onsdag den 1. juni 2011

Rowing in the rain

Det er snart mange år siden Gene Kelly sang den berømte Singing in the Rain - og det er også længe siden vi har haft regnvejr. Men denne tirsdag var vi en flok der roede tur i en ordentlig skylle.

Jeg havde ikke lige luret at det skulle regne så voldsomt, så jeg roede i min sommerrojakke og en tynd undertrøje. Heldigvis var den af uld, så selv om jakken gav op over for de store vandmasser, blev jeg ikke kold. Længe leve uld - det er et genialt materiale. Jeg har totalt droppet diverse kunsstof-skiundertøj til fordel for uld. Og som jeg plejer at drille min kone med, så behøver det ikke blive vasket. Hæng det til tørre udenfor, ryst det og tag det så på igen. Når jeg en sjælden gang imellem vasker det, sker det i en mild shampoo.

Vi var på turen 5 garvede roere og en rookie. Min nevø Søren havde lige gennemført NKC's kajakskole og stillede frisk op til turen. Og selv om den blev gennemført i et friskt tempo og møgvejr fulgte han med på de 20 km vi roede.

Ingen kommentarer: