Regn, regn, regn

Jeg har lige læst at denne sommer har været den koldeste i mange år - om den også har været den vådeste står endnu usagt. Men jeg fik en ordentlig skylle da jeg tog en tur rundt om Gavnø, og så er det om at finde en grimasse der kan passe, når man nu har en tynd sommerjakke og ingen hat på.

Turens længde: 16 km

Møgvejrstur - eller?

Torsdag aften har vi tradition i NKC for at ro ture på begyndernes præmisser. Det vil sige at vi ror hverken særlig langt eller særlig hurtigt, og der bliver delt ud af råd og vejledning fra de mere rutinerede roere. I torsdags var vi tre "gamle" og to begyndere, der trodsede regnvejret og tog på tur.

Og det var vist ingen af os der fortrød. Godt nok regnede det mere eller mindre på hele turen, men det var forholdsvis varm sommerregn, der var ingen blæst og vi var alle sammen fornuftig påklædt.

Vi havde aftalt at ro til broen ved Gavnø, og så høre hvad der var lyst til. Og der var kræfter og lyst til at fortsætte til Karlsgab. Her delte Sverri lidt ud af slikposen, og forfrisket efter at have strukket ben og med den gode smag af chokoladekiks i munden, var der stemning for at ro rundt om Gavnø.

Tilbage i kajakkerne gik det videre. Da vi rundede Gavnø kom der en lille smule modvind, men det fik bare de friske begyndere til at ro igennem. Trods den pæne hastighed sænkede mørket sig hurtigt omkring os, og da vi rundede de lavvandede områder mellem Lindholm og Gavnø, navigerede vi efter lysene på land og langs kanalen.

Jeg havde monteret hvidt lys bag på min kajak og roede bagerst, så vi kunne ses derfra. Forfra holdt vi udkig, men det havde nok været fornuftigt at benytte en pandelampe. Vi mødte faktisk en motorbåd i kanalen, men han holdt sig i sin højreside, og vi holdt os i vores højreside, så der var ingen fare for sammenstød.

Rolængde 16 km

Orust rundt

Årets større kajaktur gik til skærgårdsøen Orust, som jeg sammen med 7 friske kajakvenner fra NKC roede rundt om. Da øen er en af Sveriges største øer havde vi sat fire dag af til turen.

Vi kørte i 2 biler - den ene med trailer med bagage og kajakker - til campingpladsen på Myggenæs ved Stenungssund. Det er en ucharmerende og dyr plads, men den ligger lige ud til farvandet mellem Tjørn og Orust.

Allerede ved 9-tiden var vi klar til afgang. I strålende solskin roede vi i et flot landskab mod nord mellem Lille - og Store Askerön - det gav lige en bro. Vi blev hverken generet af strøm eller vind, så det gik raskt fremad. Efter små to timers roning holdt vi en kaffepause på Orustsiden.

Da det var frokosttid, fandt vi en dejlig lille strand på fastlandet. Det var badested for de lokale og der var også lidt Acapulco over stedet. Unge mennesker sprang i vandet fra en høj klippe lige ved siden af stranden. Vi nøjedes dog med at spise og slappe lidt af inden det gik videre.

Efter nogle kilometer kunne jeg se den flotte bro ved Uddevalla, og det trak da i mig for at ro under den, men det ville betyde en omvej på 10 km, så den må vente (måske til næste års tur, der allerede rumsterer i hovedet på mig).

Det blev dog til dagens anden bro lige inden vi efter 37 km's roning nåede frem til Tviklippen, hvor Jan før havde overnattet.

Det var alle tiders sted med en lille strand,

en god lejrplads og en fin skov. Sverri havde en spade med til nødvendige skovbesøg :-)

Susanne stod for aftensmaden, der bestod af skinke og bulgursalat.

Kelly Kettlen fik kogt meget vand til kaffe i løbet af aftenen - og de kommende dage.

På turens anden dag roede vi mod vest, ud mod den ydre skærgård. Landskabet ændrede sig fra skovklædte, bebyggede klipper til mere mere nøgne klipper.

Undervejs kom vi forbi den meget høje klippe på Stegelholmen.

Vi snoede os hele vejen udad mellem store og små øer, så de medbragte kort blev ofte studeret for at finde ud af hvor vi var. Selv havde jeg kun et oversigtskort suppleret af en GPS med med søkort med. GPS'en er fin at have med, men følger man hele tiden med på kortet er det faktisk til at finde ud af hvor man er.

Vi havde hjemmefra i bogen "Paddla kajak i Bohuslän" læst om en til tider meget kraftig strøm i de smalle sunde, men vi havde stadig ikke problemer med den. Vi havde derimod stor glæde af de tips der var i bogen til interessante steder.

På dagens etape var der bla. henvisninger til de føromtalte stejle klippeformationer og turistfælden Handelsmand Flink. Sidstnævnte sted gav dog et alternativ til skoven - og mulighed for at sidde indendørs og nyde en kop kaffe eller en is mens det regnede udenfor. Lige for stedet var der også en lille bro.

Turen gik dog snart videre mod den yderste vestlige del af Orust. Ved byen Gullholmen roede Rikke og Jens Christian ind for at købe ind, mens vi andre gik på jagt efter lejrpladsen på Råön.

Vi fandt pladsen efter et stykke tid og begyndte et lidt kompliceret puslespil med at få plads til 8 kajakker og 4 telte. Det endte med at de 4 af kajakkerne måtte lægges i klipperne. De to indkøbere kom tilbage, og snart var madlavningen i gang under Sverris tarp, der var sat op lidt inde på øen. Aftenens måltid var hvad min gamle mor kaldte "ruskumsnusk". Jens Christian kaldte den et lidt finere ord - men pyt med det. Det smagte himmelsk.

Vi fik dog ikke lov til at sidde hele aftenen under tarpen. Myg og knots jog os væk. Nede ved vandet var der lidt færre af de stikkende bæster, og vi nød aftenen med snak og badning inden vi krøb i poserne.

Næste morgen havde vi god tid. Vores overnatningssted lå et par km fra Stocken. Her har Orust Kajak butik på campingpladsen. Butikken åbnede først kl 10, så vi havde god tid til morgenmad og nedpakning af lejren. Jeg var selv en tur på toppen af øen og nød udsigten.

På campingpladsen var der en velassorteret butik, så vi benyttede lejligheden til at købe kjötbuller og tomatsovs til aftensmaden. På vej til butikken kom vi forbi den mærkeligste kajak, jeg nognesinde har set. Ud over den spøjse facon var den meget bred, så det har sikkert været en god båd med hensyn til at klare oppakning og grov sø.

Og det sidste er der en god chance for at støde på i farvandende i den yderste skærgård. Jeg ville meget gerne have vist det lille kajakparadis jeg oplevede sidste sommer i farvandet syd for Hermansö, men det blæste ret kraftigt, så vi droppede at kæmpe os mod vinden derud. I stedet satte vi i læ af skærene kursen mod Möllesund.

Det var ikke nogen særlig lang tur, men 2-3 gange på turen var det hul imellem skærene, og så fik vi lov til at bruge kræfterne mod vinden og bølgerne. Specielt på det sidste kryds var der pæne bølger, men dog ikke så voldsomme at vi ikke kune nyde turen.

Det var også på denne del af turen at vi begyndte at møde de mange der deltog i turen Orust Rundt. Nogle af deltagerne roede på den indre rute, som vi også havde valgt - andre roede nummeret længer ude i skærgården og må have haft en gyngende tur.

Deres mål var øen Vallerö, hvor de skulle overnatte inden det dagen efter gik tilbage mod udgangspunket. Orust Rundt er ikke en konkurrence - deltagerne opfordres til at nyde turen. Jeg foretrækker dog vores model, hvor vi har et par dage mere at nyde turen. Jeg tror såmænd godt at jeg kunne klare turen på 2 dage, men jeg vil helt sikkert ikke nyde den så meget som jeg gjorde på "vores tur".

Efter Möllesund kom vi ind i mere beskyttede farvande. Turen rundt om Lyr gik glat, og snart roede vi rundt på Stigfjorden. Fjorden er fyldt med mere eller mindre nøgne skær og der er overalt meget flot.

Helt specielt var turen mellem øerne Hälsön og Hjälm i strålende solskin.

Vi fandt en god lejrplads på Hjälm og fik hurtigt slået telte op, rigget "køkken" op, taget aftensbade og lavet mad. Resten af aftenen sad vi og hyggesnakkede mens vi betagede nød solnedgangens flotte lysshow i widescrene.

Næste morgen vågnede vi til regn og måtte pakke teltene ned i våd tilstand. Sverris oversejl tjente som spisestue intil det også blev pakket sammen.

Vi kom i kajakkerne og begav os af sted på de sidste 12 km i let regn. Den skulle ikke var ved - efter et par km åbnede himlen for alt hvad den kunne byde på af vand. Vi sad fornuftigt nok i de tætte rojakker og kunne trygt fortsætte turen. Det regnede så kraftigt at vi måtte ro efter kompaskurs - vi kunne ikke se nogle af de omkringliggende øer og skær.

Efter denne våde farvelhilsen nåede vi tilbage til campingpladsen på Myggenæs, hvor vi fik pakket det meste af bagegen og alle kajakkerne på trailer. Vi havde alle tørt tøj i bilerne, og efter et dejligt varmt bad gik turen hjemad.

Efter hjemkomsten kunne vi gøre det økonomiske regnskab op. Regningen for fire fantastiske rodage med fuld forplejning, campingplads og brændstof til bilerne løb op i sølle 675 kr pr. deltager.

Rolængde (37+29+28+12)km = 106 km

Se alle billeder her

Lindholm rundt

Normalt ror vi længere ture om tirsdagen, men vi skulle hjem og spise i klubben og nogle af os skulle pakke kajakker og grej på trailer.

Der var igen meget trafik på fjorden. Bl.a. blev vi overhalet af den lokale sandsuger Mette Pan.

For i morgen går turen til Orust i den Vestsvenske skærgår. Planen er at sejle rundt om øen, og som vejrudsigten ser ud lige nu burde vi ikke rende ind i problemer. Der loves lidt regn, men ikke meget vind.

Dagens tur 12 km.

Gavne rundt på en dansk sommerdag

På en typisk dansk sommerdag havde jeg en aftle med Bo om en rotur.

Vi tog af sted i et fantastisk vejr - sol og meget svag vind - og roede langs sejlrenden mod Karrebæksminde. Der var ikke mange både tilbage fra søndagens intense trafik. Vi så på turen dobbelt så mange kajakker som både af andre typer. Undervejs sad vi også og kiggede lidt på en skarv, der havde store problemer med at få slugt en stor fisk - efter små 5 minutters fight fik den endelig slugt fisken og kunne tungt lette og flyve væk.

Da vi havde rundet Gavnø og roede under broen, lukkede himlen op for sine sluser. Det regnede kraftigt, men det var en varm sommerregn, så pyt! Et enkelt tordenskrald blev det også til, men da lå vi allerede inde i Gammelåen beskyttet af høje træer og bygninger på siderne.

Rolængde 18 km

Strandtur

Efter 1½ time i fitnesscenter trængte jeg til at komme ud og ro. Turen gik til stranden på Enø.

Der er ikke så meget at fortælle om turen andet end at jeg aldrig har oplevet så meget trafik på fjorden som på denne herlige sommersøndag. De fleste både var flinke til at sætte farten ned, når de passerede min kajak, men det skægge er jo egentlig at speedbåde laver betydelig mindre bølger, når de drøner forbi end når de tøffer stille af sted. De laver godt nok en arlig larm, men herregud - langt de fleste dage har vi jo fjorden meget for os selv.

Jeg synes jeg måtte knokle. Vinden var lidt imod, og når bøjerne midt på fjorden står så skævt, er strømmen også kraftig - og selvfølgelig imod. Det lovede ikke godt for turen under Græshoppebroen. Men med råstyrke og blændende roteknik ;-) fløj jeg under den. Der var en del refleksbølger ved enden af molen, men også de blev klaret.

Klokken var efterhånden blevet 13:30, så jeg roede forsigtigt ind blandt de få badende ved stranden, gik i land og fik mig en hotdog.

Hjemturen forløb nemt, men stadig med meget trafik.

Turlængde 18 km

Lidt ferieroning i Sveriges skærgård

Traditionen tro gik årets ferietur til Sverige, og ligeledes traditionen tro havde jeg min Blackwater fiskekajak med.

Første stop var i Blekinge på Ekenäs Camping. Det er en lille plads -25 pladser - lige ned til vandet. Skærgården er ikke så stor, men stadig meget flot at ro rundt i. Det blev ikke til ture til de yderste skær, for der blæste en voldsom vind de dage vi boede der. Og det blev trods flittig fiskeri heller ikke til nogen fisk.

En af mine tidligere kolleger Ulla kom forbi sammen med sin mand. De er begge lige begyndt at ro kajak, så de lånte mit skiv til en lille aftentur.

Næste stop på turen var Kalmar. På en meget stor campingplads fandt vi en plads ned til den kanal danskerne gravede under Kalmarkrigen - en af de krige hvor svenskerne fik bank. Der lå en borg  i Kalmar. I dag er det mere et slot, og det er absolut et besøg værd. Jeg fik roet en enkelt lille tur og erobret et par broer, men fangede heller ikke der nogen fisk.

Turen gik videre til St. Anna. Vi var ude på den yderste campingplads ved Tyrislöt, hvor det vrimlede med kajakbumser med tilhørende kajakker - de fleste tyske - men kunne ikke få en plads der levede op til vores  faste ønske om havudsigt.

Det kunne vi derimod på Källbugtens Camping, hvor vi fik den lækreste vestvendte - giver flotte solnedgange - plads med udsigt over vandet. Der var som på pladsen i Kalmar ikke strøm hvor vi gerne ville ligge, så vi var lidt spændte på om campingvognes akku kunne levere strøm til lys og vand. Det kunne det, og med køleskabet på gas var der ingen problemer.

For at spare på gassen kogte vi al vores vand på Kelly Kettlen. Den var et hit og bragte os ikontakt med en masse nysgerrige campister, der skulle høre og se hvad det var for en ting. Specielt en tysk familie fra Berlin snakkede vi meget med, og far og søn lånte kajakken til en tur på det spejlblanke vand.

Det lykkedes mig også at lokke min viv med på en lille tur.

Jeg fiskede en del. Der skulle angiveligt være både gedder, sandarter, laks og aborrer, men trods lid, ekkolod, gps med dybdekurver og alt i woblere, blink og gummidyr fangede jeg stadig ingen fisk. Jeg fik dog erobret broen fra fastlandet til St. Anna.

Nu er det jo nok ikke for at fiske, at de fleste kajakroere tager til St. Anna, men for at ro kajak i den fastastiske skærgård der strækker sig langt nord, øst og vest på. Den skulle jeg selvfølgelig også ud og ro i. Jeg fik bevilget en hel dag til en langtur, men desværre blæste det 12-14 m/s den dag så turen bliv ikke så lang som jeg havde ønsket mig.

Jeg satte i vandet i rimelig læ, men røg snart af sted med vinden i ryggen rundt om den første pynt. Her kom jeg lidt i læ og roede udad i skærgården. Jeg fandt en rute så jeg kunne ro i læ, i sidevind og i modvind. På den måde skulle jeg ikke ro hele turen hjem i modvind.

Snart måtte jeg dog krydse et lille sund mellem St. Anna og den føste skærgårdsø, og der fik vinden rigtig fat i mig. Jeg måtte knokle for at holde kursen, og kom da også rimelig hurtig i læ igen. Turen over til den næste ø var endnu mere vindblæst. Blackwateren er en utrolig stabil kajak, så de krappe sidesøer var ikke noget problem. Jeg blev bare lidt våd og forstod hvorfor de kajakroere jeg jævnligt mødte havde tørjakker eller -dragter på. Vandet var heldigvis rimelig varmt, så det gjorde ikke så meget, og jeg fik så rigelig varmen af at knokle.

Og det kom jeg til, da jeg valgte at ro rundt om øen. Flere steder på turen i modvind, måtte jeg kigge et stykke tid på klipperne for at se om jeg kom fremad. Det gjorde jeg dog, og efter at have rundet øen på vindsiden, hvor der var pænt store bølger, fik jeg nogle fantastiske surfture i sundet mellem to øer. Den brede Blackwater surfede helt fantastisk, men var meget svær at holde på kursen. Jeg måtte næsten knokle lige så meget i medvinden som i modvinden.

Da bølgerne havde rendt gassen af sig, var det ren afslapning. Roningen skiftede mellem behagelig medvindsroning og roning i læ af øerne. På et tidspunkt fylgtes jeg med et svenskere - en rutineret roer i en Tiderace havde en stor urutineret knægt med i en Tahe Bayspirit. Jeg syntes det var lidt dristigt at tage en begynder med ud i det blæsevejr, men der var et træktov på Tideracen - og mon ikke det kom i brug på deres hejmtur i modvind.

Det var tid at holde en lille pause, og det var ikke svært at finde et lækket sted i læ. Kelly Kettlen og Brewers Cup blev fundet frem og en ½ l kvalitetskaffe blev brygget. I en lille køletaske havde jeg medbragt en kold Brown Ale og et par sandwich.

Hvis jeg nu havde været en religiøs mand, ville jeg have været overbevist om at sådan må der være i Himmerige. Måske havde den vidunderlige natur været pyntet yderligere men en skøn badenymfe eller to, men selv i Himmerige er der vel grænser?

Alt godt har en ende, men heldigvis fortsatte roturen. Turen gik nu hjemad i læ - lige indtil jeg rundede føromtalte pynt. Vinden havde taget til og jeg måtte arbejde som et piskeris for at komme fremad. Heldigvis var der en lille ø der kunne give læ, og det sidste af turen tilbage til isætningsstedet kunne jeg krybe frem langs kysten. Det var ikke min længste rotur, men helt afgjort en af de flotteste og en af ture jeg har måttet tage mest fat.

Om St. Annas skærgård kan jeg kun sige: "I'll be back".

Samlet rolængde i Sverige var beskedne 48 km - det bliver ikke til så meget når man fisker.