Karrebæksminde

 Var lige et smut i Karrebæksminde sammen med Jesper.

15 km

Ekspedition på "Isfjorden"

 Knud og jeg tog ud på fjorden for at se på issituationen, og evt ro en tur rundt langs iskanten. Vi skulle da heller ikke ret langt på vej rundt om Ydernæs før vi stødte på isen.

Traditionen tro skulle vi da prøve at bryde isen, og det går fint så længe den ikke er for tyk.

Knud valgte at ro i den brudte rende.

Kanten rakte helt over til Gavnø med en kant af slushice som det var noget nemmere at ro i. Vi fortsatte langs Gavnøs kyst og det meste af turen rundt var der ikke noget is. Det var simpelthen forsvundet på 2 dage. Hvad der ikke var forsvundet, var havørnene. På et tidspunkt så vi 3 ørne kæmpe med en flok krager om en død svane på stranden.

Vi rundede vest spidsen af Gavnø mens solen brød mere og mere frem.

På sydsiden kunne vi igen se isen ved Karlsgab, men valgt at gå i land og nyde madpakkerne i det gode vejr. Fedt, som solen kan varme her en sen februardag.

Vi droppede iskanten, der var langt væk på fjorden, og valgte i stedet at ro til Karrebæksminde. Her var ingen is, og vi vendt tilbage efter lige at have været uden i bølgerne ved molehovederne.

Herefter var det tid at vende om og med både vind og strøm i ryggen havde vi en behagelig tur hele vejen tilbage til NKC.

21 km

Se alle billeder

Is og "Hoddogere"

Med fantastisk vejr og isfrit ved klubben gik det af sted sammen med Jes til årets første Hoddogtur. Inden kajakkerne blev pakket med brænde, grillrist og alt tilbehør til hotdogs, sagde vi god tur til 5 andre klubmedlemmer, der også skulle på vandet.

Kanalen lå spejlblank og flot badet i sollys, da vi roede derudad.

Fjorden så ud til at være isfri, men det snød. Under overfladen stødte vi på is lidt ude på fjorden. Til at begynde med var det ret tyndt, men ret hurtig blev det et par cm tykt. Og så stopper selv min Tiderace med at lege isbryder - og det er faktisk også umuligt at slå pagajen gennem isen.

Vi spottede en åbning på Gavnøs kyst, hvor vi kunne komme i land, men først måtte vi rundt om en gang is. Det var sjovt at se hvordan en bøje havde leget isbryder med den åbenbart drivende is.

Langs med Gavnø var der et isfrit bælte. De andre roere var på vej for at se hvor langt de kunne komme, men Jes og jeg var ved at være sultne, så vi søgt lige mod land, da vi havde rundet isen.

Og snart sat vi i vores stole og nød det gode vejr, mens vores bål jo lige skulle blive til gløder, inden vi kunne gå i gang med dagens kulinariske højdepunkt.

Det vrimlede med fugle. Ud over store flokke bramsgæs, var et par strandskader meget aktive, en stor flok viber fløj lige forbi og en enkelt havørn krydsede også lig fjorden efter at have skruet sig op i termik over Dyves bro.

Tiden nærmede sig for de første hoddogere. Den pikante lyd at sprunget pølseskind fik os til at lune et par "kager", og snart var det tid til den første bid.

En hotdog er altid god, men lavet på bål på stranden i solskin på en kajaktur, løfter den sig til uanede højder.

Set lidt oppefra kan man godt se hvordan isen lukker for adgang til store dele af fjorden

Et kig til den anden side er knap så afslørende, men det andet hold roere, der lige kan anes i højre side af billedet fortalte at alt det der ses på billedet er dækket af is.

De kom forbi på tilbageturen, og Lis tilbød os kage - og det kan man jo ikke sige nej til. Det var en dejlig æblekage der sammen med kaffe fuldendte måltidet. Havde vi haft et par liggeunderlag med, havde der været basis på en lille lur. Men det havde vi ikke, så vi satte os - lidt tungt - i kajakkerne og roede hjem efter et par fantastiske timer i februarsolen på Gavnø.

Det blev til 7 km, men det der huskes er fantastisk vejr, god mad og mange fugle på vandet og i luften. En af dem var fjernstyret og med et lille kamera.

Is

Lørdag roede jeg en tur med Jesper. Planen var egentlig at ro til Karrebæksminde, men is på fjorden tvang os til at vende om. Islaget var ikke så tykt, men alligevel var det tungt at ro i, og lyden af knasende is var heller ikke så rar at høre på i sædet på min trækajak. Det var nemlig min Black Pearl jeg sad i.

Vi vendte om og roede en tur ind i havnen i Næstved.

10 km

Gavnø rundt

Sammen med "onsdagsholdet" I NKC roede jeg en tur rundt om Gavnø. På et tidspunkt var det så tåget at vi ikke kunne se land.

18 km

Til Svinø med Jan og Margit

 Lørdag stod den på langtur. Ensom satte jeg af sted på en spejlblank og diset kanal.

Efter 6 km roning mødtes jeg med Jan og Margit, og vi satte kursen mod Svinø. Jeg ved ikke lige hvad forbindelse Jan har til solen, men det er da fornemt sådan at få sin egen personlige solstråle midt i al disen.

Undervejs så vi en dele fugle - bla havørn og efter yderligere 8 km dukkede Svinø op i disen

Margit kigger vist efter et godt sted at gå i land

Vi havde taget lidt brænde med at varme os med, mens vi nød madpakkerne på klubbens grund.

Jan og Margit roede tilbage mod Karrebæksminde, og jeg stak mellem Lindholm og Gavnø

Solen var brudt frem på hjemturen og kanalen viste sig fra sin nydeligste side

28 km - og trætte arme

Højt vand og høj sol

Vandstanden var ualmindelig høj da Jens og jeg mødtes for at ro en tur. Solen skinnede, og der lå sne i skyggerne ved klub huset.

Det luftede en lille smule på fjorden, men vinden var i ryggen da vi roede mod Gavnø. Da vi nåede om i modvind kunne vi finde lidt læ inde under land.

Og solens stråler varmede meget behageligt.

Da vi nærmede os Gavnøbroen spekulerede vi om vi kunne komme under uden at dukke os. Det kunne vi dog, og vi kom ubesværet under broen.

Turen fortsatte i læ af Ydernæs indtil vi kom ind i kanalen, hvor der ikke var flere krusninger på vandet, end dem vi selv lavede.

Det blev 15 km

Solskin i Karrebæksminde

I det flotteste vejr mødtes Tomas, Karin, Jesper og jeg op til en lørdagsrotur. Der var ikke mange krusninger på vandet, da vi nåede frem til fjorden

Og der var næsten færre, da vi roede ud gennem molehovederne og satte kursen mod stranden.

Tomas tilbød at give en basse, men da bageren ikke tog Mobilepay, måtte Karins kreditkort svinges. Vi gik tilbage til kajakkerne på stranden og nød kaffe og kage. NKC levede på fineste vis op til kælenavnet - Næsted Kaffe og kage Club - Tak for kage, Karin!

Selv om vi kun er først i januar, og solen hænger lavt, så var det dejligt at mærke hvor meget den varmede.

Det var også godt at vi havde fået et sukkerskud og varmen, for jeg har da sjældent oplevet så kraftig en strøm under Græshoppebroen, som da vi skulle tilbage mod Næstved. Flere brogængere stillede sig op og så på mens vi padlede som  Duracell-kaniner og kun langsomt kom frem. Vi kom dog alle forbi broen.

Hjemturen valgte at tage langs kysten for at få lidt læ for den modvind, der havde blæst op. Inde ved sivene var der flot og vindstille - og vi så endda en isfugl.

Mørket sænker sig hurtig i januar, men snart var vi ved Svingbroen, der nok så fint åbnede sig. Det var nu ikke for os, men for Mette Pan der langsomt strøg forbi os.

Det blev til 18 herlige km

Snevejrstur

Jeg havde engnang en mountainbike hvorpå der stod: "When the going gets tough, the tough gets going". Det kunne godt siges om dagens kajaktur i året første snevejr. Jeg bad Knud om et smil inden vi tog af sted - dette var hvad det blev til:

Det var sådan set OK hele vejen ud ad kanalen, men ude på fjorden kunne vi godt fornemme at det var pænt blæsende.

Sigtbarheden var ikke den bedste, men vi fik sat kursen lige mellem Lindholm og Gavnø, og så det fint af sted i medvind de næste 4-5 km. Herligt for os, lidt surt for de svaner som følte sig presset til at lette når vi kom susende.

Efter lidt tid nåede vi Gavnø, og de snebeklædte træer i skoven var noget flottere end mit kamera er i stand til at gengive.

Vi fik rundet Gavnø, krøb lidt i læ på sydsiden, krydsede forsigtigt gennem de mange sten før Karlsgab og nåede igennem "Gabet". Ved Karlsgab var der mange fugle. Vi så havørn, ænder, gæs, skalleslugere, sang- og knobsvaner samt mange mindre fugle.

Vi kæmpede os herefteer frem i modvinden hele vejen til Ydernæs, hvor vi igen fandt lidt læ for vinden, roede langs land til kanalen og stille og roligt tilbage til klubben.

16 km

Lille smut uden for molerne

Året 2021 begyndte med roligt vejr. Jesper, Lars Tomas og jeg benyttede lejligheden til at smutte uden for molerne i Karrebæksminde. Men først måtte vi lige give pladsen ved Græshoppebroen til det lidt mærkeligt udseende skib der var på vej mod Næstved.

Strømmen var ret kraftig imod os, så vi måtte lægge kræfterne i for at komme under broen. Det er dog kun lige ved selve broen at strømmen tager fart. I havnebassinet på den anden side er der mere plads til alt det vand der strømmer ind på fjorden.

Ude på bugten var vandet helt roligt. Vi sad lidt og nød udsigten inden vi i medstrøm tog turen tilbage. Helt uden at lave noget. gik det dog ikke. På fjorden nærmede noget tåge sig, og foran den blæste det lige imod os. Det tog dog ret hurtigt af, og snart roede vi i en let dis på kanalen.

Tilbage ved klubben snuppede Tomas et par rul. Vi kiggede på fra land og rystede lidt på hovederne af ham. Tomas erkendte dog også at det havde været en blandet fornøjelse. Jesper bød på kaffe og småkager på bænken. Det nød vi i behørig corona-afstand fra hindanden inden vi satte og ind i bilerne og kørte hjem - længe leve varme i sæde og rat :-).

16 km