Med en truende vejrudsigt for hele weekenden – regn og blæst – mødte 9 friske kajakroere op til årets tur der gik til Hårbølle på Vestmøn lige ud til Grønsund. Deltagerne var Lis, Susanne, Rikke, Jan, Johnny, Leif, Frank, Jesper og undertegnede.
En stribe havkajakker blev læsset på klubbens trailer og bagagen blev fordelt hvor der nu var plads i bilerne, inden turen i karavane gik sydpå. Efter en lille times kørsel nåede vi campingpladsen hvor Jette ventede på os. Pladsen viste sig at være en rigtig perle – lige ned til vandet og med masser af læ hvor vi etablerede vores teltlejr. Jesper havde medbragt en ældre campingvogn, der hurtig fik navnet ”Slottet” og han måtte affinde sig med at blive kaldt ”Baronen”. Vi andre måtte ydmygt kravle rundt på knæ, når vi skulle ind i vores stofklædte boliger.
Da lejren var etableret, blev en masse Trangiaer, et par enganggriller og en enkelt multibrænder fundet frem, og aftensmaden blev tilberedt. Menuerne spændte vidt fra Franks og mine frysetørrede pulvermåltider over Lis, Susanne og Rikkes sunde grøntsager til Johnnys medbragte pizzasnegle med gorgonzola ost (det viste sig at være standardføde for Johnny på hele turen – han havde hele 30 med og delte på 3.-dagen nådigt ud af lækkerierne). Jan og Leif havde forberedt turen med en lille gourmetklub der medbragte lækker mad, der bare skulle varmes på Trangiaerne. Et par flasker rødvin dukkede også op, og vi hyggede os med dem, vores mad og hinandens selskab.
Da vi jo skulle ud og ro dagen efter, krøb vi forholdsvis tidlig til køjs. Et par gange i løbet af natten vågnede jeg ved at regnen trommede på teltet, men næste morgen var vejret OK. Frank havde taget en lavu med. Den blev hurtig rejst, og der var fin plads til at vi alle kunne sidde og spise morgenmad inde i det store telt. Vi blev enige om at dagens tur skulle gå langs Falsters kyst til det lille fiskerleje Hesnæs.
Turen blev indledt med et 2 km kryds over det 23 m dybe strømfyldte Grønsund. Herefter gik den sydover langs kysten kun afbrudt af en enkelt tissepause. I Hesnæs stod der nogle flotte sandskulpturer, og en flok dykkere var i gang med et instruktørkursus. Vi spiste vores medbragte mad og gik en lille tur rundt ved havnen. Johnny blev glad, da vi erfarede at købmanden var lukket – han havde nemlig hårdt presset lovet at give is.
Vi blev enige om at stikke næsen hjemad. Igen gik turen langs den flotte skovklædte kyst, men denne gang sejlede vi helt op til pynten over for Hårbølle havn. På krydset over til Møn var der en del bølger, men vi slap alle over uden uheld. Efter en pause i havnen sejlede vi mod campingpladsen. Og her gik det galt for mig. Et kort øjebliks uopmærksomhed og en bølge bagfra sendte mig en tur i baljen. Rikke var straks klar til en parallelredning, men hun var lidt for let til at holde min kajak, da jeg prøvede at kravle op på den. Jan kom til, og selv om vi kun var 50 m fra land tømte han min kajak for vand og holdt den, mens jeg kravlede på plads igen.
Kort tid efter nåede vi stranden ved campingpladsen og kunne på de medbragte GPS’er se at vi havde roet 23 km. Trods til tider meget truende skyer fik vi kun et par meget korte byger på turen.
Efter et varmt bad kom Trangier mm. frem igen, og aftensmaden blev tilberedt. Engangsgrillerne brændte ikke særlig godt, og baronen reddede os da han på gasblussset i slottet stegte koteletter til Susanne og Rikke og bøffer til Johnny og mig. Med de meget forskellige tilberedningstider tager sådan et måltid lang tid, men det gjorde heldigvis ikke noget – vi skulle jo ikke nå noget – og det gav muligheder for at smage lidt af hinandens mad. Frank ventede længe med at spise. For som han sagde, skulle man være meget sulten for at nyde det pulvermad han havde medbragt. Med sin multibrænder kunne han til gengæld varme vand på få minutter, når sulten meldte sig.
Efter maden trak vi ind i lavuen og fik the, kaffe og banankage. Snakken gik lystigt, men allerede ved halvtitiden gik de første til ro. En times tid efter var vi alle så trætte af de mange timers friske luft og motionen at alle krøb i poserne.
Søndag morgen blæste en frisk vind, men det havde ikke regnet, så vi kunne pakke teltene tørt sammen. Da morgenmaden var spist og lejren pakket ned, stod den på bølgetræning. Vinden var skråt ind på kysten, så det var ideelle forhold. Skulle det ”gå galt”, og kunne man ikke komme op i kajakken, ville man hurtigt blæse i land. Vi roede frem og tilbage et par timer og trænede balancen, sving, støttetag, bølgesurfing og redninger i bølgerne.
Jesper i bølgerneTil min egen store tilfredshed klarede jeg træningen uden at vælte. Det gav den selvtillid jeg mistede dagen før tilbage, og jeg morede mig meget i kajakken. Som Lis på et tidspunkt sagde da hun passerede Rikke og mig, er der ikke noget der får smilene frem på kajakroere som en gang leg i bølgerne. Det tærer nu også en del på kræfterne, og selv om vi ikke havde sejlet ret mange kilometer, var mange af os efter træningen lige så trætte som efter turen dagen før. Efter nogle timer gik vi i land og bar kajakerne tilbage til teltpladsen.
Kajakkerne blev læsset på traileren, og efter et varmt bad og en let frokost gik turen tilbage til klubhuset ved kanalen. Her gav Lis kage og vi drak kaffe. Vi var alle enige om at det ikke var sidste gang vi havde været på klubtur, og ideerne til indholdet af fremtidige ture var mange.
fra turen
Roet i september: 28 km
Roet i år: 459
Roet i september: 28 km
Roet i år: 459
Efter aftensmaden stak jeg til søs igen, og denne gang blev det til hele 4 gedder i løbet af en times tid. Alle blev taget langs sivkanten tæt på campingpladsen. De tre blev genudsat, men den fjerde blev fileteret og bragt med hjem til en gang geddefrikadeller. 7 gedder på en dag! Det har jeg aldrig prøvet før.
Turen var på 15 km
En flok turbåde på vej mod Næstved 
Solnedgang på Karrebæk fjord en julidag
Efter en pause ved Svinø byttede vi kajakker, så jeg kom ned i Eskien på turen til Avnø. Vi havde ikke set nogle sæler og havde egentlig besluttet os for at vende næsen hjemad. Men inden vi returnerede, satte vi kursen lidt væk fra kysten, og der gik ikke længe før et par nysgerrige sæler stak hovederne op af vandet for at se os an. En tur ved Avnø kan varmt anbefales, men vær opmærksom på fredningsområdet der beskytter sælernes yngle- og hvileområder.
Bo i Blackwateren - der ved midnatstid levede op til sit navn
Se flere 
