Årets sidste vintertur

Det blev ikke til mange ture denne vinter, men den sidste dag i februar kom jeg af sted sammen med 4 klubkammerater. Vi kørte til Susåen ved Skelby og satte kajakkerne i vandet.

Kursen blev - efter en del leden efter min ene kajakluffe der ikke dukkede op - sat modstrøms mod Bavelse Sø. Hele turen blev herefter roet med bare fingre - det var koldt, men til at holde ud.

Det var en meget flot tur gennem det snedækkede landskab. Jeg svedte til at begynde med voldsomt i mit uldne undertøj og min bamsedragt oven på min intense luffejagt, men efter et stykke havde  faldt temperaturen inde i mig, og bamsedragten var herefter behagelig varm at have på. Det er ikke en beklædningsdel, man skal have på, hvis man vil knokle af sted. Men er man den type der ror roligt af sted og nyde landskabet, er den alle tiders.

Da vi nåede søen blev vi stoppet af is. Det havde vi forventet, men vi blev noget overrasket over at det lå hundrevis af store muslingeskaller oven på isen. Skallerne var åbnede, men uskadte. Det må være en snedig fugl der har nydt skaldyrssushi i den barske vinter.

Vi vendt om og roede tilbage mod Holløse. Undervejs gik de andre i land og besøgte en dysse - jeg havde været der tidligere og blev i mit skiv. Der kan læses mere om stendysser her.

Ved Holløse blev vi igen stoppet af is. Tomas og Jesper legede lidt isbrydere, men de måtte ret hurtigt opgive - selv om Tomas prøve at stage sig frem med et par knive som ishakker - og bakke ud.

Selv om det ikke blev til nogen lang tur, måtte vi have en lille pause. Landgang var lidt utraditionel. Fuld kraft mod land - og glide op på sneen/isen. Hvis der ikke var den store højdeforskel, gik det overraskende let. Tomas var første mand i land, og han trak os andre op i sikkerhed. Jeg kunne lige forestille mig hvad der ville ske hvis kajakken gled baglæns ud i åen, men jeg var ved at kravle ud af den.

Vel i land delte vi traditionen tro ud af goderne. Tomas havde pulverblåbærsuppe, Ulla havde energikager og Lis bød på chokolade. Det var dog ingen der lod sig lokke af min pulverminestronesuppe - selv om den smagte herligt. Da de andre begyndte at snakke om at var lidt koldt, sendte jeg min bamsedragt en venlig tanke. Den var stadig lun og god under tørdragten.

Efter 10 km's roning gik vi i land ved Skelby igen. Flot landskab, gode kammerater, mange musvåger i luften - livet er værd at leve igen. Så sk... være med at det blev en kort tur - vi er i gang igen. Og i morgen er den første forårsdag - selv om vejrfolkene i TV i skrivende stund snakker om mere frost.

Se mine billeder - Se Tomas billeder

PS luffen dukkede op - den lå i bagagerummet på min bil.