Lørdagen bød på flot vejr med høj sol og meget lidt vind, men ...... Vi havde planlagt en klubtur om søndagen, så 9 roere i kajakker og en enkelt kano, måtte tage til takke med gråvejr med blæst og byger, da vi tog turen fra Kongskilde Ved Tystrup Sø til Næstved. Vejret gjorde billederne lidt mere grå og triste, men det ødelagde ikke stemningen blandt os, og traditionen tro hyggede vi os både til vands og til lands.
Turleder Kirsten havde fået sin mand til at køre traileren med kajakker og kano, så logistikken omkring sådan en tur - hvor vi starter og slutter forskellige steder - var løst. Efter turen var der kun en enkelt bil der skulle hentes ved Kongskilde.Turen over søerne gik glat trods vinden. Vi fik ikke set så mange fugle, men en enkelt ørn blev det da til - efter "rygters byro" skulle der være en kongeørn i området, så hvem ved. Måske var det den der fløj rundt i det lidt usigtbare vejr.
Der blev lidt mere læ, da vi kom ind i åen. Frokosten blev nydt i Skelby inden turen gik videre til Holløse Mølle, hvor flere af deltagerne var lidt spændt på hvordan det skulle gå, når de skulle forbi den kraftige strøm ved møllen. Alle kom dog forbi i fin stil.
Midt på eftermiddagen nåede vi Herlufsholm ved Næstved efter 26 km's roning gennem noget af Sjællands flotteste natur.
Se alle billeder fra turen
Vi så mange traditionen tro mange fugle på fjorden, og rundt om Gavnø spejdede vi hele tiden efter havørne. Der var for nylig nogle roere fra klubben der så hele 4 ørne på en gang. Johnny og jeg rodede os ud i nogle
Efter et par kilometer med vinden lige forfra, nåede vi kanalen hvor vi igen kunne slappe lidt af og ro det sidste stykke.
Der var ikke meget luft under broen til Ganø, men ellers det gik i fin stil forbi Gavnø og Fladvand, og ved Karlsgab sad vi i 5 minutter og kiggede på en havørn der blev mobbet af en flok mindre fugle. Vi lod os drive ind i sivkanten og fandt kaffe og kiks frem. Sverri kom roende og fik en kop med. Sammen roede vi tilbage til klubben ad åen.
Ved indsejlingen Til Jacobshavn fik vi en pæn vuggetur, da bølgerne blev presset sammen. Da vi nåede tunnelen under Ringvejen, måtte vi lave en overbæring. Vandstanden var så høj at selv Rikke - der er den mindste af os - ikke kunne komme igennem.
Isbryderen "Anette"