Havkajakroernes Efterårstræf

Jeg havde meldt mig til Havkajakroernes Efterårstræf og havde håbet at jeg kunne lokke en klubkammerat eller to med for ikke at møde op helt alene. Det lykkedes ikke, men jeg mødte et par stykker jeg kendte i campen, der var lagt på den lokale campingplads lige ud til fjorden.

 Et par  morgenkig ud over fjorden viser det flotte rovand

Jeg lå ved siden af kajakbyggeren Erik Frantzen, som jeg har skrevet lidt sammen med - og hvis hjemmeside jeg har studeret flittigt. Keld fra arrangørgruppen kendte jeg også lidt til fra hans fortid i Næstved. Niels havde jeg haft et byggesæt til en Frej med hjem til fra Stockentræffet. Der var et par stykker til, jeg havde hilst på, så jeg følte mig ikke alene.

Om eftermiddagen var der et orienteringløb hvor vi blev sat lidt tilfældigt sammen. jeg kom sammen med Henrik , Helle og Jannick, og vi tog ud og løste de forskellige opgaver. På billedet er det Jannick der laver knob. Det var en god måde at ryste os sammen på.

Efter at have lyttet til Eriks foredrag om stripbygning af kajak var vi en flok der krøb sammen under et stort læskur, hvor der i "petroleumlampens" diodelysskær blev fortalt mange sjove historier.

Lørdag gik turen først til Slotø. 

Det var noget af en armade der drog af sted fra stranden.

Men da det tydeligvis var rutinerede roere, kom vi hurtigt af sted

Der var en fin strand lige ved siden af slotsruinen.

Vel ankommet til øen fortalte dagens guide lokalkendte guide Poul om øens spændende historie tilbage fra kong Hans's orlogsværft til beskydningen af 3 ØK skibe på en af WWII's sidste dage.

Stedet er afgjort et besøg værd

Vi skulle dog videre

Og snart var vi på Enehøje, hvor vi efter en frokostpause gik en lille tur, hørte om Peter Freuchens liv på øen og nød udsigten fra den store vestvendte klint

Det blæste en del, og vi fik da også en gevaldig skyller, lige da vi satte os i kajakkerne.

Snart skinnede solen dog igen og vi roede mod Albuen.

Turen var ikke så lang, men vinden var lige imod os, så feltet blev hurtigt spredt

Min lange lave Black Pearl gik fint fremad, så jeg var blandt de første der nåede frem. Der var lidt usikkerhed på hvor vi skulle gå i land, men vi roede helt op i bugten, og snart lå der en lang række kajakker på stranden.

Igen fik vi et fint foredrag om det særprægede samfund, der gennem historien har været på den udsatte sandodde. Nu er der kun sommerbeboelse.

Den senere del af historien kan der læses om på den lille udstilling der er i det udkigstårn der gennem den kolde krig holdt øje med skibstraffiken i Storebælt

Turen gik videre mod Langø, hvor Poul havde tjekket at ishuset på havnen havde åbent. Først skulle vi dog i land - og det var lidt af en udfordring at få et halvt hundrede kajakker op af vandet. en del af os brugte et meget glat slæbested, mens andre fandt en fin kajakbro et andet sted.

Der var også trængsel i ishuset - dagens grin fik vi da ekspedienten (nok uden rigtig at kigge op) spurgte om det var cykelklubben der var tur.

Da vi tog af sted hørte en af os en samtale blandt nogle andre gæster på havnen. "Hvad sker der?", lød et spørgsmål. "Det er en polterabendt!" lød svaret. Her var vi af sted en samling kompetente havkajakroere på en meget kulturel og historisk oplysende tur, og så bliver vi set på som cyklende festaber.

Alt godt har en ende og efter en dejlig tur på Nakskov Fjord var vi tilbage ved campen.

Her fortsatte hyggen i mindre grupper

Der blev brygget kaffe og drukket lidt øl og rødvin mens vi på tur fik et bad og kom i tørt tøj.

Det våde rotøj kom op og hænge

Om aftenen var der festmiddag og uddeling af gevinster fra orienteringsløbet

Til vores store overraskelse vandt vi ikke løbet - vi blev nr 3 - men maden var god. Tre retter er ikke noget der står på menuen på ret mange kajakture.

Roneklint kajakcenter havde leveret gaver til til de heldige vindere - der var også plakater og tshirts fra Havkajakroerne.

Snakken gik lystigt, men meget frisk luft og en kajaktur i strid blæst krævede at jeg krøb i posen før midnat.

Da det blev morgen kunne jeg så nyde solopgangen og et fantastisk vejr. Mit lille hop med dronen fik vist vækket et par stykker, men der er da ingen der efterfølgende har skældt mig ud.

Der var forskellige tilbud. Jeg valgte at tage med formiddagsturen til Nakskov Havn og Langø

Nils guidede os rundt i havnen med gamle skibe

 og imponerende lager og fabriksbygninger

Efter frokostpausen valgte en del at ro tilbage og pakke lejr ned, mens vi sidste tog hele turen til Langø. Undervejs så vi mange gæs og - måske - en af de lokale havørne.

Det er flot at der er nogle der lægger så meget arbejde i at vi andre bare kan nyde samværet og turene - stor tak til alle.

Det blev til 45 km på vandet.

Gavnø rundt

NKC skal have nye reoler i Kanohuset, hvor min kajak ligger. Derfor skulle den ud fra sin plads, og så kunne jeg lige så godt ro en tur.

Det blev en fredelig tur rundt om Gavnø. Der var lidt begyndende samling af fugleflokke på fjordene. En masse småænder, blishøns og en lille flok viber holdt til på Fladstrand bag Gavnø. Jeg så også et par kærhøge jage lavt over sivene, og en stor rovfugl lettede lige bag mig, da jeg gik i land på Enø for at strække ben.

Den stod på ren rygvind og småsurf, da jeg vendte spidsen mod kanalen efter også at have rundet Lindholm.

Da jeg nærmede mig klubhuset kunne jeg se noget gult på den modsatte bred. Og det var noget af et drama, der udspillede sig.Der ligger et bådcenter, og det viste sig at det var deres store kran der var kørt ud over kanten og stod oven på en båd. Mange reddere og dykkere var ved ulykkesstedet.Desværre var der en mand i båden der omkom. Det var angiveligt kranens bremser der svigtede, da den kørte ned ad en rampe til kajen.

17 km fik jeg roet

Solotur til Karrebæksminde

Søndag roede jeg alene af sted mod Karrebæksminde. Det var en fredelig tur med vinden - og i Karrebæksminde også strømmem - bagfra. Det havde selvfølgelig sin pris, da turen gik den anden vej. Jeg måtte knokle for at komme forbi broen.

Henrik fra klubben hilste på fra landsiden, og var senere så flink at han sendte mig et par billeder. Tak for det!

18 km

Agersø rundt

Sammen med Jan og Jørgen roede jeg Agersø rundt.

Vi satte i ved slæbestedet lige ved siden af havnen, og roede med sol, vind og strøm i ryggen mod Agersøs nordspids. Det gik strygende i til tide små sjove bølger.

Efter at spidsen var rundet, skulle vi lige have strukket benene. Der var en fin sandstrand at gå i land på. Stranden strakte sig herfra over hele vestsiden af øen. Mod øst var der bare vand - og langeland langt væk i disen.
Vi havde aftalt at holde spisepause ved skansen fra Englandskrigene. Lidt plancher fortalte om nogle af historierne fra dengang 1400 soldater sammen med bla 4 kanonbåde fra Skælskør generede englænderne, der patruljerede i bæltet. Bla erobrede de en engelsk brig.
Efter pausen fortsatte vi kystnært og så mange fugle inden turen gik tilbage mod Stignæs i strålende sol og næsten ingen vind
20 dejlige km i godt selskab

NKC viste rovand

Onsdag aften gav NKC deres bidrag til arrangementet "Vis dit rovand". Otte roere fra Præstø tog mod invitationen og mødte friske op til rotur.

Den gik rundt om Gavnø i et pænt tempo. Undervejs fortalte Lis og jeg om rovandet, klubben og de mange fugle. Både gæs og viber er begyndt at samle sig på Fladstrand bag Gavnø.

Solen begyndte at titte lidt frem mellem skyerne, da vi i lidt spredt fægtning roede mod kanalen.

Jeg rullede en enkelt gang ved min bøje.

16 km

Redningsøvelser

NKC havde inviteret til redningsøvelser ved Enø. Jeg kom med på et afbud, men skulle nok slet ikke have tilmeldt sig, da jeg har problemer med inflamationer i min højre arm - og dem fik jeg at mærke.
Først fik vi dog en introduktion af instruktør Martin Ploug, der lagde op til at nytænke makkeredningen.

Herefter gik vi på vandet og skulle prøve i grupper af tre. Vi fokuserede på hvor "svømmeren" mest hensigtsmæssigt kunne opholde sig. Konklusionen blev at det var ret smart at han/hun var tæt på sit eget cockpit og i stedet for en passiv rolle om muligt blev mere involveret i redningen.Jeg kunne pga armen ikke hive/svømme mig op på agterdækket af den Buccaneer jeg havde taget til turen. Det kneb sgu også lidt med at komme ud af dens lille cockpit uden at skramme benene alt for meget (kajakken var ellers god at ro i). Det gik dog nemt nok at komme op med et heelhook.
Det gik først helt galt med armen da jeg skulle holde Jespers kajak, da han skulle prøve heelhooket. Et eller andet jog gennem armen, og den blev nærmest lam og meget øm. Det føles efterfølgende som en muskelsprængning i biceps, så den trænger nok til en pause.

Kolbe og Jesper prøvede koldtvandsredning hvor de skulle sidde på redderens kajaks bagdæk. Det var nu ikke fordi Kolbe var så meget oppe af vandet da han sad bag Jesper. Han kom dog ret elegant over i sin egen kajak, men den var nok ikke gået i bølger.

Heldigvis var armen ikke mere smadret, end jeg kunne ro hjem.

15 km