Vintersæsonens sidste tur

Den sidste dag med vintertid - eller rettere normaltid - var det også tid for en lille tur på vandet.

Karin og Susanne reagerede kvikt på et opslag på klubbens facebookside om en tur til Karrebæksminde. Vi var ikke de eneste på vandet. I kanalen mødte vi en fisker i en jolle og den lokale sandsuger Mette Pan.

Der var lidt uorden i bøjerne på fjorden - bla. stod en fast markering inde i sejlrenden. Man må håbe at de store skibe lader sig lokke på grund. Når bøjerne ikke står på plads, skyldes det selvfølgelig den is der har prydet fjorden, men måske også lidt at den lokale "bøjebåd" Gavnø har haft et forlis

Lidt rod i bøjerne betyder jo intet for os - vi kender fjorden som vores egen lomme. Det forhindrede dog ikke mig i at ro op på en gammel stolpe der står tæt på kanaludmundingen. Jeg var lidt bekymret for min 3 mm tynde krydsfinerkajak, da jeg gik totalt i stå oven på pælen. Jeg hidkaldte assistance så jeg forsigtigt kunne trække mig fri. heldigvis lød der ingen knasende lyde af træ der splintres.

Vi strøg med strømmen unde Græshoppebroen, og mødte kolbe, der var nede og træne sammen med en flok IPP 4 aspiranter.

Vi fik træning nok ved at skulle ro tilbage mod den stærke strøm.

Sanne stod oppe på broen og tog billeder.

Det er første gang jeg har set Smaug og mig fra den vinkel - Tak til Sanne

På vej hjem kunne vi se flere bøjer der ikke var på plads

Men igen fandt vi vejen tilbage over den let disede fjord.

Og da vi nærmede os kanalen kunne jeg se den famøse stolpe jeg strandede på på udturen.  I den dalende vandstand stak den nu op over overfladen.

På kanalen mødte vi en flok at klubbens kaproere - de var i gang med intervaller

Tilbage ved klubhuset var der tid til bad og omklædning inden formand Jesper holdt tale og vi fik  -efter et par forsøg - hejst en flot ny stander

Bagefter var der kaffe og kringle i klubhuset - hyggeligt

15 km blev det til

Et lille smut på vandet

Egentlig vidste jeg godt at det ville blive en kold tur, for det blæste en del og temperaturen lå i nærheden af frysepunktet.

Inden jeg kom på vandet fik jeg lige hilst på serviceholdet for de mange besøgende kaproere der trænede på den isfri kanal. Jeg fik også et glimt af en flok farvestrålende kajakker der piskede forbi på kanalen.

For ikke at ligge i vejen for feltet, sneg jeg mig mod fjorden langs kanten af kanalen. Det kom dog først susende da jeg krydsede kanalen for at ro mod vinden ude på fjorden. Heldigvis kom jeg ikke i vejen for dem, da de kort før fjordens tværgående bølger vendte om og returnerede mod klubhuset.

Det var meget koldt da jeg kom ud i vinden, og den helt anden vindretning på fjorden end på kanalen betød at den stod på modvind hjemad, hvis jeg begav mig ud på fjorden. Jeg nøjedes derfor med at slå et par slag uden for Ydernæs. På vej mod åen eller Gavnø var fjorden dækket af ret tyk is.

Jeg formåede på intet tidspunkt at få varmen i fingrene, så jeg valgte at ro tilbage og spare på rolysten til en lidt mere indbydende dag - kom nu med noget sol!

Ved klubben var alle kaproerne gået til frokost, så hele plænen var fyldt med kajakker. Da omklædningsrum og værksted var fyldt med tøj, hoppede jeg bare ud af tøtdragten og kørtr hjem og tog et bad.

På langtur

Af og til dukker der en fin dag op - selv i februar. I mandags var en af dem - let sol og ingen vind. Det skulle udnyttes til en rodag. Det lykkedes ikke at finde nogle der ville med, så jeg roede af sted alene. Nogle tynde skyer prøvede at lukke solen ude, men skarvarne troede da på lidt vingetørringseffekt.

Ved kanalen munding mødte jeg Anne der var på vej hjem fra en tur langs kysten. Vi fik os en lille snak inden turen gik videre. Det var lavvandet, så nogle gamle pæle fra en bro stak op fra vandoverfladen. Dem støder vi nogle gange på ved normal vandstand - godt lige at se hvor der står.

Disen lå ret tæt på fjorden, og da jeg roede alene valgte jeg at følge kysten. Et par steder stødte jeg på en smule is, men ikke tykkere end jeg let kunne ro igennem det. Noget jeg roligt gør, da jeg ikke har oplevet at is ridser min kajak. Det kan være lidt hård ved åren, men min gamle granåre er ret solid.

Der var en del svaner ud for Borgnakkeskoven, men det gav jo bare anledning til at nyde synet af de store fugle, når de krydsede solstrålene der nu og da vandt kampen mod disen. Meget smukt!

Snart var jeg i Karrebæksminde. Der var meget strøm indad, men ved at ro tæt langs kysten slap jegfor det værste knoklearbejde.  
Foran Græshoppebroen, hvor strømmen er stærkest, lå jeg og trænede lidt færgninger med kant og bagror. Det gik meget gode, men der er en del strømhvirvler der godt kan drille.

Jeg gav den dog også gas og smuttede under broen - jeg skulle også lige i land og hælde lidt vand fra. Det gav anledning til at tage et foto, hvor man kan se hvorfor broen hedder Græshoppebroen. Læs historien om broen her

Det var dejlig nemt at ro tilbage under broen, og snart lå jeg på fjorden og skulle vælge hvilken vej jeg ville ro tilbage. Jeg havde på hele turen kunnet høre skræmmeskud og gæs fra Gavnø, så jeg roede mod øen for at se om jeg kunne se lidt mere til gæssene. Det kunne jeg dog ikke rigtig, for de fløj rundt inde over øen - men jeg kunne se og høre at der var mange.

Jeg kunne nu vælge den korte vej retur, eller at ro rundt om Gavnø. Jeg valgte det sidste i håb om at kunne se mere til gæssene fra Fladstrand.

Først skulle jeg lige gennem Karlsgab, hvis det kunne lade sig gøre - fra afstand så det fint ud.

Da jeg nærmede mig lande en ørn i træerne ved siden af gabet. Den fløj dog igen inden jeg kom tæt nok på til at få et ordentligt billede af den.

Da jeg roede mod Gavnø så jeg en stor klump sidde på vandet - og det var ørnen der sad på en isbræmme. Den fløj fornærmet da den fik øje på mig, men den var så venlig at flyve rimelig tæt på mig, da den fløj tilbage og satte sig i et træ. Det var en af de gamle ørne fra Gavnø - det var helt tydeligt at se dens flotte hvide hale.

Halvvejs over Fladstrand mødte jeg isen. I et håb om at kunne ro igennem den, gav jeg fuld gas - og roede i fineste stil op på isen. Og så sad jeg der! Jeg fik møvet mig tilbage, og kunne konstatere at isen var ca 5 cm tyk. Jeg kunne have lavet en Erik B Jørgensen og gået med et ben på hver side af kajakken, og kravlet op hver gang jeg gik igennem. Det gjorde jeg ikke - jeg vendt om.

På vej tilbage på Fladstrand var vandet spejlblankt og jeg måtte lige have et skud af solen, der igen tittede gennem disen.

På vejen tilbage fik jeg igen glimt af de mange gæs

Og denne gang var der også nogle der fløj ud over fjorden. På vandet var der også mange fugle. Blishøns, ænder, lappedykkere og måger svømmede rundt overalt. Jeg glemte næsten hvor træt jeg efterhånden var.

Da jeg kom tilbage til klubhuset, kunne jeg konstatere at jeg havde roet 24 km. Men sikke en tur.

Overnatningstur til Avnø

Tomas havde inviteret til vintertur fra Svinø med overnatning i shelter på Avnø. Karin og jeg bed på krogen og mødte op på aftalt tid i lørdags ved NKC. Der var lovet voldsomt blæsevejr - ovenikøbet modvind - om søndagen, så for en sikkerheds skyld placerede Karin sin bil ved Naturcenteret, så hun kunne slippe for hjemturen. Jeg kørte med og tog hende ombord i min bil.

Vi mødtes med Tomas ved Svinø og fik hurtigt læsset kajakkerne af. Da jeg ikke havde så meget med, var pakkedisciplinen nærmest sløset. Der blev dog plads til både alt mit grej plus lidt af Karins. Hun har ikke så meget pakkevolumen i sin Greenlander som jeg har i min Tiderace XploreX. Af grej havde jeg ud over basis sove- og spisegrej og mad, taget et ekstra skumunderlag til at skåne det oppustelige og en tyk keddeldragt og varme vinterstøvler med.

Efter omklædning tog vi lige et fællesbillede med selvudløser - det er Karin i midten :-)

Snart var vi på vandet og kunne ro af sted. Der var heftig modstrøm, så det var med at finde idvandet langs kysten. Heldigvis var vinden mildt i ryggen, så vi gled fint af sted. Heldigvis for Karin er maskeforbuddet ikke trådt i kraft.

Der var ikke meget liv, hverken på vandet eller langs kysten. Et par på gåtur så dog længe på - og man fornemmede et let rysten på hovedet.

Som sædvanlig roede vi i en stor bue ud på fjorden for at slippe for de mest lavvandede områder langs kysten. Vi spottede Rønnen og så en del fugleaktivitet. Det var måger der var voldsomt utilfreds med et par havørne der holdt pause på den lille ø.

Vi listede lidt nærmere og fik et godt kig, da den ene af ørnene blev træt af mågerne og fløj imod os. Desværre fløj den ikke lige ind over os, men dog så tæt på at det lykkedes at få et skud af den hvor man rent faktisk kan se at det er en ørn.

Lidt sæl-kig blev det også til på den sidste del af turen. Som sædvanlig kom sælerne tæt på os og lå nysgerrigt og kiggede lige så meget på os, som vi kiggede på dem.

Kort før det blev mørkt, ankom vi til shelterne. Det ene var optaget af en far med to sønner, men der var god plads til os alle. Lidt ærgerligt var det dog at det ene bord/bænksæt manglede. Farmand viste sig at være lidt af en eventyrer, så han og Tomas fik udvekslet en del rejseerfaringer fra forskellige eksotiske steder i verden.

Vi fik indrettet os og snart brændte bålet. Karin havde været ude med lidt brænde et par dage før og Tomas og jeg fik hurtigt sanket en god bunke brænde fra en vindfælde - det er stadig nemt at finde brænde i Nokkeskoven bag shelterne. Med økse og foldesav blev brændet savet i bålrette stykker, og vi fik lavet et godt glødebål til aftensmaden.

Den bestod af laks pølser, en bøf til deling, nanbrød og en gang salat. Alt sammen skyllet ned med smagsprøver af lidt forskellig øl - vi blev alle godt mættet. 

Vi gik en tur op til Naturcenteret hvor vi noget overraskende mødte Nils og Pernille. Tomas havde en aftale med dem om et besøg, men de havde tidligere på aftenen meldt afbud. Det havde de fortrudt, og vi fik et hyggeligt besøg til aftenkaffen.

Trods ret lave temperaturer sov jeg jeg godt og varmt i min dunpose. Uldundertøj og en flisdragt hjalp godt til. Næste morgen vågnede vi op til dette flotte syn.

Vi havde brænde til at starte bålet med, så vindfælden måtte levere mere træ til morgenmadsbålet.

Vi gik klassisk engelsk til værks.

Bacon, pølser, baked beans, tomater, røræg og kaffe. Det eneste vi manglede var toast og marmelade. Men pyt! Vi blev mætte.

Vi pakkede sammen og fik lige taget et fællesbillede inden vi satte os i kajakkerne.

Det blæste ikke så meget som DMI og Yr havde truet med, men da vandstanden var høj. holdt vi os langs kysten. Vi fik ikke hilst på sæler, men så så en del andefugle.

Snart nærmede vi os Svinø - jeg var gået i udbrud og fik for en gangs skyld lidt billeder af mine rokammerater forfra.

Vi var glade efter et par hyggelige dage i det danske vintervejr - og det ses tydeligt på Tomas.

Han var faktisk så glad at han lige skulle køles ned af et rul.

Det blev til 17 km i kajakkerne

Susåen

Jeg deltog i NKC's årlige juletur ned ad Susåen. Det var som sædvanlig en dramatisk tur, hvor lave broer, strømmende hvidt vand og smalle passager udfordrede roerne.

Læs om den 22 km lange tur i februarudgaven af NKC's Nyhedsbrev

Ørn igen

Jens havde via SMS spurgt om der var interesse for en kajaktur - og det var det. Jan og jeg meldte tilbage at vi var friske, og torsdag kl 10 satte Jens og jeg af sted for at møde Jan der som sædvanlig roede fra Enø.

Jan havde tyvstartet, så vi mødtes en km's penge fra kanalen. Hurtigt blev vi enige om at turen skulle gå rundt om Gavnø. Vinden digterede at den bedste tur blev syd om Gavnø først - så ville vi ikke få så meget modvind.

Som sædvanlig var der meget roligt vand på vej frem mod broen.

Et stykke tid efter at vi var roet under broen ved slottet, tittede solen frem.

 Det gjorde også store flokke af fugle der fløj rundt over Fladstrand.

Lidt senere fik vi øje på et par ørne, der fløj højt på himlen langt væk. Heldigvis valgte den ene at tjekke kyststrækningen ud for os. Og da solen på samme tidspunkt tvang sine stråler gennem huller i skydækket, kunne vi sidde og nyde den flotte ørn i flot belysning. Desværre blev det ikke til ret gode billeder, da ørnen var for langt væk til at kameraet kunne fokusere. Men de sidder på nethinden!

Vi fortsatte til Karrebæksminde og stødte på endnu en ørn ved Karlsgab - Jan der færdes meget på Enøs enge fortalte at der pt er 6 ørne der holder til i området. Der er to gamle hvidhalede ørne der har rede på Gavnø og 4 ungfugle der af og til ses sammen i området - fx på Dybsø.

For at få lidt læ prøvede vi at følge kysten, men det var forlavvandet, så vi måtte ro lidt ud på fjorden. Vinden var nu heller ikke så slem, så vi nåede ret let Karrebæksminde. Her blev der rimet af og puttet lidt mad i munden. Jens tog en stående buffet.

Turen til Næstved var en ren walk over - strømmen var udadgående, men vi holdt os ude af sejlrenden og nød at have vinden ret i ryggen på turens sidste 7 km.

Hele turen var 21 km.

Isbrydning

Januar valgte igen at vise sig fra sin pæneste side med sol og ingen vind. Sammen med Jørgen og Jens tog jeg på fjorden med det mål at ro til Karrebæksminde.

Men vi gjorde regning uden nattefrost. Der var lidt tynd is på kanalen - det gav os ingen vanskeligheder, men da vi kom ud på fjorden stødte vi på større sammenhængende flader af is og grødis.

Til at begynde med gik det pænt fremad, men der blev mere og mere is og vi kæmpede os igennem fra våge til våge. Til sidst måtte vi give op i 1½-2 cm tyk is.

Vi fik vendt rundt og roede tilbage - undervejs oplevede vi at solen havde smeltet isen hvor den var  tyndest, så vi slap lettere hjem end da vi roede ud.

Madpakken indtog vi klubhuset, og vi var enige om at det trods alt havde været en flot tur.

12 km - heraf ca halvdelen i is.