tirsdag den 4. marts 2014

Fisketur

Michael SMS'ede og spurgte om jeg var frisk på fisketur. Han havde hørt at jeg havde fået en fluestang og ville gerne sætte mig lidt ind i fluefiskeri. Jeg var frisk og vi roede en stille og rolig februardag ud til Karlsgab hvor der var ideelt at øve sig i fluefiskeriets kunst.
Allerede inden vi nåede Karlsgab så vi havørne flere gange, men det var ikke dem det drejede sig om denne dag - undertegnede skule prøve fluefiskeri. Og efter lidt instruktion gik det egentlig meget godt. De fleste gange.
Mens jeg øvede mig så lærermester Michael til fra land - og udsigten kunne der ikke klages over. En diset vintersol og gangske svag vind.
Der var mange fluer at vælge imellem,
men jeg øvede mig med nogle af de mindste. Jeg kom helt pænt efter at svinge fluestangen - jeg slog ikke mange knuder på linen, jeg sætte ikke krogen i mig selv og jeg nåede i de mest vellykkede kast ud på ca 15 m.

Forplejningen skal selvfølgelig være i orden - når man er på tur med Michael er sukkerchok en seriøs risiko
Selv havde jeg medbragt lidt varmt vand og Knorrs pulversupper - det er suveræn turmad.
 Der er plads til det hele i min Tiderace XploreX
Da vi roede hjemad via fjorden, havde det blæst lidt op. Og med fleece-bamsedragt fik jeg hurtigt varmen så ret hurtigt røg handsker, hue og halsdisse. Lidt varm rotur var dog en fair pris for ikke at have frosset mens vi fiskede.
Snart nåede vi kanalen
Hvor nogle at det gamle stolper er hele kunstværk at kigge på
Det blev til 14 km - og desværre ingen fisk (denne gang)

Ingen kommentarer: