Tirsdagtur

 Det er fantastisk som vejret på en tur nogle gange kan skifte.

 Vi var en stor flok der roede af sted på tirsdagtur i halvskidt vej. Modvind og gråt i gråt.

Et par af deltagerne var bekymrede om de lokale havørne var forsvundet. Det var vi nogle der kunne fortælle dem at de ikke var. Og pludselig fik alle syn for sagen. En ørn blev jagtet af en flok måger - selv ikke da den satte sig i et træ fik den fred, og måtte til sidst fortrække ind over Gavnø.

Humøret i flokken af kajakroere steg, og da vi roede videre var det mod en oplaring.

Da vi rundede Gavnø, skinnede solen på os. Maden blev indtaget på Gavnø i hørmen fra en stor mængde kokasser. Nå, den gled ned alligevel.

Det gjorde solen også på smukkeste vis. Jeg fejrede turen med en stribe rul - både ved min bøje, men også ved turens afslutning. De gik alle godt.

Turlængde: 17 km

Smuttur med Jes

En tur i lidt trist vejr med Jes. Turens højdepunkter var grillpølser ved sejlklubben og behagelig medvind hjemad med rimelig fjordsurf

Turlængde 19 km

Solotur rundt om Enø

Da august endelig bød på en sommerdag, måtte jeg af sted i kajakken. Jeg roede fra klubben ved middagstid og satte kursen langs kanlen mod Enø. Jeg var ikke den eneste der var på vandet den dag. Hele tiden kom der både den ene og den anden vej.

Efter en frokost i Karrebæksminde sammen med fruen, var det tid at komme videre. Jeg havde besluttet mig for at ro Enø rundt i det gode vejr.

Der var usædvanligt roligt vand mellem molehovederne, men stadig stor trafik. Føreren af denne speedbåd så noget skeptisk på mig, da jeg dukkede op bag molehovedet. Jeg roede også i den gale side af sejlrenden.

Det rolige vand fortsatte. Der var kun lidt småkrusninger fra gammel sø og den lille smule vind der lige gjorde at det ikke var alt for varmt at ro af sted i solskinnet.

Snart dukkede yndlingsstedet - klinten ved gennemsejlingen mellem Enø og Dybsø op. Strømmen var med mig, så jeg tog en lille pause i kajakken, mens den drev ind på fjorden bag øerne.

Det var ret højvandet, så jeg prøvede at ro langs Enø. Der er ikke meget vand, men jeg har roet turen før. På et par af sandbankerne stod der store flokke af små vadefugle, og på standengene var der en del gæs.

Det gik fint med at følge kysten i ca 50 m's afstand. Der var kun en kort strækning, hvor jeg ikke kunne få hele årebladet i vandet. Jeg nød meget at sidde og se på lyseffekterne på sandbunden. En gang imellem kunne jeg også se på vandoverfladen at store fiske svømmede rundt. Jeg så ikke fiskene, men mon ikke det er multer.

Efter et par timers roning var det tid til afriming. Det skete på østspidsen af Lindholm - det var nu også rart at få strukket benene og rettet den ømme ryg op.

Øm ryg eller ej - det forpligter at have at have en rullebøje, så jeg måtte rundt et par gange da jeg nåede frem til den. Det gik - trods det stive kadaver - nogenlunde. Jeg kom da op begge gange, men følte ingen trang til at udsætte ryggen for mere træning trods det varme vand.

Ved kanalens munding mødte jeg Marius, der havde været på tur med et par gamle venner fra studietiden. De havde været på Svinø og overnattet.

Det blev til 25 km i flot, flot vejr.

Hyggelig tur rundt om Gavnø

Efter den lange tur til Stignæs, syntes jeg at jeg trængte til at ro en stille tur på fjorden.

Ved et tilfælde mødte jeg op i NKC samtidig med John og Ole, så vi blev enige om at følges. Vejret var ikke det bedste med lave skyer og en enkelt regnbyge undervejs, men det blev en meget hyggelig tur.

Vi snakkede om mangt og meget, og bla. at det var længe siden vi rigtig havde set havørn på fjorden. Den snak blev gjort til skamme, da en ørn lettede fra træerne ved Karlsgab. Senere så vi en flyve over Gavnø. Disse syn blev dog overgået da en ørn valgte at flyve næsten lige ind over os. For det meste bliver fotografier af ørne til små prikker på himlen, men denne gang kan man faktisk se at det er en fugl.

En anden ting vi snakkede om var redninger. John og Ole havde været igennem en kæntring med efterfølgende makkerredning på en tur ved Knudshoved Odde. Der var ikke den store dramatik, og den kæntrede sad hurtigt i kajakken igen. Det de havde oplevet var dog at selv om der havde været "ro på" , var den kæntrede roer dog så forvirret at han i første omgang havnede i kajakken med benene den gale retning, og "redderen" havde ikke med autoritet i stemmen rettet på "svømmeren".

De havde efterfølgende trænet redninger nogle gange, og vi snakkede om at selv om alt foregår stille og roligt, så er det vigtigt at ham der sidder i kajakken med hele sit væsen  og stemmeføring skærer igennem og bestemmer. Det er også en helt anden situation at vælte og skal tilbage i kajakken når det sker forberedt på fladt vand eller uventet i bølger. Måske skal vi aftale at det er ok at skubbe hinanden omkuld en gang imellem :-)

Det blev til 16 km

Tur med Jan til Stignæs, Skælskør, Agersø og Bisserup

Hvert år tager jeg på en lidt længere tur sammen med Jan. I år var vores kalendere ret fyldte - det er ikke nemt at finde tid for aktiver efterlønnere og pensionister - men vi fandt 4 dage i august med en fin vejrudsigt.

Jeg tog af sted fra Næstved Kajak & Canoeklub i flot vejr og blev endda mødt af en broåbning ved Svingbroen

Det var den lokale sandsuger, der til fiskernes store misfornøjelse arbejder flittigt på at ødelægge sandbunden i Smålandshavet, var på vej ind med en ladning sand.

Jan lagde ud fra Karrebæksminde og stødte til på fjorden. I dejligt vejr roede vi af sted og kom snart til molerne der fører ud til Smålandsfarvandet.

Efter et par timers roning var det tid til at afrime og strække ben. Vi fandt et stykke sandstrand på den ellers ret stenede kyststrækning og roede op på tangbræmmen. Det gav ingen ridser, men nogen meget tangfyldte kajakker. Der flød meget tang i vandet, så for ikke at få al for meget tang med ned i kajakkerne, lavede vi "seal lanuch" fra det opskyllede tang

Der skal energi på til en længere rotur, så vi gik i land på Glænøs østligste punkt. Her er Jan af og til forbi med fotografiapparatet, de der er en ternekoloni lige på den anden side af indsejlingen til fjorden bag øerne. Der bor også en del skarver på Ormø - det ses på træerne

Det blæste 5-6 m/sek - desværre modvind, men Glænøs klinter er meget flotte.

Så vi tog os tid til at nyde dem.

Ude over Smålandshavet/Storebælt samlede der sig flere og flere regnbyger. Vandet generede os ikke, men af og til genererede de kraftig modvind.

Vi sled os videre, og næste lille pause var på den noget kedelige strækning fra Glænø til Stigsnæs. Der er sikkert mange fugle i yngletiden på de smalle tanger, men denne dag var det bare modvind og gråvejr.

Ved Stigsnæs skal man et godt stykke ud på vandet for at komme forbi oliepieren. Skiltet ville have os 500 m yderlige ud, men vi sneg os forbi og undlod at bruge åben ild.

Efter 47 km's roning kunne vi gå i land - begge godt smadrede efter den lange modvindstur. Vi kunne slevfølgelig have delt turen i et par etaper, men der er ingen gode lejrpladser fra Bisserup til Stigsnæs.
Ved Stignæs ligger der et par dejlige sheltere - de er af en eller anden grund ikke med på Shelter app'e, men de ligger nord for havnen og kan ses fra vandet.

Efter vi var kommet i land og havde hængt rotøjet til tørre, rullet liggeunderlag og soveposer ud, var det tid til lidt personlig pleje. Jeg havde taget en nylontrøj på - den havde nogle store sømme der havde gnavet hul på huden. Normalt vender jeg altid sømmene udad, men denne gang ... Av!. Det fik en gang Barriere creme - denne creme kan jeg kun varmt anbefale, og den tog da heldigvis også den værste svien. I det hele taget var vi et par godt slidte og mørbankede gamle mænd med med ondt flere steder i vores ellers så spændstige kroppe :-/

Med alt på plads og maven fyldt af varm suppe med ristet chorizapølse, var det tid at tjekke liggeuderlag og min nye Warmpeace 600 Wide dunsovepose. Det var godt, og jeg tog en lille skraber.

Efter et par timer på ryggen så verden lidt bedre ud. Vi fyrede op under Kelly Kettlen og Trangiaen og lavede et lækker måltid af chili con carne turmat og ris. Skyerne havde delt sig lidt og vi fik en flot solnedgang. Trods den sene eftermiddagslur var der ingen problemer med at faldi søvn

Næste dag var vejret tilbage i det blæsende hjørne. Vi tog den med ro og gik en lille tur i skoven. Undervejs kom vi forbi de gamle skanser fra Englandskrigene.

Ved halvtolvtiden havde vi pakket lejren ned i kajakkerne og roede af sted. Vi havde hjemmefra snakket om forskellige muligheder. Men vi droppe alle planer om kryds af Storebælt mm. og roede mod Skælskør.

Der var stadig modvind....

Vi spiste frokost ved indsejlingen til fjorden med udsigt til den mest spøjse husbåd jeg nogen side har set. Det eneste der kunne minde op den var et glasfiberhus jeg for mange år siden så på Louisiana.

Der er ca 4 km fra mundingen af fjorden ind til Skælskør, og efter at have roet gennem noget der minder om en stor trakt, er man pludselig inde midt i byen.

Og minsandten om ikke der der dukkede et par broer op jeg endnu ikke havde roet under.

Først roede vi under en bro midt i byen, og derefter en bro der førte ind til Noret.

Det sprang vi dog over og roede tilbage mod Storebælt

Strømmen var med os, og vi kom raskt af sted.

Vid mundingen var der pæne strømsøer, og det er ikke de nemmeste forhold at fotografere i, men det lykkedes da at få et skud af Jan midt i løjerne.

Men vinden i ryggen roede vi tilbage til shelterne. De var stadig begge ledige, så vi flyttede ind igen. Kort efter fik vi selskab af en kunstner fra Præstø, der var cykeltur rundt på Sjælland. Hyggeligt med selskab, men han var nu en spøjs fyr, der vist ikke var så vant til at snakke med fremmede.

Tirsdag morgen mødte os med sol og svag vind - endelig passede vejrudsigterne fra YR og DMI - det var også på tide! Kursen blev sat mod Agersøs nordligste punkt.

Jeg havde aldrig været på eller ved Agersø og kunne konstatere at det var et meget smukt sted at ro. Klart vand med store tangskove,

udsyn til den store verden

og en kyst der bar præg af vind

På sydsiden fandt vi dog læ - og sågar et bor-bænk sæt, hvor vi i læ kunne nyde frokosten. Den består typisk af rugbrød med dåsemakrel-tun-kippers med Tabasco - og i år toppet med en chili-mayonnaise. Det er et måltid med krudt og energi. Undervejs henter vi også kræfter fra nødde/bær blandinger og diverse Müslibar.

Vi så en del sejlbåde for sejl, og det er jo altid et flot syn. Denne tysker havde is i maven - og sikkert også et godt søkort, for fra kajakkerne så det ud til at han sejlede op på stranden før han vendte og krydsede den anden vej

Det gik fint langs kysten - nu i sidevind - men ude over Storebælt lå et gevaldigt regnvejr. Det hev så meget i luftmasserne at vi pludselig igen sad i modvind og fik sågar lidt dryp. Vi kæmpede os videre langs Glænøs kyst indtil vi kom til en lille klint.

Her gik vi land og lavede et lille bål at varme os lidt ved.

Skyerne drev væk og da vi roede videre, var det i læ af klinter og med en flot blå himmel

Når man nu har et vandtæt kamera, må det prøves med en selfie taget fra vandet

Det kan gå hen og blive helt kunsterisk.

Dagens etape sluttede efter 36 km ved Bjørnebæk. Det var ved at være tid til aftensmad, så vi riggede køkkenet til ved en bænk.

Menuen stod på Suppe, Torsk i kremet karrisaus - lækkert - og en guldtuborg. En gammel kærlighed der er blusset op efter flere år hvor jeg stort set kun har drukket mørkt øl. Som min søn siger: "helst skal være med tjære og døde vikinger i!"

Der er en lejrplads inde i skoven ved Bisserup, men vejret viste sig denne aften fra sin bedste side, så med pagajer, trækline og regnslag fik jeg lavet et læsejl på stranden. Her fik jeg mig senere en dejlig nattesøvn i min nye lune sovepose.

Jan fik spejlreflekskameraet frem og legede med mulighederne.

Jeg legede også med muligheder på mit Lumix og skød mange billeder.

De to viste er dem der efter min bedste overbevisning bedst ligner månen og solnedgangen ved Bisserup. Jeg har kun rettet horisonten - ingen farvekorrektioner eller anden justering

Mens der var legestue med kameraerne tog jeg bla. også dette billede af lejren i "Livlige farver"

Næste morgen var pragtfuld. Der var faldet en del dug, men ved 9-tiden havde vi tørret alt vores grej og roede med solen lige i næsen det sidste lille stykke hjemad

Som altid var vi rørende enige om at stykket mellem Karrebæksminde og Bisserup er meget flot og fotogent.

Det er også et strækning med godt fiskevand, og vi fik da også hilst på en  glad lystfisker der havde fanget en ørred på flue.

Et sidste kig ud over Smålandsfarvandet

Vi skiltes på fjorden. Jan roede tilbage til Enø, og jeg roede mod kanalen. Ved "min" bøje tog jeg lige et par rul, inden jeg stille og roligt roede tilbage ad kanalen.

Det blev til 107 km på de fire dage.