Som en af mine gode rovenner Jes siger, har galskab mange ansigter. Et af dem viste sig i dag da Jens, Tomas og jeg tog kajakker på taget og kørte til Karrebæksminde for lege med stormen Egon. Det blev stor mundfuld, og allerede på stranden kunne vi konstatere at det ville være uforsvarligt at prøve at slippe ud i den kraftige blæst i havkajakker.
Tomas havde heldigvis taget en lidt mere lege-dygtig kajak med, så vi alle nogle ture.
Tomas tog den første tur og kom fint af sted. Han kom dog ikke ret langt ud, og da han kom tilbage, fortalte at at det var umuligt at komme længere ud. Trods den lille kajak, blev han hele tiden slået tilbage af bølgerne. Så var det min tur til at prøve, men det blev en kort tur. Mit spraydæk røg hurtigt af, og i løbet af et par bølger var kajaken fyldt med vand.
Jens var næste mand, og hjulpet af Tomas, kom han fri af kysten...
..og blev ramt af de første bølger.
Han kom igennem i fin stil, og måtte gøre samme erfaring som Tomas. Det var umuligt at komme ret langt ud.
Det gik næsten nemmere at komme ud til fods. Teknikken var at hoppe, når der kom en bølge, og så skynde sig videre.
Da Jens havde racet af, var det Tomas tur igen. Han slap lidt længere ud og fik nogle fine bølger at lege i. Det er svært at vurdere bølgehøjden, når man er midt i det, men ovenstående billede har fanget en af de store bølger kort før den brækker ned over Tomas.
Gang i den.
Da Tomas havde muntret sig, var det min tur igen. Med et andet spraydeck gik det fint, og med cykelhjælmen godt spændt fast og lidt sommerfugle i maven jeg roede ud gennem bølgerne.
Helt inde ved stranden var bølgerne ikke så store.
Der var desværre ingen fodspark til mine lange ben i kajakken, så den eneste mulighed for at sidde fast i cockpittet var at stramme op i lårene. Det statiske muskelarbejde var hårdt, men med små afslapninger mellem de brækkende bølger kunne jeg holde syren lidt på afstand. Den lille kajak var dejlig levende og kunne vende på en femøre. Det var der også brug for, når man røg lidt skævt ud af bølgerne.
Det blev til nogle ture til os alle tre - både i kajak og til fods i tørdragterne. Der var ingen af der væltede i bølgerne, og vi kunne samstemmende fortælle at vi havde følt os trygge ved at ro i bølgerne.
Jeg prøvede at bodysurfe et par gange, og bortset fra at det var meget koldt på hovedet - trods balaclava og hætte - var det en positiv oplevelse at være længere tid i vandet uden at blive kold og afkræftet. Under tørdragten havde jeg uldundertøj og neopren/fleece Long Johns. En redning havde ikke været muligt under disse forhold, men skulle det ske at jeg en dag vælter (er sket 2 gange for 8-9 år siden), ved jeg at jeg har tid og kræfter til en redning, hvis rullet svigter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar