mandag den 11. marts 2013

Koldtvandskursus


Traditionen tro af Næstved Kajak- og Canoklub et koldtvandskursus. En lille snes af klubbens medlemmer deltog.

På kurset hørte kursisterne vores tidligere medlem og læge Christian Lund fortælle om det kolde vands indvirkning på kroppen, hvordan man kan forberede sig, hvis roturen ender i vandet, hvordan man kan hjælpe en person med hypotermi – underafkøling – i forskellige grader og hvilket tøj og udstyr det kan være fornuftigt at anvende og medbringe i kajakken.

Christian lagde stor vægt på at man skal kunne benytte sit udstyr med kolde fingre. Prøv at få fat i sikkerhedsliner mm. med et par tykke luffer - det giver samme besvær som at gøre det med kolde fingre.

Kursisterne fik også mulighed for at mærke virkningerne af det kolde vand på egen krop – både ved en kort svømmetur i badetøj og redningsvest og træning af en koldtvandsredning med stigbøjle. Ens præstationer går hurtigt ned ad bakke ved ophold i koldt vand. Her kan en simpel stigbøjle gøre det meget lettere at komme tilbage i kajakken.

Alt i alt en super dag for deltagerne. De var næsten alle vinterroere – og det kan jo ikke overraske. Hvad der kan undre lidt er at ikke en eneste af klubbens faste motionsroere i turkajak deltog. Men der er tydeligvis en hel anden kultur hos turroerne - set med havkajakroerbriller virker sikkerhed som et fyord.

Ingen kommentarer: