Decembertur med oplevelser

Den 6. december skulle vores lille havkajakflok i NKC holde julefrokost. Inden frokosten roede vi en tur. Det var noget af et mylder at få de 13-14 kajakker i vandet men det gik, og snart roede vi ud gennem kanalen.

Vi lagde turen forbi Gavnø,

og da vi var kommet under broen og et stykke frem, fik vi alle tiders oplevelse.

En havørn jagede blishøns midt på fjorden. Den var så optaget af jagten at den ikke ænsede den flok havkajakker indeholdende måbende roere der lå få hundrede meter væk. som en af mine ledsagere sagde: "Jeg vidste godt at den var stor, men det er første gang jeg har set hvor stor den egentlig er." Den stakkels ørn fik dog ingen blishøns ud af sin jagt. En mindre fugl dukkede op og irriterede den så meget at den fortrak.

Turen fortsatte rundt om Gavnø, og da solen næsten skinnede fik jeg mulighed for at tage et billede af en sjælden gæst på vores ture.

Jørgen tog turen sammen med os i sin nye turkajak. Normalt ror Jørgen i en flot Struer kapkajak, men til brug uden for sæsonen har han anskaffet en glasfiber turkajak

Det var meget lavvandet, og jeg kunne ikke dy mig for at tage et billede at denne næsten skulpturelle træstople som vi normalt kun ser toppen af.

Vi nærmede os mundingen af kanalen, hvor vi samlede op og i samlet flok fortsatte mod klubhuset og den ventende forkost. Det skulle dog ikke gå helt så nemt for et par af os.

Et stykke inde i kanalen så vi noget underligt der langsomt drev med strømmen mod fjorden. Vi roede over for at se hvad det var. Det viste sig at være en død mand. Jeg gravede min mobiltelefon frem og fik ringet 112. Det var lidt besværligt at forklare hvor vi var, og i forvirringen røg min vandtætte - men åbne pose - ud i vandet. Inden jeg kunne nå at få fat i den sank den med min Leatherman og min pung. Kort efter kom Beredskabet, brandvæsnet, Falck og politiet - alle med fuld udrykning. Vi havde bugseret liget ind til kanten af kanalen, og de fik hurtigt fisket ham op.

Da vi kom tilbage til klubben, tilbød Tomas at dykke efter min pose. Vi roede tilbage til stedet, men vandet var for dybt og Tomas kunne intet se.

Da vi kom tilbage, var frokosten godt i gang, men jeg må ærlig tilstå at jeg har været til julefrokoster, hvor jeg var i bedre humør.

Rolængde 18 km

PS ER det kun mig der pludselig har problemer med at flytte billeder rundt i teksten