Det er ikke fordi jeg ikke nyder fællesskabet - det er mægtig hyggeligt at ro sammen med gode rokammerater. Men naturoplevelserne bliver mere intense, når man ror alene. Man kommer generelt tættere på fuglene, og man kan høre dem :-)
Efter at have rundet Gavnøs spids roede jeg mod Karlsgab. Jeg tog en stribe billeder og satte dem sammen til et panorama med programmet Photostich. Det er ikke verdens bedste program, men billedet kan give et indtryk af mere end 180 graders panoramaview der møder en på fjorden.
Jeg så ikke tirsdagsholdet, der holdt pause vej Vejløsstranden, så jeg tog hele turen alene. Selv Kanalen var smuk at ro på.
Rolængde 16 km... og så fik jeg søreme rundet 5000 roede km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar