Gavnø rundt i regnvejr

Tirsdagsturen gik Gavnø rundt i et gråt og trist vejr - den sidste del af turen var i regn. Men som sædvanlig var det altid rart at være på vandet, når påklædningen er i orden. Tørjakke og regnhat :-)

Rolængde 17 km

Onsdag i grøde

Vi valgte på onsdagens tur at tage af sted fra Gammelåen.

Rygtet ville vide at den i en periode har været spærret af grøde, men vi tog chancen - og slap igennem.

Det blæste en del da vi roede ud på fjorden, så vi satte - i noget spredt orden - kursen mod Gavnø. Med dagens vindretning vidste vi at der ville være en del læ på Fladstrand. Og det er også her der for tiden er rigtig mange fugle at kigge på.

Ved Karlsgab blev vi igen mødt af vinden.Vi holdt en kort pause og vendte om.

Da vi nåede ud i fjorden roede de fleste tilbage gennem Gammelåen, men Birgit ville godt have lidt ekstra motion og roede med mig i stik modvind mod kanalen. Det blev en hård tur, men vi klarede den i fin stil og blev belønnet med rygvind ind ad kanalen.

Turlængde 13 km

Tirsdag med store bølger

Tirsdagsturen gik i modvind mod Karrebæksminde.

Strømmen var voldsomt udad, og kombineret med vind ret ind i havnen gav det nogle imponerende store bølger - både i kanalen og bassinet inden for molerne.

Det var sjovt, men også en smule scary at ro ud i bølgerne - og jeg fik kun taget et enkelt billede. Prøvede man at holde ud til siderne, fik man ikke meget ro. Bølgerne var knap så store, men strøm og bølger kom fra flere sider. Det var også lidt af en oplevelse at vende om i de meterhøje bølger der slet ikke var noget mønster eller regelmæssighed i.

På turen indad kunne vi surfe på bølgerne men strømmen holdt os tilbager - det var en sjov oplevelse. Ved broen gik alle i stå og vi skulle i "Duracel kanin" mode for at komme under den. Jeg er overbevist om at de mennesker der stod på kajan rustede noget på hovederne af de gale kajakroere. Jeg er heller ikke sikker på at jeg havde roet ud i det, hvis jeg først havde set vandet fra den side.

Vi slap dog alle tørre fra turen, og blev blæst mod Næstved i et imponerende tempo.

Rolængde 16 km

Mandag med modvind

Jeg havde aftalt at mødes med Jan ved Lindholm små 4 km fra klubben. Det blev 4 lange km, da jeg havde en strid modvind hele vejen. Og undervejs nåede jeg at få rigtig ondt af mig selv.

Først gjorde det ondt i den ene skulder, og så gjorde det ondt i den anden skulder. De plagede skuldre kan ikke lide at skulle arbejde hårdt uden opvarmning, men hvis ikke jeg arbejdede hårdt kom jeg ingen vegne.

Da vi nåede Gavnøs vestlige spids holdt skuldrene heldigvis op med at protestere mod mishandlingen - nu begyndte det også snart at ligne medvind :-). Vi fik sågar lidt hyggesurf på vej mod Karlsgab.

Inde på Fladstrand var der det sædvanlige mylder af fugle af alle arter, og det sad vi og nød mens vinden drev os den rigtige vej.

Da vi roede mellem Gavnø og Ydernæs, lettede en meget stor flok gæs. Efteråret er en herlig tid for os naturnydere! Også selv om det blæser.

Rolængde 16 km

Så er fuglene tilbage

På onsdagsturen rundt om Gavnø så vi en havørn der blev mobbet af bla en musvåge, store vibeflokke og mange hundrede gæs + masser af andre fugle. Efteråret er en herlig tid for os der kan lide at kigge på de mange fugle, der holder til på fjordene mellem Næstved og Enø. Herlig tur i et godt vejr.

Rolængde 16 km

Bohusturen

Jan og jeg er kommet hjem efter en fantastisk tur til Bohus. Vi fik ikke roet turen fra Stenungsund til Halden i Norge, men vi fik roet 185 km i fantastisk flot natur - og til tider meget barskt vejr.

Vi roede fra Stenungsund lørdag eftermiddag. Efter et par dage krydsede vi over fjorden til Lysekil i en strid modvind. Vi tankede vand og fik handlet lidt ind, inden vi forsøgte at komme forbi Lyskil. Det måtte vi opgive - store bølger generet af vind, reflekser og strøm gjorde farvandet til inferno. De vi nåede ud i 2 m høje bølger - og kunne se at det blev værre længere fremme - valgte vi at vende om og søge ly i havnen.

Vejrudsigten lovede fortsat vind på den gale af side af 10 m/sec, så vi besluttede at ro tilbage i de lidt mere beskyttede fjorde ved Orust og afvente vejrudviklingen.

Hvis det blev bedre vejr, ville vi udforske den flotte Stigfjord mellem Tjörn og Orust og ro til Marstrand hvor Tordenskjold snød svenskerne. Hvis blæsevejret fortsatte, ville vi pr. bil flytte os nordpå til den mere beskyttede skærgård syd for Strømstad.

Da vejrudsigten snakkede om vindstyrker på op mod 18 m/sec, blev det Strømstad.

Heldigvis faldt vinden efter 8 dage, så vi fik chancen for at ro ud til Koster Nationalpark - et fantastisk område, der skal besøges igen.

Planlægning

Vi har begge kendskab til skærgården i Bohus og turroning i al almindelighed, så vi havde tjek på hvad vi skulle have med.

Vi havde aftalt hvem der skulle tage hvad med, og vi manglede heller intet grej undervejs. Ud over vores personlige grej som sovepose og liggeunderlag havde Jan telt, toilet (planteske) og et Trangiasæt med. Jeg havde kaffemaskine (Kelly Kettle, kaffetragt, filtre, kaffe og termoflaske), økse og sav med.

Vi havde udset start- og slutsted, og tjekket togforbindelse, så bilen kunne hentes. Men det blev der ikke brug for da vi pga vejret måtte lave om på planerne.

Elektronik

Før turen lånte jeg en Spot GPS logger af en klubkammerat, så turen kunne følges hjemmefra. Desuden havde vi etrex Legend GPS med topografisk kort over hele området, kameraer, mobiltelefoner (og der var dækning overalt), opladeudstyr (12 V batteri og USB lader) til telefon og kamera og ekstra batterier til GPS'erne.

Loggeren klarede hele turen på 1 sæt - 3 stk AAA - Lithium batteri. Telefonerne blev kun tændt kort om aftenen og holdt fint strøm, Legenden brugte 2 sæt - 2 stk AA - Eneloop opladelige batterier, Mit Olympus 310 kamera fik en enkelt opladning, og Jans Konica spejlrefleks brugte sit standardbatteri og fik isat 4 AA batterier.

Mad

Vi havde medbragt en del mad hjemmefra. Jan havde müesli, øllebrød og tørmælk med til morgenmaden. Jeg havde rugbrød og en del dåser med makrel, sardiner, tun, kippers, torskerogn og pulversuppe til frokosten. Til aftensmad havde vi ris, skruer, frysetørret mad og pulversuppe. Desuden havde Jan en blanding af mandler, rosinerer og peanødder med. Vi havde også en ramme øl med, så der var en øl til aftensmaden hver dag.

Undervejs supplerede vi med indkøb af frisk og røget fisk, lidt ekstra brød og kaviar og ost på tube.

Al maden smagte godt og var mættende, så vi havde energi til at tage kampen op mod den kraftige vind.

Lejrliv

Vi var enige om at have fundet en lejrplads senest 17:30, så der var tid til den meget vigtige lejrhygge. Og den plan holdt vi.

Lejrpladserne fandt vi med hjælp af Orust Kajaks oversigt. I den meget overskuelige oversigt over lejrpladserne er det muligt at læse lidt om pladsen, landgangsforhold og - ikke mindst vigtig i det vejr vi var ude i - fra hvilken side der var læ for vinden.

Hver gang vi gik i land gik Jan i gang med at sætte sit 3-mands tunneltelt op, og jeg samlede brænde til Kelly Kettlen og et bål. Så blev kajakkerne tømt, vi ”flyttede ind” og madlavningen gik i gang.

Efter de lækre måltider, sad vi og hyggesnakkede et par timer ved lejrbålet.

Rolængde 185 km

Se billeder her

Kryds og tværs ekspeditionen september 2012

Kryds og tværs ekspeditionen september 2012

Skrevet af Jan Thorhuage

Sommerferie i september – bedre sent end aldrig. Det er fredag aften ud på de små timer, og jeg er endelig blevet færdig med at pakke grej og mad ned og har fået ordnet kajakken og gjort den klar til ti dage i den svenske skærgård nord for Göteborg.

Poul henter mig tidlig lørdag morgen, og efter en lang køretur når vi frem til Stenungsund. Omkring klokken tre er vi omsider færdige med at pakke kajakkerne, og vi tager af sted nordover langs med kysten.

Vejret er fint med sol, blå himmel med nogle enkelte skyer. Det blæser godt, men da vinden er med os, så gør det ikke så meget lige bortset fra, at jeg åbenbart har fået pakket min kajak rigtigt elendigt. Den er helt gal med vægtfordelingen. Kajakken er ”næsetung”, og det gør, at den bliver helt vildt luvgal – stævnen kører op i vinden hele tiden, og jeg maser og regerer for at holde kursen, men lige meget hjælper det. Jeg regner ikke med, at vi skal så langt her på førstedagen, så jeg prøver at holde ud i stedet for at gå i land og gøre noget ved problemet; det må vente til i morgen.

Vi får dog alligevel roet 19 km, inden vi slår lejr på en lille ø, Oxholmen, og får gang i madlavning og får teltet op og ordnet alle de ting, der nu engang skal ordnes. Dagens varme ret er hjemmelavet kalkungryde!

Søndag morgen vågner vi op til en grå himmel og regn. Vind er der også en del af, og det er ikke medvind. Vi når dog op til Tviklippan, hvor vi spiser frokost godt våde begge to. Efter frokosten fortsætter vi til Stegelholmen, hvor der er en god lejrplads mellem store skovfyr, som giver læ for blæsten. I løbet af aftenen klarer det lidt op, og den frysetørrede tomatsuppe er ganske udmærket.

Mandag byder på masser af sol og en flot blå himmel, men også masser af vind – modvind! Vi bliver enige om, at vi vil prøve, om vi kan nå over forbi Lysekil og ind i læ nord for byen. Vi krydser ind over fjorden med 10 til 12 sekundmeter lige i snuden. Bølgerne er ret store, men regelmæssige, så der er ikke nogen problemer i at nå over bortset fra, at det kræver en masse energi. Vi går ind i sejlklubben i Lysekil og tanker vand. Derefter går vi op i byen og køber mad, og Poul får fat i nogle kort over skærgården. Det føles som en helt anden verden, når man går rundt i byen. Her er læ, solvarme og fred og ro. Det er svært at forstå, at det hele er så væsensforskelligt, når man er på vandet blot et par hundrede meter væk fra kysten.

Frokosten består af sushi indtaget på sejlklubbens bro i læ af intet mindre end toilet-terne.

Derefter forsøger vi at komme rundt om pynten og videre nordpå, men selvom der ikke er ret mange hundrede meter mellem os og det rolige vand i læ af de næste skær og øer, så må vi opgive. Bølgerne er en del større end i formiddags og dertil skæve og uregelmæssige, som om der er en masse strøm.

Vi trækker langsomt ind i læ af den nærmeste lille ø, hvorefter vi vender ryggen til vinden og suser ind forbi havnen i Lysekil og videre langs med kysten. Vi krydser tilbage over fjorden og slår lejr på Småholmerna. Det er blevet overskyet, koldt og med lidt regn i luften. Træer, der kunne have givet lidt læ, er der ingen af.

Poul skal have gang i Kelly Kettlen, denne udmærkede opfindelse, for at lave kaffe. Først vælter kedlen med det varme vand, så blæser kaffetragt og filter af termokanden, og til sidst vælter den færdige kaffe ud over det hele. Det er ikke lige vores dag. Det afføder mærkeligt nok ikke noget vredesudbrud fra Pouls side, men blot en lakonisk bemærkning: ”Nej, nu bliver jeg altså snart ked af det.” Vi fik dog vores aftenkaffe. Det tog blot lidt længere tid end sædvanligt.

Vi vågner til en endnu mere blæsende dag, så vi opgiver enhver tanke om at komme forbi Lysekil, og da Poul ikke kan finde sin mobil, bliver vi enige om at tage tilbage til Stegelholmen. Telefonen er formodentlig glemt der, så vi vender ryggen til vinden og snart går det for fulde gardiner ind igennem den indre skærgård. Bølgerne er generelt gode at sejle i og surfe på, men ind imellem er der steder med strøm, uroligt vand og skæve bølger.

Vi når dog hurtigt tilbage til lejrpladsen på Stegelholmen, hvor Poul bliver genforenet med sin mobil. Det er altid en god idé at kaste et sidste blik over en lejrplads, inden man forlader den, og således sikre sig, at man ikke har glemt noget. Det virker tilsyneladende bare ikke, hvis tingene er hængt op i træerne. Efter en lang frokostpause går det østover. Surfsejlads i skinnende sol ind til vi når Brattön, hvor vi går i land sidst på eftermiddagen på en bred sandstrand under to høje klippeknolde.

Så er det onsdag, og det ser ud til at blive en forrygende sensommerdag med masser af vind og sol fra en klar himmel. Vi beslutter os for at tage en overliggerdag og gå op på toppen af øen for at nyde udsigten. Øens højeste punkt er 85 meter over havet, og turen op er ikke særlig anstrengende og virkelig udsigten værd: himmel og hav, øer og klipper dækket af skov og blomstrende lyng. Mod nordøst ligger Uddevallabroen med sine geometriske linjer som en menneskabt modsætning til resten af omgivel-serne.

Vi har set nogle enkelte havørne og en del canadagæs, men derudover ikke ret mange andre fugle. Det virker som om det er så tilpas sent på sæsonen, at de fleste af sommergæsterne allerede så småt er på vej sydpå. Grågæs og ænder er der tilsyneladende ikke ret mange af. Det samme gælder menneskene. Vi møder meget få kajakroere, og ikke en eneste gang er vi nødt til at dele lejrplads med nogen.

Ud på eftermiddagen lægger vinden sig. Vi går tilbage til lejren og tager et havbad i anledning af det gode vejr. Vi nyder den stille aften og en stille bajer, da det er lykkedes os at overtale kantineudvalget til at bevilge en ekstra ration øl, selvom vi ikke har tilbagelagt en eneste kilometer i kajak i dag!

Efter at have hørt vejrudsigten, som lover rigtig meget blæst de kommende dage, har vi besluttet os for at ro tilbage til Stenungsund og læsse alt grejet på bilen, hvorefter vi vil køre nordpå for at udforske skærgården syd for Strømstad.

Det er en fin og helt vindstille morgen til en forandring, men med en sløret sol omgivet af en hel tydelig ring, hvilket som regel er et varsel om regn inden for et par døgn. Vejrudsigten har lovet blæst helt op til 16 sekundmeter middelvind, men foreløbig nyder vi bare at ro af sted på en hel blank vandoverflade – så længe det varer! Vi går i land lige efter Oxholmen for at få noget frokost, og mens vi spiser ændrer vejret sig i negativ retning.

 En time senere er alt ved det gamle, og vi ligger i 10 sekunders modvind og banker i en irriterende krapsø. Vinden tager til, og det begynder så småt at regne. Der er ikke langt til Stenungsund, men vi kan ikke nå derhen. Til gengæld er vi heldige og finder en lejrplads i tide med masser af træer og læ. Det blæser meget kraftigt, allerede mens vi slår lejr, og efterhånden som mørket falder på tager vinden til i styrke, og regnen vælter ned. Vinden udgør en konstant brølende baggrundslarm, som i perioder tiltager i styrke til en gennemtrængende, hvinende lyd, der langsomt fader ud igen for så et halvt minut senere med fornyet raseri at sende nye, hidsige vindstød af sted. Selvom vi ligger i læ af træerne, rusker vinden voldsomt i teltet. På et tidspunkt overvejer jeg at stå op og gå ud og se, om vores kajakker stadig ligger der. Men det bliver ved tanken.

Morgenen efter vågner vi op til en himmel, der er blæst ren og blå kun med enkelte gråhvide skyer, som driver af sted i en 5- 6 sekundmeter vind. Vi får et godt kryds over til Stenungsund. Bilen bliver læsset og pakket, og efter en kort indkøbstur kører vi nordpå.

Midt på eftermiddagen når vi ud på Rossö, hvor der en lille landhandel, der tilbyder det mest nødvendige. Der er et offentligt toilet og bad, og dermed også mulighed for at få fornyet ferskvandsbeholdningen. Et par hundrede meter længere fremme er der et godt sted at sætte kajakkerne i vandet, og den nærmeste lejrplads, Vanarna, ligger kun omkring en kilometer væk. Vi får derfor etableret lejr ret tidligt på dagen og kan bruge aftenen på at gå lidt rundt på øen og fotografere solnedgangen.

Dagen efter vågner vi op under et tag af lette, lysegrå skyer, der dækker tre fjerdedele af himlen. Selvom det blæser op i løbet af dagen, så bliver skyerne liggende som en kuppel over os.

Vi ror ud i den ydre skærgård og kigger over til Kosterøerne 4 kilometer ude. Koster øhavet er Sveriges første marine nationalpark, og det har altid været et populært udflugtsmål, også før det blev til nationalpark i 2009. Foruden de to største øer, Nord- og Sydkoster, som har en befolkning på cirka 300 personer, består området af en labyrint af større og mindre øer, af hvilke størstedelen er naturreservat. Her trives mange forskellige planter og dyr - både på land og i havet. Den sædvanlige nøgne og forblæste ydre skærgård kombineret med Sveriges eneste koralrev og mange havdyr, som man ikke finder andre steder i de svenske farvande, gør Kosterhavet til noget helt specielt. Vi vil gerne derover, men vinden driller os som sædvanligt, så vi ror rundt i den indre skærgård i stedet for.

Blæsten tager til i løbet af dagen, og nogle steder bliver den presset sammen i de smalle render mellem de tætliggende øer, så den næsten er umuligt at ro op imod. Sidst på dagen finder vi en lille lejrplads i den indre skærgård. Vi håber, at vejret vil være så tilpas i morgen, at vi kan ro ud til Kosterøerne.  

Den 9. september 2012 ser det ud til, at vejrguderne endelig er med os. Det er en helt stille morgen, og der er næsten ingen skyer på himlen. Vi tager af sted ud gennem den indre skærgård ved halv ni tiden, krydser over den dybe rende og når nationalparken to timer senere. Vi går i land på en af de større ubeboede øer, som egentlig ser ret ugæstfri ud ude fra havet, men som har mange små vige og indskæringer, hvor der er læ og somme tider endog små strækninger med sandstrand og tilmed også græs, buske og en smule trævækst. Fra toppen af øen kan vi se ud over hele dette øhav, der strækker sig flere kilometer ud i Skagerrak. Store og små øer strøet ud mellem hinanden, klipperev og skær, store åbne vandflader og små laguner med stille vand og store, duvende bundter af blæretang.

Fugle er her ingen af – lige med undtagelse af nogle få canadagæs og en enkelt tejst. Det må skyldes det sene tidspunkt på året. Forår og sommer må der være et myldrende fugleliv her. Heroppe fra toppen af øen, kan vi også se, at der er en front på vej imod os fra en sydvestlig retning, så vi bliver ikke herude så længe, som vi gerne ville, men roer tilbage til fastlandet, mens vi bliver indhentet af en masse grå skyer, som dog kun har en smule støvregn i sig og heldigvis ikke ret meget vind.  

Vi finder en strand med noget, der minder om et gammelt badehotel, som bare er lukket ned for sæsonen, hvor vi spiser vores frokost. Derefter roer vi ind gennem skærgården og tilbage til lejrpladsen på Vanarna til en sidste overnatning. Næste morgen er der kun en kilometers roning over til bilen og turen hjem.

Vi håber begge, at det ikke bliver sidste gang, vi kommer til at ro i skærgården ud for Strømstad. Det er et område med masser af muligheder.

Dubside med på tur

Tomas har i kraft af sit instruktørarbejde på Kajakbasen lært Dubside at kende. Men ikke nok med det, Dubside besøger i denne uge Tomas, og skulle selvfølgelig med på en rotur.

Onsdag kørte Tomas, Kurt, Dubside og undertegnede i morgentågen mod Svinø, hvor vi satte kajakkerne i vandet for at ro til Aunø og se på sæler. Det var stort set havblik, og solen arbejdede på at brænde morgendisen væk, mens vi roede mod fjorden.

Af og til lød der et plask - og det var ikke en sæl der kiggede op til os, men den lille amerikaner der i sin store sorte tuilik rullede i sin lånte sorte Greenlander kajak kiggede ned til sælerne.

Det varede som sædvanlig lidt tid før vi så dem. Man skulle tro at de lå på den lange røn mellem Aunø og Knudshoved Odde, men Tomas er inde på at de har en aftale med fuglene. Fuglene har rønnen og sælerne har stenene længere inde på fjorden.

Og da vi lå på højde med Rønnen, var det inderste af fjorden stadig gemt i tåge. Men da solen denne dag var gavmild over for kajakroere, brændte den skyerne væk mens vi nærmede os området med sæler.

De fik hurtigt øje på os, og nysgerrige som de er, kom de ud til os i stort tal. Vi lå længe og så på dem, mens de svømmede rundt og så på os. Dubside og Tomas rullede flere gange rundt for at se om de kunne se sælerne under vandet, men de kunne de dog ikke.

Det var en fornøjelse at se Dubside rulle. Han demonstrerede flere forskellige, og de rul der imponerede mig mest var dem der foregik i slowmotion og tilsyneladende uden at bruge nogen kræfter. Sikke en kropskontrol!

Efter et stykke tid roede vi ind til shelterne ved Nokkeskoven og fik en tår kaffe/the og lidt at spise. Solen skinnede nu fra en skyfri himmel - inde over Sjælland var cumulusskyerne begyndt at samle sig. Alt i alt et meget flot scenario.

På hjemturen kom sælerne igen ud til os, og igen lå vi andægtigt at kiggede på dem - det er altid en stor oplevelse at se de vilde dyr nysgerrigt svømme rundt om os og "kigge os an"

Tilbage ved Svinø skulle Tomas lige lave et par håndrul - men skal hånden så ikke være nede i vandet?

Turen var på 15 km

Flot aftentur

Jeg ville have roet en morgentur, det var lidt møgvejr, og jeg havde glemt en rojakke, så jeg udskød turen til om aftenen, hvor vejrudsigten lød lovende.

Undervejs mødte jeg et hold fra Fjordhuset, der var på årets sidste fællestur.

Det var ikke helt tilfældigt, for jeg havde aftalt at mødes med Jan og snakke lidt om ugens spændende begivenheder - et eksotisk besøg og en længere tur - mere om dem i næste afsnit!

På vej mod Karrebæksminde var der en flot himmel. Dem har jeg efterhånden set - og fotograferet - en del af, men jeg bliver aldrig træt af synet. Og efter roturen på det travle og støjplagede Lillebælt ved Middelfart, var det ren terapi at ro på den meget rolige fjord.

Efter at have sagt farvel til Jan og fået fyldt en vandflaske, slog jeg lige et smut under Græshoppbroen. Det var utroligt så fredeligt der var i den - gennem hele sommeren - ellers så travle ferieby.

Mørket sænkede sig over fjorden, da jeg roede tilbage. Ved båkerne midt på fjorden var der et par kraftigt blinkende røde lys. Holdet jeg dem over hinanden kunne jeg se at jeg roede midt i kanalen. Der var undervejs enkelte af de røde og grønne bøjer der var forsynet med et lys.

Jeg havde selvfølgelig det enkelte hvide lys der kan ses fra alle sider siddende på min gps.

Rolængde 16 km

Flere marsvin og et par store broer

Vi skulle egentlig have haft klubtur til Middelfart, men den blev desværre aflyst pga for lille tilmelding. Det var ærgerligt, men jeg var på de kanter og havde en aftale med en gammel ven, så fruen og jeg rykkede til Galsbjerg Camping.

Vi lå lige ude til Lillebælt, og jeg benyttede chancen til at ro en lille tur. Jeg var dårligt kommet på vandet, før marsvinene boltrede sig foran mig. Et par store både sejlede gennem området, og marsvinene forsvandt. Jeg så flere gange de små hvalers finner på resten af turen.

Og den gik selvfølgelig under de to Lillebæltsbroer. Den gamle bro blev først underroet i roligt vand. Broen er en fantastisk konstruktion der bør tages nærmere i øjensyn - konstruktionen minder om noget jeg kunne have lavet med min barndsoms Mekano.

Der var en svag medstrøm, men ingen af de hvirvler og ubehagelige bølger jeg på forhånd havde hørt kunne forekomme i Lillebælt.

Jeg fortsatte roturen ude i strømmen, men inden for resten af trafikken på vandet.

Snart roede jeg under den nye bro.

Larmen fra trafikken var overvældende, og strøm og bropiller gav lidt sjove bølger. Ikke noget at bekymre sig om, men jeg kan da godt forestille mig at det kan gå lystigt til i det snævre farvand.

Det var pause- og strække-bentid, så jeg gik i land og drak en Cola, inden turen gik tilbage mod campingpladsen. Denne gang valgte jeg at ro tæt ved land og blev belønnet med en svag modstrøm.

Dette monstrum af en kran fik mig til at tænke på min fortid som kranfører i Næstved Havn. Der var det en Thrige-Titan kran på skinner i 11 m's højde.

Ved Middelfarts havnefront måtte jeg dog et stykke ud i modstrømmen, da en flok ihærdige lystfiskede kastede deres pirke langt ud. Lidt længere fremme var der dog fred igen og jeg kunne nyde synet af et par flotte gamle både.

Jeg så i det hele taget mange lystfiskere - men ikke nogen der fangede noget :-(

Turens længde var 15 km