Sydsjælland rundt

En af mine faste romakkere - Johnny - og jeg havde længe snakket om en weekendtur. Sidst i juli blev den til noget. Fredag morgen roede vi af sted - og turen skulle gå fra Næstved og rundt om Sydsjælland til Præstø eller måske Fakse Ladeplads.

Da vi pakkede bagagen, opdagede jeg at jeg ikke havde fået mit kamera med - øv! Så billederne er taget med mobiltelfon.

Vi roede ud ad Gammelåen, og snart ramte den ret kraftige vind os lige forfra. Vi var dog ikke sådan at slå ud, men da vi så brændingen ved udsejlingen mellem Enø og Dybsø snakkede vi om at den godt nok så voldsom ud. Hvordan mon den ville være ved udsejlingen ved Svinø? Vi blev enige om at den frådende brænding nok skyldtes det meget lave vand mellem de to øer.

Efter et lidt over et par timers roning nåede vi Svinø. Vi gik i land inden for udsejlingen og kunne konstatere at brændingen var skræmmende. Bølgerne var skønsmæssigt 1 meter høje, og kombineret med den dybe sejlrende på tværs af bølgernes retning, gav det nogle ret voldsomme kombinationer af brænding i forskellige retninger. Nå, måske lagde vinden sig lidt mens vi på klubbens grund spiste frokost.

Det gjorde den ikke, og vi havde nu valget at holde en længere pause - måske med overnatning - eller tage chancen. Det var pålandsvind, så vi blev enige om at det værste der kunne ske ved en kæntring var at vi skulle gå i land på en ret stenet kyststrækning. En redning i den kraftige brænding så vi ikke som en mulighed. Vi vidste også at hvis vi klarede de første par kilometer, kom vi til et mere lavvandet område, hvor bølgerne ville være knap så store.Men lidt bævende hjerter roede vi ud i hvad der viste sig at være de største bølger nogen af os nogensinde havde været ude i. Da vi sad i dem virkede de noget større end de så ud inde fra land (hvorfor ser bølger altid så små ud på billeder, og så store ud fra kajakker - det må være nogett med perspektivet). Flere gange måtte vi kigge opad for at se bølgetoppene, og Johnny der roede foran mig, forsvandt flere gange i bølgedalene. Vi havde snakket om at det nok var fornuftigt at sørge for at møde bølgerne forfra, men efter et par hundrede meter kom vi til det område hvor bølgerne kom fra to sider, og så det var svært at følge taktikken. Og ikke nok med det, de bølger der kom fra siden var en halv gange højere end bølgerne vi havde roet imod på det første stykke. På et tidspunkt blev jeg fanget af brændingen og sendt adskillige meter sidelænds. Kort efter tog en bølge Johnny og sendte ham samme vej - og så kæntrede ham. Hans hoved dukkede hurtigt op ved siden af kajakken, og han meddelte at han trods det ufrivillige bad var frisk. Jeg lagde mig med spidsen af kajakken mod bølgerne og fulgte ham ind til kysten. Heldigvis var vi kommet så langt, så vi kunne gå i land på en sandstrand. Johnny var overbevist om at der havde været et mindre jordskælv på bunden af Storebælt, og at dette skælv havde fremkaldt en tsunami. Godt var var bølgen stor, meeen mon dog!

På det opskyllede tang på stranden var der for øvrigt store mængder af mariehøns. De kravlede om bord i kajakkerne, og vi havde de efterfølgende dag "fornøjelse" af dem, når de pludselig kravlede på vores bare ben i kajakkerne.

Efter en kortere pause prøvede vi igen kræfter med bølgerne. Turen ud gennem brændingen var ret intens, men vi slap ud. Og nu var det lidt nemmere at holde planen om at holde spidserne af kajakkerne op mod de bølger der lavede brændingen. Efter et par kilometer uden ret meget snak, kom vi til det lidt lavere vand, og vi satte kursen mod Knudshoved Odde i de lidt lavere bølger. Da vi havde passeret Rønnens vestlige ende blev vandet dybt igen, og bølgerne voksede og fik igen hvide toppe.

Tavse roede vi videre og efter et kryds på seks kilometer kunne vi gå i land på Odden og tage en velfortjent kop kaffe. Vi var begge godt tilfredse med at være kommet i land, og også tilfredse med at vi havde rykket vores grænser for hvad vi havde prøvet at ro i.

Vi var enige om ikke at runde spidsen af Odden, hvor mange store sten kombineret med meget store bølger ville gøre turen direkte farlig. Snart roede vi videre mod Draget, hvor det er muligt at bære kajakkerne over Odden.

Der var også bølger på den anden siden af Odden, men nu havde vi dem - og vinden - i ryggen, så det var den rene svir at komme fremad. Efter en lille times roning ville Johnny dog godt lidt i land - han var ved at blive søsyg af at se mig hoppe op og ned og fra side til side i bølgerne. Klokken var også ved at være 7 om aftenen, så vi gav os til at lede efter et sted at lave lejr for natten.

Vi fandt hurtigt stedet i en lille lund, og snart var lejren etableret. Vi havde ikke telt med, men Johnny havde et lille læsejl og jeg havde et gammelt oversejl fra et Harald Nyborg telt, der nu er lavet om til en tarp, med. Trangiaen blev fundet frem, og snart sad vi med en kop varm suppe. Johnny havde dybfrosset chili con carne med, men den var stadig en fast klump, så vi tog en gang pulvermad. Det var ikke den store oplevelse, men godt sultne efter en dag med masser af frisk luft og hårdt arbejde gled den ned sammen med en kold øl. En kop Irish coffie blev det også til inden vi krøb i poserne.Rolængde fredag blev 26 hårde km

Lørdag

Vi lå heldigvis så vi ikke fik morgensol ind i tarpen, så vi kunne sove længe. Men ved 8-tiden var der gang i lejren. Trangiaen leverede kogende vand til kaffen og vi sad og nød det gode vejr mens vi fik et par ostemadder med syltetøj i plasticflaske.

Nu var det jo ikke den store ekspedition vi var på, men man skal jo tænke lidt over hvad man medbringer af mad. Til morgenmad og frokost havde vi rugbrød, spegepølse, røget skinke og ost med. Det kan alt sammen holde sig i kajakken. Johnny havde som nævnt dybfrossen Chile con carne med, og sammen med en dybfrossen juicekarton afgav det kulde nok til at vi også lørdag aften kunne få en kold øl. Pulverkaffe og flødepulver sørgede sammen med Knorrsupper for de varme drikke. Ved halv ti-tiden havde vi pakket det hele ned i kajakkerne og turen gik videre lang Odden mod Vordingborg. Vinden havde vendt, så vi havde atter modvind. Heldigvis ikke af samme styrker som dagen før. Efter et par timers roning nåede vi Ore Strand. Her bor en svoger og svigerinde til mig tæt på stranden, og vi havde adviseret vores ankomst til en kaffepause. Det blev dog ikke kun ved kaffen, og snart stod der en lækker frokost på bordet.
Godt mætte roede vi videre en god time senere, og efter at have roet gennem det lille sund mellem Masnedø og Sjælland krydsede vi de små 3 km over til kysten. Undervejs mødte vi en roer i en Klepper foldekajak. Vi snakkede lidt med ham om den spændende kajak, som han var glad for. Kajakken var efter sigende lige så hurtig om manøvredygtig som de mere konventionelle kajakker.

Turen langs kysten er meget smuk. Der er stort set skov hele vejen, og flere steder ligger der lækre huse ned mod vandet. På Sjællands sydspids lå et par meget store sten. Johnny blev som en anden Bubber send frem i sin Explorer kajak, mens jeg som BS fotograferede ham sammen med trofæet. Nu er vi jo ikke Bubber og BS, og Nokiaen drillede og tog kun et meget lille billede. Ved Tære og Langø mødte vi et lille vikingeskib. De pillede sejlet ned lige før vi mødte dem og 4 personer sprang i vandet og begyndte at trække det mod land. Det viste sig at være 4 splitternøgne unge kvinder, der ikke lod sig genere af et par halvgame kajakroere. Skibet drev stille mod land, og besætning afslog muntert at blive trukket af os – det mente at det var en lidt stor mundfuld for os.

Vi roede lidt videre inden vi selv gik i land et hyggeligt lille sted, hvor der lå nogle fiskejoller og en stribe kajakker. Trangiaens gasbrænder er meget effektiv og snart var der vand til kaffen. Vi spiste også lidt peanuts, og snart gik turen videre mod Kalvehave.

Undervejs føjede jeg et par broer til min samling af "erobrede broer".

Langø er forbundet med Sjælland med en dæmning hvori der er en flot træbro, og mellem Sjælland og Møn er der jo den flotte Dronning Alexandrines Bro. Vi rundede Kalvehave og roede nordpå, mens vi så os om efter et lejrsted. I Kalvehave var en lille strandpark, men det var for pænt til vores lejrdisciplin (når alt vores rotøj hang til tørre, så der jo lidt rodet ud), og vi gad heller ikke risikere at den lokale knallertungdom måske besluttede at holde et strandparty (hvad der ellers skal være dem vel undt). En kilometer længere fremme fandt vi det perfekte sted i Viemose skov, og snart var lejren etableret.

Chillien var tøet op, og sammen med ris lagde den en god bund. Den var dog inden tilberedning så kold at vi kunne nyde en dugkold øl til maden.

Efter 2 dage med modvind var vi godt trætte, så allerede halv ti lå vi på liggeunderlagende og studerede indersiden af øjenlågene. Rolængde lørdag - 38 km

Søndag

Jeg vågnede halv seks og gik i gang med at lave kaffe. Johnny knurrede fra soveposen, at han ville sove lidt længere. Det fik han lov til, men en halv times tid senere måtte også han kravle ud af sin sovepose. Vi var på vandet inden klokken var otte.

Igen fulgte vi kysten. Johnny havde i sin læretid som gartner besøgt en kirke på Jungshoved. Kirken lå ved resterne af et middelalderligt borganlæg og en lille lystbådehavn. Man kunne tydeligt se resterne af voldgrave og jordvolde. På toppen var der en betagende udsigt ud over farvandet mellem Møn, Nyord og Sjælland. Kiggede vi den anden vej kunne vi se kirken, havnen og en sivomkranset lille fjord – alt i alt ren idyl. Det havde der ikke været altid. Plancher fortalte om stedets historie, der rakte helt tilbage til middelalderen hvor borgens lensherre var kongens forlængede arm i området. Absolut et sted der er værd at besøge, hvis man kommer på disse kanter.

Efter de obligatoriske kopper kaffe roede vi rundt om Jungshoved. Vi kom igen i åbent farvand, men selv om der var østenvind var bølgerne ikke ret store og turen var ret afslappet. Vi var glade for at være ude af modvinden, og trods vabler og ømme muskler kom vi fint fremad. På nordsiden af Jungshoved fik vi endda medvind, men her måtte vi liste os af sted, da der var mange sten i vandet.

Efter at have rundet halvøen gik vi i land på endnu et sted med historie. Ved indsejlingen til Præstø Fjord ligger en skanse, der daterer sig tilbage til Englandskrigene. Englænderne havde taget vores flåde, og flere steder i landet byggede man skanser, der bestykket med hvad man kunne skaffe af kanoner eller morterer skulle beskytte landet mod invasion. Vores lille invasion, blev ikke afvist, så vi kunne fredeligt nyde turens sidste måltid med udsigt til Feddet og Fakse Ladeplads.

Vi besluttede at ro en tur på Præstø Fjord – nærmere bestemt den lille havn ved campingpladsen. Her var det tanken at nyde en is. Da vi kom derhen gad vi ikke gå de ca. 1½ km op til campingpladsen og lavede i stedet for en tår kaffe som vi delte med et par andre turister – den ene endda i kajak.

På turen mod Præstø, hvor vi havde aftalt at blive hentet af min viv, begyndte det at regne lidt. Det var turens eneste regn, og det holdt hurtigt op.

Johnny havde aftalt at en gammel ven mødte os i havnen med kaffe, så vi fik en hyggelig snak inden min viv dukkede op på aftalt tid. Vi pakkede hurtigt bilen og nød de bløde sæder på turen tilbage til Næstved.

Rolængde søndag 37 km - i alt blev det til 101 km i kajakkerne.

Tur fra Karrebæksminde

Var på en herlig tur rundt om Gavnø sammen med min nevø Søren, der gerne ville prøve en tur i kajak. Vejret var fremragende. vi lagde ud i Karrebæksminde, og der var meget lidt vind, og den vind der var var stort set i ryggen hele vejen rundt om øen.

Ved Kars Gab gik der undervandsarkeologi i den. På meget lavt vand tæt ved kysten er der et par steder hvor flintesmede har arbejdet for mange tusinde år siden. Og der ligger mange rester fra deres arbejde. Vi fandt flere ting bla. en skraber og en stor flintesten, der var hugget skærver af. Og mens vi drev rundt og kiggede efter skærver, kogte jeg vand til kaffe i kajaken. grydelåget fungerede fint som serveringsbakke.Efter turen rundt om Gavnø tog vi til stranden og trænede lidt teknik - Søren skal vist lære at læne sig til den rigtige side.

Rolængde 16 km

Blæsevejrstur

Tirsdagsturen gik i strid modvind til Enø, hvor vi godt i læ i sivene holdt pause og spiste lidt mad. Bagefter roede vi til Karrebæksminde og en tur under broen.

Da vi roede hjemad havde vinden lagt sig :-(

Rolængde 16 km - og jeg har nu rundet 4000 km i kajak

Tur med Emil

Jeg havde den store fornøjelse at have mit 2½ årige barnebarn - Emil - med i Blackwateren. Vejret var ikke særlig godt, men ved DUI hytten på Enø var læ, og vi roede lidt frem og tilbage. Emil nød tydeligt turen, og jeg glæder mig til at vi får nogle hyggelige ture i årene fremover.
De mange kanoer er et sommer torsdagstilbud fra Fjordhuset hvor man kan komme med på en kanotur på Karrebæk Fjord

Blackwater modifikation

Ved at save lidt ud i det forreste sæde, har jeg fået plads til mine lange ben (et generelt problem i mange kajakker) under spraydecket. Problemet var at mine knæ løftede spraydecket, så bølger skyllede under kanten.

Udsavningen giver plads til mine - også store - fødderså nu kan jeg strække benene og decket lukker betydelig tættere.Der mangler stadig et par småting for at det bliver perfekt. En stiv bøjle ved samlingen af spraydeckets to dele lige bag forreste mandhul vil forhindre at der dannes en sø ved den lidt utætte velcrosamling. De to plasticbøjler der er indbygget i spraydecket kan ikke klare presset, når en bølge skyller ind over kajakken.

Tur på Susåen

Den traditionelle tirsdagstur var denne tirsdag afløst af en tur ned ad Susåen med en af mine gamle venner - Jens - og min søn - Martin.
Jeg roede samen med Jens i Blackwateren. og Martin roede sin første havkajaktur i Touryaken. Vi lagde i vandet ved det offentligt tilgængelige isætningssted ved Vrangstrup, og roede hele vejen til Tystrup Sø i en strid modvind. Vi mødte mange kanoer, og af og til var underholdningsværdien stro, når vinden drillede dem. På et tidspunkt var et par kønne piger i problemer og lå på tværs af åen. Jens spurgte om ikke vi skulle ro ind i dem - for det måtte jo være ligesom ved bilsammenstød. Man skulle vel udveksle navne og adresser :-)

Lige inden søen holdt vi en lille kaffe/spisepause over for det gamle - og nu nedlagte - spisested. Vi så et par kanoer forsøge at ro ud i søen, men vind og bølger tvang dem tilbage. Med 2 voksne mennesker i Blackwateren ville bølgerne skylle ind over Blackwateren, så vi monterede spraydeck og roede af sted. Inden turen havde jeg savet lidt ud af forsædet så jeg bedre kunne få mine lange ben ned i kajakken. Tidligere stak mine knæ op og løftede spraydecket, nu kan de ligge strakt ud under det. Jeg var lidt spændt på hvordan det var at ro med strakte ben, men det var egentlig gangske behageligt.

Egentlig var planen at følge kysten, men bølgerne var pænt store og kom fra siden. Jeg skævede til Martin, og spurgte hvordan det gik. Som jeg kunne se, havde han fint tjek på tingene, så blev vi enige om at ro lidt skråt mod bølgerne. Ude midt på søen kom vi lidt i læ af de høje bakker på den anden side af søen, og snart kunne vi dreje, så vi fik vinden lige i ryggen. Der var heldigvis stadig bølger, så vi fik et par fine surfture, og kunne ellers nyde rygvinden.

Ved det lille åstykke mellem Tystrup og Bavelse Sø, holdt vi kaffepause. Da vi gik i land måtte jeg konstatere at der trods decket var kommet noget vand ind i kajakken. Det bliver nok svært at få det store spraydeck helt tæt, men jeg vil lave en bøjle der kan løfte det ved samlingen. Der danner der sig nemlig en sø hvorfra vandt kan sive gennem velcrosamlingen.

Resten af turen var ren paradesejlads, og da fruen hentede os, kunne vi alle fortælle om en dejlig dag.

Rolængde 24
PS og jeg fik Jens til at tage et billede af Næsby Bro, som jeg ikke har fået i brosamlingen tidligere, selv om jeg har været under den flere gange.

Flere fisketure

De næste dage bød på flere fisketure forskellige steder.
I en Malmefjorden fangede jeg en lille torskefisk, men trods ihærdige forsøg blev det ved den ene. Den havde dog lidt størrelse så den blev fileteret, stegt på grill i folie med løg og tomater og nydt på et stykke brød. En anden campist lejede en lille motorbåd og fandt fisk, men det var ret langt ude på fjorden. Jeg ville gerne have prøvet at fiske i den yderste skærgård ved Atlanterhavsvejen. Dels var der her chancen for rigtig store fisk, og dels kunne jeg erobre et par at broerne på denne fantastiske vej. Men vejret var ikke lige til at sejle kajak da vi kørte turen, så det må vente til en anden gang.
Næste tur var på en lille sø ved Atnbrua. Campingpladsen myldrede med lystfiskere, og jeg fik et tip om en god lille sø, hvor der angiveligt skulle værre pæne ørreder. Jeg fangede også en nydelig ørred, men så lille at den ville have været perfekt agn til geddefiskeri. Mere snak med andre fiskere afslørede at der var mange timers fiskeri mellem fangst af større ørreder. Studier af fangsoversigterne skrevet på udskårne træfisk viste da også at der var langt mellem de store ørreder. Især når man så tager i betragtning at området vrimlede med lystfiskere.
Der blev fisket på mange måder. Enkelte fiskede med fluestang, andre med fluer og et kastelod. Men de fleste fiskede med orm – enten med prop eller et lille blylod. Fra kajakken fiskede jeg mest med en lille Rapala wobler. Det sjoveste er at kaste og spinne ind, men de fleste fisk fangede jeg med wobleren trukket efter kajakken, som jeg roede i et roligt tempo.
Senere på turen blev det til et par ture på Norges største sø – Mjøsa ved Hamer – hvor jeg fangede mange – desværre ikke ret store - aborrer.

Samlet rolængde 21 km

Flere broer til samlingen

Efter en længere tid uden at have roet under nye broer fik jeg chancen for at føje nogle til min lille oversigt i Ålesund. Hele tre broer blev det til – og stort set på en gang.
Jeg roede igen fra Prinsens Strandcamping med en pirk efter kajakken mod Ålesund. Efter et par kilometer roede jeg ind i et lille sund. Der var et museum med flotte gamle skibe – og kort efter roede jeg under de tre broer. De blev behørigt fotograferet, og jeg satte kursen tilbage mod campingpladsen, så jeg kunne nå at være tilbage til aftalt tid. Rolængde 8 km – og ingen fisk

Fisketur ved Ålesund

Mandag den 6.7. bød på en lille fisketur fra Prinsens Strandcamping ved Ålesund.

Fra campingpladsens strand kan man se ret ud i Atlanterhavet ca. 10 væk – en fascinerende følelse af at være tæt på et rigtig stort hav. Havet var meget roligt, det var kun meget dovne dønninger der kom ind i fjorden. Disse var blandet med hækbølger fra skibstrafikken og refleksbølger fra kysten. Ikke noget problem, men jeg holdt dog lidt øje med bølgerne fra de største og hurtigste af skibene – de kunne godt nå op til en meters højde og nogle af dem kom meget tæt.
Jeg prøvede lidt forskellige fisketeknikker – dørgede, pilkede, brugte pirk, blink, gummiagn, men fik ikke kontakt med nogen fisk. Et par lokale nordmænd i havkajakker fortalte at der var lidt småtorsk og makrel, men at man skulle længere ud for at fange større fisk – primært torsk.
Jeg havde – bl.a. pga. den ret tætte skibstrafik - ikke lyst til at stikke ud på fjorden og ligge i min lille åbne kajak, så jeg satsede på småtorsk. Dog som allerede nævnt uden succes.
Den manglende succes som lystfisker kunne dog ikke spolere indtrykket af en stor naturoplevelse. På den ene side Atlanterhavet, på den anden Ålesund, på den tredje og fjerde side storslåede panoramaer med fjorden omkranset af sneklædte bjergtinder.

Rolængde – 9 km

Blackwatertur på Geiranger Fjord

Årets ferietur for fruen og jeg gik til Norge, og min Blackwater13.5 toer- og fiskekajak var selvfølgelig med. Et af målene var at komme til Geiranger og ro en tur på fjorden, og det blev den første rotur i Norge. Efter et par fantastiske flotte dage i mellem Norges højeste bjerge kørte vi en tur til Geiranger. Stedet er flot, men overrendt af mange (andre) turister og fyldt med souvenirbutikker – ikke lige et sted vi havde lyst til at campere. Men en rotur blev det til.
Lidt uden for byen fandt vi et sted, hvor vi kunne få kajakken i vandet. Fruen ville helst holde sig tæt på land, men jeg gerne ville lidt væk fra den stejle klippekyst. Når vi nu alligevel ikke kunne komme i land, forklarede jeg at vi skulle holde os lidt på afstand, for der kunne komme nogle ubehagelige bølger fra begge sider når nogle af de mange både der sejlede på fjorden passerede os.

Det gik fint med at komme af sted, og vi klarede de første møder med større både fint. Blackwateren har et kort fordæk, og en stejl bølge forfra kan – selv med mit lille spraydeck - godt sende lidt vand i skødet på den forreste roer. På et tidspunkt kom en stor lystbåd sejlende tæt forbi os, og jeg fik et ordentligt sprøjt vand da vi sejlede igennem kølvandsbølgerne. Det fik os til at ro lidt tættere på kysten – og så skete det. En hurtigfærge kom bagfra og sejlede forbi os, og i løbet af kort tid fik vi en lektion i reflektionsbølger. Vores lille kajak hoppede op og ned på bølgerne, men jeg ved af erfaring at den er meget sødygtig, så der var ingen risiko for skibbrud.
Vi slap tørre igennem bølgerne og sad et stykke tid og nød synet af det imponerende vandfald De syv Søstre. Da der var en pause i skibstrafikken på fjorden, roede vi over til den anden side og fandt et sted hvor vi kunne gå i land og nyde kaffen.

På hjemturen mødte vi et par af de store krydstogtskibe på vej ud, men de sejlede meget langsomt og lavede forbløffende få bølger. Vi havde lært lektien og holdt os et pænt stykke fra kysten. Det var alligevel interessant at følge hvordan bølgerne blev ved i lang tid pga. af refleksioner fra begge bredder.

Vi havde på hjemturen byttet plads, så fruen nu sad forrest. Derfor var det hendes tur til at få et par liter vand i skødet, da en stor speedbåd lavede ret store bølger.

Et par våde bukser kunne dog ikke ødelægge oplevelsen af at have sejlet på Geirangerfjorden. Men det er et sted jeg ikke tager hen igen. Det er flot, men det er der mange andre – og langt fredeligere – steder, der også er i Norge. Og dem satte vi os for at finde nogen af de næste par dage.

Rolængden blev 12 km