem i god tid til at høre kameraet.

I klubhuset hørte vi foredrag og så billeder fra de to ture. Meget inspirerende - specielt turen ned ad Gudenåen MÅ jeg prøve en dag, da jeg trods et langt liv på Sjælland er født i Virklund med udsigt over søerne. Tidspunktet for Gudenå Explorer passer mig dårligt, men det bliver der forhåbentlig tid til turen, når jeg om en måneds tid går på pension.

Rolængde 14 km

4 i et hug

2011-05-06T21:01:00.000+02:00

Den lidt kryptiske overskrift dækker over at fredagens seniorfridagstur gik rundt om de fire øer Gavnø, Dybsø, Enø og Lindholm. Med seniorerne Ole og jeg var også min gamle elev Peter.

Det var egentlig slet ikke meningen at turen skulle have været så lang, men lavt vand og godt vejr fik os til at vælge at tage Dybsø rundt med på turen.

Inden det kom til det havde vi dog en fantastisk oplevelse. Da vi roede ved Hestevad konstaterede jeg at der lettede en hejre fra sivene. "Det er ikke en hejre, men en havørn", konstaterede Ole - og ganske rigtigt, det var en ørn. Kort efter var der 2 ørne i luften. De fløj lidt rund og landede på et par sten. Vi sad og snakkede om det mærkelige i at det "gamle" havørnepar på Gavnø tolererer andre ørne så tæt på reden. Vi blev enige om at der må være mad nok.

Det kan godt være at vi synes at ørnene er spændende, men fjordens andre beboere er absolut ikke tilfredse med deres tilstedeværelse. Omkring ørnene sværmede hele tiden en flok mindre fugle - det må være vildt irriterende.

På et tidspunkt fløj ørnene væk, men showet sluttede ikke. En rørhøg jagede ganske tæt på os over sivene.

Jeg var drevet helt tæt på land og måtte op og trække kajakken et par hundrede meter. Ole og Peter lå på et par cm mere vand og kæmpede sig langsomt frem.

Da vi var kommet forbi de laveste områder, blev vi enige om at ro rundt om Dybsø i stedet for at ro ud mellem Dybsø og Enø. Det fortrød vi ikke. Pynten af Dybsø er med sine stejle klinter fyldt med digesvaler altid et betagende syn, og når lyset så ovenikøbet err perfekt, brænder billedet sig rigtig godt fast på nethinden - andre må nøjes med fotoet. Alle billeder fra dagens tur er taget af Ole. Jeg havde glemt at tage mit kamera med i kajakken.

Vi intog en lille frokost på stranden og krydsede derefter over mod indsejlingen ved Karrebæksminde. Den svage vind var på denne strækning i ryggen, og selv om jeg sad i sommerjakke, var det en varm tur. Der var ikke så mange fugle at kigge på, men en flok af de flotte edderfuglehanner fløj forbi os.

Snart var vi i Karrebæksminde, og vi gik i land og købte lidt mad. Jeg fik en lækker klaphat - tortillas med røget laks, salat og jalapinos - hos en af de lokale fiskehandlere. De har alle en lille restaurentafdeling på kajaen. Normalt meget velbesøgte turistfælder, men sådan en fredelig fredag såmænd helt hyggeligt.

En times tid senere var vi tilbage i NKC.Fyldt med indtryk og behagelig trætte efter en tur på 30 km i den danske natur, når den er aller flottest.

1. maj på fjorden

2011-05-01T18:55:00.000+02:00

Der var ingen røde faner, men en meget flot udsigt da jeg roede ud af kanalen på denne arbejdernes store festdag.

Der var absolut ingen grund til at se skeptisk ud

Da jeg roede forbi Lindholm kunne jeg sidde og nyde de mange fulge. Det kan være lidt svært at se dem på billedet, men da øen er fredet i rugetiden, holdt jeg mig på afstand. På vandet var der mange edderfugle - den sort-hvide han er en af de flotteste fugle på fjorden lige nu.

Men det er nu i hård kamp med lappedykkerne

En flok lettende svaner er jo også et flot syn.

Jeg så "selvfølgelig2 også havørn.

Rolængde 18 dejlige km

Enø rundt

2011-04-29T21:13:00.000+02:00

Min gode ven - og rejsekammerat på mange kulturelle ture med utallige museumsbesøg i ind- og udland - Troels har købt en havkajak. Det fejrede vi med en tur rundt om Enø. Fredag morgen mødtes vi på parkeringspladsen ved stranden, og snart sad vi begge i kajakkerne og roede langs kysten mod syd. Der var en ret voldsom østenvind, så vi holdt os tæt ved land og fik på den måde lidt læ. På flere af strækningene var der alligevel en del modvind, så vi måtte trække godt i pagajerne for at komme fremad.

Undervvejs kunne vi konstatere at digesvalerne er kommet og har blandet sig med de utallige andre fugle langs kysten. Vi så selvfølgelig også havørne. Både 3 ungfugle og en enkelt ældre hvidhalet ørn fløj rundt over lagunen bag Enø.

Efter 1½ times roning kunne vi gå i land og strække ben på Dybså - mit yndligssted i området. Der er et fantastisk panoramaview fra toppen af bakken. Prøv det!

Vi forventede kraftig modvind på turen over mod Vejlø, men det var nu ikke så slemt. Lidt værre var at blæsten pressede os ind over det lavvande område. Det blev heldigvis ikke til en gåtur, og snart kunne kursen sættes mod Karrebæksminde.

Det blev ikke til mere ørnekig, men der var nogle pæne medvindsbølger på det sidste stykke. Heldigvis var strømmen i kanalen under Græshoppebroen ikke så slem og snart lå kajakkerne klar til at blive læsset på bilerne.

Rolængde 17 km

UPS

2011-04-27T07:20:00.000+02:00

...Eller hvor er de andre?

De var såmænd roet af sted til den aftalte tid. I det gode vejr kom jeg en time for sent til tirsdagsroningen. Jørgen var dog klar til at tage på tur, så vi tog en fredelig tur rundt om Gavnø.

Det var årets første tur i almindeligt rotøj. Tørdragten blev efterladt hjemme, men jeg havde beholdt uldundertøjet - det blev godt nok varmt at have på.

Rolængde 15 km

Gavnø rundt med Bo

2011-04-23T18:21:00.000+02:00

Lørdag gik turen rundt om Gavnø. Jeg havde aftalt med min gode ven Bo at vi tog turen fra morgenstunden. "For så ville det ikke blæse". Det blev en gammel løgn - det blæste en strid vind fra øst. Det gav modvind i Gammelåen, som vi roede ud igennem.

Før og efter Gavnø var der sidevind med noget så usædvanligt som bølger på Fladvand.

Men igen, igen med havørne i luften. Jeg havde sagt til Bo at der var en god chance for at se de store fugle, og det gik heldigvis mere end i opførsel.

Under en pause på Vejlø Strand så vi 3-4 havørne jage over vandet på Dybsø Fjord, og minsanten om ikke den ene på et tidspunkt fløj lige imod os. Det var en gammel ørn med helt hvid hale, og den så imponerende ud i det gode lys. Jeg havde kun mit lille vandtætte Olympuskamera med, og det lykkedes ikke at får et godt billede, men synes af ørnen sidder på nethinden.

Et billede jeg fik i kassen var af den mest fjumrede sejler, jeg nogensinde har set. Det var tid for isætning af sejlbåde fra pladsen på den anden side af kanalen. Da båden på billede var kommet i vandet og sejleren havde fået startet motoren, gik han i gang med at beskære træerne langs kanalen med riggen. Han fik vristet båden fri af grenene for sekunder senere at brage ind i bredden. Motoren gik for fulde omdrejninger, og da han fik sat den i bakgear skævede de øvrige sejlere på kanalen noget til ham. Men de kunne tage det med ro, for da han fik sat motoren i fremad-gear, styrede sejleren båden lige ind i bredden igen. På et tidspunkt lykkedes det ham igen at komme fri og han fik endda sejlet en runde blandt de andre - nu tydeligt nervøse - sejlere, der alle lå og vente på at broen skulle gå op. Der gik dog ikke lang tid for han igen styrede ind i bredden. Vi var glade for at vi var kommet i land og snakkede om han mon havde fået for mange påskebryg eller bare simpelt hen var et fjols.

Da vi havde klædt om og kørte hjem, var han væk. Om han var gået til bunds - eller om det var lykkedes ham at sejle ud ad kanalen, ved vi ikke.

Rolængde 16 km

Kort tur

2011-04-23T07:41:00.002+02:00

Var sammen med fruen på campingtur på Roskilde Camping ved Veddelev. Pladsen ligger lige ned til Roskilde fjord, så selvfølgelig var kajakken med.

Den første dag roede jeg til Roskilde, hvor jeg mødte et par gamle venner. Susanne har meldt sig på kajakskole i NKC, så vi skulle selvfølgelig "sparke lidt kajak". Vi havde aftalt at mødes ved havnen, og det bedste sted at gå i land viste sig at være ved den lokale sejlklub, der også huser kajakker. Jeg har aldrig set så mange kajakker før. De lå udendørs på stativer - utroligt hvis de kan ligge i fred - og Susanne og jeg fik en god snak om de mange muligheder der er, når man skal ud og købe en kajak.

Mens vi snakkede kom en far og en søn ned til havnen, tog et par kajakker, og roede af sted i træningsbukser og t-shirt - jeg stod i min tørdragt og rystede måbende på hovedet. Den slags mennesker skulle prøve et kuldekursus i den ropålædning - så fik de måske noget mere fornuftigt tøj på.

Susannes mand Jørgen kom også forbi, så det blev til mere snak - jeg glemte helt at tage billeder af de mange kajakker, men fik dog et af den grimmeste båd i havnen.

Tiden gik - og da jeg kom på vandet igen, kunne jeg se at det var ved at være spisetid, så jeg roede bare tilbage til campingpladsen.

Rolængde 6 km

PS - det blev turens eneste rotur. Halsbetændelse fratog mig lysten til kajakroning resten af dagene. Ærgerligt, for det var et fantastisk vejr

Fantastisk tur

2011-04-15T23:26:00.000+02:00

Lad det være skrevet med det samme. Det bliver ikke meget bedre!

I et strålende vejr roede jeg af sted sammen med Peter. På vej ud gennem kanalen mødte vi havnens lille arbejdsbåd, der havde været ude og sætte nogle af de markeringer isen havde fjernet tilbage på plads. Vi roede forbi Gavnø slot og dårligt kommet under broen over til øen før vi spottede en havørn.

I løbet af et øjeblik så vi at den ikke var alene - det viste sig at der var i alt 4 ørne. Og jeg har aldrig på en kajaktur set så mange ørne, set ørne i så lang tid og set dem så tæt på. Vi lå længe og beundrede de store ørn, der for en gangs skyld fik nogenlunde fred for andre fugle. En ung ørn fløj ganske tæt forbi, og vi snakkede om at det måske var fordi den var så ung at den tilsyneladende var ligeglad med os. Men kort efter fløj en gammel hvidhalet ørn rundt - og var lige så ligeglad med os som den unge. Ørnene må også have været ovestadige i det flotte forårsvejr.

Da vi nåede Dybsø, holdt vi pause. Nordspidsen af øen er er af mine favoritsteder i området - det er svært at se at man er relativ tæt på en større by og midt i et kulturlandskab.

Lige meget hvilken vej man ser, er udsigten betagende.

Turen fra Dybsø til Karrebæksminde forløb næsten i lige linie. Vi var ret langt fra land, men i det fine vejr og iklædt tørdragter, mente vi nok at det var fuldt forsvarligt.

I Karrebæksminde drak vi det sidste af vores kaffe, og turen gik videre mod Næstved. Undervejs på fjorden fik Peter et opkald fra sin kone, der skulle bruge bilen en time før beregnet. Og som den samvittighedsfulde mand Peter er, tog Fanden ved ham, og han spurtede mod Næstved. Jeg fulgte med et stykke tid, men var ved at gå til af varme i tørdragten, så jeg ham smutte.

stedet gik jeg i land ved indsejlingen til kanalen for at slippe lidt varme og benytte mig af min "relief" lynlås. Jeg tillod mig at låne Franks stol og sad og nød udsigten mens jeg drak en cola.

Og den var betagende i modlyset.

Turlængden var 26 km

Blæsevejrstur

2011-04-13T00:40:00.000+02:00

Da jeg denne tirsdag morgen så vejrudsigten aflyste jeg dagens rotur. Men da Thomas sendte en SMS og spurgte om jeg skulle ud og ro, tog jeg alligevel af sted.

Jeg fandt hurtigt ud af hvorfor jeg havde valgt at droppe turen, for det virkede som om de lovede 14-15 sekundmeter vind var lige i næsen på os da vi kom ud af kanalen. Vi kom dog forholdsvis hurtigt lidt i læ af land, og da vi mellem De hvide Svaner og Karrebæk drejede 90 til bagbord, fik vi vinden lige i ryggen. Det hjalp på farten, og snart lå vi og legede med bølgerne. Det gav flere fine surfture.

Medvinden fulgte os rundt om Gavnø og mod Karlsgab - der var dog ingen bølger, så ikke mere surf.

Da vi var kommet igennem "gabet" fik vi en belønning. Hele 3 havørne blev jagtet rundt i luften over os af en flok arrige måger. Skulle der laves adgangsbegrænsning for at beskytte havørnene, var det mågerne Nature 2000 skulle forbyde adgang. Det lykkedes at få et nogenlunde foto af den ene ørn med mit vandtætte Olympus da den accelererede værk fra de irriterende måger.

Nær Gavnø fandt vi læ inde ved sivene og tog en lille pause inden vi roede det sidste stykke tilbage til klubben gennem Gammelåen.

Rolængde 17 km

Kuldekursus

2011-04-09T20:55:00.001+02:00

Det er blevet en tradition i Næstved Kajak- og Canoklub at afholde et kuldekursus først på foråret. Tomas Kolbe indledte kurset med lidt teori og Josefine demonstrerede hvad en velindrettet svømmevest kan indeholde af personligt sikkerhedsudstyr. Tre mand fra Næstved Brand og Redning dukkede op og fortalte om redninger set fra deres side - bl.a. fortalte de om betydningen af tøj der er til at få øje på og vigtigheden i at en alarmmelding indeholder nøjagtige oplysninger om hvad de skal lede efter.

Efter en times tid kom vi til den kolde afdeling, og der gik ikke lang tid før Jesper som den første lå og plaskede i kanalen. Jesper er normalt en sikker "ruller" i svømmehallen, men i kanalen glippede det fordi en luftfyldt tørdragt hæmmede bevægelserne. Men så er det jo godt at andre teknikker kan tages i brug. Med en paddlefloat på pagejen var Jesper lynhurtigt tilbage i kajakken.

Og Brand og Rednings Zodiac redningsbåd lå klar, hvis alt andet glippede

Tomas fik grønt lys brandfolkene og de lokale myndigheder til at brænde et nødblus af. Det første nødblus blev givet til en anden roer, der skulle prøve det, men til hans overraskelse kom lyset ud af blusset i den modsatte ende af, hvad han forventede, og blusset havnede i vandet i løbet af sekunder. Det var lidt af en lærerstreg, men Tomas ville se et nødblus, så stak selv til søs med et andet nødblus - og denne gang fik vi set hvor kraftigt et lys der er i et sådant blus. Med sådan et i hånden bliver man svær at overse for et eftersøgningshold - men husk at det først skal fyres af når man kan se at der er nogen i nærheden der leder efter en.

Nu var der jo nok ingen der regnede med at der blev brug for en redning, men brandfolkene demonstrerede flittigt hvordan de kunne bjerge folk fra vandet. Knud var den første der agede livløs roer, og vi var vist alle imponerede over den hastighed brandfolkende fik rullet ham op i redningsbåden

Jeg har desværre glemt hvad redningsnettet hed, men fik selv senere fornøjelse af at prøve det.
Når vi ikke blev reddet af de professionelle, trænede vi selv. Jeg var på hold med Maria og Kennth og vi trænede makker- og paddlefloatredninger i en god times tid. Vi kunne heldigvis alle tre både redde os selv og redde hinanden, og det er jo betryggende viden at have, når man tager på tur alene eller sammen med klubkammeraterne. At vi så også hygger os mens vi træner, er jo kun et ekstra plus.
En redningsmand i en Zodiac er et velkomment syn, hvis man er havnet i vanskeligheder. Sekunder efter at billedet er taget lå jeg som en rullepølse i nettet på redningsbådens side, og derefter i bunden af redningsbåden. Ikke en komfortabel tur, men godt at vide at selv en stor fyr som mig kan reddes.

For første gang var jeg på kursus i tørdragt, og selv om jeg ikke havde fået lukket "relief"-lynlåsen helt - lidt af en lærestreg - var det en stor behagelighed og en rimelig varm oplevelse at have tørdragt på. Jeg fik hurtigt lukket lynlåsen og der kom ikke meget vand ind i dragten.

Da vi kom i land, ventede Heidi, Lone og Elisabeth med varm suppe, frugt og chokolade i klubhuset, og vi rundede dagen af med en evaluering af forløbet i vandet. Alle gav udtryk for stor tilfredshed med dagen. Vi havde forskellige oplevelser med det kolde vand - for nogle var det nærmest et chok, mens det for andre var en behagelig erfaring at vandet ikke er lammende, men at man faktisk har god tid til at redde sig selv. Selvfølgelig er en tørdragt nummer et, men selv i neopren longjohns og en rotrøje kan man klare sig i et pænt stykke tid. Og ved man, hvad man skal gøre - og har trænet det - er det ikke en livstruende situation at havne i vandet om vinteren.

PS Tomas har sammen med sin faste makker Christian snart afholdt kuldekurset nogle gange (ugen før NKC kurset var det i DGI regi), og de har fået strikket et rigtig godt indhold sammen. Skulle nogle der læser disse linier få lyst til at arrangere et kursus med dem, formidler jeg gerne kontakt til til dem.

Klubtur til København Havn

2011-04-04T21:45:00.002+02:00

Den første klubtur til fremmed farvand arranget af klubbens Aktivitetsudvalg gik i år til København. Traditonen tro havde vi fået adgang til kajakklubben Bryggen, så vi kunne sætte kajakkerne i vandet fra deres bro og få et bad og en kop kaffe efter turen i deres klubhus - tak for lån!

Nok nyder vi meget vores dejlige natur på Sydsjælland - og ville nok ikke bytte med havnen i rigets hovedstad - men det er altid en oplevelse at ro rundt inde i København. Man skal dog passe på de mange turistbåde i de snævre kanaler og ikke mindst havnebusser i det store bassin. De første fylder godt op og de sidste drøner hensynsløst rundt på vandet og laver nogle sjove bølger. Men kommer de bagfra har man indtryk af at de hellere sejret ind i kajakroere, end de på afstand giver et lille dyt, så man kan komme væk fra deres "vej".

Ingen både kunne dog stoppe os på vores tur rundt i kanalerne på Christianshavn.

Det er fantastisk at sådant et miljø kan eksistere midt i storbyen. Jeg fik også lige snuppet en enkelt bro til min samling af underroede broer.

Undervejs blev vi fanget af en voldsom byge. Det gav os dog anledning til at gå i land for at spise lidt frokost. Vi var tilfældigt ved de gamle kanonbådehuse, og fik hilst på et par medlemmer fra den lokale kajakklub, der havde to af de store huse stillet til rådighed. De glædede sig til at tagene på de totaltfredede bygninger bliver sat i stand - der var frisk luft i lokalerne :-)

Efter rundturen i Christianshavns kanaler krydsede vi havnebassinet og roede over til havfruen. Efter at være blevet fotograferet - og selv have fotograferet - roede vi videre.

Før Langelinie roede vi under 4 broer (alle nyerobringer) ind til bassinet bag Langelinie, hvor der var kunst både på kajen og i vandet.

Efter besøget i det kunstneriske bassin roede vi ud til fortet foran havnen.

Her var skilt med adgang forbudt, advarsler mod alarmer og trusler politianmeldelser - venlige folk der holder til derude. Vi roede en tur rundt om fortet.

På vejen tilbage kom vi forbi mere et meget gammelt miljø - som en kommenterede: "Det er sgu Olsenbandens sidste tilholdssted". Snart var der mere kunst på kajen.

Vi nærmede os flådens museumsskibe, men igen blev vi mødt af Adgang forbudt" skilte, og da vi jo er en nation i flere krige skulle vi ikke nyde noget af at ro derind. Med vores hætter kunne vi sagtens ligne en flok libyerer der ville invadere landet, og nogle af kanonerne på land så ud til at kunne fungerer.

I stedet var vi et par stykker der roede rundt om Operaen - det gav lige 4 broer

Vi krydsede i stedet bassinet endnu en gang og invaderede i stedet Nyhavn. Her havde vi nemlig en aftale med ejeren af restauretionsskibet Donna Wood, hvor vi købte en portion chili con carne eller skibberlabskovs.

I vores kajaktøj vakte vi en del opsigt da vi kravlede i land. Billederne taler vist for sig selv om landgangsforholdene. Vi slap dog både i land og tilbage i kajakkerne uden at dumpe i kanalen.

Inden vi roede tilbage til Bryggen, rundede vi lige Christiansborg. Også her var der mange der fotograferede os og sendte os misundelige blikke. Og det kan man jo godt forstå. Turen sluttede som allerede nævnt med et bad og en tår kaffen i Bryggens klubhus. Det bliver svært for Aktivitetsudvalget at overgå denne tur, men mon ikke de i løbet af sæsonen finder andre perler frem til os.

Se resten af billederne

Rolængde 22 km

Første officielle tirsdagstur

2011-03-31T21:16:00.000+02:00

Endelig oprandt dagen for året første tirsdagstur - men vejret var elendigt. En kold og fugtig vind blæste ind over fjorden. Det lykkedes mig ikke at lokke de fem andre fremmødte op til at gå ind i klubhuset og nyde en kop kaffe i stedet for at ro. I stedet for valgte vi at sætte i vandet i Gammelåen og ro i forholdsvis læ.

Ved Jacobshavn blev vi mødt af vinden, men snart var vi i læ af Gavnø. Slottet hvor den kuldrede greve holder til blev passeret i fin stil.

På den anden side af broen lå mange blishøns som os i læ af øen. De fortrak, da vi roede mod Karlsgab. Ud over de taltrige blishøns var der mange ænder og svaner samt en del gæs på den meget lave fjord.

Ved Karsgab mødte vi vinden - det er som om den smalle åbning mellem Gavnø og Vejlø samler vinden, som med stor kraft prøver at holde os stakkels kajakroere væk fra fjorden.

Vi lod os dog ikke stoppe og sled os i fin makkerparstil frem i modvinden.

Det tog lidt tid, men vi nåede frem til passagen mellem Enø og Gavnø, hvor der var lidt læ og vi kunne slappe lidt af. Jeg synes godt at jeg kan mærke i armene at det er først på sæsonen. Der må ros nogle kilometer i dem, så jeg bare kan sidde og nyde rytmen i roningen i stedet for at sidde og have lidt ondt af mig selv :-)

Turen gik videre i fin stil i medvind, og der kunne slappes lidt af. Et par steder var der endog tilløb til lidt småsurf, men det var dog først da vi nåede ud omkring sejlrenden at vi kunne få "bid" i bølgerne. Det er altid sjovt når kajakken pludselig accelererer og surfer af sted på forkanten af en bølge.

Pludselig var vi i kanalen og dermed et par kilometer fra klubhusets varme - og resterne fra lørdagen festmiddag. Lækkert!

Rolængde 15 km

Standerhejsningstur

2011-03-27T10:48:00.000+02:00

Vejret fortsatte med at vise sig fra sin bedste side i slutningen af marts, og dagen før vi alle gik over til sommertid var ingen undtagelse.

Peter og jeg havde aftalt at ro en tur rundt om Gavnø inden NKC's stander skulle hejses på klubhuset som tegn på at en ny sæson var gået i gang. På kanalen var der en flittig trafik af mange robåde. Det er med at holde godt ind til siden, nå sådan en "nål" kommer susende med et par roere der ror den gale vej :-)

Vi slap dog vel ud af kanalen og rundede Gavnø i fin stil med en mild brise i ryggen. Trods flittig træning i romaskine i et fitnesscenter hele vinteren, syntes jeg at det var hårdt at få armene i gang med kajakroningsbevægelserne. Så jeg var meget godt tilfreds med rygvinden.

Der var som sædvanlig mange små og store fugle at nyde synet af på vandet. Bag Gavnø så vi store flokke af troldænder og blishøns og lidt mindre flokke af hvinænder. De eneste det lykkedes at få billeder af var dog svaner, som der også er store mængder af på fjorden.

Efter små 3 timer var vi tilbage ved klubben.

Snart myldrede det ind med medlemmer. De kom dog ikke for at ro, men for at høre klubbens nye formand Thomas byde velkommen til en ny sæson.

Efter talen bød aktivitetsudvalget på kaffe og kage i klubhuset. Og så levede Næstved Kajak- og Canoklub fint op til kælenavnet Næstved Kage og Kaffeklub.

Rolængde 16 km.

Snigpremiere

2011-03-26T06:51:00.000+01:00

I Næstved Kajak- og Canoklub har vi igennem et par år haft tradition for at ro fællesture om tirsdagen efter arbejdstid. En af de sidste tirsdage i marts havde jeg aftalt at ro årets første tur sammen med min trofaste romakker Johnny.

Det var på et par måde et lidt speciel tur. For det første var det min første tur som næstformand i klubben, og for det andet var det min første tur som 60-årig. Det første giver en hulens masse arbejde, men pga. det andet får jeg snart tid til det. Jeg har nemlig valgt at gå på pension til sommer. Livet er ganske enkelt for kort til alt det arbejde, og nu har jeg arbejdet og studeret i 45 år.- det må være nok. Derfor vil jeg også nyde hver en krone jeg får udbetalt i efterløn. Det bliver nok ikke til golf, men en del timer i kajakken bliver det helt sikkert til.

Vi blev mødt af en frisk modvind, da vi kom ud af kanalen. Det gik dog forholdsvis raskt fremad, og snart var vi i læ af den lille ø Lindholm. Øen blev rundet, og på turen tilbage mod klubhuset blev vi skubbet mildt af vinden.

Undervejs havde vi begge lidt problemer med vores kajakluffer. Havde vi den på, var det næsten for varmt, og tog vi dem af, blev det hurtigt koldt på fingrene. Efter at have pakket sig godt ind hver gang man skulle uden for en dør gennem hele den kolde vinter, hvor det pga. isen blev til meget lidt roing, skal vi nu heldigvis til at vænne os til at solen varmer og vinden ikke går gennem marv og ben.

Rolængde - beskedne 12 km

Svømmehal

2011-03-15T17:59:00.000+01:00

Når nu alt vand er stift, må man jo ty til en svømmehal, hvis man vil have vand under kølen.

Tomas havde i anledning af fastelavn arrangeret tøndeslagning og mødte op med fin hat.

Og jeg havde aftalt med min ven Troels, at han kunne komme forbi og prøve at sidde i lidt forskellige kajakker. Troels har planer om at købe en kajak, og så er det jo altid rart at prøve både kajakker og teknikker lidt af.

Han var ikke længe om at komme efter at lave et rul med paddlefloat - og meget tæt på at lave et uden. Respekt!

Og så har man da lov til at se glad ud.

Flot tur på Susåen

2011-01-28T23:21:00.001+01:00

Den sidste fredag i januar var der lovet solskin. Jeg havde et par dage før aftalt med Sverri at vi skulle en tur ned ad Susåen fra Skelby til Næstved. Det lykkedes t komme på vandet uden at fryse alt for meget på fingrene, og da vi først sad i kajakkerne kunne vi mærke hvordan solen varmede.

Ved isætningsstedet i Skelby var vandet roligt og vi kunne nyde en flot tur ned mod Holløse. Tomas havde et par dage før set en mærket musvåge på engene efter Skelbybroen - den hilste vi også på. Og det skulle blive den første af mange fugle - rovfugle, ænder, gæs mm - som vi så på turen.

Ved Hollose var vandet knap så roligt. Det opstemmede vand fossede ud ved møllen, og vi var lige henne og se det flotte syn inden vi roede videre.

Det brusende vand virker voldsomt når man nærmer sig i kajak, og selv om vi prøvede at ro ind i strømmen med spidsen mod den, blev kajakkerne med det samme drejet rundt i den stærke strøm. Med nogle kraftige pagajtag var vi dog hurtigt igennem det hvide vand.

Forbi det fossende vand var den næste forhindring den nye bro. Med den høje vandstand var der ikke meget frihøjde, og jeg måtte da også dukke mig for at komme under den.

Den sidste forhindring ved Holløse var en ledning fra et strømførende hegn. Vi havde hørt at den hængte meget lavt, så vi havde medbragt et par grene, så vi kunne løfte den op. Det blev nu ikke nødvendigt, da ejeren tilsynedladende havde hævet den.

Efter et par sving ved Holløse kom vi ud på et langt stykke med oversvømmede enge. Det var til tider meget svært at følge åløbet, og en enkelt gang gik jeg da også på grund og måtte vende om for at komme videre.

Vi så utrolig mange fugle på de oversvømmede enge, og synet af de mange fugle kulminerede kort før Ganges Bro, hvor en kæmpe flok gæs gik rundt på en mark. På et tidspunkt lettede de, og i første omgang mente jeg at der mindst var 2-300. Der blev dog ved med at lette gæs fra bag en lille bakke, og jeg tør ikke gætte på hvor mange der var. Det var dog adskillige hundrede - de er slet ikke med på billedet allesammen.

Alt godt har en ende, og efter små 3 timer var vi nået tilbage til Næstved, hvor vi havde efterladt Sverris bil. Solen var nu væk, og det var koldt på fingrene at få læsset kajakkerne på bilen. Det var dog det eneste tidspunkt, vi havde haft det koldt på denne fantastiske tur.

Turlængde 15 km - lækkert at komme på vandet igen.

Se mit rovand

2011-01-02T19:03:00.000+01:00

For mindre end en uge side roede vi her

Men kønt er det da

Og nu lander de også med flyvemaskiner på mit daglige rovand. Heldigt for piloten at han ikke faldt ned i den brudte sejlrende.

Årets sidste tur

2010-12-28T08:38:00.003+01:00

En af årets sidste dage fik jeg lokket et par klubkammerater - Jesper og Margit - med på en rotur fra Karrebæksminde. Et par dage før havde jeg været en tur dernede og konstateret at der -trods alle meldinger på nettet om is - var isfrit.

Vandet var nærmest som slushice inde ved bredden, men vi kom i kajakkerne og af sted uden andre problemer end kolde fingre.

Trods de kolde fingre "ofrede" Margit sig og løsnede den fastfrosne finne på Jespers kajak. Selv når vi roede uden for slushicen helt inde ved kysten, kunne vi hele tiden se is i vandet. TV-avisen fortalte da også om aftenen at al vand i de indre danske farvandet var under nulpunktet.

Vi roede sydpå og da vi nåede klinten efter badestranden (der var dog ingen vinterbadere) blev vi belønnet med et meget flot syn. Sne og is på stenene lavede et meget specielt drypstens-scenario.

Man må sige at jespers Greenlander kajak ikke kan fotograferes i mere naturtro omgivelser.

Vi fulgte kysten længere sydpå, men måtte snart vende om da sammenprssede isflager spærrede vejen videre frem. Isen strakte sig så langt ud fra kysten som vi kunne se, så vi vendte om og roede tilbage.

På turen tilbage blev vi enige om at ro en tur ind i havnen. Der var hverken strøm eller bølger, så jeg kunne tage et billede af Margit foran de flotte isbelagte pæle ved det ene molehoved. Når der er strøm og bølger, bliver der ikke fotografet der.

Inde i havnen var der mange fugle, og vi havde næsten helt ondt af blishønsene, der flygtede når vi nærmede os. De mere bådvante ænder tog det mere med ro.

Jeg roede lidt ind på fjorden, men måtte hurtigt vende om, da der var lukket af is.

Hvad er dette?

Istapper på en rorline, såmænd.

Jeg prøvede at uploade data fra min GPS til Garmins netbaserede program. Ud over turen og dens længde kan man få grafer for hastighed, puls (hvis man har et Garmin puls/GPS-ur) og højde (sidstnævnte er ikke så aktuelt for kajakroere) og meget mere.

Siden er nok mest anvendelig for ambitiøse motionister der vil føre regnskab med deres træning og tilhørende mål for kraftanstrengelserne, Tjek den, det er gratis.

Rolængde 10 km - og hvis frosten fortsætter, er der fare for at der går lang tid, før jeg kan komme af sted igen. Overvejer at anskaffe mig et par ski! Som en skev på Havkajakroernes hjemmeside: "På ski gælder det også om at glide af sted på vand".