Turen gik til De vide Svaner og herefter rundt om Lindholm
14 km
Jeg hedder Poul, og jeg er kajakoholiker! Denne blog - der mest er min egen dagbog over mit "kajakliv" - handler om mine kajakture og det udstyr jeg benytter mig af.
Den stod på beyndertur. 8 begyndere og 5 erfarne roere tog af sted i fin medvind til De Hvide Svaner. Her var der mulighed for lidt limbotræning
Alle kom fint i land, og som sædvanlig var der en hyggelig stemning. En af mine tidligere kolleger - Anne - har meldt sig ind i kliubben, så vi fik lige en lille snak om hvad der var sket de sidste 15 år i vores liv.Vi havde besøg af barnebarnet Ebbe, og han var frisk på en kanotur. Tomas ville godt med, så vi snuppede en klubkano og roede ud af Gammelåen
For enden af den besøgte vi min søster og holdt en lille hyggepause i hendes hyggelige have
Ved kanaludmundingen holdt vi endnu en lille pause inden turen gik tilbage til kajakklubben.
7 km - Tomas tog billederne
Linnea ville gerne med på en tur på fjorden i sin Black Pearl. Vi tog af sted på en herlig sommerdag i hver vores "perle".
Der var ikke den mindste krølle på vandet, så vi spottede en sæl på Karrebæk Fjord. Det er første gang jeg har set sæl der, så det var en oplevelse for os begge.Efter mødet med sælen roede vi en tur op i Saltø Å. Man skal vide hvor den løber ud i fjorden for at finde den, men jeg har været der nogle gange, så det gik uden problemer. Det var dog straks værre at padle op ad åen, fod den var på strækninger næsten vokset sammen.
Vi slap dog gennem de snævre stykker, og kom helt op i nogle af de nye slyngninger der er gravet som del i et større projekt.Efter å-turen tog vi en pause ved De hvide Svaner.
På vejen derover spurte Linnea til en fugl der fløj over os. Det var en af de lokale havørne, så den oplevelse fik hun også lige med. I pausen bød Linnea på müslibar, så der var energi til at ro videre.Og det gjorde vi - mod Karrebæksminde. Der rendte vi ind i voldsom trafik. Fiskernes kapsejlads var startet få min før vi nåede havnen. Den var der mange andre både der også ville se, så vi krøb tæt på land gennem havnen og under Græshoppebroen, hvor strømmen var mildt imod os. Det var straks mere roligt på den anden side.Vi roede ud mod molehovederne, og kort før vi var derude hørte vi fra en motorbåd at der var marsvin i vandet. Vi satte en hurtig spurt ind - det er dejlig let i en BP - og blev belønnet med synet af et par marsvin der kom op og trak vejret lige foran os. Det var en voksen og en unge, og vi var så heldige at de dukkede op flere gange, mens vi lå foran molerne. Det er kun anden gang jeg har set marsvin her.Fulde af indtryk lykkedes det os at ro tilbage selv om det var svært at få armene ned. Tiden var fremskreden, og vi var ved at være sultne, så vi gik i land i Karrebæksminde. Vi mødte Tomas og fortalte om vores oplevelser mens vi spiste en pølse med kartoffelsalat på B-spis's streetfoodbod.Turen hjem over fjorden gik let. Inden vi nåede kanalen lavede Linnea redningsøvelser og jeg rullede et par gange. Det var dejligt med et friskt bad.
Turen blev på 20 km - godt gået af Linnea på årets første tur.
Denne onsdag skiltes Jens og jeg fra resten af onsdsgsroerne og roede en tur rundt om Enø.
Vejret var fint - overskyet og ikke meget vind. Vi rendte dog ind i en kraftig modstrøm i Karrebæksminde. Da vi havde kæmpet os ud gennem havnen, blev vi belønnet med rygvind hele vejen til Dybsø hvor vi holdt frokostpause ved indsejlingen til fjordene. Et fantastisk sted.
Der var heldigvis løbet så meget vand ind på fjorden at vi let kunne passere de lavvande områder.Ved Vejle blev vi belønnet for vores arbejde med et flot ørneshow. En havørn kredsede over vores hoved og måtte finde sig i mindre fugles ihærdige forsøg på at jage den væk.Ved kanalen prøvede jeg at rulle Tideracen. Det blev i første omgang ved et forsøg, men anden gang kom jeg op. Der er dog stadig plads til forbedringer - måske skulle jeg give ryggen en pause, da den er godt øm.
26 km
Louise fortalte ved en familie sammenkomst at hun gerne ville i gang med at ro kajak efter en længere pause.
Vi tog en 9 km tur til Gavnø og retur ad Gammelåen. Det lykkedes mig at knække en af mine hule pagajer da jeg skulle prøve en heelhook-redning og fik lagt for meget tryk på - hvad der viste sig at være - et meget tyndt blad - ØV!
Louise fik mit træktov bundet i kajakken og fik fornøjelsen af at trække mig - jeg roede dog med, og tog endda den sidste del af turen for egen (halv) kraft.