Broer

Nu er jeg jo ikke så indbildsk at jeg tror at det er mit brosamleri der har givet inspiration til de nye pengesedler. Men det er da lidt sjovt at de kommer med bromotiver.

Det har aldrig ligget til mig at samle penge - som en god samfundsborger mener jeg at de skal bruges - men der tre af broerne jeg ikke har på min liste, så det må jeg se at få.

Blæsevejrstur

Nok på grund strid blæst og kraftige regnbyger var vi kun 5 der mødte op til tirsdagstur - to foretrak rødvin og sofa, så de kørte hjem igen. Så vi var kun tre, der godt pakket ind i vand- og vindtæt tøj, roede en tur ud på fjorden.

I rygvind fulgte vi kysten til Saltø Å, som vi sejlede lidt op i . Åen er ikke ret stor, og man kan kun komme små 3 km op i den. Men det er en hyggelig tur, og vi var lidt i læ. Vi delte et par kiks og en banan, inden turen gik tilbage til fjorden.

Her begyndte det hårde arbejde. Vinden var lige i næsen på os, så det var bare fast arbejde at ro over til kanalen, hvor vi mødte de roere der ror handicapløb. Handicapløbet ros hver tirsdag, og roerne sendes af sted, så de når målet nogenlunde samtidig. Det er mest tur- og kapbåde der deltager i dette race. Vi andre ror jo for at nyde naturen! Også når den viser lidt tænder :-)

Vi roede 13 km

Kort torsdagstur

En kold og regnfuld torsdag aften var vi tre roere, der tog en tur på fjorden. Ved Lindholm mødte vi et par stykker på vej hjem fra Karrebæksminde. Vi slog os sammen, og roede en tur rundt om Lindholm.

Vejret artede sig fint, men der var meget grøde i vandet.

Turlængde 13 km

Møns Klint

2. Pinsedag var det tid for den årlige klubtur til Møns Klint. Jeg har skrevet nedenstående til Søsport, der er de lokale klubbers blad:

Pinsetur til Møns Klint

For fjerde gang havde Leif arrangeret tur til Møns Klint 2. Pinsedag – og sikke en dag. Solen skinnede fra en skyfri himmel fra vi forlod NKC kvart over 8 til vi veltilpasse og lidt trætte vendte tilbage ved 18-tiden.

Hele 19 roere mødte op fra morgenstunden, og efter i lyntempo at have læsset kajakker og fordelt roere og oppakning i bilerne, kørte vi sydpå.

En god times tid senere holdt vi på en meget lille parkeringsplads i Busene Have, og snart lå alle kajakker klar til at blive sat i vandet. Leif kaldte til samling, og vi fik programmet for dagen at vide og fik dannet makkerpar. Stedet virkede som var det et helt andet sted i verden. Solen skinnede varmt, skoven stod fin og lysegrøn og vandet havde langs kysten en grønblå farve, jeg ikke helt kender navnet på. Længere ude var det helt mørkeblåt. Den grønne farve kommer når kridt udvaskes af klinten. På andre tidspunkter er vandet helt klart.
Der er mange sten i vandet i området ved Busene Have, og da der var både små bølger og lidt større dønninger der var der, gjaldt det om at passe på. Bølgerne blev hurtigt endnu mindre, og selv om dønningerne fortsatte hele dagen, var det ret afslappende at ro langs den meget flotte klint, der snart tårnede sig op på vores venstre side. Efter 1½ times roning nåede vi frem til Store Taler – tidligere en flot kridtformation i stil med Sommerspiret – nu har taleren delt skæbne med spiret og er en stor bunke kridt i vandet. Her havde vi aftalt at holde kaffepause. Og her begyndte løjerne. For selv om dønningerne ikke rigtig kunne mærkes ude på vandet, gav de ind imellem pæne bølger inde ved stranden. Hvis det skete samtidig med at en roer steg ud af sin kajak, skete der ting og sager. Mindst et par roere væltede på vej ud af kajakken, eller fik en stor bølge ind i cockpittet kort efter at de havde tage spraydecket af. Det skete ikke ubemærket af de øvrige, og der blev grinet en del. Heldigvis skinnede solen kraftigt, og tøjet tørrede hurtigere end kammeraternes svedne grin.
Snart gik turen videre til Pomle Rende, hvor vi holdt en længere pause og spiste de medbragte madpakker. Et par kvindelige Krone-kajak-roere fortrød nu højlydt at de havde spist det meste af maden allerede ved kaffepausen, men de overlevede dog. Under sådan en pause går snakken højlydt både mellem gamle og nye rokammerater, og der luftes både mange tanker om turønsker og lægges konkrete planer for kommende roture i forskellige farvande. På turen hjem var vinden i ryggen, og det var så varmt at ro at sveden drev af mig. Så da vi skulle i land til en lille kaffepause, besluttede jeg at tage en hurtig dukkert. Onde tunger vil måske påstå at jeg røg på r…. da jeg steg ud af kajakken, men det passer slet ikke. Det var faktisk rart at få skyllet sveden af – og jeg fik da også trukket kajakken på land, da jeg kom op af vandet igen. Ulla havde bagt kage, - og det er jo altid et hit i Næstved Kajak og Kageklub.

Den sidste del at turen forløb uden underholdende episoder, men turleder Leif var lidt utilfreds med rodiscipinen. Flere af os var slemme til at ro videre lige så snart vi var kommet i vandet i stedet for at vente på de sidste. Ingen blev dog efterladt, og det var trods alt kun en lille skønhedsplet på en forrygende tur til nok det flotteste sted vi kan ro i Danmark.
Tak til Leif for et godt initiativ – vi er mange der nok skal sætte kryds i kalenderen næste år.

Turens længde var 21 km - se alle billederne på klubbens webalbum

4 ture

Pga. lidt stresset dagligdag - arbejde er en grim ting der huler fælt ud i tiden - har jeg ikke fået skrevet 4 ture i min lille dagbogsblog, men nu prøver jeg at samle op.

Jeg har dog også været en tur i Tyskland og fløjet svævefly på Wasserkuppe. Det var en stor oplevelse. Den 12 maj var vi en flok fra klubben i Karrebæksminde. Thomas fik en ordentlig is - vi andre nød den medbragte kaffe, madpakker og frugt Ved NKC's Susåløb den 16 maj roede jeg fejeblad over Tystrup og Bavelse søerne og ned gennem Susåen til Næstved. Det var en ensom tur, da de sidste roere var K2'ere - og de havde fart på. Til gengeæld kom jeg så tæt på en vild havørn som jeg nogensinde har været. Den kom flyvende forbi mig og satte sig på en sten lige på min rute. Jeg holdt kursen skarpt overvåget af ørnen, der først fløj da jeg stoppede med at ro for at få kameraet frem.

Den 19 maj roede en flok en lille tur til Enø og retur og retur. Vi skulle være lidt hurtigt tilbage foar at snakke om en klubtur til Blekinge i juni. Undervejs løb vi tør for vand og holdt en lille pause.

Når det er meget lavvandet, er det svært at komme i land ved klubben - og det gælder om at passe på sit skiv :-)
Den 24. maj fiskede jeg ved Ulvshale på Møn - det gav en stribe hornfisk og snak med forbipasserende havkajakroere fra Roskilde og Gilleleje der var på forårstur på Møn.

På billedet samles kajakkerne fra Gilleleje sig for ikke at blive kroget af de mange lystfiskere på broen mellem Ulvshale og Nyord.

På alle turene nød jeg foråret, de nu er sprunget ud i fuldt flor. Gøgen kukker og nattergalene synger.

Samlet rolængde 84 km

Så er skoven grøn

Roede en dejlig tur på en fjord omkranset af grønne skove og gule rapsmarker - mere senere

Rolængde 20 km

Fisketur

Fiskede sidste weekend fra Blackwateren ved Nyord - ingen fisk.

Roede 8 km

Tirsdagstur

Nu er vi ved at være godt i gang med de faste tirsdagsture. Med afgang kl. 17 fra klubben var vi 6 roere der tog turen rundt om Gavnø.
Vi var til tider ikke så gode til holde lidt sammen, og et par af deltagerne roede rundt i det 8 gr. kolde vand i meget lidt tøj - fx. korte bukser, t-shirt og ikke noget spraydeck. Ikke noget jeg som havkajakroer finder særlig smart.

Heldigvis var vejret godt, og alle kom sikkert hjem og mere eller mindre elegant i land.

Turens længde var 17 km

Forårstur til Karrebæksminde

Jeg sejlede en tur til Karrebæksminde og bagefter rundt om Gavnø i det ualmindelig dejlige forårsvejr. På vej ude gennem kanalen tog jeg et par nærbilleder.


Som jeg har gjort gennem den kolde tid tog jeg en kystnær rute. Det er nok så hyggeligt som at tage turen tværs over fjorden. Alene og tæt på land kommer man nærmere fuglene. Det kan være lidt svært at se, men der står en hejre i venstre side af billedet.
Et sted på kysten lå den forladt kano. Den stod - fyldt med vand til randen - på bunden, den var ikke tøjret og pagajen lå i vandet ved siden af. Konoen bar præg af at have ligget nogle dage. Jeg ringede til politiet for at høre om nogen havde meldt den stjålet. Det var der ikke, og betjenten på vagtcentralen virkede meget ligeglad med kanoen - "jeg kunne jo slæbe den til Næstved". Da jeg ikke havde lyst til at pumpe vand ud af den de næste par timer, lod jeg den ligge.
Vel ankommet til Karrebæksminde tog jeg et smut under Græshoppebroen. Når bøjerne står som på billedet, er der godt knald på strømmen, og jeg fik da også dagens spurt, da jeg roede tilbage under broen.
Inden det kom så vidt skulle jeg dog lige lade vandet. Jeg fandt et fint sted bag en bådebro. Her var sandbund og jeg kunne klare mit ærinde i ro og fred.
Lettet kiggede jeg over stenmolen, og lige på den anden side lå et par af "de store hanner" og nød deres øldrikning. De er knap så fredlige, når de racer rundt i sejlrenden med deres larmende motorer. Man burde lægge miner ud mod den slags.
Et kig mod land viste at forårslivet var godt i gang - mange mennesker og gang i ishusene.Turens sidste paphovede drønede rundt i det fredede område ved Gavnø - her er al motorsejlads forbudt.
Når nu ikke havørne og andre eksotiske fugle vil stille op til model, så må man jo nøjes med et billede af en and.
Det er jo også hyggeligt med gråænderne i kanalen.

Turens længde 21 km

Påske ved Ulvshale

Kajakture påsken 2009

Fruen og jeg flyttede den 4. april vores campingvogn til Ulvshale Camping, hvor den skal stå indtil sommerferien – og selvfølgelig havde jeg taget min Blackwater 13.5 ferie/fiskekajak med. Nu var det tid til at fange havørreder.

Men inden jeg tog på den første tur, opgraderede jeg kajakken til en Blackwater 13.5 Expedition. Eller sagt lidt anderledes, jeg pillede den bagerste opdriftsklods ud af den, skar klodsen i skiver og lavede et skot, som jeg limede fast med silikone så jeg fik et vandtæt rum i bagenden. For at komme til rummet savede jeg et hul i den forberedte luge og forsynede det med en luge. Det bliver spændende at se om silikonen på sigt kan binde på kajakkens plastic.

Jeg har også i vinterens løb købt et topersoners spraydeck til Blackwateren. Så kan den bruges af to personer – også i bølger, hvor kajakken ellers godt kan være lidt våd. Mere om det når jeg får prøvet det. Når jeg ror alene har jeg lavet et lille spraydeck, der tager de værste bølgeskvulp, når jeg ror ud gennem lidt brænding.

Første tur blev en kort solnedgangstur. Jeg roede langs stranden med et blink efter kajakken. Da jeg var kommet forbi sommerhusområdet, vendt jeg om og roede tilbage.

Der var ingen kontakt med fisk, men bunden så heller ikke ud til at være et sted hvor man forventer at støde på ørreder. Det var ren sandbund.
Det var næsten mørkt da jeg trak kajakken i land og låste den fast til det 1½ m lange jernrør, jeg har banket fast i klitterne ved siden af en robåd. Om det er helt lovligt at gøre den slags, ved jeg ikke, men røret er slået i et par meter fra en af de mange stier der går gennem de små klitter. Jeg slipper for at knokle med køre kajakken op til campingvognen, klitterne slipper for en masse slid, og jeg kan sove nogenlunde trygt.

Turen var på 6 km.

Stege – og retur

Dagen efter skulle vi en tur til øens store by Stege – et af målene med turen var at jeg skulle have et fisketegn, da det gamle var løbet ud - og da vejret var rigtig dejligt tog jeg kajakken. Det var en tur på 14 km. Heldigvis fik jeg en anvisning på vejen af en lokal lystfisker i en motorbåd. Der er nemlig nogle meget lavvande områder ved Tyreholmen på turen fra Nyord til Stege. Allerede turen fra campingpladsen og under broen til Nyord byder på steder med meget lavt vand. Men dem kender jeg fra mine roture i området de foregående år. Turen til Stege gik fint trods modvind (ikke så meget) og modstrøm mellem Ulvshale og Nyord. Bundforholdene så flere steder meget fine ud med vekslende vegetation. Jeg havde selvfølgelig et blink efter båden, men fangede ikke andet end ålegræs.
I Stege mødtes jeg med fruen, og vi gik på cafe. Vi fik en dejlig frokost på David’s – stedet kan få min fulde anbefaling - og jeg fik købt mit fisketegn.

Inden turen gik tilbage til campingpladsen, skulle jeg lige en tur under broen mellem Stege og Lendemarke – det er ikke så tit jeg får mulighed for at føje en ny bro til galleriet med erobrede broer. Inde i Stege havn ligger den lokale roklub. Klubben har en fin flydebro – noget vi efter min mening ville have stor glæde af i NKC - og som jeg hjemkommet fra Møn og genforenet med Internettet kan se at vi får
En anden bro der snart står for tur er den flotte Dronning Aleksandrines Bro mellem Sjælland og Møn. Den ligger i samme afstand som Stege fra campingpladsen, men turen går dels via Storestrømmen, så det er nok en god ide at koordinere en ”erobring” med en tidevandstabel. På det lidt for kraftigt forstørrede billede af Mønbroen, som den hedder i daglig tale, kan Farøbroens høje del ses i baggrunden.
De første 5 km hjemad gik fint. Jeg havde rygvind og kunne følge sporet på GPS’en, så jeg ikke gik på grund. På billedet kan man se at store områder er mere eller mindre tørlagte ved lavvande. Dette mini-vadehav fungerer som spisekammer for mange fugle. Desværre er de alt for langt væk til at jeg kan tage ordentlige billeder af dem med mit Olympus. Men derfor kan jeg jo godt sidde og nyde synet af dem og prøve at genkende så mange som muligt.
Da jeg nåede sundet mellem Nyord og Ulvshale kom jeg dog på arbejde igen, for strømmen havde vendt. Og da vinden snurrede rundt om skoven, så jeg fik den lige i snuden, måtte der arbejdes for at drive min ”balje”, som min rokammerat Johnny nedladende omtaler min fine Dagger Blackwater 13.5 Expedition kajak. Nå, den er jo godt nok lidt tung at drive fremad, men det ser jeg bare som god træning J, og den er genial som ferie-, fuglekigger-, fotograferings- og fiskekajak. Og endelig kan jeg have en gæst med på tur.

På et tidspunkt kom en stor motorbåd med mange fiskestænger drønende imod mig. I god tid satte den farten ned, og jeg hilste og takkede for det udviste hensyn. De havde ligesom mig ikke fanget nogen fisk.

Det sidste stykke langs stranden var ret sjovt at ro. Den nu tiltagende vind havde rejst nogle pæne bølger, som jeg kunne muntre mig i. Blackwateren klarer selv ret store bølger i fin stil, men den kan som nævnt godt være lidt våd, også når jeg ror den alene. Jeg glæder mig til at prøve den med to personer og spraydeck – den må være sjov at hyggesurfe i.

Turens samlede længde var 29 km.

Toer-tur med Jens

Langfredag var jeg ude at ro sammen med min gamle ven Jens. Det var Jens første tur i en kajak, og lad det være sagt med det samme – det blev en våd tur. Der var bølger, og i første omgang drillede det med at få det dobbelte spraydeck sat på. Kajakken lagde sig lynhurtigt på tværs i brændingen, og de første bølger rullede stille og roligt over kanten af kajakken. Og da spraydecket endelig sad der, var det ikke helt tæt langs kajakkens forholdsvis lange sider. Mine lange ben løftede decket, og elastikken formåede ikke at holde det på plads. Så hver gang vi blev ramt af en bølge der skyllede ind over kajakken fik vi et svulp indenbords. Ret hurtigt var jeg gennemblødt fra underbukseelastikken og nedad – jeg skulle alligevel have taget mine Kokatat vandtætte robukser på.
Efter et stykke tid fandt vi dog ud af en teknik så vi afviste de værste bølger, og derefter var det kun når vi ikke var på vagt at en bølge kunne sende lidt vand ind under decket. Det føltes også værre end det var. Da vi efter lidt over en times roning gik i land, var der ikke ret meget vand i kajakken. Men dog nok til at der skal gøres noget ved problemet. Decket skal simpelthen holdes ned et par steder på langsiden. På spraydecket er der et par stykke med velcro, men det tror jeg ikke rigtig på. Måske kan jeg få lidt mere plads til mine ben ved at ændre på forsædet. Men mere om det, når jeg har fundet en god løsning.

Turlængde 6 km

Afprøvning af grænser

Lørdag blæste det en hel del fra øst, og der var pæne bølger. Tidligere på dagen havde jeg set en enkelt kajakroer ro langs kysten – han væltede og måtte gå i land. Jeg besluttede mig alligevel at ro en tur og tog alt det vandtætte tøj på.

Da jeg havde slæbt kajakken ned i vandkanten var det bare med at komme ned i den i en fart og ud gennem brændingen inde ved bredden. Det gav et par søer indenbords, men gik trods alt godt.
Jeg valgte at blive inde bag den første revle og roede en lille kilometer. Så længe der ikke var skum på bølgerne, gik det fint med at undgå at få mere vand ind i kajakken. Men jeg nærmede mig et meget lavvandet område med konstant brænding. Der ville jeg ikke kunne ro – dels var der meget lavvandet og dels ville de brækkende bølger vælte ind over rælingen. Da jeg fra en tidligere tur vidste at der ikke var ret dybt – en lille meter – prøvede jeg at ro over revlen. Jeg udsøgte mig et sted hvor brændingen ikke var så voldsom og roede fremad, vinkelret på bølgerne. Bedst som jeg troede at jeg ville slippe igennem, kom en serie på 3 høje bølger der brækkede lige foran mig - vandet væltede ind over kajakken, og i løbet af kort tid var den så ustabil at jeg mistede lysten til at komme forbi revlen. Jeg satte fuld bak på skuden og surfede baglæns, mens jeg gjorde mit bedste for ikke at vælte. Bag revlen faldt der lidt ro over det hele, og jeg fik vendt kajakken og roede i land.

Da jeg skulle ud af kajakken, væltede endnu mere vand ind i den, og den blev så tung at jeg ikke kunne slæbe den på land. I løbet af kort tid var den helt fyldt med vand. Det nyttede ikke at øse vandet ud, for det væltede ind i kajakken hele tiden.

Med bølgernes hjælp fik jeg hevet den så langt op på stranden at jeg kunne tømme den hurtigere end bølgerne fyldte den. Og jeg kunne så slæbe den helt op på stranden. Min fine skot gik løs midt i forløbet, så der må arbejdes på en anden løsning.

Jeg slæbte kajakken op til en parkeringsplads og hentede bilen. Grænserne for at ro i Blackwateren uden spraydeck var klart overskredet, men det var fint nok at prøve dem af under betrykkende forhold.

Tankerne rumsterer her efterfølgende omkring at lave en kombination af et fast agterdeck og et turbåds-spraydeck, så jeg kan ro kajakken solo uden risiko for at få en masse vand i båden. En ting er dog sikker. Et evt. spraydeck skal stives godt af for at holde vand fra bølger der slår ind over det ude af kajakken. Jeg fik virkelig oplevet hvor meget kraft der er i bølger – også selv om de ikke er meterhøje – og jeg fik derved også mere respekt for havets kræfter.

Roturen blev på 1 sølle km