Tur med Jan til Stignæs, Skælskør, Agersø og Bisserup

Hvert år tager jeg på en lidt længere tur sammen med Jan. I år var vores kalendere ret fyldte - det er ikke nemt at finde tid for aktiver efterlønnere og pensionister - men vi fandt 4 dage i august med en fin vejrudsigt.

Jeg tog af sted fra Næstved Kajak & Canoeklub i flot vejr og blev endda mødt af en broåbning ved Svingbroen

Det var den lokale sandsuger, der til fiskernes store misfornøjelse arbejder flittigt på at ødelægge sandbunden i Smålandshavet, var på vej ind med en ladning sand.

Jan lagde ud fra Karrebæksminde og stødte til på fjorden. I dejligt vejr roede vi af sted og kom snart til molerne der fører ud til Smålandsfarvandet.

Efter et par timers roning var det tid til at afrime og strække ben. Vi fandt et stykke sandstrand på den ellers ret stenede kyststrækning og roede op på tangbræmmen. Det gav ingen ridser, men nogen meget tangfyldte kajakker. Der flød meget tang i vandet, så for ikke at få al for meget tang med ned i kajakkerne, lavede vi "seal lanuch" fra det opskyllede tang

Der skal energi på til en længere rotur, så vi gik i land på Glænøs østligste punkt. Her er Jan af og til forbi med fotografiapparatet, de der er en ternekoloni lige på den anden side af indsejlingen til fjorden bag øerne. Der bor også en del skarver på Ormø - det ses på træerne

Det blæste 5-6 m/sek - desværre modvind, men Glænøs klinter er meget flotte.

Så vi tog os tid til at nyde dem.

Ude over Smålandshavet/Storebælt samlede der sig flere og flere regnbyger. Vandet generede os ikke, men af og til genererede de kraftig modvind.

Vi sled os videre, og næste lille pause var på den noget kedelige strækning fra Glænø til Stigsnæs. Der er sikkert mange fugle i yngletiden på de smalle tanger, men denne dag var det bare modvind og gråvejr.

Ved Stigsnæs skal man et godt stykke ud på vandet for at komme forbi oliepieren. Skiltet ville have os 500 m yderlige ud, men vi sneg os forbi og undlod at bruge åben ild.

Efter 47 km's roning kunne vi gå i land - begge godt smadrede efter den lange modvindstur. Vi kunne slevfølgelig have delt turen i et par etaper, men der er ingen gode lejrpladser fra Bisserup til Stigsnæs.
Ved Stignæs ligger der et par dejlige sheltere - de er af en eller anden grund ikke med på Shelter app'e, men de ligger nord for havnen og kan ses fra vandet.

Efter vi var kommet i land og havde hængt rotøjet til tørre, rullet liggeunderlag og soveposer ud, var det tid til lidt personlig pleje. Jeg havde taget en nylontrøj på - den havde nogle store sømme der havde gnavet hul på huden. Normalt vender jeg altid sømmene udad, men denne gang ... Av!. Det fik en gang Barriere creme - denne creme kan jeg kun varmt anbefale, og den tog da heldigvis også den værste svien. I det hele taget var vi et par godt slidte og mørbankede gamle mænd med med ondt flere steder i vores ellers så spændstige kroppe :-/

Med alt på plads og maven fyldt af varm suppe med ristet chorizapølse, var det tid at tjekke liggeuderlag og min nye Warmpeace 600 Wide dunsovepose. Det var godt, og jeg tog en lille skraber.

Efter et par timer på ryggen så verden lidt bedre ud. Vi fyrede op under Kelly Kettlen og Trangiaen og lavede et lækker måltid af chili con carne turmat og ris. Skyerne havde delt sig lidt og vi fik en flot solnedgang. Trods den sene eftermiddagslur var der ingen problemer med at faldi søvn

Næste dag var vejret tilbage i det blæsende hjørne. Vi tog den med ro og gik en lille tur i skoven. Undervejs kom vi forbi de gamle skanser fra Englandskrigene.

Ved halvtolvtiden havde vi pakket lejren ned i kajakkerne og roede af sted. Vi havde hjemmefra snakket om forskellige muligheder. Men vi droppe alle planer om kryds af Storebælt mm. og roede mod Skælskør.

Der var stadig modvind....

Vi spiste frokost ved indsejlingen til fjorden med udsigt til den mest spøjse husbåd jeg nogen side har set. Det eneste der kunne minde op den var et glasfiberhus jeg for mange år siden så på Louisiana.

Der er ca 4 km fra mundingen af fjorden ind til Skælskør, og efter at have roet gennem noget der minder om en stor trakt, er man pludselig inde midt i byen.

Og minsandten om ikke der der dukkede et par broer op jeg endnu ikke havde roet under.

Først roede vi under en bro midt i byen, og derefter en bro der førte ind til Noret.

Det sprang vi dog over og roede tilbage mod Storebælt

Strømmen var med os, og vi kom raskt af sted.

Vid mundingen var der pæne strømsøer, og det er ikke de nemmeste forhold at fotografere i, men det lykkedes da at få et skud af Jan midt i løjerne.

Men vinden i ryggen roede vi tilbage til shelterne. De var stadig begge ledige, så vi flyttede ind igen. Kort efter fik vi selskab af en kunstner fra Præstø, der var cykeltur rundt på Sjælland. Hyggeligt med selskab, men han var nu en spøjs fyr, der vist ikke var så vant til at snakke med fremmede.

Tirsdag morgen mødte os med sol og svag vind - endelig passede vejrudsigterne fra YR og DMI - det var også på tide! Kursen blev sat mod Agersøs nordligste punkt.

Jeg havde aldrig været på eller ved Agersø og kunne konstatere at det var et meget smukt sted at ro. Klart vand med store tangskove,

udsyn til den store verden

og en kyst der bar præg af vind

På sydsiden fandt vi dog læ - og sågar et bor-bænk sæt, hvor vi i læ kunne nyde frokosten. Den består typisk af rugbrød med dåsemakrel-tun-kippers med Tabasco - og i år toppet med en chili-mayonnaise. Det er et måltid med krudt og energi. Undervejs henter vi også kræfter fra nødde/bær blandinger og diverse Müslibar.

Vi så en del sejlbåde for sejl, og det er jo altid et flot syn. Denne tysker havde is i maven - og sikkert også et godt søkort, for fra kajakkerne så det ud til at han sejlede op på stranden før han vendte og krydsede den anden vej

Det gik fint langs kysten - nu i sidevind - men ude over Storebælt lå et gevaldigt regnvejr. Det hev så meget i luftmasserne at vi pludselig igen sad i modvind og fik sågar lidt dryp. Vi kæmpede os videre langs Glænøs kyst indtil vi kom til en lille klint.

Her gik vi land og lavede et lille bål at varme os lidt ved.

Skyerne drev væk og da vi roede videre, var det i læ af klinter og med en flot blå himmel

Når man nu har et vandtæt kamera, må det prøves med en selfie taget fra vandet

Det kan gå hen og blive helt kunsterisk.

Dagens etape sluttede efter 36 km ved Bjørnebæk. Det var ved at være tid til aftensmad, så vi riggede køkkenet til ved en bænk.

Menuen stod på Suppe, Torsk i kremet karrisaus - lækkert - og en guldtuborg. En gammel kærlighed der er blusset op efter flere år hvor jeg stort set kun har drukket mørkt øl. Som min søn siger: "helst skal være med tjære og døde vikinger i!"

Der er en lejrplads inde i skoven ved Bisserup, men vejret viste sig denne aften fra sin bedste side, så med pagajer, trækline og regnslag fik jeg lavet et læsejl på stranden. Her fik jeg mig senere en dejlig nattesøvn i min nye lune sovepose.

Jan fik spejlreflekskameraet frem og legede med mulighederne.

Jeg legede også med muligheder på mit Lumix og skød mange billeder.

De to viste er dem der efter min bedste overbevisning bedst ligner månen og solnedgangen ved Bisserup. Jeg har kun rettet horisonten - ingen farvekorrektioner eller anden justering

Mens der var legestue med kameraerne tog jeg bla. også dette billede af lejren i "Livlige farver"

Næste morgen var pragtfuld. Der var faldet en del dug, men ved 9-tiden havde vi tørret alt vores grej og roede med solen lige i næsen det sidste lille stykke hjemad

Som altid var vi rørende enige om at stykket mellem Karrebæksminde og Bisserup er meget flot og fotogent.

Det er også et strækning med godt fiskevand, og vi fik da også hilst på en  glad lystfisker der havde fanget en ørred på flue.

Et sidste kig ud over Smålandsfarvandet

Vi skiltes på fjorden. Jan roede tilbage til Enø, og jeg roede mod kanalen. Ved "min" bøje tog jeg lige et par rul, inden jeg stille og roligt roede tilbage ad kanalen.

Det blev til 107 km på de fire dage.

Roweekend med Troels og NKC - søndag

Troels og jeg havde hjemmefra aftalt at vi skulle have "Full english breakfeast" søndag morgen, så der var god gang i Trangiaerne med pølser, bacon, baked beans, spejlæg og ristet brød. Det er en omgang der lægger en god bund at ro på - vi spiste faktisk først frokost da klokken var fire :-)

Vejret var fint, så vi fik pakket lejren ned i kajakkerne tørt og godt. En del af deltagerne kørte hjem i bil så vi var kun Jes, Susanne, Troels og jeg der roede af sted. Turen gik ind i Avnø Fjord.

Her så vi de sædvanlige store mængder sæler - eller måske rettere de så os. For vi ror ikke hen til stenene hvor de ligger, men de kommer ud i sejlrenden og studerer os nysgerrigt.

Det er altid en stor oplevelse at se de vilde dyr så tæt på.

Efter sælvisitterne sagde vi farvel til Jes og Susanne. De roede hjemad, mens Troels og jeg lagde kursen mod Drevet.

Her lavede vi endnu engang en overbæring og roede derefter ud mod spidsen langs den flotte sydlige kyst. Desværre skinnede solen ikke, men de mange små klinter langs kysten er selv i gråvejr et nydeligt syn.

Det gik noget mere roligt for sig på revet, så vi roede let over det mellem de mange sten. Regnen havde sat ind, så vi havde et meget kort stop i land - stort set kun lige for at "afrime", tage en regnjakke på og spise et æble. Vandflasken på dækket blev også fyldt op.

Det var svært at se Karrebæksminde gennem regnen, men vha GPS'en satte vi en kurs lige mod molehovederne, og Troels fik til opgave at holde kursen, for mit kompas var blevet defekt. Modsat lørdagen havde han ikke pakket gasflaskerne lige under kompasset, så det virkede fint :-)

Efter et stykke tid, kunne vi se de røde tage i Karrebæksminde, og efter en time og fyrre minutter kunne vi ro ind i havnen. Der var selvfølgelig modstrøm - vi oplevede på hele turen ikke andet - men vi slap igennem Græshoppebroen uden alt for meget arbejde.

Klokken var efterhånden blevet fire, og morgenmaden i maverne var ved at være brændt af. Vi gik i land ved slæbestedet ved siden af lystbådehavnen, lavede kaffe og spiste lidt frokost.

Det blev til et par rul ved min bøje. Det var første gang jeg rullede med en fuldt lastet kajak. Det var nu ikke spor problematisk - det hele gik  bare lidt langsommere. Turen sluttede med et enkelt rul ved klubhuset.

Turen var på 36 km

Ro-weekend med Troels og NKC - Lørdag

NKC havde inviteret til weekend på klubbens grund på Svinø, og jeg havde inviteret min gode ven Troels med. De første roere tog af sted fredag aften, men Troels og  jeg kunne først lørdag.

Susanne og Kurt fra klubben roede af sted kl 8, og 20 minutter senere havde Troels og jeg fået pakket kajakkerne og roede efter dem. Selv om vi kun skulle af sted 2 dage, havde vi næsten lige så meget med som til en lang tur. Det er kun mad og vand der ikke var så meget af.

Det gik fint fremad i de tungt lastede kajakker, men da vi kom til Karrebæksminde skulle der arbejdes. Strømmen var for indadgående og noget af det kraftigste jeg nogen sinde er stødt på. Det krævede hårdt arbejde og kvikke reaktioner at drive kajakkerne frem gennem strømhvirvler og modstrøm. Troels mente at vi ikke var kommet igennem hvis der også havde været modvind.

Der var de sædvanlige refleksbølger ved molehovederne, men ikke noget der kunne ryste os. Vi satte kursen efter pynten med klint, hvor vi lige ville strække ben. Planen  blev dog lavet om da vi så Kurt og Susanne foran os.

Vi fik først indhentet dem ud for Enø Overdrev - de havde ikke været i land,  og vi blev enige om at holde en pause på Dybsø. Her er der fin sandstrand af lave landgang på.

Efter afgang delte vores veje sig. Kurt og Susanne roede ind på fjorden, og Troels og jeg satte kursen mod Rønnen.

Her er der en god chance for at se sæler. De brillerede dog ved deres fravær denne dag, så vi satte kursen mod Draget på Knudshoved Odde.

Her gik vi i land og holdt frokostpause. Som altid undrede jeg mig over at den smalle landtange ikke bliver skyllet væk af havet - specielt når man ser hvor meget det gnaver af de forskellige klinter rundt omkring.

Vi kunne se at vinden ville være lige mod på sydsiden af Odden, så vi blev på nordsiden, da vi roede videre. Her fik vi også modvind, men der var i det mindste ikke bølger, så vi kunne forholdsvis let se de mange sten, der er på strækningen.

Undervejs mødte vi 6 NKC roere. De kunne fortælle at det gik lystigt for sig med bølger ud for spidsen af Odden.

Efter en kort snak roede vi videre, og snart kunne vi selv se at revet udløste en pæn brænding. Heldigvis kom bølgerne imod os, så det var ikke så svært at ro gennem de mange sten der ligger på revet.

Vi gik i land i - det der på NKC-sprog kaldes - Peter Pan Bugten lige efter den karekteristiske knold på spidsen af Odden. Det plejer at være et fantastisk lækkert sted, men denne dag lå der en del rådden ålegræs i vandet og gav det hele et grumset udseende og en ubehagelig lugt. Hvilke lidelser må man ikke gå igennem for at lande på en sandstrand?

På vej mod knolden gik vi forbi et stort brombærkrat, og selv om de fleste bær var små og ikke til at spise, var der alligevel nok modne bær til at vi kunne spise alle dem vi havde lyst til - lækkert!

Troels havde aldrig før været på stedet og var behørigt imponeret af det. Det er også en udsigt man ikke har mange steder. Vand til (næsten) alle sider og land mange steder på horisontlinien.  Begge Storestrømsbroer og Storebæltsbroen kan ses sammen med en masse øer. Det kan anbefales at have et kort og kompas med, hvis man vil lokalisere øerne.

Vi roede tilbage med vind og bølger lige i ryggen. Vi fik lidt surfture, men det varr svært at få de tungt lastet kajakker op i fart, når bølgerne skulle fanges.

De var også tunge at få båret over draget, men det gik. Kursen blev nu sat direkte mod Svinø Havn. Bølgerne kom lige fra siden, men vi lavede den aftale, at hvis de blev for slemme ville vi dreje ind mod Avnø Fjord hvor jeg vidste at bølgerne ville være mindre.

Det gik dog fint, selv om bølgerne nogen gangede klaskede så hårdt mod kajaksiden at jeg fik vand ned ad nakken. En fuldt lastet kajak er tung at bære, men den ligger meget stabilt i vandet, og efter en god times tid havde vi krydset de ca 8 km fra Odden til Svinø.

Herefter var det bare at komme ud af kajakkerne, få slæbt udstyr og kajakker op på klubbens grund, få etableret lejr og nyde aftenen med mine klubkammerater.

Det blev til 38 km på loggen.

Kort tur

De fleste kajakture er fyldt med gode oplevelser, men en gang imellem sker det ikke. Tirsdag måtte jeg vende om fra en tur fordi jeg fik det skidt efter 4-5 km. Da jeg kom tilbage til klubben spiste jeg den medbragte kyllingsalat og drukket et par sodavnd og fik det hurtigt bedre - jeg havde ganske enkelt spist og drukket for lidt i løbet af dagen. Resten af aftenen hyggede jeg mig i klubben, hvor der blev roet handicap og grillet.

9 km