Tirsdagstur - igen, igen til Karrebæksminde

Vi har efterhånden nogle gange været i Karrebæksminde på vores tirsdagsture. Og det er meget forståeligt, for det er en passende aftentur, der er en dejlig strand inden for molerne, vi kommer under Græshoppebroen og prøver til tider meget kraftig strøm. Den eneste ulemper er at vi ofte ror ud i modvind - for så at opleve at vinden har lagt sig når vi ror hjemad :-(

Denne tirsdag var ingen undtagelse. Men pyt! Sommeren i år har valgt at lægge sig sidst i september, så vi kunne nyde en flot solnedgang, mens vi nød den medbragte mad.

Og da vi roede hjemad viste Karrebæks skyline sig i en flot baggrundsbelysning.

Hjemme ved NKC gik vi land i totalt mørke

Rolængde 16 km

Kanotur på Præstø Fjord

Mandag besøgte jeg min gamle ven Kim i hans sommerhus tæt på Maderne i nærheden af Roneklint - faktisk er Kim genbo til Roneklint Kajakcenter. Vi havde aftalt at benytte det gode vejr til en kanotur i det naturskønne og fuglerige område.

Turen gik til Præstø, hvor vi med lidt besvær kom i land og kunne nyde en kop kaffe og en bid brød på Cafe Mocca. Et sted der varmt kan anbefales hvis man kommer på de kanter.

Kim havde lovet at vi ville få en havørn at se på turen. Da vi nærmede os udgangspunktet for turen havde vi endnu ikke set den store fugle, så jeg truede med at ville klage over arrangementet. men pludselig lettede den fra øen ud for Maderne. Og da vi ovenikøbet befandt lige på fuglenes trækrute fra Falsterbo i Skåne, havde himlen næsten hele tiden været prydet med store formationer af gæs.

Alt i alt en vellykket tur vi snart må tage på igen.

Rolængde 14 km

Tirsdagstur med flyvefisk

Vi var 4 der tog af sted på tirsdagstur. Tomas havde en aftale, så han vendte hurtigt om. Vi andre tre kæmpede os i modvinden frem til Enø, hvor vi spiste den medbragte mad i en lille havn.

Turen hjem gik strygende i medvinden. Da vi nåede ind i Gammelåen oplevede vi nøget spøjst. Først blev Astrid ramt af noget der sprang op af vandet. Få sekunder efter lå der en spællende fisk på mit sprayskirt. Vi så derefter mange fisk der sprang op af vandet. Det lignede ikke fisk der flygtede fra en rovfisk. Nogle gange var det enkelte fisk, andre gange var det hele flokke af fisk på et stort område. Mystisk!

Rolængde 15 km

Fugletur

Mandag morgen skinnede solen, så jeg tog ind til NKC for at ro mig en tur. Vinden var i sydvest, så for at få rygvind på den sidste del at turen roede jeg rundt om Gavnø, så jeg sluttede af på fjorden.

Bag Gavnø var der mange fugle. Grå-, bram- og canadagæs fløj snakkende rundt i store flokke. Der var også en stor flok viber og jeg så flere store regnspover. De sidste ser vi ikke om sommeren, så det var helt sikkert nogle fugle på træk. Højt over det idylliske scenario svævede en havørn. Det bliver ikke meget bedre!

Pludselig var der en mand der stak hovedet op over sivene ved Karlsgab og sagde:"Hej Poul". Det var en af mine gamle cykelkammerater fra dengang jeg motionscyklede - Helge. Han var ude for at fotografere fugle, og vi fik os en længere snak og efterlønnernes herlige liv.

Turen hjem gik som en leg med vinden i ryggen de sidste 5-6 km.

Rolængde 16 km

Indian summer med overraskelser

Selv om jeg har besluttet mig for ikke at være utilfreds med vejret (der er alligevel ikke noget at gøre ved det), er det ikke meget sommer vi har haft i år. Men trods min akcept af møgvejr tillader jeg mig at nyde det, når det er godt. Og det var det denne fredag midt i september.

Solen skinnede og der var kun en svag vind, da jeg roede af sted. Jeg havde besluttet mig for at ro Enø rundt og valgte at ro til Karrebæksminde, under Græshoppebroen og ud gennem molerne. Normalt ror jeg den anden vej rundt, for så har jeg tid til at vænne sig til at ro i bølger. De kan være slemme ved ved molerne.

Da jeg roede ud gennem havnebassinet blev jeg mødt af en del overraskende høje dønninger - åbenbart nogle rester fra de foregående dages blæsevejr. Da jeg nærmede mig molehoveder satte jeg fart på og roede ud midt imellem dem for at komme hurtigt igennem og slippe for de værste refleksbølger.

Jeg slap fint gennem det urolige vand og lige som jeg skulle til at vende kajakspidsen sydpå, så jeg en rygfinne fra et marsvin få meter foran kajakken. Det er første gang jeg har set marsvin fra kajak - FEDT! for det med et gammelt 60'er udtryk gennem mit hoved. Få sekunder efter kom endnu et marsvin til syne lidt længere væk. Jeg lod bølger være bølger og lå et stykke tid og spejdere ud over vandet, men så dog ikke flere af de små hvaler.

Hel høj af oplevelsen gik turen mod Dybsø som en leg, med den svage vind i ryggen og de nu behagelige dønninger i ryggen. Ud for renden mellem Enø og Dybsø var der en del brænding ved de lavvandede områder, så det var nemt at finde sejlrenden.

Det var en meget tilfreds mig, der efter et par timers roning sad og nød madpakken og kaffen på yndlingsstedet på bakken på Dybsø.

Turen tilbage gik på helt fladt vand bag Enø og Gavnø. På et tidspunkt sad jeg og talte hvor mange rotag jeg brugte på 100 m - det blev til 43. Lidt rask hovedregning fortalte at jeg - på de 25 km turen var - ville komme til at tage små 11.000 rotag. Ikke så mærkeligt at man kan være lidt træt i armene efter sådan en tur. I løbet af sæsonen er det blevet til næsten en halv million rotag - man burde have overarme som Hulk.

Desværre ingen billeder - batteriet i kamaraet var fladt.

"Det er ingen skam at snu"

Eller noget i den retning - siger de i Norge om at vende om fra en tur. Og det måtte jeg gøre denne tirsdag.

Som den eneste dukkede jeg op til tirsdagsroning. Jeg blev ikke meget overrasket, da det regnede og blæste med en vindstyrke på 12-14 m/s - og vinden stod lige ind i kanalen.

Da jeg havde været på ferie i England i den første halve snes dage af måneden, havde jeg ikke lyst til at køre hjem uden i det mindste at have prøvet at ro en lille tur. Det gik fint nok ud gennem kanalen, der var lidt skum på de højeste af bølgerne, men fremad kom jeg dog. Indtil jeg nåede tæt på kanalens udmunding i fjorden. Vindstød på op med 20 m/s (ifølge DMI's statestikker) stoppede ganske enkelt min bevægelese fremad. Det var pudsigt at sidde i kajakken og ro som en gal - og stort set ikke komme fremad.

Jeg kæmpede mig små 100 m ud på fjorden, inden jeg vendte om i de 60-70 cm høje bølger. Det var som sådan ikke bølgerne der stoppede mig, men jeg måtte indse at jeg ikke kunne komme fremad uden at bruge alle mine kræfter. Jeg kunne godt se at jeg ikke kunne nå til Karrebæksminde, som jeg havde planlagt. Og jeg havde ikke lyst til at blive væltet midt på fjorden og være tappet for kræfter.

Da jeg havde fået vendt kajakken, fik jeg min nok hurtigste surftur et pænt stykke ind i kanalen. Ved at ro som en gal, kunne jeg holde mig på toppen af en bølge uden at kajakken begravede næsen i vandet. Resten af turen ind til kajakklubben gik som en leg.

Det blev min nok korteste rotur nogensinde, men jeg fik da prøvet et nyt koncept. Efter at have døjet med briller i hele min kajaktid, er jeg begyndt at bruge kontaktlinser - og sikke en behagelighed! Ikke længere oversprøjtede ugennemsigtige brilleglas, men klart syn trods vejrgudernes ugunst. Jeg håber virkelig at øjnene holder til linserne uden at drille alt for meget.

Rolængde 4 km

Tirsdagstur i blæsevejr

7 havkajakroere + Thomas i kapkajak roede af sted på tirsdagstur. På vej ud ad kanalen mødte vi den lokale sandsuger, men som det kan ses på billedet, er der plads nok til os alle.

Med var et par nye klubmedlemmer der undervejs fik de sædvanlige gode råd om lavvandede områder der bør undgås og informationer om hvor der ligger sten osv.

Det blæste ret kraftigt, så vi roede i læ af Gavnø til Karlsgab. Undervejs så vi en fiskeørn på jagt. Den slog ned en enkelt gang, men fangede ikke noget.

Efter Karslgab ramte vinden os for alvor.  Vi var dog ikke mere optaget af at ro end vi fik øje på en Havørn der også måtte arbejde i vinden.

Vi fik efterhånden kæmpet os til Enø, hvor vi fandt et perfekt sted at spise madpakkerne ved en lille bådebro. Der var også et slæbested med en trærampe, hvor det var nemt at komme i land, og et bord/bænk-sæt hvor vi kunne sidde.

Da turen gik videre, fik vi først sidevind at muntre os i og siden rygvind de sidste kilometer på fjorden. Undervejs kunne vi nyde en flot solnedgang.

Alt i alt en herlig aftentur på det lokale rovand!

Rolængde 17 km

Klubtur til Thurø

Afventer forfatter

Se billeder her og her

Min rolængde 51 km

Ekspedition på Ringsted Å og Susåen

Torsdag havde jeg aftalt med Thomas at vi skulle en tur ned ad først Ringsted Å og så ad Susåen via Tystrup Bavelse søerne til Næstved. Et andet klubmedlem Knud havde taget turen sidste år og sagt at det kunne lade sig gøre. Der var et par overbæringer og en del lavthængende eltråde, og han anbealede at tage turen i en plastkajak.

Jeg lånte en Inukshuk i klubben, og vi blev af Thomas forældre kørt til Haraldsted Sø lidt vest for Ringsted. Her blev vi mødt af en meget grøn sø, men vi skulle heldigvis ikke bade, og snart sad vi kajakerne og var på tur.

Det var ikke svært at finde indløbet til åen, men vi havde ikke roet mange meter før træer og buske spærrede for vandløbet.

Vi slap dog forholds let gennem første omgang og roede fortrøsningfuld ned ad åen. Der var ikke mange steder vi kunne ro ved siden af hinanden, og enkelte steder var der så smalt at vi bare lod os drive af strømmen - der var ganske enkelt ikke plads til at ro

Som nogen måske har bemærket, samler jeg på broer. Og turen ned ad Ringsted Å viste sig at være en guldgrube. Der blev føjet adskillige broer til samlingen - ikke alle bliver vist i denne lille beretning, men den første skal da med. Alle broerne kan ses i samlingen, hvor de vil blive geotaggede (en funktion der desværre ikke er i mit lille Tough TG 310 kamaera, men heldigvis kan sættes ind på det Google album billederne ligger i).

Den lå tæt før Ringsted-Holbæk landevejen og har nok ledt en ældre vej over åen.

På engene efter landevejen blev vi betragtet af de lokale. En af dem var af den tobenede slags - og han var meget vred. "Vi måtte ikke ro i kano der, området var fredet!", var hans påstand. Hans humør blev ikke bedre af at Thomas høfligt gjorde ham opmærksm på at vi skam ikke var i kanoer, men i kajakker. Jeg havde læst på lektien (se under punkt 6), og var 100% sikker på at vi måtte ro der. Thomas prøvede at snakke pænt med manden, men han forblev meget vred, og påstod at vi havde skræmt køerne. de stakkels dyr havde nysgerrigt fulgt efter os, og de må ligesom de mange gæs der lettede da et tog passerede tæt forbi, være blevet rigtig meget forskrækkede den dag.

Broshowet fortsatte med små lave broer.

Og store tunneler.

De tæller alle i statestikken. Jeg har forøvrigt sat mig for - som brosamlerkollega og Danmarks nok bedste kajakblogger Helge Helligsøe- kun at tælle broer og tunneler med, som der kører biler eller tog over, og kan tilfreds konstaterer at jeg stadig fører :-)

Åen fortsatte med at vise sin forskellighed. Pludselig snævrede den ind og ved et af de utallige træer, der spærrede vandløbet havde der samlet sig en ordentlig klump plantedele. De havde tilsyneladende ligget der længe, for der var gang i kemien. Da vi kæmpede os igennem morradset, steg der grimme lugt op fra det. Det var umuligt at padle, så vi kom langsomt fremad med en kombination af små hop i sædet og stagning med pagajen. Vi slap igennem og snart kom vi til et fint stykke å med vand.

På de smalle stykker fik strømmen os raskt fremad, men aldrig i lang tid af gangen for pludselig var åen igen spærret af krat.

Og denne gang så tæt at vi måtte opgive at ro igennem - det var for øvrigt den eneste gang at en naturlig forhindring tvang os op af kajakkerne. Thomas roede med fuld kraft ind i sivene - jeg holdt hans kajak og han balancerede i land på ordækket. Og begyndte staks at hyle op da små brændnælder mellem sivene "nød" hans bare ben.

Vi slap dog beggen gennem siv og brændenælder - jeg slap nemmere igennem, da jeg kunne gå i sporet efter hans kajak..

Et par steder var åen stemmet op, og så måtte vi igen ud af kajakkerne. Mens vi bar over en vej mødte vi en cyklist og spurte hvor vi var. Det kunne han ikke sige - "Det hedder vist ikke noget. Jeg har kun boet her i 4 år - men vi er tæt på Høm"

Nå, skidt med hvor vi var. Nu skulle vi forbi den næste forhindring. På en eng stod en meget stor tyr, og Thomas mente at den spændte alle muskler i hele kroppen. Jeg fortalte at det jo nok skyldtes vore RØDE kajakker. Tyren var nu fredelig nok, men min makker roede godt nok stærkt, da jeg fortalte at den bevægede sig mod os.

 På den igen - denne gang dog uden kemiske dunster.

Fantastisk en roligt løbende å, hvor der er plads til at ro - indtil den næste forhindring dukker op!

Et par telefonpæle var for lang tid siden lagt ud som bro. Oven på de to pæle var sømmet en række brædder. En stor del af dem var dog rådnet væk og tilbage lå en meget glat forhindring der skulle passeres inde midt i et træ og i ret kraftig strøm.

Og igen snævrede åen sammen

Og igen skulle en opstemning passeres - her var det rart at have en robust plastickajak da skarpe betonkanter og strittende skruer sad parat til at ridse hvad der måtte komme forbi af gelcoat og andre sarte sager.

En meget lav gangbro dukkede op, og man kan næsten se Thomas tænke: "Hvordan klarer du den, gamle mand?"

Men det gjorde han i fin stil, og endelig slap vi ud i Susåen, hvor der var plads til at ro. Vi blev enige om at holde turens eneste pause lige inden vi roede ud i Tystrup Sø.

Om resten af turen er der ikke så meget at sige. Solen brød igennem og det gik raskt mod Næstved. Naturen præsenterede sig fra sin flotteste side, da vi nåede Holløse, hvor vi skulle passere turens sidste overbæring ved Møllen

Vel vidende at vi nu kun havde en halv snes kilometeres behagelig roning tilbage kunne jeg godt præstere et lille smil

Det er helt sikkert en af de ture jeg vil huske i lang tid fremover

Se alle billeder her
Rolængde 52 km

Tekniktræning på Enø Strand

Sammen med Henriette og Jens Christian roede jeg til Karrebæksminde, hvor en flok fra NKC var kørt ud for at træne teknik.

Vi spiste en mad på stranden og kiggede på den ihærdige tekniktræning.

Jeg roede en tur frem og tilbage på stranden (så jeg nåede 1000 roede km i denne sæson) inden jeg blandede mig i træningen. Det lykkedes mig til min store tilfredshed at rulle op flere gange med paddlefloat.

Rolængde 16 km