søndag den 2. maj 2010

Lavvutur til Svinø

Lavvutur til Svinø


Store Bededag - ud på eftermiddagen - satte 8 roere kursen mod Svinø, hvor vi havde planlagt at tage den første overnatning i NKC's nyindkøbte lavvu. Tomas og en instruktørkollega - Pernille - tog den barske vej rundt om Enø og Dybsø. Vi andre - Elisabeth, Steen, Jesper, Kim, Johnny og Poul - tog den inden om øerne, hvilket vi var godt tilfredse med, da det blæste en strid vind.
Langs kysten gav den de 2 instruktører nogle store bølger at boltre sig i, mens vi andre måtte nøjes med modvinden - den var såmænd også drøj nok at ro imod.
Undervejs så vi 2 havørne. Dene ene var en gammel fugl med en flot hvid hale - den satte sig i et træ ved Karlsgab. Den anden sad på Dybsø tæt på kysten - da vi nærmede os, fløj den ca. 100 m ind på øen og satte sig igen. En lokal krage brød sig ikke om selskabet og fløj rundt om ørnen, der dog ikke lod sig gå på af det.

Vi kom alle frem i fin stil, og snart var bagagen båret op til klubbens dejlige grund på Svinø. I løbet af et øjeblik havde Jesper (han havde set en video på nettet om hvorden det skal gøres) og et par andre rejst lavvuen. Johnny havde kørt et par sække brænde ud på pladsen, og snart var der livlig aktivitet i lejeren. Rotøjet skulle af, et bål blev tændt og vi rullede vores underlag og soveposer ud inde i lavvuen. Knud var dukket op, så vi var i alt 9, der redte op til overnatning i teltet. Det var der rigelig plads til.
Da solen gik ned, sad vi bænket omkring bålpladsen.
Et par Trangiaer producerede kogende vand til kaffe, the, kakao og pulvermad, mens pølser, kyllinger, ris og en enkel gryderet blev tilberedt på bålet.
Efterhånden som det blev mørkt, krøb den kolde vind ind på os, og det varede ikke længe før de fleste af os havde pakket os godt ind i reservetøjet fra kajakposerne. Kaffebrygningen fortsatte, og Pernille hev et teleskopspyd frem og ristede skumfiduser. Det er normalt ikke grej vi havkajakroere mangler, men et sådant spyd var der dog ingen der havde set før - vi er vist heller ikke lige skumfidus-segmentet :-). Tomas så dog ud til at nyde de varme klistrede fiduser.

Ved halv elleve tiden krøb de første ind i lavvuen, og i løbet af en times tid, var der ro i lejren. Der var som nævnt god plads i lavvuen, men nogle af os havde fået lagt os med hovedet for tæt på teltdugen. Da vinden ikke havde lagt sig, men snarere havde taget til, blafrede denne en del. Så i stedet for at blive dunket i hovedet af teltdugen, vendte vi 180 grader og lå mod hovedet ind mod stangen i centrum af teltet - det fungerede fint. En anden skal vi vist sætte alle barduner i jorden og stramme dem godt til.

Vi havde brændt det meste af det medbragte brænde af om aftenen, men da vi da også skulle have et lille morgenbål, tog vi lidt af det brænde, der lå i toiletbygningen. Vi snakkede om at det var flot af NKC at have den dejlige grund, og at det er lækkert at nogle gør sig den ulejlighed at passe den. Stor tak til dem! Vi gav også hinanden håndslag på at vi ville arrangere nogle flere ture derud. Svinø er alle tiders udgangspunkt for roture i området. Skulle der være nogle ikke Næstved Kajak og Canoeklub medlemmer der læser disse linier, kan jeg fortælle, at der kan gives adgang til grunden for organiserede roere fra andre klubber. Henvend jer til bestyrelsen for at høre nærmere.

Da morgenmaden var fortæret, blev lejren hurtigt pakket ned. Det hele blev båret ned til kajakkerne og stuvet i dem. Efter et sidste tjek at alt så nydeligt ud på grunden, krøb vi i kajakkerne og satte kursen mod Avnø, hvor Tomas og Jesper havde aftalt at tage en ekstra overnatning.
Der var pænt store bølger ud for udsejlingen fra Dybsø Fjord. Vind og strøm var imod hinanden, og med yderligere lidt bølger fra siden gjaldt det om at holde tungen lige i munden. Vi slap dog alle gennem det urolige område - jeg havde kun koncentreret mig om mig selv, da min nye SeaBird er noget mere levende end min gamle Prijon, og var kommet lidt væk fra gruppen. Tomas fik kaldt mig på plads, og snart roede vi parvis videre mod Avnø.

Efter et par kilometer kom vi ind på lidt lavere vand. Her var bølgerne noget mindre, og jeg kunne slappe af og nyde det flotte farvand. Rønnen dukkede snart op i horisonten, og kort efter spottede vi de første sæler. Vi bevægede os nu ind i det fredede område. Normalt må der ikke sejles i områdes, men vi ror jo - og det må man godt, hvis man holder sig til en sejlrende forholdsvis tæt på land.
Sælerne ved vist ikke at de er fredede, og da de er nysgerrige dyr, gik der ikke ret lang tid før vandet omkring os var fuld af sæler, der skulle se hvad vi var for nogle. På et tidspunkt talte jeg 16 sælhoveder omkring gruppen af kajakker. Jesper, der har boet mange år på Grønland, erklærede at så tæt på, havde han sgu aldrig set en sæl. De grønlandske sæler har noget mere respekt for kajakker og andre småbåde end de sydsjællandske.

Sælerne svømmede ude på det dybe vand og iagttog os, mens vi roede på det lavere vand ind mod mod shelterne. Her spiste vi frokost og slappede lidt af. Shelterne kan også besøges fra landsiden, hvilket vi oplevede da 3 ældre damer dukkede op på islandske heste. Hestene fik et par æbleskrog, og vi fik en hyggelig snak med fruerne. Det er rart en gang imellem at møde andre brugere og nydere af naturen end os selv.
Hele området er en del af Avnø Naturcenter - et sted der afgjort er et besøg værd. Fra det gamle flyveledertårn kan sælerne studeres gennem en kraftig kikkert, og der er udstillinger om områdets historie (tidligere tysk flyveplads under 2. verdenskrig og senere flyverskole) og rige dyre- og planteliv. Brugere af shelterne kan hente vand på Naturcenteret.

Det var blevet højvande, da vi roede af sted fra shelterne. Vi så ikke noget til sælerne - muligvis fordi den højere vandstand gjorde det muligt at ro ret tæt på kysten, eller også var de ude og jagte fisk i Smålandshavet. Det er jo Danmarks største rovdyr - de store hanner kan komme op på samme vægt som en bengalsk tiger, som Tomas gjorde opmærksom på på turen ind. Godt de ikke er agressive.

De sidste kilometer inden Svinø kom der igen pænt store bølger. Vi holdt os uden for brændingen og kom fint fremad. Selv havde jeg fundet balancen i kajakken og kunne meget bedre slappe af i bølgerne. Da vi kom tilbage til udmundingen af Dybsø Fjord fulgtes strøm og vind, så vi susede igennem den smalle rende.

Inde på fjorden holdt vi en kort pause, fik strukket ben, drukket lidt vand og spist lidt chokolade. Resten af turen hjem var ret begivenhedsløs. Vi havde vinden i ryggen, fik navigeret os uden om de allermest lavvandede områder og stenene ved Vejlø. Der var masser af fugle, men vi kunne desværre ikke få øje på nogle af de lokale havørne.
Efter et par timers roning var vi tilbage ved klubben. Vi lavede en kande kaffe og sad og snakkede lidt inden turen gik hjemad.

Rolængde 40 km

Se flere billeder

Ingen kommentarer: