Pæne april

April fortsatte med at vise sig fra sin pæneste side da onsdagsholdet mødtes til tur for første gang. Holdet startede sidste år efter klubbens 60+ kajakskole - ingen af skolens elever mødte dog frem, men Lis, Karin, Jens og undertegnede mødte op og nød morgenkaffen sammen. Lis havde sørget for smør, ost og syltetøj, og jeg havde bagt et franskbrød i min stegeso.

Lis havde program for formiddagen, så vi var tre der roede af sted. Karin havde lånt Lis' Anas Acuta og hun måtte arbejde en del med finnen i den meget livlige kajak. Hun kom hurtigt efter det og nød tydeligvis at ro i Acutaen. Vi blev enige om ro om bag Gavnø og se hvordan issituationen var.

Selv roede jeg hele turen med grønlandsk åre. Jeg havde slanket og afkortet min hjemmelavede åre, men den er stadig lidt for stor, så jeg lånte en lidt kortere og lidt smallere Gram-åre af Jens, da vi mødte modvind. Det lettede lidt på presset af de ømme muskler - jeg har længe roet med uskivet pagaj, men føler alligevel at belastningen med den grønlandske åre er lidt anderledes.

Efter en pæn gang modvind nåede vi frem til et isfrit Karlsgab, og vores håb om for første gang i lang tid at kunne nå rundt om Gavnø steg.

Der var læ på sydsiden af "Gabet", så vi valgte at gå i land der for at nyde solen, lidt frokost og selskabet.

Karin bød på kartoffel/asparges-suppe og Jens havde te med. Selv havde jeg kun en müslibar.

Turen fortsatte mod Gavnø, hvor en meget stor flok ænder lå i læ i det smalle farvand. De var meget sky, og lettede inden jeg fik en chance for at få et billede af en himmel dækket af ænder.

Snart rundede vi østspidsen af Gavnø. Det var så lavvandet at vi tydeligt kunne se pælene fra den gamle bro vi ofte støder på. På hele det sidste stræk mod kanalen havde vi vinden ret i ryggen, og vi susede af sted.

I kanalen øvede vi lidt teknik - kantning, bagror, bugsering mm - inden Karin satte en lang spurt ind mod klubhuset.

16 herlige km

1. april

Efter en påske med meget familiesamvær og meget mad, så jeg frem til en lille tur på vandet. Det blæste en del, så jeg roede mod Næstved Havn.

Undervejs kom jeg forbi skarvernes vinterbolig ved Vadestedet. For et par år siden - ved den første hårde vinter med meget is - slog de sig ned i træerne ved kanalen. Der var stor opstandelse i den lille provinsby, og de mest forskrækkede mente at træerne skulle fjernes. Mere besindige mente at det ikke ville hjælpe, og at skarverne bare ville finde nogle andre træer at sidde i og overskide. Det sidste har skarvene valgt og de har nu overskidt 500 m træer langs kanalen. Men mon ikke de trækker væk nu isen snart er væk fra fjordene og dermed giver træerne en chance for at springe ud igen i år.

På den anden side af kanalen er kommunen ved at lægge en 2 m kloak ned bag spunsvægge. Kloakken skal tage presset af byens kloaksystem og sikre at der ikke komme beskidt kloakvand i havnen og kanalen. Når den er lagt, burde vandet kunne få badevandskvalitet.

Der er i det hele taget arbejdet en del på havnen de sidste år. Den store eksportartikel er træ, og det kan såmænd se ret flot ud når det ligger foran de nymalede siloer. Siloerne blev malet, da Danmarks bedst betalte bistandsklient kom besøg i sit lille skatteyderbetalte luksusskib. Jeg ved godt at det er en tabt sag, men afskaf dog det middelalderlige system med et kongehus.

Ud over mange meter spunskaj er havnen også forsynet med et terrorhegn, men der kom dog ikke noget antiterrorkorps efter mig, da jeg roede en tur rundt i havnen.

Undervejs kom jeg forbi en af mine gamle arbejdspladser og kunne se de sørgelige rester af en af de stolt havnekraner jeg havde fornøjelse at styre, da jeg arbejdede for Holmegaards Glasværk.

Længere inde i havnen lå et af havnens serviceskibe. På det lille skib sidder en endnu mindre kran med det imponerende navn: Hercules.

Efter havnerundfarten roede jeg under Havnegade

og ind i den fritlagte Suså, hvor der er et ganske nydeligt kig på noget af det rigtig gamle Næstved. I min barndom lå der tre-fire smalle gader med små skæve huse. og Susåen lå gemt i betonrør. Alle husene blev revet ned (det havde man nok ikke valgt at gøre i dag), og man anlagde en meget ucharmerende parkeringsplads i 2 etager. Den er heldigvis revet ned og nu ser der ud som på billedet.

Efter endnu en tur under Fønikskrydset kom jeg ind i Susåen, hvor sollyset havde lokke mange lystfiskere ud med snøren. Jeg hilste på et par stykker, der dog ikke havde fanget noget, og roede tilbage til klubben. Jeg orkede ikke turen ud på fjorden i modvind.

7 hyggelige km ad Memory Lane

Tur på bugten

Vi var 5 roere der i et fantastisk vejr roede mod Karrebæksminde, og undervejs havde vi en aftale om at mødes med Jan der kom os i møde fra badebyen.

Det blev dog en tur med lidt forhindringer, da en skyfri himmel havde sørget for at der var så koldt at store dele af fjorden var dækket af is. Vi fik dog snoet os igennem det og måtte kunne bryde en smule tynd is. Thomas - der normalt ikke holder sig tilbage - havde dog ikke lyst til at gå i front i sin SOF kajak. Jan havde ikke haft problemer ved Karrebæksminde, så vi satte kursen mod kanalen. Strømmen var lidt med os da vi roede under Græshoppebroen og ud på bugten.

Benny ville fælt gerne i land og have lidt "frisk" luft, så vi roede over til klinten for enden af stranden ved Vesterhave og holdt en lille pause. Her fik vi røget, drukket kaffe, spist banan og müslibar mm inden vi roede tilbage til klubben.

Strømmen havde vendt, så vi havde både strøm og vind i ryggen på hele turen hjem.

17 fede km - desværre uden kamera

Isbryder

Vejrudsigten for lørdag var fantastisk - sol og næsten ingen vind. Jens, Karin og undertegnede havde aftalt en tur fra Bisserup. Ugens nattefrost havde gjort det umuligt at ro fra Næstved, der var simpelthen is på hele fjorden og kun en brudt rende til Karrebæksminde. Og der har man ikke lyst til at møde et fragtskib eller Mette Pan der hele tiden sejler ud og henter sand og grus.

Der var dog også lidt is ved isætningstedet i Bisserup, så det var med at holde tungen lige i munden når kajakken skulle sø... nå nej issættes.

Snart lå vi dog sikkert og uden uheld på det spejlblanke vand i Bisserups lille havn.

Det sluttede dog hurtigt med det isfri vand. Vi havde planlagt at ro mod Glænø, og samme øjeblik vi forlod sejlrenden stødte vi på is. Et tyndt lag lå på det spejlblanke vand og lavede en gevaldig larm når vi roede gennem det.

Karin, der sad i en lånt plastickajak, var lidt bekymrede for vores glasfiberkajakker.  Det var Jens og jeg ikke, så vi valgte at fortsætte. Isen var meget tynd, så det var ikke noget problem at ro gennem dem, og efter turen var der da heller ikke den mindste ridse at se efter isen. Vi tog ret hurtigt en snak om det fornuftige i at ro under disse forhold, men isen var meget tynd, solen skinnede, vejrudsigten var fin, vi var i fornuftigt tøj og alle rimeligt rutinerede, så vi vurderede at sikkerhede var OK.

Og pludselig var der ikke længe is. Vi roede raskt videre og udsøgte os et sted på Glænø til en kop kaffe og en bid brød.

Men inden pausen ville jeg lige ud og se på nogle is-indkapslede bundgarnspæle.

Jens mente at der skulle tages et billede af mig, så her er det.

Vi nød pausen  - solen skinnede så kraftigt at vi kunne sidde og solbade.

Alt godt har dog en ende, og vi skulle i kajakkerne igen - heldigvis til noget lige så godt.

Nu var isen næsten væk og vi kunne ro tilbage. Vi havde lige tid til en tur ned til stranden ved Bjørnebæk, inden vi måtte vende tilbage til Bisserup.

Det blev til 13 herlige km gennem is og på vand.

Vinterpimpning af kajak

En af de ting Christian Lund lagde stor vægt på ved koldtvandkurset var at udstyret også fungerer når fingrene er kolde og ikke fungerer så godt. Så da jeg skulle lægge en kølstribe af sandblæsning-afdækningstape på min kajak, satte jeg også plastikrør på linerne lige foran og lige bagved cocpittet.

Og da jeg nu var i gang fik kajakken en gang sandblæsning-afdækningstape langs siden. Man er jo lidt øm over det nye skiv.

Koldtvandskursus

Traditionen tro af Næstved Kajak- og Canoklub et koldtvandskursus. En lille snes af klubbens medlemmer deltog.

På kurset hørte kursisterne vores tidligere medlem og læge Christian Lund fortælle om det kolde vands indvirkning på kroppen, hvordan man kan forberede sig, hvis roturen ender i vandet, hvordan man kan hjælpe en person med hypotermi – underafkøling – i forskellige grader og hvilket tøj og udstyr det kan være fornuftigt at anvende og medbringe i kajakken.

Christian lagde stor vægt på at man skal kunne benytte sit udstyr med kolde fingre. Prøv at få fat i sikkerhedsliner mm. med et par tykke luffer - det giver samme besvær som at gøre det med kolde fingre.

Kursisterne fik også mulighed for at mærke virkningerne af det kolde vand på egen krop – både ved en kort svømmetur i badetøj og redningsvest og træning af en koldtvandsredning med stigbøjle. Ens præstationer går hurtigt ned ad bakke ved ophold i koldt vand. Her kan en simpel stigbøjle gøre det meget lettere at komme tilbage i kajakken.

Alt i alt en super dag for deltagerne. De var næsten alle vinterroere – og det kan jo ikke overraske. Hvad der kan undre lidt er at ikke en eneste af klubbens faste motionsroere i turkajak deltog. Men der er tydeligvis en hel anden kultur hos turroerne - set med havkajakroerbriller virker sikkerhed som et fyord.

Og foråret fortsætter

I skrivende stund blæser det voldsomt og meteorologen i radioen har lige sagt at der er en chillfaktor på -20 gr. Men i onsdags var vejret fint, og Lars inviterede via klubbens maillistesystem til rotur kl 15.

Hele 9 roere - og heraf flere der havde forladt deres arbejdsplads  - mødte op til en tur i et fantastisk vejr

De eneste bølger på fjorden var dem vi selv lavede

Efter en kort pause i karrebæksminde vendte vi kajakkerne og roede tilbage

Feltet blev lidt spredt, men vi nåede alle i mål og havde haft en exceptionel eftermiddag på fjorden

Rolængde 16 km - og selvfølgelig med havørn. På nordspidsen af Gavnø sad to ørne i et lille træ - der har jeg aldrig set dem før!

Stadig forår!

Foråret bed sig fast nogle dage, og de blev selvfølgelig udnyttet til flere ture på vandet. Tirsdag roede jeg en tur sammen med Jens og Lis.

På Gavnø kiggede en flok muflonfår nysgerrigt på os mens vi gled af sted over det lave vand

Det luftede en smule og vi søgte læ så tæt ved kysten som vanddybden tillod.

Men så skete det fantastiske at vinden lagde sig helt

da vi nåede om til iskanten på den modsatte side af øen.

Jens var meget fascineret af den flotte spejling logoet på Lis kajak lavede i vandet. Han lokkede forgæves Lis til at læne sig så langt ud at hun kunne se den ;-)

Rolængde 16 - og selvfølgelig så vi havørn

Foråret er her

Vejrudsigten sagde sol og næsten ingen vind til søndagen. Jens og jeg benyttede NKC's interne mailinvitationssystem til at invitere klubmedlemmer med på tur. Hele 11 forventningsfulde roere mødte frem og roede glade mod Karrebæksminde.

Jeg prøvede at få samlet flokken til fotografering ved Græshoppebroen, men stærk strøm gjorde det svært at få samling på de 10 kajakker. Og jeg sad med sved på panden efter en spurt i modstrøm for at nå frem i en fotograferingsposition - jeg havde selvfølgelig telelinse på spejlreflekset, så spurten blev lang.

Heldigvis har Tideracen vist sig at kunne flytte sig, og med stor styrke og overlegen teknik.... :-)

Efter fotosessionen holdt vi en lille pause på stranden foran Søfronten. Det er ikke så tit der ligger 11 kajakker på række - lækkert syn. Og et godt lille pausested med læ bag stenene.

Efter pausen valgte nogle at ro hjem. Vi var en flok der lige skulle om og se hvordan issituationen bag Gavnø så ud.

På vejen derom kom et par rokammerater op på siden af mig og spurgte hvor de mange ørne var henne i dag. Jeg bad dem pænt kigge op, for i samme øjeblik lettede en ørn fra et træ foran os. Det kan man sgu kalde timing.

Senere på turen så vi flere ørne. Et par fløj over Gavnø og en enkelt sad på isen. Det ser ud til at flere af de mange ørne der har været i området nu er rejst væk igen. Heldigvis har vi det lokale par, og det bliver spændende at følge med i hvor mange unger de får på vingerne i år.

Der var smeltet meget is, men også meget tilbage. Jens roede op på isen, steg ud af kajakken og var klar til at lave en "Erik B Jørgensen" og trække kajakken mod Karlsgab. Den var vi andre nu ikke med på, så han måtte sætte sig i sin Greenlander igen.

På turen hjem holdt vi pause på Lindholm. Det var meget lækkert at sidde og blive varmet af solen mens vi kiggede på de mange fugle på fjorden.

Da vi kom hjem fortalte GPS'en at vi havde roet 21 km.