Fødselsdagstur

Jeg har rundet endnu et skarpt hjørne og er på vej mod de halvfjers. Det skal dog ikke afholde mig fra at ro kajak, og på den første onsdagstur efter den meget stille fødselsdag - corona spøgelses sætter jo stadig sit præg - havde jeg annonceret at jeg havde kage med.

Det luftede lidt på dagen, så vi gik i land ved Karlsgab. Her kunne vi være i læ ved skoven og sidde og nyde udsigten ud over både Fladstrand mod Gavnø og Krageholm Strøm mod Enø. Det er også et godt sted at sidde og se på fugle. Engang så vi en havørn fange en måge over vandet og æde den på engene på Gavnø.

Havørn så vi dog ingen af denne dag, men fruen havde bagt en dejlig omgang brownies der sammen med en lille rom eller to blev nydt

Alt godt har en ende, og vi måtte videre. Turen fortsatte rundt om Gavnø i spredt orden. Ved Lindholm sagde vi farvel til Jan der roede hjem til Enø.

Vi andre roede mod Næstved. Vinden var ikke så voldsom, men det kunne dog af og til lykkes at fange lidt småsurf langs kanalen. Det kræver lidt at få min Tiderace op i fart, når der ikke er hjælp af en kraftig rygvind. Pulsen kommer op, og det er jo ikke så galt.

Vi fik roet 18 km

Solotur til Saltø Å og Karrebæksminde

Den første mandag i mit liv som 70-årig var vejret meget flot. det skulle udnyttes til en kajaktur. Der var ingen der tog imod invitationen, så det blev en solotur.

Som det kan ses på billederne var vejret meget flot. stort set ingen vind og høj sol. Kommunens folk har gennem et stykke tid været i gang med at beskære træerne langs kanalen, så nu er der ikke den store risiko for at ro ind i nedhængende grene. Det er nu nok ikke af hensyn til os de har beskåret træerne, men nok så meget af hensyn til de store skibe og for att slippe for at træerne vælter.

Jeg tog kystruten langs golfbane og Dyves Bro

Det var meget smukt, og selv om træerne ikke er sprungetud endnu, var der mange farver i siv og skov.

Svanen var lidt utilfreds med mit valg af rute, men de er ikke gået på rede endnu, og så må de sgu finde sig i lidt trafik.

Jeg slog et smut op i Saltø Å. Den er for tiden genstand for en større omlægning hvor 175 hektar bliver lavet om fra marker med en lige å/grøft til et bugtet vandløb med enge der kan oversvømmes.

Projektet er lidt længere oppe ad åen end vi må ro - grænsen for roning går ved skovens - men det er skide godt at den slags kan få gang på jorden. På den robare strækning er allerede oversvømmede enge, og der er et rigt fugleliv med alle mulige ande- og vadefugle. Jeg så fx både viber og gravænder,

Efter mit åbesøg gik turen til Karrebæksminde, hvorefter jeg vendte tilbage mod Næstved. det var blæst lidt op. men pyt! Vinden var lige i ryggen, så det gik let. På tilbageturen mødte jeg Anne - vi fik os en lille snak, inden turen fortsatte.

Tilbage ved klubben kunne jeg se at genboen nu er ved at være færdig med sin kæmpekran til bådløft. Den står nok bedre fast en den kran der på tragisk vis væltede ned over en båd for et par år siden.

Det blev til 19 km
 

Onsdagstur

Vi var hele 6 roere på denne uges onsdagstur. Vejret var flot da vi roede mod Karrebæksminde, og undervejr havde vi fornøjelsen af et lille havørneshow i luften over Lindholm. 

Rotteøen blev rundet og dagens udnævnte turleder - Ulla - besluttede at vi skulle holde pause ved en af de små bådebroer på fjordsiden af Enø. Der var nu ingen bro sat op endnu, men det generer jo ikke kajakroere. Vi kom i land og nød madpakkeerne - og Lis kager - i solen.

Turen tilbage gik via Karlsgab og over Fladstrand, hvor der var de sædvanlige mange fugle.

Efter Gavnø gik turen mod kanalen mens sorte skyer samlede sig over Næstved. Ulla mente at der 95% risiko for regn. Hun tog fejl - efter nogle vindstød kom der hagl og slud. men heldigvis i meget overskuelige mængder.

Vi fik roet 20 km

Besøg på Jungshoved med Jens

Jens inviterede til rotur fra Kalvehave, hvor han holdt en lille ferie i et sommerhus.

Turen gik fra Kalvehave i fint vejr til Jungshoved, hvor vi besøgte den gamle borgvold hvis historie går helt tilbage til 12341. Voldene ligger lige ved siden af Jungshoved Kirke, og der er en flot udsigt over hele farvandet.

Efter et lille hvil og madpakkespisning gik turen tilbage.

Det blev til 19 km uden kamera

Onsdagstur med mere is

 Jens, Jørgen, Tom og jeg roede af sted på onsdagstur. Undervejs kom vi forbi et kommunalt arbejdssjak (en der  arbejdede - tre der så på) der var i gang med at beskære træer langs kanalen.

På fjorden mødte vi Jan der begejstret fortalte at han havde set fem havørne samtidigt ved Karrebæksminde. Det er altid stort at se de flotte fugle.

Vi oplevede senere på turen at se fire ørne over Gavnø - alt for langt væk fra mit lille Olympus kamera til at det kunne blive til et billede af dem - men den ene prik på billedet er en havørn.

Lidt overraskende stødte vi på is på Fladstrand. Det var dog ikke tykkere end at vi kunne møve os igennem det.

Mellem et par områder med is kunne vi nyde et par store flokke gæs over hovederne på os. Trods isen kan man let se at foråret er ved at være over os. Viber, strandskader, lærker, ænder, store skalleslugere og mange flere fugle flyver rundt på himlen eller roder rundt på strandende og de lavtvandede områder.

Jan i baggrunden havde fået nok af is for denne dag, så han vendte om, mens Jens i sin letvægtsfrej lod mig og min solide Tiderace bryde en rende gennem isen.

Det gik fint med at komme gennem isen, og en inspektion af min kajak da vi kom hjem til NKC afslørede ingen ridser i gelcoaten.

Vi fik roet 16 km - de 15½ på vand :-)

Karrebæksminde - Bisserup - Karrebæksminde

Vejrudsigten lovede fint vejr med svag til skiftende vind, så Knud og jeg læssede kajakker på en bil og kørte til Karrebæksminde, hvor vi mødtes med Jan. Vi satte kajakkerne i vandet ved DUI Hytten, Jeg havde glemt støvlerne og måtte rå i mine gummisko. Knud hjalp mig ud uden at jeg fik våde sko, og vi roede ud til Jan gennem lidt grødis. Turen ud gennem havnen gik strygende - vi havde en voldsom strøm med os.

Vandet ude på bugten var helt fladt med små krusninger så snart nærmede vi os klinten efter Vesterhavestranden. 
Resten af udturen gik langs kysten, og da vi først var kommet forbi de gamle rustne vindmøller ved Klinteby var resten en flot tur.

Vi var kommet lidt sent af sted, så snart meldte sulten sig, og jagten gik ind på et stykke med sand eller tang, så det var nemt at komme i land på den ellers ret stenede strækning.

Vi fandt lidt tang, og jeg blev hjulpet tørskoet i land. I læ af  klinten, og med solen skinnende var det svært at løsrive sig, men vi måtte videre.

Det gjorde nu ikke så meget, for strækning fra Klinteby til Bisserup er den flotteste strækning i nærheden af Næstved. Vinden vendte, og vi fik nu fornøjelsen af at sidde og vugge lidt i kajakkerne.

Der var en brusende lyd da vi nærmede os Bisserup. Det var ikke lige til at se hvad der skabte den, men det viste sig at stamme fra vandet. Når de små bølger ramte den stadig kraftige udadgående strøm opstod en lille næsten usynlig brænding der så skabte lyden. Vi var lige inde og runde havnen, inden turen i næsten lige linje gik tilbage til Karrebæksminde. Ikke så kystnært som måske er fornuftigt i koldt vand, men vi var tre meget rutinerede roere på ret stille vand, så risikoen var til at overse.

Da vi nåede tilbage til Karrebæksminde var strømmen stadig udadgående og der var lidt strømsøer imellem molerne. De var ikke så store at det kunne betale sig at prøve at få lidt surf indad. Det var nemmere at ro ud til siden og fange lidt idvand.

Vi kom gennem havnen, under Græshoppen, forbi bageren og tilbage til den lille strand ved DUI Hytten. Her måtte jeg hoppe ud af kajakken i en fart. Min krop trængte voldsomt til at blive drænet.

Det blev til 23 herlige km

Tæt tåge på fjorden

Jørgen, Knud og jeg satte i til onsdagtur i tæt tåge.

I kanalen var der ingen problemer, da vi kunne se land på begge sider.

Men da vi nåede ud på fjorden var der tæt, tæt tåge. Det var ikke muligt at se fra den ene sejlrendeafmærkning til den næste, men jeg havde kompas på dækket, så det var ikke svært at holde kursen. Jeg havde aftalt med Jan at vi skulle holde os til sejlrenden, og efter vi havde mødtes fortsatte til den første båke.

Her satte Jan en kurs mod østspidsen af Lindholm, og af sted gik det i tågen. Det er en sjov oplevelse ikke at kunne se andet end de andre roere. Knud tog dette fine billeder af Jan, undertegnede og Jørgen.

Himmel og hav gik ud i et, og der var ikke land at se, men båken lige op af sejlrenden var et sikkert fikspunkt for videre navigation.

På et tidspunkt dukkede nogle uventede øer op. Det viste sig at være øer ingen af os før havde set. Vandstanden var ualmindelig lav og på vej mod Lindholm stødte vi på dem. Efter lidt roen rundt fandt vi forbi dem og så var det tid at sætte kursen mod Næbbet på Enø.

Det klarede jeg med appen Topo Danmark. Det var lidt svært at aktivere skærmen med kolde og våde fingre, men appen fortæller med et tryk på den lokalitet man vil til både kurs og afstand. Fra Enø blev kursen sat mod Gavnø. Her fulgte vi kysten og roede mod Karlsgab.

De mange sten ved Karlsgab dukkede op, men vi fandt vej fobi dem og kunne konstatere at der var isfrit på Fladstrand.

Gavnø blev passeret, og jeg fik øje på en stor gedde der lå død på bunden af det lave vand - den har nok været på 5-6 kg, men måske isen havde taget livet af den. Ud for Ydernæs sagde vi farvel til Jan og roede tilbage til klubben. Det var på hele turen meget koldt, så madpakken blev spist ved klubben - der var ingen der havde lyst til at gå i land og blive ekstra kold.

Vi fik roet 17 km 

Karrebæksminde

 Var lige et smut i Karrebæksminde sammen med Jesper.

15 km

Ekspedition på "Isfjorden"

 Knud og jeg tog ud på fjorden for at se på issituationen, og evt ro en tur rundt langs iskanten. Vi skulle da heller ikke ret langt på vej rundt om Ydernæs før vi stødte på isen.

Traditionen tro skulle vi da prøve at bryde isen, og det går fint så længe den ikke er for tyk.

Knud valgte at ro i den brudte rende.

Kanten rakte helt over til Gavnø med en kant af slushice som det var noget nemmere at ro i. Vi fortsatte langs Gavnøs kyst og det meste af turen rundt var der ikke noget is. Det var simpelthen forsvundet på 2 dage. Hvad der ikke var forsvundet, var havørnene. På et tidspunkt så vi 3 ørne kæmpe med en flok krager om en død svane på stranden.

Vi rundede vest spidsen af Gavnø mens solen brød mere og mere frem.

På sydsiden kunne vi igen se isen ved Karlsgab, men valgt at gå i land og nyde madpakkerne i det gode vejr. Fedt, som solen kan varme her en sen februardag.

Vi droppede iskanten, der var langt væk på fjorden, og valgte i stedet at ro til Karrebæksminde. Her var ingen is, og vi vendt tilbage efter lige at have været uden i bølgerne ved molehovederne.

Herefter var det tid at vende om og med både vind og strøm i ryggen havde vi en behagelig tur hele vejen tilbage til NKC.

21 km

Se alle billeder

Is og "Hoddogere"

Med fantastisk vejr og isfrit ved klubben gik det af sted sammen med Jes til årets første Hoddogtur. Inden kajakkerne blev pakket med brænde, grillrist og alt tilbehør til hotdogs, sagde vi god tur til 5 andre klubmedlemmer, der også skulle på vandet.

Kanalen lå spejlblank og flot badet i sollys, da vi roede derudad.

Fjorden så ud til at være isfri, men det snød. Under overfladen stødte vi på is lidt ude på fjorden. Til at begynde med var det ret tyndt, men ret hurtig blev det et par cm tykt. Og så stopper selv min Tiderace med at lege isbryder - og det er faktisk også umuligt at slå pagajen gennem isen.

Vi spottede en åbning på Gavnøs kyst, hvor vi kunne komme i land, men først måtte vi rundt om en gang is. Det var sjovt at se hvordan en bøje havde leget isbryder med den åbenbart drivende is.

Langs med Gavnø var der et isfrit bælte. De andre roere var på vej for at se hvor langt de kunne komme, men Jes og jeg var ved at være sultne, så vi søgt lige mod land, da vi havde rundet isen.

Og snart sat vi i vores stole og nød det gode vejr, mens vores bål jo lige skulle blive til gløder, inden vi kunne gå i gang med dagens kulinariske højdepunkt.

Det vrimlede med fugle. Ud over store flokke bramsgæs, var et par strandskader meget aktive, en stor flok viber fløj lige forbi og en enkelt havørn krydsede også lig fjorden efter at have skruet sig op i termik over Dyves bro.

Tiden nærmede sig for de første hoddogere. Den pikante lyd at sprunget pølseskind fik os til at lune et par "kager", og snart var det tid til den første bid.

En hotdog er altid god, men lavet på bål på stranden i solskin på en kajaktur, løfter den sig til uanede højder.

Set lidt oppefra kan man godt se hvordan isen lukker for adgang til store dele af fjorden

Et kig til den anden side er knap så afslørende, men det andet hold roere, der lige kan anes i højre side af billedet fortalte at alt det der ses på billedet er dækket af is.

De kom forbi på tilbageturen, og Lis tilbød os kage - og det kan man jo ikke sige nej til. Det var en dejlig æblekage der sammen med kaffe fuldendte måltidet. Havde vi haft et par liggeunderlag med, havde der været basis på en lille lur. Men det havde vi ikke, så vi satte os - lidt tungt - i kajakkerne og roede hjem efter et par fantastiske timer i februarsolen på Gavnø.

Det blev til 7 km, men det der huskes er fantastisk vejr, god mad og mange fugle på vandet og i luften. En af dem var fjernstyret og med et lille kamera.