fredag den 31. juli 2015

Flot tur langs Stevns Klint

Jes var frisk til at tage med på en tur til Stevns. DMI havde lovet 9m/s fra NV, så vi regnede med at en tur fra Rødvig ville blive i læ fra Klinten.
Fra Rødvig havde vi en frisk vind i ryggen, så det gik raskt af sted. Vi oplevede rovfugl på klinten, huler mm. Det var lidt svært at få armene ned. Stevns Klint er med rette en del af Verdensarven.
Efter en kort rast ved Højerup Kirke, hvor vi havde en lang og hyggelig snak med formanden for kajakroerne På stevns, gik turen videre.
På et tidspunkt faldt vinden til det forventede vindstille
Men inden vi vendte om tæt på kridtbruddet, nåede vi at få lidt modvind.
På turen hjemad roede vi tæt på land for at slippe for vinden.
Der ligger enkelte store sten, men vi slap tilbage til Rødvig i fin stil.

Kanon tur i flot landskab og med en god romakker - 19 fantastiske km

Ingen kommentarer: