Møns Klint

Pinsen er tid for den årlige NKC-tur ved Møns Klint. Der var 21 tilmeldte, men de 15 meldte fra pga af halvskidt vejrudsigt = en del vind. Karin meldte dog om morgenen om fine roforhold fra sin lejrpkads ved Busene Have,  så vi mødte op til tur. Selv kom jeg campingpladsen ved Ulvshale med kajakken på taget.

Ud over undertegnede var Stig, Peter, Jesper, Karin og Hellemai hurtigt klar til tur. Det blæste ikke ret meget, så vi kom fint i kajakkerne fra den stenene strand, og der gik ikke længe gør vi fik det første kig på den hvide klint.

Et par kajakker syner ikke af meget i forhold til klinten. Turen gik fint, der er en del store sten - selv langt ude fra kysten - men de er til at få øje på.

Snart lå vi foran Høje Klint, hvor der bor et tårnfalkepar. Dem så vi nu ikke noget til, men Karin poserede fint foran klinten i sin Greenlander. Redehullet kan ses tæt på toppen af klinten mellem de to spidser midt i billedet.

Jeg havde fået for meget tøj på og svedte en del. Kaffepausen gav en mulighed for at slippe af med en uldtrøje, og vi nød alle det flotte vejr. Nogen slappede tydeligvis mere af end andre.

Jo længere i kom rundt om klinten, jo mere rygvind fik vi. Det er jo altid rart, selv om man ved at der er en pris at betale på tilbageturen.

Hvis man vil ro turen, bør man tage af sted om morgenen. Det giver sol - hvis den da skinner - hele vejen langs klinten. Også så langt fremme at det hvide kridt er afløst af jord.

Fremme ved Pomlerende blev der demonstreret forskellige landgangsteknikker. Stig praktiserende "et ben på hver side af kajakken" teknikken  fra sin nye Nuka. En god og sikker teknik, når der ikke er for dybt.

Peter kom også fint ud af sin Greenlander - i det hele var der skuffende nok ingen der måtte i vandet på hele turen. Selv har jeg tidlige ved Møns Klint præsteret at skvatte i vandet fra en sten. Jeg var lynhurtigt oppe, men der var en del der morede sig over min sikkert meget uelegante vandgang.

Der var ikke meget sol og en del vind på spisepladsen, så snart sad vi i kajakkerne. Hellemai drev sin Anas Akuta flot frem i modvinden.

Der var overraskende lidt vind foran klinten, og Jesper ledte i sin nye Current Design Prana flokken fremad gennem bølgerne. Ikke alle var lige rutinerede og trygge i sidebølgerne, men vi fik givet lidt bølgeroningstip til dem, og alle klarede de op til en meter høje bølger i fin stil.

Efter i alt 20 km's roning kunne en glad flok roere gå i land ved Busene Have, skifte til tørt tøj, pakke sammen og køre hjem. Tak til alle for en dejlig dag.