Vi så rigtig mange fugle på turen og konstaterede at vi nu ikke må gå i land på Lindholm i fjorden, men vi kunne heldigvis nyde de mange fugle på øen fra kajakkerne.Se flere billeder fra turen
Jeg hedder Poul, og jeg er kajakoholiker! Denne blog - der mest er min egen dagbog over mit "kajakliv" - handler om mine kajakture og det udstyr jeg benytter mig af.
Vi så rigtig mange fugle på turen og konstaterede at vi nu ikke må gå i land på Lindholm i fjorden, men vi kunne heldigvis nyde de mange fugle på øen fra kajakkerne.
Lørdagen bød på flot vejr med høj sol og meget lidt vind, men ...... Vi havde planlagt en klubtur om søndagen, så 9 roere i kajakker og en enkelt kano, måtte tage til takke med gråvejr med blæst og byger, da vi tog turen fra Kongskilde Ved Tystrup Sø til Næstved. Vejret gjorde billederne lidt mere grå og triste, men det ødelagde ikke stemningen blandt os, og traditionen tro hyggede vi os både til vands og til lands.
Turleder Kirsten havde fået sin mand til at køre traileren med kajakker og kano, så logistikken omkring sådan en tur - hvor vi starter og slutter forskellige steder - var løst. Efter turen var der kun en enkelt bil der skulle hentes ved Kongskilde.
Der blev lidt mere læ, da vi kom ind i åen. Frokosten blev nydt i Skelby inden turen gik videre til Holløse Mølle, hvor flere af deltagerne var lidt spændt på hvordan det skulle gå, når de skulle forbi den kraftige strøm ved møllen. Alle kom dog forbi i fin stil.
Midt på eftermiddagen nåede vi Herlufsholm ved Næstved efter 26 km's roning gennem noget af Sjællands flotteste natur.
Vi så mange traditionen tro mange fugle på fjorden, og rundt om Gavnø spejdede vi hele tiden efter havørne. Der var for nylig nogle roere fra klubben der så hele 4 ørne på en gang. Johnny og jeg rodede os ud i nogle diskusisoner om emnet. Hver gang Johnny så en stor fugl, der ikke umiddelbart var genkendelig som en svane, mente han det var en ørn. Det gjorde jeg ikke, men jeg så til gengæld en del hejrer :-). Han tilstod på et tidspunkt at han ikke havde sine briller på, så det var nok lidt af grunden til de ornitologiske uoverensstemmelser.
Efter et par kilometer med vinden lige forfra, nåede vi kanalen hvor vi igen kunne slappe lidt af og ro det sidste stykke.
Der var ikke meget luft under broen til Ganø, men ellers det gik i fin stil forbi Gavnø og Fladvand, og ved Karlsgab sad vi i 5 minutter og kiggede på en havørn der blev mobbet af en flok mindre fugle. Vi lod os drive ind i sivkanten og fandt kaffe og kiks frem. Sverri kom roende og fik en kop med. Sammen roede vi tilbage til klubben ad åen.
Ved indsejlingen Til Jacobshavn fik vi en pæn vuggetur, da bølgerne blev presset sammen. Da vi nåede tunnelen under Ringvejen, måtte vi lave en overbæring. Vandstanden var så høj at selv Rikke - der er den mindste af os - ikke kunne komme igennem.
Isbryderen "Anette"Det var Sverri der havde kameraet med og tog billederne - bl.a. dette af sin egen kajak i isen Ud over sjov isbrydning bød dagens tur på mange fugle. Vi så selvfølgelig de traditionelle fugle på fjorden, men vi så også mange af de flotte gravænder plus krikænder, hvinænder, skalleslugere og en havørn - og jeg fik udpeget Gavnø-ørnenes rede højt i en trætop.

Turlængde 18 km.
Turlængden: 19 km