mandag den 9. november 2020

Fantastisk novemberdag

 Søndag havde jeg aftalt med Jesper at vi skulle ro en tur. Vi havde ikke snakket om hvorhen, men da vandet vat spejlblanke, blev vi enige om at ro til Karrebæksminde og lige stikke kajakspidserne ud på bugten.

Det var min første tur under det nye broder, og jeg nåede kun lige at få kameraet frem og tage et billede af trædækket.
Ude på bugten var der mageløst flot og vi blev hurtigt enige om at ro rundt om Enø.
Sjældent har klinterne set så flotte ud.
Der var kun debølger vi selv lavede.
I luften over os så vi flere gange store flokke af gæs.
Frokosten nød vi på Dybsø. Jeg havde kun taget en termokop kaffe med og blev glad da Jesper tilbud mig en af hans madder.
Efter en times tid i solen roede vi hjem via fjorden. På hjemturen mødte vi hele syv andre roere der også havde været ude at nyde denne fantastiske efterårsdag.

25 km

lørdag den 7. november 2020

Gødsholm og Gammelåen

 Jeg fik lokket Jes på vandet. Han brokkede sig, men kom dog forbi og hentede mig. Så særlig helhjertet var brokkeriet alligevel ikke.

Der var nærmest "havblik" da vi satte i ved klubben og efterfølgende roede ud ad kanalen. Flere gange så vi flagermus i luften over os. Det er første gang jeg har oplevet det i fuldt dagslys.
Ude på fjorden var der lidt vind, men også gæs i luften bag bøjen.
I læ bag Gødsholm bød jeg på lidt snackpølse, en Enkelt og en mysli arbejde. Det faldt i god jord, og der var heller ikke mere brok fra min ledsager :-)
Mørket faldt på mens vi roede ind ad Gammelåen
Og igen blev vandet spejlblankt 

8 km

onsdag den 28. oktober 2020

Sæsonens første tur rundt om Gavnø

 Sammen med Knud

og Jens tog jeg af sted på tur i flot vejr onsdagsvejr.


Jeg havde til at begynde med ondt i skulderen, men heldigvis fortog det sig da vi for alvor skulle ro i modvind.
Jens tog vejret i vanlig stil med smil på læben i sin Frej
Knud gav den også gas i sin North Wind

Efter at have rundet Gavnø gik det hjemad med vinden lige i ryggen - det gav et par lækre småsurf. 

16 km sagde GPS-uret

mandag den 26. oktober 2020

Tur til bageren

Sæsonens sidste onsdagstur gik til bageren i Karrebæksminde. Hele 14 roere drog afsted i for oktober rimelig godt vejr.

Vi havnede hurtigt helt automatisk i par på fjorden. Af og til ventede de forreste på bagtoppen, så vi ankom til Karrebæksminde nogenlunde samtidig.

De fleste af os lagde vejen tilbage bag om Gavnø. Ved Lindholm lå der mange svaner, og på Fladstrand blev vi noget overrasket da mange tusinde gæs under stor larm lettede fra engene på Gavnø
Pælene på billedet herunder er normalt gemt under vandet, men pga af ekstrem lav vandstand var de til at få øje på.

Det blev til 20 km

tirsdag den 20. oktober 2020

Kaffe ved "Svanerne"

Jes og jeg roede af sted sammen med Michael. Planen var at følge kysten til  De hvide Svaner hvor vi ville holde en kaffepause. Michael kunne ikke holde vores langsomme tempo og "forsvandt" på det stålgrå vand på fjorden.

Jes og jeg tog turen langs kysten og nød det flotte vejr. Der var lidt modvind på fjorden, men langs kysten var der næsten vindstille.

Vi nød et par kopper kaffe og et par lækre mysli arbejde ved stranden inden vi tog turen hjem langs sejlrenden. Det blæste ikke voldsomt, men rygvind er altid dejligt.

10 km



søndag den 18. oktober 2020

Lindholm

Lindholm i Karrebæk Fjord er et dejligt sted. Så dejligt at Jes og jeg rastede fer i små 2 timer på vores sidste "hoddogtur".

Vi var roet af sted sidst på formiddagen i et forrygende flot vejr med høj sol - så høj som den nu kan blive på denne årstid - og næsten ingen vind.
Der var ikke voldsomt mange andre på vandet, men en enkelt bugserbåd trak en motorbåd mod Næstved.

Ved middagstid passerede vi tangen på øens østside, og snart roede vi i læ langs kysten. Vi fandt et sted med en lille klint bag os og gik i land.
Hurtigt fik vi etableret et bål og snart lå pølserne på risten og blev stegt til perfektionisme. Diverse kulunariske sovser og en gang ristede løg pyntede snart de færdige hoddogere, og Jes og jeg kunne efter måltidet slå mave i vores spinkle stole - utrolig de kan holde til sådan et par flotte fyre.
Det havde ingen hast at komme af sted - solen bagte og pølserne lå tungt og godt i maverne. Udsigten mod Gavnø og Kragholm Strøm mellem Enø og Gavnø var betagende, og mens vi sad og slappede af fløj en havørn over os og himlen blev senere fyldt med bramgæs på træk.
Alt godt har en ende, og vi måtte på vandet igen. Lindholm blev rundet, og vi hilste lige på Susanne der var vej Gavnø rundt inden vi i modvinden - små 3 m pr sek - måtte kæmpe os over til De hvide Svaner, inden vi fulgt kysten hele vejen til kanalen.

Inden vi nåede kanalen måtte jeg lige have et par rul. Det første blev traditionen tro ikke særlig pænt, men op kom jeg da. Det var en taske på fordækket der kom lidt i vejen - anden gang gik det bedre. Da det var sæsonens første tur i tørdragt, var det en helt ny fornemmelse ikke at side og langsom blive våd over det meste af kroppen.

13 km blev det til

mandag den 5. oktober 2020

Mørkning

Jeg havde inviteret til begyndertur, og hele 10 havde tilmeldt sig. Turen startede noget stresset for mig, da jeg havde inviteret til kl 17:00 men huskede det som 17:30. Så da jeg ankom lå alle på vandet og jeg måtte som noget stresset turleder klæde om i fart og få min kajak på vandet - det tog 8 minutter. 

Vel på vandet var vi klar til tur. Vi havde taget lidt træktove med for at træne det lidt - både det at trække, men også hvordan man binder sig sammen og slipper fri igen. Mange synes måske nok at det med at trække andre ikke var så relevant. Men da jeg fortalte hvordan det kunne hjælpe en ikke så teknisk roer med at styre kajakken (vi har en del små personer der ror Frej, og de ved godt at det kan være svært at styre den i blæsevejr), og at jeg ved et par lejligheder havde oplevet roere der ikke kunne mere, gik det op for "kursisterne" at det måske godt kunne blive nødvendigt at lære lidt om at trække en kajak. Det gik fint med at øve, men hende der fik lov at trække en "syg" roer hvor jeg holdt fast i kajakken for ikke den skulle vælte, synes nok at det var lidt tungt at trække to kajakker. Så fortalte jeg at men kunne jo være to om at trække.

Solen nærmede sig horisonten, og jeg foreslog at vi holdt "Mørkning". Det var der ingen der anede hvad var, så jeg fortalte at vi var nogle der sad i kajakkerne og så solen sænke sig under horisonten. De fik også lige tricket med at solen er en finger i en udstrakt arm om at synke et kvarter, og at solen er ca 5 minutter om at gå ned fra det øjeblik den rammer horisonten. Kursisterne fik også at vide at det var øjeblikket at dele chokolade ud til de andre. Det håber jeg de husker!

Turen hjem foregik i det tiltagende mørke, og det var tid at fortælle lidt om regler for mørkeroning - vi skal kunne vise hvidt lys til alle sider.

Det blev til 9 km og et enkelt rul

onsdag den 30. september 2020

Silderygning


Jes og jeg tog tirsdag på en lille tur. Vejret var igen fremragende, og vi var enige om at det sgu var svært at være sur.

Vi gik i land på Lindholm, og som noget nyt bestod frokosten denne dag af nyrøgne sild. 

Min lille ABU rygeovn er fin at tage med på tur, og spritbrænderen er nem at få gang i, så det varede ikke længe før vi kunne tilberede et par madder hver med nyrøget sild, æggestand og purløg fra haven. Et lille drys salt fuldendte madderne.

Turen hjem foregik med en mild vind og sol i ryggen.

De obligatoriske rul forløb perfekt, så det var et par tilfredse roere der roede tilbage i kanalen mod klubben.

10 km



Fisketur

Weekenden gik med en fisketur til Tystrup med familigruppen "Tour de Fisk", og lad det være sagt med det samme. Jeg fangede ingenting!!!

Nå, men vi havde det hyggeligt i lejren i Hørhaven og jeg fik roet ca 16 km. 

Et godt bål er en fast tradition
Aftenudsigt over Tystrup Sø ved Hørhaven
Spejlæg i toastbrød er også en fast ingrediens i morgenmaden - toastbrøde er ristet i fedtet fra baconen
Hele morgenmåltidet - selvfølgelig ledsaget af juice, kaffe og Gammel Dansk
Storfanger Casper var den eneste der fik en gedde på krogen. Søren nettede den - og slap den efterfølgende fri igen.
Der var masser af fisk på ekkoloddet - men ingen i kajakken
Lejren set fra søsiden
Stor oppakning - og stort smil på trods af den magre fangst.


onsdag den 23. september 2020

Sensommertur

Sensommeren bliver ved med at vise sig fra sin bedste side. Det var dog en helt ekstraordinær tirsdag Jes og jeg var på tur i. Der var en lille smule vind da vi kom ud af kanalen, men da vi var nået om til Fladstrand var den døet helt hen, og vi havde havblik på resten af turen.

Frokosten - hoddogere selvfølgelig - blev tilberedt over bål lavet af medbragt brænde og nydt på stranden ved Vejlø Skov.

Mætte og tilfredse sad vi og nød roen og udsigten.
Roen varede dog kun ved til en flismaskine gik i gang på Gavnø, men selv den irriterende brumme kunne ikke ødelæge øjeblikket. Og den holdt da heldigvis forholdsvis hurtigt op.

Da vi efter en god time satte i vandet igen oplevede vi at vi kunne se bunden helle vejen over Kragholm Strøm - det har jeg ikke oplevet før. Vi kunne også tjekke ruserne for fisk - dem var der ikke mange af, men ved alle ruserne var der en del krabber.


Kortet er lidt frækt hugget fra Wikipedia, som jeg linker til for sone min udåd.

Bundudsigten fortsatte hele vejen over Karrebæk Fjord bortset fra sejlrenden. Der var store områder med ålegræs, men fiskene skal godt nok være snedige for ikke at havne i net og ruser. Jeg hørte senere på dagen er der er sat restriktioner for hvor mange ørreder og aborre fiskerne må tage. Men i de 15 år jeg har roet på fjorden, har jeg kun set kontrol en enkelt gang.
Det blev til lidt rul før turen gik hjemad gennem kanalen. Og der så vi isfugl for tredie gang på turen.

17 km