torsdag den 14. august 2014

Natsejlads

En flok NKC'ere valgte at køre til Enø for at ro i  bølger. Min ryg har drillet gennem et stykke tid, så jeg valgte at ro til Karrebæksminde og lade ryggen nyde godt af roningen, frem for at tumle ibølge og risikere at vælte i brændingen.
Da vi 4 roere nåede frem til kanalen, kunne vi snart mærke dønningerne, og efter Græshoppebroen var de voldsomme og med skum på toppen da strømmen var kraftig udadgående og vinden kraftig den anden vej. Vi slap helskindet under broen og ind i lystbådehavnen, hvor vi lagde til  beskyttet af molen.
På stranden var der gang i både kitesurfere og kajakker og vi var henne og kigge lidt på. Rasmus Vestergaard har sendt dette billede til NKC. En kitesurfer hopper over en rullende kajakroer - det er Tomas der ruller

Mine mere besindige rokammerater og jeg vendte tilbage til vores kajakker - og så begyndte vores sjov. Dønningerne i kanalen var meget store og sgtrømmen stærk. En enkelt roer kunne ikke komme under broen, så han tog den smalle tur mellem Enø og  bropillen. Jeg skulle dog prøve strøm og dønninger, og det lykkedes mig i første forsøg at fange en dønning der skød mig under broen med skumsprøjt for  boven FEDT! De mange tilskuere der undervejs havde samlet sig på broen gik skuffede videre
Efter havnen sagde jeg farvel til mine romakkere og roede ind til Longshave hvor jeg skulle have et planlægningsmøde med Jan om næste uges tur til Bohus. Vores spor kan fra mandag følges her. Sporet slettes efter en uge.
Ved 23-tiden roede jeg tilbage til Næstved og klubhuset. Vinden var lige i ryggen og månen kastede et flot skær over fjorden, så jeg fik en forrygende tur tilbage og kunne kort før midnat gå i land efter 18 km's roning. Det er meget specielt at ro om natten. Prøv det!

Ingen kommentarer: