Troels og jeg havde hjemmefra aftalt at vi skulle have "Full english breakfeast" søndag morgen, så der var god gang i Trangiaerne med pølser, bacon, baked beans, spejlæg og ristet brød. Det er en omgang der lægger en god bund at ro på - vi spiste faktisk først frokost da klokken var fire :-)
Vejret var fint, så vi fik pakket lejren ned i kajakkerne tørt og godt. En del af deltagerne kørte hjem i bil så vi var kun Jes, Susanne, Troels og jeg der roede af sted. Turen gik ind i Avnø Fjord.
Her så vi de sædvanlige store mængder sæler - eller måske rettere de så os. For vi ror ikke hen til stenene hvor de ligger, men de kommer ud i sejlrenden og studerer os nysgerrigt.
Det er altid en stor oplevelse at se de vilde dyr så tæt på.
Efter sælvisitterne sagde vi farvel til Jes og Susanne. De roede hjemad, mens Troels og jeg lagde kursen mod Drevet.
Her lavede vi endnu engang en overbæring og roede derefter ud mod spidsen langs den flotte sydlige kyst. Desværre skinnede solen ikke, men de mange små klinter langs kysten er selv i gråvejr et nydeligt syn.
Det gik noget mere roligt for sig på revet, så vi roede let over det mellem de mange sten. Regnen havde sat ind, så vi havde et meget kort stop i land - stort set kun lige for at "afrime", tage en regnjakke på og spise et æble. Vandflasken på dækket blev også fyldt op.
Det var svært at se Karrebæksminde gennem regnen, men vha GPS'en satte vi en kurs lige mod molehovederne, og Troels fik til opgave at holde kursen, for mit kompas var blevet defekt. Modsat lørdagen havde han ikke pakket gasflaskerne lige under kompasset, så det virkede fint :-)
Efter et stykke tid, kunne vi se de røde tage i Karrebæksminde, og efter en time og fyrre minutter kunne vi ro ind i havnen. Der var selvfølgelig modstrøm - vi oplevede på hele turen ikke andet - men vi slap igennem Græshoppebroen uden alt for meget arbejde.
Klokken var efterhånden blevet fire, og morgenmaden i maverne var ved at være brændt af. Vi gik i land ved slæbestedet ved siden af lystbådehavnen, lavede kaffe og spiste lidt frokost.
Det blev til et par rul ved min bøje. Det var første gang jeg rullede med en fuldt lastet kajak. Det var nu ikke spor problematisk - det hele gik bare lidt langsommere. Turen sluttede med et enkelt rul ved klubhuset.
Turen var på 36 km
mandag den 8. august 2016
fredag den 5. august 2016
Ro-weekend med Troels og NKC - Lørdag
NKC havde inviteret til weekend på klubbens grund på Svinø, og jeg havde inviteret min gode ven Troels med. De første roere tog af sted fredag aften, men Troels og jeg kunne først lørdag.
Susanne og Kurt fra klubben roede af sted kl 8, og 20 minutter senere havde Troels og jeg fået pakket kajakkerne og roede efter dem. Selv om vi kun skulle af sted 2 dage, havde vi næsten lige så meget med som til en lang tur. Det er kun mad og vand der ikke var så meget af.
Det gik fint fremad i de tungt lastede kajakker, men da vi kom til Karrebæksminde skulle der arbejdes. Strømmen var for indadgående og noget af det kraftigste jeg nogen sinde er stødt på. Det krævede hårdt arbejde og kvikke reaktioner at drive kajakkerne frem gennem strømhvirvler og modstrøm. Troels mente at vi ikke var kommet igennem hvis der også havde været modvind.
Der var de sædvanlige refleksbølger ved molehovederne, men ikke noget der kunne ryste os. Vi satte kursen efter pynten med klint, hvor vi lige ville strække ben. Planen blev dog lavet om da vi så Kurt og Susanne foran os.
Vi fik først indhentet dem ud for Enø Overdrev - de havde ikke været i land, og vi blev enige om at holde en pause på Dybsø. Her er der fin sandstrand af lave landgang på.
Efter afgang delte vores veje sig. Kurt og Susanne roede ind på fjorden, og Troels og jeg satte kursen mod Rønnen.
Her er der en god chance for at se sæler. De brillerede dog ved deres fravær denne dag, så vi satte kursen mod Draget på Knudshoved Odde.
Her gik vi i land og holdt frokostpause. Som altid undrede jeg mig over at den smalle landtange ikke bliver skyllet væk af havet - specielt når man ser hvor meget det gnaver af de forskellige klinter rundt omkring.
Vi kunne se at vinden ville være lige mod på sydsiden af Odden, så vi blev på nordsiden, da vi roede videre. Her fik vi også modvind, men der var i det mindste ikke bølger, så vi kunne forholdsvis let se de mange sten, der er på strækningen.
Undervejs mødte vi 6 NKC roere. De kunne fortælle at det gik lystigt for sig med bølger ud for spidsen af Odden.
Efter en kort snak roede vi videre, og snart kunne vi selv se at revet udløste en pæn brænding. Heldigvis kom bølgerne imod os, så det var ikke så svært at ro gennem de mange sten der ligger på revet.
Vi gik i land i - det der på NKC-sprog kaldes - Peter Pan Bugten lige efter den karekteristiske knold på spidsen af Odden. Det plejer at være et fantastisk lækkert sted, men denne dag lå der en del rådden ålegræs i vandet og gav det hele et grumset udseende og en ubehagelig lugt. Hvilke lidelser må man ikke gå igennem for at lande på en sandstrand?
På vej mod knolden gik vi forbi et stort brombærkrat, og selv om de fleste bær var små og ikke til at spise, var der alligevel nok modne bær til at vi kunne spise alle dem vi havde lyst til - lækkert!
Troels havde aldrig før været på stedet og var behørigt imponeret af det. Det er også en udsigt man ikke har mange steder. Vand til (næsten) alle sider og land mange steder på horisontlinien. Begge Storestrømsbroer og Storebæltsbroen kan ses sammen med en masse øer. Det kan anbefales at have et kort og kompas med, hvis man vil lokalisere øerne.
Vi roede tilbage med vind og bølger lige i ryggen. Vi fik lidt surfture, men det varr svært at få de tungt lastet kajakker op i fart, når bølgerne skulle fanges.
De var også tunge at få båret over draget, men det gik. Kursen blev nu sat direkte mod Svinø Havn. Bølgerne kom lige fra siden, men vi lavede den aftale, at hvis de blev for slemme ville vi dreje ind mod Avnø Fjord hvor jeg vidste at bølgerne ville være mindre.
Det gik dog fint, selv om bølgerne nogen gangede klaskede så hårdt mod kajaksiden at jeg fik vand ned ad nakken. En fuldt lastet kajak er tung at bære, men den ligger meget stabilt i vandet, og efter en god times tid havde vi krydset de ca 8 km fra Odden til Svinø.
Herefter var det bare at komme ud af kajakkerne, få slæbt udstyr og kajakker op på klubbens grund, få etableret lejr og nyde aftenen med mine klubkammerater.
Det blev til 38 km på loggen.
Susanne og Kurt fra klubben roede af sted kl 8, og 20 minutter senere havde Troels og jeg fået pakket kajakkerne og roede efter dem. Selv om vi kun skulle af sted 2 dage, havde vi næsten lige så meget med som til en lang tur. Det er kun mad og vand der ikke var så meget af.
Det gik fint fremad i de tungt lastede kajakker, men da vi kom til Karrebæksminde skulle der arbejdes. Strømmen var for indadgående og noget af det kraftigste jeg nogen sinde er stødt på. Det krævede hårdt arbejde og kvikke reaktioner at drive kajakkerne frem gennem strømhvirvler og modstrøm. Troels mente at vi ikke var kommet igennem hvis der også havde været modvind.
Der var de sædvanlige refleksbølger ved molehovederne, men ikke noget der kunne ryste os. Vi satte kursen efter pynten med klint, hvor vi lige ville strække ben. Planen blev dog lavet om da vi så Kurt og Susanne foran os.
Vi fik først indhentet dem ud for Enø Overdrev - de havde ikke været i land, og vi blev enige om at holde en pause på Dybsø. Her er der fin sandstrand af lave landgang på.
Efter afgang delte vores veje sig. Kurt og Susanne roede ind på fjorden, og Troels og jeg satte kursen mod Rønnen.
Her er der en god chance for at se sæler. De brillerede dog ved deres fravær denne dag, så vi satte kursen mod Draget på Knudshoved Odde.
Her gik vi i land og holdt frokostpause. Som altid undrede jeg mig over at den smalle landtange ikke bliver skyllet væk af havet - specielt når man ser hvor meget det gnaver af de forskellige klinter rundt omkring.
Vi kunne se at vinden ville være lige mod på sydsiden af Odden, så vi blev på nordsiden, da vi roede videre. Her fik vi også modvind, men der var i det mindste ikke bølger, så vi kunne forholdsvis let se de mange sten, der er på strækningen.
Undervejs mødte vi 6 NKC roere. De kunne fortælle at det gik lystigt for sig med bølger ud for spidsen af Odden.
Efter en kort snak roede vi videre, og snart kunne vi selv se at revet udløste en pæn brænding. Heldigvis kom bølgerne imod os, så det var ikke så svært at ro gennem de mange sten der ligger på revet.
Vi gik i land i - det der på NKC-sprog kaldes - Peter Pan Bugten lige efter den karekteristiske knold på spidsen af Odden. Det plejer at være et fantastisk lækkert sted, men denne dag lå der en del rådden ålegræs i vandet og gav det hele et grumset udseende og en ubehagelig lugt. Hvilke lidelser må man ikke gå igennem for at lande på en sandstrand?
På vej mod knolden gik vi forbi et stort brombærkrat, og selv om de fleste bær var små og ikke til at spise, var der alligevel nok modne bær til at vi kunne spise alle dem vi havde lyst til - lækkert!
Troels havde aldrig før været på stedet og var behørigt imponeret af det. Det er også en udsigt man ikke har mange steder. Vand til (næsten) alle sider og land mange steder på horisontlinien. Begge Storestrømsbroer og Storebæltsbroen kan ses sammen med en masse øer. Det kan anbefales at have et kort og kompas med, hvis man vil lokalisere øerne.
Vi roede tilbage med vind og bølger lige i ryggen. Vi fik lidt surfture, men det varr svært at få de tungt lastet kajakker op i fart, når bølgerne skulle fanges.
De var også tunge at få båret over draget, men det gik. Kursen blev nu sat direkte mod Svinø Havn. Bølgerne kom lige fra siden, men vi lavede den aftale, at hvis de blev for slemme ville vi dreje ind mod Avnø Fjord hvor jeg vidste at bølgerne ville være mindre.
Det gik dog fint, selv om bølgerne nogen gangede klaskede så hårdt mod kajaksiden at jeg fik vand ned ad nakken. En fuldt lastet kajak er tung at bære, men den ligger meget stabilt i vandet, og efter en god times tid havde vi krydset de ca 8 km fra Odden til Svinø.
Herefter var det bare at komme ud af kajakkerne, få slæbt udstyr og kajakker op på klubbens grund, få etableret lejr og nyde aftenen med mine klubkammerater.
Det blev til 38 km på loggen.
onsdag den 3. august 2016
Kort tur
De fleste kajakture er fyldt med gode oplevelser, men en gang imellem sker det ikke. Tirsdag måtte jeg vende om fra en tur fordi jeg fik det skidt efter 4-5 km. Da jeg kom tilbage til klubben spiste jeg den medbragte kyllingsalat og drukket et par sodavnd og fik det hurtigt bedre - jeg havde ganske enkelt spist og drukket for lidt i løbet af dagen. Resten af aftenen hyggede jeg mig i klubben, hvor der blev roet handicap og grillet.
9 km
9 km
tirsdag den 26. juli 2016
Slow-tur til Vesterhave
Hjemvendt fra ferie i det jyske uden kajak var lysten stor til at komme ud og ro en tur, og en af mine trofaste romakkere Jes var heldigvis frisk til en tur på vandet. Eneste problem var bare et hak i armen, som jeg fik af en propel på et modelfly. Såret der er syet sammen med et par sting måtte ikke blive vådt, så vi måtte lige vente på at det lokale apotek åbnede, så jeg kunne købe noget vandafvisende plaster.Plasteret blev sat på i klubben, og snart lå vi på vandet. Det kunne det vandafvisende plaster også nemt have gjort. Godt nok beskyttede de såret mod vand, men de dråber der landede på armen fik det hurtigt til at gå op i limningen. Heldigvis havde jeg købt et støttebind med, så ved kanaludmundingen blev plasteret pakket ind og arrangementet voldte ikke flere problemer på turen.
Vi blev hurtigt enige om at ro til Karrebæksminde, og for ikke at forstyrre de mange på fluepapiret på Enø, valgte vi at ro ind til stranden på Vesterhavesiden. Turens tempo var roligt - jeg havde en øm arm, og Jes var heldigvis i humør til en rolig tur. Den ellers dejlige strand var desværre præget af en en ret stram hørm fra rådnet tang både på land og i vandet, så pausen blev kort.
Vi valgte i stedet at tage ind til slæbestedet ved Inderhavnen og en tur på cafe. Her nød vi en kop kaffe - med påtår - et par hindbærsnitter og et par energikiks, så var kræfterne til hjemturen på plads ☺️.
Vinden, der havde været skråt imod os på udturen, var vendt, så den nu var imod os. Det gjorde nu ikke noget, for det var meget lummervarmt, så lidt vind i ansigtet var egentlig meget rart. Jeg valgte af hensyn til armen at droppe de ellers obligatoriske rul. Jes sprang også over i ren sympati.
Det blev til 18 km's afslappende rekreationsroning.
Vi blev hurtigt enige om at ro til Karrebæksminde, og for ikke at forstyrre de mange på fluepapiret på Enø, valgte vi at ro ind til stranden på Vesterhavesiden. Turens tempo var roligt - jeg havde en øm arm, og Jes var heldigvis i humør til en rolig tur. Den ellers dejlige strand var desværre præget af en en ret stram hørm fra rådnet tang både på land og i vandet, så pausen blev kort.
Vi valgte i stedet at tage ind til slæbestedet ved Inderhavnen og en tur på cafe. Her nød vi en kop kaffe - med påtår - et par hindbærsnitter og et par energikiks, så var kræfterne til hjemturen på plads ☺️.
Vinden, der havde været skråt imod os på udturen, var vendt, så den nu var imod os. Det gjorde nu ikke noget, for det var meget lummervarmt, så lidt vind i ansigtet var egentlig meget rart. Jeg valgte af hensyn til armen at droppe de ellers obligatoriske rul. Jes sprang også over i ren sympati.
Det blev til 18 km's afslappende rekreationsroning.
onsdag den 13. juli 2016
Mandagstur med Jes
Hjemkommet fra Blekinge skulle jeg da lige en tur på det lokale rovand. Heldigvis var Jes let at lokke med, så i ret blæsende vejr roede vi af sted.
Vi havde ikke roet længe før 3 gamle fly brummede forbi os. De kæmpede også i vinden og fløj næsten sidelæns. Jeg fik et skud af et af dem - den minder meget om en Piper Cub. Et fly jeg har haft en del versioner af som fjernstyret modelfly.
Vi fik kæmpet os ud til Karrebæksminde i modvinden. Undervejs holdt vi en lille spisepause - og her regnede det selvfølgeligt. Nå, kajakroning er vandsport, og man må forvente at blive våd. At strømmen også var imod generede os ikke.
Mellem molehovederne var der en del bølger. Ikke så slemt, men når strøm og vind er samme vej, er det sjældent så galt.
Vi hyggede os lidt i bølgerne inden turen gik mod Næstved. Vinden havde lagt sig lidt, men det blev til lidt hyggesurf ved båkerne midt på fjorden.
Traditionen tro rullede vi ved min bøje. Jes ruller fint til begge sider - jeg nøjes med at rulle til den ene side, da jeg ikke er meget for at belaste min venstre skulder, hvor et stort metalbeslag på kravebenet sætter grænser for bevægeligheden.
21 km - Ups der fik jeg lige rundet 14.000 roede km i mine kajakker gennem tiden
Vi havde ikke roet længe før 3 gamle fly brummede forbi os. De kæmpede også i vinden og fløj næsten sidelæns. Jeg fik et skud af et af dem - den minder meget om en Piper Cub. Et fly jeg har haft en del versioner af som fjernstyret modelfly.
Vi fik kæmpet os ud til Karrebæksminde i modvinden. Undervejs holdt vi en lille spisepause - og her regnede det selvfølgeligt. Nå, kajakroning er vandsport, og man må forvente at blive våd. At strømmen også var imod generede os ikke.
Mellem molehovederne var der en del bølger. Ikke så slemt, men når strøm og vind er samme vej, er det sjældent så galt.
Vi hyggede os lidt i bølgerne inden turen gik mod Næstved. Vinden havde lagt sig lidt, men det blev til lidt hyggesurf ved båkerne midt på fjorden.
Traditionen tro rullede vi ved min bøje. Jes ruller fint til begge sider - jeg nøjes med at rulle til den ene side, da jeg ikke er meget for at belaste min venstre skulder, hvor et stort metalbeslag på kravebenet sætter grænser for bevægeligheden.
21 km - Ups der fik jeg lige rundet 14.000 roede km i mine kajakker gennem tiden
tirsdag den 12. juli 2016
2. tur fra Ekenäs
Et par dage senere tog vi af sted igen. Denne gang gik turen østpå. Kysten her var lidt udsat, og der rullede lidt gamle dønninger ind fra Østersøen. Det gjorde det ekstra spændende at ro rundt mellem stenene ved kysten..
Lidt længere fremme blev kysten beskyttet af et rev. Det gav os fint overskud til at sidde og se på en havørn, der lettede fra stranden og fløj hen og satte sig i et træ. Den fik jeg ikke noget billede af, men lidt efter fløj 8 hejrer hen over os. Også et flot syn.
Turen hjemad blev lidt hård. Bølgerne var blevet lidt større og vi havde pæn modvind hele vejen. Vi lagde ruten lidt ud fra kysten for at slippe for den værste brænding. På et stykke af vejen tog revet af for bølgerne.
Vi kom hjem i fin stil og kunne se de skræmmende overskrifter på tabloidaviserne ved campingpladsens kiosk
Lidt længere fremme blev kysten beskyttet af et rev. Det gav os fint overskud til at sidde og se på en havørn, der lettede fra stranden og fløj hen og satte sig i et træ. Den fik jeg ikke noget billede af, men lidt efter fløj 8 hejrer hen over os. Også et flot syn.
Ved Millegarne er der en sø bag kysten, og sandelig om ikke der var en bro til samlingen af underroede broer
Turen ind til søen gik gennem en lille å, og det var sjovt at ro ind i det meget stille vand på å og sø. Inde på søen var der mange gæs.Turen hjemad blev lidt hård. Bølgerne var blevet lidt større og vi havde pæn modvind hele vejen. Vi lagde ruten lidt ud fra kysten for at slippe for den værste brænding. På et stykke af vejen tog revet af for bølgerne.
Vi kom hjem i fin stil og kunne se de skræmmende overskrifter på tabloidaviserne ved campingpladsens kiosk
Trods vind og regn blev det til 19 km's roning og en flok rul
!. tur fra Ekenäs ved Ronneby, Blekinge
Da resten af NKC søndag pakkede kajakker og telte ned og returnerende til Danmark, kørte Jan og jeg lidt videre i Blekinge sammen med vores samlevere. Vi camperede ved Ronneby for at holde lidt yderligere ferie i Sverige.
Ved Ekenäs er der en fin lille skærgård, og vores første rotur gik vestpå langs kysten. Det var en flot tur, hvor vi et par gange "kravlede" forsigtigt rundt mellem sten på lavt vand.
Også i dette område så vi spor af flådens aktiviteter flere steder. For at gemme observationsposterne var betonen beklædt med områdets sten, så man skulle tæt på for at se dem. Men, mon ikke russerne havde styr på dem - det er jo ganske tæt på de parkede en ubåd på en klippe
Af og til skal man jo i land og "afrime"
Det foregår med lidt forsigtighed for at skåne kajakkerne, for der er ikke mange sandstrande i området vest for Ronneby.
Vi sluttede som sædvanlig turen med lidt rulleri. For at forbedre teknikken lidt filmede vi hinanden. Desværre kan jeg ikke lige finde ud af at sætte videoer ind på bloggen. Men ved at finde tilbage til de gamle dyder, fik jeg gjort min rul bedre og sikrere.
Også i dette område så vi spor af flådens aktiviteter flere steder. For at gemme observationsposterne var betonen beklædt med områdets sten, så man skulle tæt på for at se dem. Men, mon ikke russerne havde styr på dem - det er jo ganske tæt på de parkede en ubåd på en klippe
Der var også flot under vandet. Det var meget klart og jeg brugte en del tid på at kigge nedad. Desværre så jeg ingen fisk
Igen blev det en stille og rolig tur, fordi landskabet simpelt hen var meget smukt. Vi så rigtig mange fugle på turene. Der var masser af Canadagæs, lidt færre grågæs, men vi så også her havørn, rød glente, hejrer, lappedykkere, skalleslugere, terner mm. Et par traner blev det også til.Af og til skal man jo i land og "afrime"
Det foregår med lidt forsigtighed for at skåne kajakkerne, for der er ikke mange sandstrande i området vest for Ronneby.
Dyderne består kort i at holde åren op til skulderen, få lavet et godt setup med åren i overfladen, vinkle den lidt ved at "give gas", føre den rundt i overfladen, så på den og få lænet godt bagover - jeg har lagt et par stykker underlag på sædet for at hæve min siddeposition, så jeg bedre kan læne mig bagover. Husker jeg det hele, kommer jeg stensikkert op - også i lidt bølger. Men der trænes videre :-)
Det blev til 20 km's roning inden rulleriet.
Med NKC i Blekinge - 2. dag
Oven på lørdag aftens hygge var nogle af os lidt trætte, da vi roede af sted ved 10-tiden. Det blæste stadig, så vi besluttede os for lidt mere roning i den indre skærgård. Og det blev en lidt anden tur en dagen før, for solen skinnede fra en flot sommerhimmel.
Ved Järnavik var der nogle store betonklodser - måske rester fra den gang den svenske flåde puttede sig i fjordene beskyttet af 30,5 cm artelleri.
Flåden så vi ikke noget til - det blev kun til et gensyn med færgen der sejler turister frem og tilbage til Tjärö.
Det blev en afslappet tur, hvor deltagerne et par gange også bare lå og nød det flotte landskab.
Ved Järnavik var der nogle store betonklodser - måske rester fra den gang den svenske flåde puttede sig i fjordene beskyttet af 30,5 cm artelleri.
Flåden så vi ikke noget til - det blev kun til et gensyn med færgen der sejler turister frem og tilbage til Tjärö.
Det blev en afslappet tur, hvor deltagerne et par gange også bare lå og nød det flotte landskab.
Lidt åbent vand blev det til på hjemturen, men bølgerne var - heldigvis for mit trætte hoved - ikke så store.
19 km
mandag den 11. juli 2016
Med NKC i Blekinge - dag 1
20 roere fra NKC tog på tur til Blekinge. Udgangspunktet for roturerne var campingpladsen i Järnavik. Her havde roerne fordelt sig i telte, hytter, en camper og undertegnede i campingvogn med hustruen.
Alle ankom fredag, og selv om campingfatter kløede sig lidt i nakken, da han så den teltlejr der havde etableret mellem campingvogne og hytter, fik vi lov til at beholde lejren.
Lørdag kl 9:30 var alle klar til rotur, men inden vi stod til søs, fik alle udleveret et kort over området og et lille navigationskursus af Jan. Kortet var en lamineret kopi af de grønne 1:50.000 kort der kan købes til Sverige.
Jan og jeg havde hjemmefra lavet en lille opgave, hvor tre hold skulle følge forskellige ruter for at komme frem til os. Og for at nå frem til målet skulle der lægges nogle kurser, så roerne skulle lære at at bruge kompas og kort og vide hvordan de tog pejlinger.
Det er ikke specielt hard core navigation, men formålet med "kurset" var også bare at vænne roere til at være opmærksom på hvor de er og hvilken retning de ror i. I skærgård kræver det at man ret konstant følger med på kortet og hvor man er i forhold til omgivelserne.
Alle hold skulle ro ca 6,5 km for at nå frem til den bugt på Kärø hvor mødestedet var. Jan og jeg roede en fjerde vej og ankom før nogle af de andre.
Alle fandt frem i fineste stil, og flere tilkendegav at det havde været sjovt og lærerigt selv at skulle finde vej i den flotte skærgård - hvor man ikke kan se hvor den ene ø begynder eller hvor indsejlingen til en fjord lige er.
En enkelt sagde at det havde været noget af en øjenåbner at ro på den måde - han er så også tidligere faret vild på Karrebæk Fjord :-).
Alle slap dog over bugten i fineste stil, og flere fik brudt grænser for hvor høje bølger de nu har roet i. Så det var en flok smilende roere der gik i land og spiste frokosten i en lille skov.
Resten af dagen roede vi rundt i fjordene tæt på campingladsen og nød den flotte natur og de mange fugle.
Ud over de mange gæs, hejrer og andre vandfugle, så vi en havørn der blev jaget væk af en tårnfalk og en rød glente der svævede lige ind over os.

Vandet var klart og varmt, men der var dog ingen der badede. Heller ikke da vi holdt kaffepause på en klippe.
Efter pausen roede vi igen ud på bugten.
Vi kom dog ikke ud i så store bølger som tidligere på dagen. Forsøg på at få lidt surf gik ikke særlig godt. De mange refleksbølger gjorde det svært at holde sig på en bølge.
Hjemme ved lejren rullede vi lidt, så våde blev vi da.
25 herlige km blev det til for mit vedkommende.
Aftenen i lejren var også hyggelig.
Lørdag kl 9:30 var alle klar til rotur, men inden vi stod til søs, fik alle udleveret et kort over området og et lille navigationskursus af Jan. Kortet var en lamineret kopi af de grønne 1:50.000 kort der kan købes til Sverige.
Jan og jeg havde hjemmefra lavet en lille opgave, hvor tre hold skulle følge forskellige ruter for at komme frem til os. Og for at nå frem til målet skulle der lægges nogle kurser, så roerne skulle lære at at bruge kompas og kort og vide hvordan de tog pejlinger.
Det er ikke specielt hard core navigation, men formålet med "kurset" var også bare at vænne roere til at være opmærksom på hvor de er og hvilken retning de ror i. I skærgård kræver det at man ret konstant følger med på kortet og hvor man er i forhold til omgivelserne.
Alle hold skulle ro ca 6,5 km for at nå frem til den bugt på Kärø hvor mødestedet var. Jan og jeg roede en fjerde vej og ankom før nogle af de andre.
Alle fandt frem i fineste stil, og flere tilkendegav at det havde været sjovt og lærerigt selv at skulle finde vej i den flotte skærgård - hvor man ikke kan se hvor den ene ø begynder eller hvor indsejlingen til en fjord lige er.
En enkelt sagde at det havde været noget af en øjenåbner at ro på den måde - han er så også tidligere faret vild på Karrebæk Fjord :-).
Turen videre gik mod den ydre skrægård, men vinden var ret kraftig og fra den værste retning, nemlig syd, så der ikke var læ ved et ret udsat klippe der skulle rundes.
I stedet valgte vi at ro tværs over bugten for at holde frokost i en lille bugt på den anden side. Det gav også nogle pæne bølger, men modsat ved føromtalte klippe var der god tid til en evt redning ved en kæntring. Bølgerne kom fra flere sider, og var prægede af mange refleksbølger, og da flere af dem var så høje at de andre roere af og til forsvandt i bølgedale, var det ret krævende og udfordrende for balancen.
Alle slap dog over bugten i fineste stil, og flere fik brudt grænser for hvor høje bølger de nu har roet i. Så det var en flok smilende roere der gik i land og spiste frokosten i en lille skov.
Resten af dagen roede vi rundt i fjordene tæt på campingladsen og nød den flotte natur og de mange fugle.
Ud over de mange gæs, hejrer og andre vandfugle, så vi en havørn der blev jaget væk af en tårnfalk og en rød glente der svævede lige ind over os.
Vandet var klart og varmt, men der var dog ingen der badede. Heller ikke da vi holdt kaffepause på en klippe.
Efter pausen roede vi igen ud på bugten.
Vi kom dog ikke ud i så store bølger som tidligere på dagen. Forsøg på at få lidt surf gik ikke særlig godt. De mange refleksbølger gjorde det svært at holde sig på en bølge.
Hjemme ved lejren rullede vi lidt, så våde blev vi da.
25 herlige km blev det til for mit vedkommende.
Aftenen i lejren var også hyggelig.
Abonner på:
Opslag (Atom)