tirsdag den 4. marts 2014

Fisketur

Michael SMS'ede og spurgte om jeg var frisk på fisketur. Han havde hørt at jeg havde fået en fluestang og ville gerne sætte mig lidt ind i fluefiskeri. Jeg var frisk og vi roede en stille og rolig februardag ud til Karlsgab hvor der var ideelt at øve sig i fluefiskeriets kunst.
Allerede inden vi nåede Karlsgab så vi havørne flere gange, men det var ikke dem det drejede sig om denne dag - undertegnede skule prøve fluefiskeri. Og efter lidt instruktion gik det egentlig meget godt. De fleste gange.
Mens jeg øvede mig så lærermester Michael til fra land - og udsigten kunne der ikke klages over. En diset vintersol og gangske svag vind.
Der var mange fluer at vælge imellem,
men jeg øvede mig med nogle af de mindste. Jeg kom helt pænt efter at svinge fluestangen - jeg slog ikke mange knuder på linen, jeg sætte ikke krogen i mig selv og jeg nåede i de mest vellykkede kast ud på ca 15 m.

Forplejningen skal selvfølgelig være i orden - når man er på tur med Michael er sukkerchok en seriøs risiko
Selv havde jeg medbragt lidt varmt vand og Knorrs pulversupper - det er suveræn turmad.
 Der er plads til det hele i min Tiderace XploreX
Da vi roede hjemad via fjorden, havde det blæst lidt op. Og med fleece-bamsedragt fik jeg hurtigt varmen så ret hurtigt røg handsker, hue og halsdisse. Lidt varm rotur var dog en fair pris for ikke at have frosset mens vi fiskede.
Snart nåede vi kanalen
Hvor nogle at det gamle stolper er hele kunstværk at kigge på
Det blev til 14 km - og desværre ingen fisk (denne gang)

mandag den 24. februar 2014

Blæst bag Gavnø

Vi var 6 havkajakroere fra NKC der roede ud ad kanalen mod fjordene bag Enø. Vinden var imod os, og den var ret kold. Vi fik en lille strækning i læ af Gavnø, men da vi roede forbi den kuldrede barons hus og videre mod Karsgab var der ingen nåde.

Kort før Karslgab gik vi i land og nød en kop kaffe. 3 havørne var så venlige at lette fra reden i skoven og flyve lidt rundt inden de forsvandt bag træerne. Vi hilste på et par turroere, er dog ikke havde lyst til at gå i land inden vi satte kursen tilbage mod klubhuset.

Det blev en behagelig tur med vinden i ryggen hele vejen. Tilbage i klubhuset lavede vi en kop kaffe og fik os et lille glas brun rom. UHM!

Det blev til beskedne 13 km - men ingen af os har roet særlig meget denne vinter, så vi var godt tilfredse med en god dosis sol og luft.

lørdag den 22. februar 2014

Langs Enø og Dybsøs kyster

En søndag i februar viste denne vinter sig fra sin pæneste side. Det havde været frost en periode, og der var stadig områder på vores fjorde der ikke kunne ros kajak på. Men kystisen var væk, og Jan og jeg havde aftalt en rotur. Jeg har ikke været for flittig i vinter, men Jan havde slet ikke været på vandet siden november, så vi var begge lidt rustne.
Vi fik sat kajakkerne i vandet i en ordentlig gang slushice - det dæmpede de i forvejen ikke så store bølger, men alligevel lykkedes det mig at dyppe den ene luffebeklædte i den kolde blanding af is og vand - ØV!
Nå, men jeg kunne alligevel nyde den flotte isklædte mole.
Vi roede sydover og nød at være på vandet. Barndommens badesten have fået en dekorativ is-kalot, og Jan stillede op til fotografering, så nu kan han da dokumentere at han har været på vandet til en vinterrotur.
Da vi kom til klinten, kunne vi se at orkanen Bodil havde været hård ved den. Flere steder var der store huller eller skred, og Jan fortalte at stien på toppen af klinten flere steder var spærret af og lagt lidt væk fra kanten.
Vi fulgte kysten hele vejen langs Enø, men der var nu ikke meget fugleliv at se. Da vi nåede renden mellem Enø og Dybsø måtte vi langt ud, for det lavvandede område var helt dækket af is. Det gav anledning til endnu en fotosession, og nu har Jan mulighed for at berette om en drabelig tur til Grønland. Han er dog en ærlig fyr, så det prøver han nok ikke at bilde nogen ind.
I stedet for at gå til NKC's grund, satte vi os på et bord-bænk sæt i læ af skænt og buske nede ved havnen. Vejret var stille og roligt blevet bedre, så i stedet for en diset vintersol, var der nu flere steder med blå himmel hvor solen kunne sende sine varme stråler ned mod os.
Vi helgarderede dog og tændte et lille bål mens vi nød en kaffetår og den medbragte madpakke.
Efter tre kvarters tid gik vi kajakkerne igen og roede tilbage mod Enø. Vi havde nu vinden i ryggen og skulle passe på ikke at blive alt for varme, selv om vi roede gennem små bælter med slushice.
Ved stranden i Karrebæksminde rede vi igen gennem sluchice ind til stranden, og vi blev spurgt at flere strandvandrere om ikke det var koldt at ro kajak. Det kunne vi berolige dem med at det var det absolut ikke.
Turen var på 16 flotte km

Se alle billeder på en lille youtubevideo - det er min gode ven Bo der spiller musikken

fredag den 17. januar 2014

Tågetur

Efter en stribe dage med møgvejr, havde Jens spottet at der var en enkelt dag uden vind og nedbør, så vi aftalte en lille tur.
 I tråd med tidens trend snuppede jeg lige en selfie, mens jeg ventede på at Jens dukkede ud af tågen.
 Den lå nemlig tungt over kanalen

 Hvilket dog ikke lod til at genere de lokale beboere
 Der var ikke meget at se, så jeg fokuserede på det nære
 Efter en rolig tur rundt om Ydernæs roede vi under Ringvejen tæt på klubhuset
Det blev til ni fredelige km og en tiltrængt portion frisk luft

onsdag den 1. januar 2014

Gløgg og æbleskivetur

Kim og Kenneth inviterede igen i år på gløgg og æbleskivetur ned ad Susåen. 12 havde meldt sig til, men måske på grund af en halvskidt vejrudsigt var vi 6 der deltog i turen.
Vi hentede kajkerne i klubben og kørte til isætningsstedet hvor Bavelse Sø løber ind i Susåen. Der var godt med vand i åen så vi var lidt spændte på om vi kunne komme under broen ved Fiskehuset. Det gik dog uden problemer.
Der var rimelig læ og en kraftig strøm med os, så hurtigt var vi Holløse Mølle, hvor vi alle mere eller mindre elegant kom i land på den glatte træbro.
Efter en kort pause hvor Johnny bød på en meget velsmagende havtornsnaps satte vi i vandet og konfronterede den næste forhindring - mølledammen, hvor vandet blev pisket hvidt af overløbet.
En i selskabet var tidligere væltet der og havde lidt betænkeligheder ved at ro ud i hvirvelstrømmen. Modigt roede jeg ud i det hvide vand og viste vejen. Det var ikke værre end at jeg kunne tage et billede af de andre.
Turen fortsatte ned ad den vandfyldte å - modsat tidligere ture var der nu ingen oversvømmelser af engene.
Og snart var vi ved shelterne ved Ganges Bro hvor Kims forældre og børn ventede med bål.
Hurtigt sørgede arrangørerne - Kim og Kenneth - for varmegivende gløgg og æbleskiver
Og der blev gået til bålgryden
Men alt godt har en ende, og snart sad vi i kajakkerne igen og roede det sidste stykke til Næsved. Her lavede vi en overbæring og roede gennem tunnel, fritlagt å, bro og kanal det sidste til klubben.

Turlængde var 20 km - se alle billeder her




onsdag den 4. december 2013

Gavnø rundt

Jens og jeg roede Gavnø rundt i dis og blæst. Jeg havde ikke kameraet med, men det gør ikke så meget - lyset var afgjort ikke til gode billeder. Vi havde vinden imod os på hele udturen, og kunne slappe af med lidt hyggesurf på hjemturen.

Det blev til 18 km

søndag den 24. november 2013

Så kom jeg endelig på vandet igen. En skøn novemberdag havde jeg aftalt med Jes at vi skulle ro en tur. Ulla stødte til i NKC og var frisk til en tur til Karrebæksminde.
På vej ud gad kanalen blev vi overhalet af et motionsroere.
 De skulle dog ikke på fjorden hvor det luftede en del. Vinden kom ind skråt bagfra og Jes og jeg måtte arbejde i vores finneudstyrede kajakker for at holde kursen - og følge med Ulla, der havde klappet roret ned.
Vi kom dog til Karrebæksminde hvor Jan ventede med kaffe og en bolle. vi fandt en plet med sol og læ og nød pausen, inden vi roede videre rundt om Gavnø. På læsiden var der mange fugle - det var dog umuligt at artsbestemme de mange ænder der lettede og fløj rundt.
Der var modvind på Fladstrand, men vi fik kæmpet os frem, og kunne snart glide ind i Gammelåen.
Det blev til 19 dejlige km i sol og vind.

PS sofaen vandt kampen om eftermiddagen :-)

mandag den 4. november 2013

Videoer

Som rentier har man jo tid til at lege lidt ved pc'en. Jeg har lavet en lille film med billeder fra sidste måneds tur til Avnø ved hjælp af Movie Maker. Filmen kan ses her'

Næste film er en stribe diasshow fra Bohusturen med Jan i august. Se førsteandet, tredie og fjerde diasshow.

onsdag den 30. oktober 2013

Enø rundt

Den sidste tur inden standertagning i NKC blev en dejlig efterårstur sammen med Jens og Karin. Da vi nåede Lindholm blev vi enige om at ro mellem den og Gavnø på vores vej mod Karrebæksminde for at se lidt på de mange fugle der plejer at være på Lindholm.
Og jeg skal love for at vi fik set fugle. Men ikke på Lindholm. Fra Gavnø lød der et par skud der resulterede i at store mængder gæs lettede.
Der blev ved med at lette gæs
Og trods lidt dårlige lysforhold lykkedes det at få et par mere harmløse skud fyret af med kameraet fra kajakken.
Mens solen fik mere og mere fat nåede vi Karrebæksminde, hvor vi - med lidt besvær - kom i land og fik fundet termokanderne frem.
Maden blev købt hos Martens Røgeri, og vi nød en lækker frokost på bænkene foran den store kunst på røgeriets væg.
Turen gik videre ud mellem molehovederne, og snart sat vi i refleksbølgerne uden for indløbet.
Det var efterhånden blevet rigtig dejligt vejr, og vi blev enige om at vi lige så godt kunne ro rundt om Enø.
Undervejs så vi flere små flokke af knortegæs, som lod os komme ret tæt på.
Efter en kort pause på Dybsø gik turen tilbage mod klubben. Det blev en flot tur med sol på de flotte efterårsfarver på træerne
Efter turen ind gennem Gammelåen fandt vi den godt gemte landgangsbro ved klubben og kunne gå i land efter 26 flotte km