Ørn igen

Jens havde via SMS spurgt om der var interesse for en kajaktur - og det var det. Jan og jeg meldte tilbage at vi var friske, og torsdag kl 10 satte Jens og jeg af sted for at møde Jan der som sædvanlig roede fra Enø.

Jan havde tyvstartet, så vi mødtes en km's penge fra kanalen. Hurtigt blev vi enige om at turen skulle gå rundt om Gavnø. Vinden digterede at den bedste tur blev syd om Gavnø først - så ville vi ikke få så meget modvind.

Som sædvanlig var der meget roligt vand på vej frem mod broen.

Et stykke tid efter at vi var roet under broen ved slottet, tittede solen frem.

 Det gjorde også store flokke af fugle der fløj rundt over Fladstrand.

Lidt senere fik vi øje på et par ørne, der fløj højt på himlen langt væk. Heldigvis valgte den ene at tjekke kyststrækningen ud for os. Og da solen på samme tidspunkt tvang sine stråler gennem huller i skydækket, kunne vi sidde og nyde den flotte ørn i flot belysning. Desværre blev det ikke til ret gode billeder, da ørnen var for langt væk til at kameraet kunne fokusere. Men de sidder på nethinden!

Vi fortsatte til Karrebæksminde og stødte på endnu en ørn ved Karlsgab - Jan der færdes meget på Enøs enge fortalte at der pt er 6 ørne der holder til i området. Der er to gamle hvidhalede ørne der har rede på Gavnø og 4 ungfugle der af og til ses sammen i området - fx på Dybsø.

For at få lidt læ prøvede vi at følge kysten, men det var forlavvandet, så vi måtte ro lidt ud på fjorden. Vinden var nu heller ikke så slem, så vi nåede ret let Karrebæksminde. Her blev der rimet af og puttet lidt mad i munden. Jens tog en stående buffet.

Turen til Næstved var en ren walk over - strømmen var udadgående, men vi holdt os ude af sejlrenden og nød at have vinden ret i ryggen på turens sidste 7 km.

Hele turen var 21 km.

Isbrydning

Januar valgte igen at vise sig fra sin pæneste side med sol og ingen vind. Sammen med Jørgen og Jens tog jeg på fjorden med det mål at ro til Karrebæksminde.

Men vi gjorde regning uden nattefrost. Der var lidt tynd is på kanalen - det gav os ingen vanskeligheder, men da vi kom ud på fjorden stødte vi på større sammenhængende flader af is og grødis.

Til at begynde med gik det pænt fremad, men der blev mere og mere is og vi kæmpede os igennem fra våge til våge. Til sidst måtte vi give op i 1½-2 cm tyk is.

Vi fik vendt rundt og roede tilbage - undervejs oplevede vi at solen havde smeltet isen hvor den var  tyndest, så vi slap lettere hjem end da vi roede ud.

Madpakken indtog vi klubhuset, og vi var enige om at det trods alt havde været en flot tur.

12 km - heraf ca halvdelen i is.

Årets første tur - med store oplevelser

Årets første tirsdag bød på en rigtig god vejrudsigt. Jeg fik lokket Jan med tur til Svinø. Ved udmundingen af kanalen blev jeg mødt af solen.

Der  er sat en ny nord-bøje op på fjorden, men den sked jeg højt og flot på og rundede på sydsiden.

Som sædvanlig mødtes vi på fjorden ved Lindholm, da Jan lægger ud fra Karrebæksminde og jeg fra Næstved. Turen ud til mødestedet bød på flot solskin og lidt modvind.

Kort efter vores møde stødte vi på den første af flere flokke gæs. De gik og græssede på Gavnø. Nogle af dem lettede og fløj larmende rundt i modlyset, mens andre uanfægtet af vores kajakker langt fra kysten græssede videre.

På Enøs enge var der også mange fugle. Vi mere hørte dem end så dem da solen hang lavt over horisonten og blændede os. Jan gjorde opmærksom på nogle regnspovers næsten sørgmodige fløjt.

Normalt ror vi slet ikke langs Enø, da der ikke er ret meget vand, men denne dag var det meget højvandet, så vi fulgte kysten for at få lidt læ for vinden.

Og det var meget heldigt at vi også valgte at ville ro ud mellem Enø og Dybsø, for ikke kun så vi en havørn komme flyvende, men der sad 4 ørne på Dybsø. De to var nemme at se, da de sad på skrænten og stod i flot kontrast til himlen. To andre sad i et træ og kunne af og til ses, mens vi langsomt roede videre. Ørnene fløj af og til lidt rundt, og sluttede af med alle at lette og flyve rundt i opvinden foran skrænten.

Jan og jeg sad længe og nød synet af de store fugle. Men vi skulle videre, det var ved at være frokosttid så vi satte kursen ud i bølgerne foran sundet mellem øerne. Igen hjalp højvandet os, og vi slap begge forbi sandbankerne. Jeg var godt nok tæt på at blive fanget langs kysten og roede længe på 20 cm vand mellem sandbanke og en mindre tangklint af dødt opskyllet tang.

Fri af det lave vand kunne vi muntre os i ret store bølger med tilhørende brænding. Det var godt at få "banket lidt af rusten".

Indsejlingen til Svinø blev nået. Her var der kraftig indadgående strøm og nogle små skægge bølger. Der er også et kraftigt idvand - eller eddy - der får kajakken til at dreje på en tallerken, når man stikker næsen ind i det.

Godt i land fandt vi madpakker og lidt brænde frem. Solen havde gemt sig bag nogle skyer, og da der endelig kom gang i bålet var det dejligt at få varmet fingrene. Af og til så vi en eller flere ørne flyve rundt over Dybsø. Det må også være et godt spisekammer med store areale uberørt natur.

Der er adgang forbudt på store dele af øen, men som kajakroere må vi godt uden for ungletiden følge kysten - og med høj vandstand kunne det lade sig gøre. Tilbage langs Enø så vi en ørn sidde lidt inde på øen. Den lettede da vi nærmede os og landede længere fremme. Undervejs havde den gjort op med sig selv at vi ikke var farlige, for da vi kort efter passerede den, blev den siddende. Jeg tror aldrig at jeg har været så tæt på en ørn. Først da jeg stoppede med og ro og fiskede kameraet frem fløj den.

Resten af turen forløb stille og roligt. Ved Lindholm tog Jan og jeg afsked fra hinanden, og med sol og vind i ryggen roede jeg tilbage til NKC og parkerede tilfreds kajakken på sin plads og tog selv et velfortjent bad.

Det blev til 27 herlige januarkilometer

Nytårstur

Susanne havde inviteret på tur via Rokort. Vejret så nogenlunde ud så jeg meldte mig til og mødte op kl på årets sidste dag.

Der var kun Susanne og jeg og vi blev ret hurtigt enige om at ro en tur rundt om Gavnø og til Enø.

Der var ikke ret meget vind, så vi havde en rolig tur rundt om Gavnø, og da vandet stod højt, roede vi over langs Enøs kyst hele vejen til Karrebæksminde.

Her skulle Susanne lige skulle besøge bageren.

Jeg blev siddende i kajakken imens.

Det trækker næsten altid folk til, når vi går i land, og her om vinteren bliver vi altid spurgt om ikke det er koldt. Og det svarer vi: "Næh!" til, Men det kan da være lidt koldt på fingrene. Jeg bruger et par tykke neoprenluffer, og så er det ikke så galt.

Susanne fik fint kajakken i vandet igen...

Der var en ret kraftig strøm indad - som altid værst ved Græshoppebroen - men vi slap igennem, og roede ud til molehovederne for at få et kig ud på bugten. Der er en stor forskel på at ro inde på fjordene, hvor man hele tiden ser imod land, og så sidde og have et 180 gr udsyn ud over Smålandsfarvandet.

Vi returnerede med strømmen med os og var snart tilbage på fjorden igen. På hele turen så vi ikke så mange fugle - de fleste var edderfugle, og jeg sad så småt og glædede mig til foråret, hvor hannerne er meget flotte i deres pragtdragt.

Det blev til 23 km, og det var med nogle meget stive ben jeg kravlede ud af kajakken.

Det blev kun til 769 km i 2017 - det skulle have været meget mere, men det gamle kadaver gjorde en del knuder i løbet af året. Jeg satser på at 2018 bliver et år med mange gode kajakture.