søndag den 30. november 2008

Julefrokosttur

I alt 14 havkajakroere roede i diset vejr de 16 km rundt om Gavnø, inden de satte sig til et veldækket sammenskudsgildejulefrokostbord. Selve roturen var uden noget anderledes end sidst jeg var på vandet. Ingen regn og næsten ingen blæst.

Mellem Lindholm og Gavnø lå en kæmpe flok blishøns. Det er et imponernende syn - og med flot lyd - så sådan en flok letter for at komme væk fra vores armada af kajakker.

Det er ved at være for koldt at holde pauser, så det eneste stop var ved Karlsgab hvor et par af pigerne lige skulle ind og gøde engen.

søndag den 16. november 2008

Blæsevejrstur

Efter 14 dage med meget arbejde lykkedes det at komme på vandet igen - og det blev første tur i min nye Kokatat tørdragt. Og sikke en tur.

Kl 10 var vi 3 fremmødte til en rotur - Kirsten, Anette og undertegnede. En del af de andre "faste" roere skulle til rulletræning om eftermiddagen, så de sparede kræfterne - og kræfter skulle der bruges, fandt vi hurtigt ud af.


På vejen ud gennem kanalen var vinden lige imod os, så opvarmningen var hurtigt overstået. Vi roede rundt om Gavnø og kom efter en tur med bølger skråt ind bagfra i læ af øen. Det blæste dog stadig, små byger med kastevinde blev afløst korte perioder med solskin, hvor vi også spottede en regnbue - rigtig novembervejr.



Efter en kort pause ved Karls Gab roede vi mod Enø. Vinden havde taget til, og vi havde den igen lige forfra. Det gik ikke særlig stært fremad, og da en af os skulle være hjemme kl 13, valgte vi at vende om. Det gav et par forrygende surfture. I den kraftige vind var det ikke noget problem at følge med bølgerne, og på et tidspunkt var hele fordækket på min kajak under vandet.


Efter Karls Gab faldt der lidt ro over det hele igen. Snart rundede vi Gavnø og skulle nu "kun" ro over til kanalen. Vinden havde taget yderligere til - og vendt - så vi igen havde den lige imod os. Det tog vi med højt humør - lidt træning kan man jo altid bruge. Vi fik dog hurtigt vores sag for. Det begyndte at regne, og vi kunne se at et skybryd havde kurs lige imod os.

Da det ramte os, kunne vi kun se 50-60 m frem, regndråberne slog så hårdt som var det hagl, og vindenstøddende (op til 18-20 m/s) gjorde det umuligt for os at bevæge os fremad. På et tidspunkt blæste en af os ud af kurs, og det var umuligt at rette kajakken op mod vinden igen. Vi valgte at vende om, og ro tilbage til klubben gennem åen. Da vi nåede i læ ved Jacobshavn, ringede vi til Anettes mand Peter (der var på vej ud mod klubben for at tage med til rulletræning), og krævede at han stillede med kage og havde kaffe klar når vi kom tilbage til klubhuset.


Da vi kom til klubhuset blev vi mødt af en flok grinende "rullekursister", der mente at vi havde været godt tossede at ro rundt i det vejr. Vi kunne kun fortælle at det havde været OK, og at vi ikke havde været ude i noget der gjorde os utrygge. Vi havde hele tiden kontakt med hinanden og var trygge ved egne og andres evne til at klare bølger og vind. Jeg må godt nok indrømme at jeg aldrig har været ude i noget der bare mindede om skybruddet i kajak.


Roturen blev på 18 km

Se billeder - også fra rullestuen

PS Kokatattøjet var lækkert

søndag den 2. november 2008

Tur til Roskilde Fjord

Vi kørte 8 m/k til Herslev Strand, hvorfra turen gik rundt på fjorden. Vi havde dårligt roet en km, da en havørn majestætisk fløj ud fra skoven tæt på os. Desværre nåede jeg ikke at fange den med kameraet, men lidt andre billeder blev det til i det rimeligt gode vejr.
Frokostpausen blev nydt ved siden af et imponerende vikingeskib
Henrik graf forsøger at finde vej gennem sivene til en bro til samlingen...
...mens Knud og Susanne overbærende ser på.
Undertegnede på vej mod land efter turen på fjorden.

Rolængde 20 km

tirsdag den 21. oktober 2008

Rosæsonens sidste tirsdagstur

På lørdag er der standernedtagning i NKC, så dagens tur til Gavnø er dermed den sidste tirsdagtur i denne rosæson. Turen var ellers tæt på ikke at blive til noget, men trods regn og rusk, kom 6 roere af sted. Vi havde egentlig snakket om at ro Lindholm rundt, men vinden var meget strid - og lige forfra - da vi nåede ud af kanalen, så vi roede i læ af Gavnø og til broen over til øen. Turen hjemad fra øen var sjov med bølger og vind lige bagfra da vi igen kom fri af Gavnø.
Rolængde 11 km

søndag den 19. oktober 2008

Isfjord - kajakbyggeri

Nu er jeg efter mange overvejelser gået i gang med forberedelsene til at bygge en kajak.

Jeg har det sidste års tid været glad og tryg ved min Touryak, der opfyldte mine krav om en stabil og rummelig kajak, som jeg let kan komme ned i og op af. Men nu er det tid at komme videre. Jeg har set mig om efter en kajak med et cockpithul til en voksen mand med lange ben.. Dem er der ikke mange af, så tanken om at bygge en selv voksede over sommeren inde i mig.

Valget faldt på en Isfjord fra Björn Thomasson Design. Tegninger er købt, og jeg er nu i gang med at rigge en byggejig til. Jeg vil ikke lave en dagbog over byggeriet - kig i stedet for på Anders Jonssons fine gennemgang af et stripbyggeri.

Planen er at kajakken skal være klar til næste forår.

onsdag den 15. oktober 2008

Tirsdagstur i oktober

Sammen med 6 andre gik turen til Karrebæksminde, hvor vi holdt en lille pause. Johnny aflivede sin Lion bar. Den havde ligget klar i kajakken hele sommeren, hvis der blev brug for lidt energi.
Det var måske det der skulle til da turen i modstrøm gik tilbage under Græshoppebroen.
Vi har mange gange haft fantastiske solnedgange på fjorden. På denne tur havde vi en flot måne at kigge på inden vi i mørke lagde til ved klubbens vaklende bro.Rolængden 16 km

søndag den 12. oktober 2008

Enø rundt

Denne søndag i oktober var åbenbart store "Enø rundt dag". Vi var 7-8 roere tog turen i små grupper. Min tur gik ud langs kanalen, under Græshoppebroen - lod lige en hjemmeværnskutter og Mette Pan smutte igennem først.
Der var lidt ubehagelige bølger lige uden for molerne, men lidt dybe vejrtrækninger og et par lave støttedag fik ro på min stive krop, og så gik det langs Enøs kyst til renden mellem Enø og Dybsø.
Turen bag om Enø gik rigtig fint - der var for en gangs skyld vand nok til at det var behageligt at ro.
Ved Vejlø og Gavnø brød solen igennem, og skoven var meget smuk i sine efterårsfarver.
Turlængde 25 km

tirsdag den 7. oktober 2008

1. tirsdag i oktober

Flot dag hvor vi var 6 roere der roede under Græshopppebroen i Karrebæksminde og en tur ind på Vesterhave strand.

Turlængde 18 km

mandag den 29. september 2008

Fisketur ved Ulvshale

Fruen og jeg var på campingtur til Ulvshale. Jeg benyttede lejligheden til en lille fisketur i Blackwateren. Havde hug fra en enkelt ørred, men mistede den. ØV! Der var mange fugle af alle slags - på et tidspunkt gik der 3 hejrer og "plukkede" fisk ret tæt på mig.

Roede 11 km

torsdag den 25. september 2008

September solnedgangstur

I et forsøg på at se sort sol med stære ved Ydernæs roede 11 roere ud fra NKC torsdag aften.
Stærene kom i store flokke, men det var ikke meget flyveopvisning de gav. Til gengæld fik vi en flot solnedgang.
Rolængde 11 km