Karlsgab

Den første tur i marts blev endnu en blæsevejrstur. Jeg havde aftalt at tage af sted sammen med Rikke, og for at slippe for det værste blæsevejr tog vi af sted ved 9-tiden - inden det blæste op til de fra DMI lovede 15 m/s - med endnu kraftigere vindstød. Det havde blæst voldsomt dagen før, og der var presset så meget vand ind i fjor og kanal at vi kunne sætte os i kajakkerne på græsplænen og "gumpe" os ud i kanalen.

Da vi nåede ud til fjorden, blev vi hurtigt enige om at vi ville få den rareste tur hvis vi gik i læ af Gavnø. Der var ikke meget luft under broen til Ganø, men ellers det gik i fin stil forbi Gavnø og Fladvand, og ved Karlsgab sad vi i 5 minutter og kiggede på en havørn der blev mobbet af en flok mindre fugle. Vi lod os drive ind i sivkanten og fandt kaffe og kiks frem. Sverri kom roende og fik en kop med. Sammen roede vi tilbage til klubben ad åen. Ved indsejlingen Til Jacobshavn fik vi en pæn vuggetur, da bølgerne blev presset sammen. Da vi nåede tunnelen under Ringvejen, måtte vi lave en overbæring. Vandstanden var så høj at selv Rikke - der er den mindste af os - ikke kunne komme igennem.

Der var heller ingen bro, da vi nåede tilbage til klubhuset fra å-siden, så vi steg bare i land på græsplænen og kunne vaske kajakkerne af efter en hyggelig tur.

Turlængde 13 km

Blæsevejrstur

Johnny, Peter, Sinne og undertegnede mødte op til tirsdagsturen. Da vi roede af sted fortalte computeren at det blæste 14 m/s ved Karrebæksminde, så vi besluttede os for at ro ud af den gamle å, forbi Gavnø og se hvordan fjorden mellem Karslgab og Enø så ud, før vi besluttede os for den sidste del af turen.

Vi blev mødt af meget kraftig vind i Jacobshavn og måtte lægge kræfterne i for at komme frem. Der blev hurtigt læ ved Gavnø og turen over Fladvand gik nemt. Ved Karlsgab drak vi en tår kaffe og blev enige om at ro rundt om Gavnø. Igen måtte der arbejdes - jeg skiftede til min reservepagaj, der er lidt mindre end min normale Gala kulfiberpagaj, og det var en god ide. Vi kom på hårdt arbejde i modvind og krappe bølger der flere gange skyllede hen over fordækket på Seayaken og ramte mig i brystet. Vinden rev ikke nær så meget i den mindre pagaj som i min normale. Efter et stykke tid kom vi læ af Enø, og da vi havde rundet Gavnø kom vinden ind skråt bagfra. Vi var nu på lavere vand, så bølgerne var ikke så høje. Det sidste stykke mod kanalen lykkedes det os at fange nogle af de små bølger og surfe lidt på dem. Vi skulle dog arbejde lige så hårdt for at blive foran bølgen som vi skulle i modvinden.

Alt i alt en tur der gav god motion, og vi var da også en lille flok veltilpasse og trætte roere der fik serveret en gang bøfsandwich af Michael da vi kom tilbage til klubhuset.

Turlængde 15 km.

Tirsdag en 19. varJohnny og jeg Gavnø rundt i fint vejr.

Turlængde 16 km

Isbrydertur

Lørdag den 16. februar var en kold dag - så kold at vi på dagens tur måtte agere isbrydere over flere strækninger. Isbryderen "Anette"

Isen var heldigvis tynd, så det gik forholdsvis nemt med at bryde den, men jeg forstår nu godt hvorfor en isbryder skal have mange HK. Det fik pulsen noget op at drive kajakken gennem isen.

Det var Sverri der havde kameraet med og tog billederne - bl.a. dette af sin egen kajak i isen
Ud over sjov isbrydning bød dagens tur på mange fugle. Vi så selvfølgelig de traditionelle fugle på fjorden, men vi så også mange af de flotte gravænder plus krikænder, hvinænder, skalleslugere og en havørn - og jeg fik udpeget Gavnø-ørnenes rede højt i en trætop.

Turlængde 18 km.

Eftermiddagstur

Lille tur i flot vejr på fjorden.
Turlængde: 11 km

Søndagstur

Det gode vejr forstatte, så sammen med Sverri tog jeg afsted igen. Denne gang gik turen gennem kanalen til Karrebæksminde, hvor min ellers så trofaste romakker Johnny stod og råbte på kajen - han var på cykeltur.
Efter en snak og en tår kaffe roede vi videre og tog turen rundt om Gavnø. Vi strakte ben og fik lidt mere kaffe ved Karlsgab, hvor billedet af Sverri er fra.

Se flere billeder

Turlængden: 19 km

Lørdagstur

Den 9. februar bød på fantastisk vejr, så jeg var ikke længe om at komme ud af døren da konen spurgte om jeg ikke skulle ud og ro en tur. Faktisk var jeg så hurtig at jeg glemte min rojakke - heldigvis havde jeg en vind- og vantæt flisjakke liggende i bilen. Turen gik rundt om Gavnø i roligt tempo - flistrøjen var alt for varm til det gode vejr. Det gjorde dog ikke noget, for der var traditionen tro mange fugle at se på fjorden. Jeg lovede mig selv at lære flere af dem at kende.

Blandt dem jeg genkendte var:
Blishøns, gråænder, gravænder, troldænder, edderfugle, strandskader, svaner, hættemåger, forskellige lappedykkere, skarv, grågæs og de sædvanlige småfugle i kanalen og åløbet forbi Ydernæs.

Rolængde 16 km

Året første tur

Det blev februar, før 2008 rosæson kom i gang. Jeg havde aftalt med romakker Johnny at vi genoptager tirsdagsturene. Det blev til 10 km på den første tur.

Kajakbloggen

Efter at have skrevet et par år på en almindelig hjemmeside, følger jeg nu trenden og skriver om mine kajakture i denne blog

2007

2007 blev året hvor jeg for alvor kom i gang med at ro kajak. Det blev i alt til små 800 km - de fleste sammen med kammerater i Næstved Kajak & Canoklub.

Jeg har ikke skrevet komplet dagbog over mine roaktiviteter - det jeg har skrevet er nu overført til denne blog

December

Det blev til flere ture i december - på nogle af dem havde jeg kameraet med.


Den 10. var jeg en fin lille tur til Gavnø og rundt om Ydernæs

Den 13. var vi nogle stykker der roede et lille Luciaoptog til Næstved med nissehuer og lys - billederne blev ikke gode, men vi hyggede os efterfølgende med gløgg og æbleskiver i klubhuset.

Den 16. var jeg af sted igen. Jeg skrev denne lille historie til vores klubblad.

En vinterdag på fjorden

Midt i december lå der et højtryk over landet. Det gav stille vej med fine muligheder for ture i kajak på fjorden. Søndag den 16. var det min plan at ro en tur rundt om Gavnø. Hvad jeg regnede med skulle blive en rolig tur i let frost og solskin, hvor jeg bare skulle nyde naturen, viste sig at blive noget mere oplevelsesrig.

Jeg startede med at glide på den våde bådbro, da jeg skulle sætte mig i kajakken. Den var også glat, så jeg dumpede fra broen - via kajakken - i kanalen. ØV - det var koldt, men jeg kom hurtigt op af vandet, og da jeg havde siddet og sundet mig lidt, skiftede jeg sokker og roede af sted.

Jeg forlod klubhuset i strålende solskin og roede ud ad kanalen sidst på formiddagen. Jeg var knap nok nået over på den anden side af kanalen før jeg så en isfugl flyve lige forbi mig. Kort efter kom den igen imod mig, og jeg kunne sidde og studere den fantastisk flotte fugl mens den fløj langs bredden. Det er mange år siden jeg som barn så en isfugl ved Susåen, men den skinnende blå fugl med det stor næb glemmer man ikke så nemt. Da jeg nåede ud til fjorden havde mørke skyer gemt solen, men fjorden lå spejlblank foran mig så jeg satte kursen mod Gavnø. Da jeg nåede det lave vand mellem Gavnø og Lindholm, stødte jeg ind i tynd is. Min kajak gled dog let igennem isen, og bedst som jeg sad og tænkte på at det var længe siden jeg havde set en havørn, gled der majestætisk en ørn gennem luften foran mig. Den kredsede flere gange, men desværre slog den ikke ned på en fisk. Jeg så selvfølgelig også mange ænder, gæs, svaner, blishøns, et par lappedykkere og et par hejrer, men det at se en havørn er nu noget særligt.

Da jeg rundede Gavnø tæt på sivkanten, hørte jeg pludselig høje råb, hunde der gøede og et enkelt skud. Kort efter så et geværløb stikke op af sivene, jeg fik travlt med at fjerne mig fra kysten og for alt i verden ikke at ligne en and. Efter få minutter lød det som om den 3. verdenskrig var brudt løs, og jeg var godt tilfreds med at befinde mig mindst 100 m fra land.

Kort efter nåede jeg Karlsgab og tog den obligatoriske strække-ben-pause. En kop kaffe og et æble blev det også til, inden jeg stak til søs igen for at ro det sidste stykke tilbage til klubhuset. Ikke ret langt inde på Fladstrand stødte jeg igen på is. Jeg var jo før roet let igennem tynd is, så jeg kløede på og tænkte at det måtte være mulig at komme igennem. Det viste sig hurtigt at være forkert. Efter kort tid stødte jeg på så tyk is at jeg måtte hugge pagajen igennem den, for at kunne tage et tag fremad. Det syntes jeg ikke var OK, så jeg bakkede ud, vendte kajakken og påbegyndte hjemturen rundt om Gavnø. Krigen på land var tilsyneladende overstået – hvem der vandt ved jeg ikke, men det var nok ikke de sagesløse fugle.

Da jeg rundede Gavnø, blev det meget pludselig tåget, så jeg fulgte kysten tilbage. Det blev en noget længere tur på til tider meget lavt vandt, men jeg nåede da frem til spidsen, hvor jeg drejede væk fra land og ud i tågen. Der gik ikke ret lang tid, før jeg ikke kunne se land, men jeg var ret fortrøstningsfuld da jeg jo enten ville støde på sejlrenden eller Ydernæs. Da jeg efter et stykke tid ikke havde fået øje på nogen af dem, begyndte jeg at forestille mig at jeg måske var på vej mod Karrebæksminde og begyndte at belave mig på en længere tur. Men pludselig fik jeg landkending. Det var ikke så nemt at se hvor det var, men jeg kunne regne ud at det måtte være Gavnø – igen!

Heldigvis var det nu begyndt at blæse en lille smule, så der var små bølger på vandet. Jeg tog bestik af dem og roede igen mod Ydernæs. Kort efter dukkede sejlklubben ud af tågen, og jeg må da tilstå et der undslap mig et lille lettelsens suk. Jeg lovede mig selv aldrig mere at ro uden af have et kompas med. Min GPS tager jeg ofte med, men den kan løbe tør for strøm, så den vil kun være et supplement til ”navigationen”.

Efter en begivenhedsløs tur ind ad kanalen nåede jeg hurtigt klubhuset, hvor jeg fik en hyggelig snak med et par klubkammerater og et dejligt varmt bad.

PS vandgangen havde gjort mit undertøj lidt vådt, men 3-lagsprincippet holdt kulden væk fra kroppen på hele turen.

Se alle billeder fra turen

Årets sidste tur gik til Vordinborg, hvor den lokale klub fremviste deres klubvand.

Vejrudsigten lovede vind op til 14 m/s, men heldigvis gav Masnesø lidt læ og mulighed for en tur i rimelig roligt vand - der var vist ingen der havde lyst til et vinterbad. Se billederne