lørdag den 18. marts 2017

Tur til Karrebæksminde

Det blæste fra vest, så Jes og jeg roede langs kysten for at få lidt læ på dagens rotur til Karrebæksminde.
Taktikken lykkedes. Da vi kom tæt på Dyves Bro skinnede solen, vi fik læ af Borgnakkeskoven, og det gik fint derudaf.
Et par svaner havde også fundet læ ...
og da vi passerede Karrebæk, kunne vi se en stor flok blishøns der lå inde ved sivene. Solen havde gemt sig bag en skyfront, og vi kunne tydelig mærke at temperaturen faldt.
Jes havde spenderbukserne på og gav en kop kaffe og en vikingebolle med ost ved bageren. Tak for det. Mens vi sad i brændeovnens varme kom der en byge forbi.
Den mærkede vi dog ikke noget til da det gik hjemad med strøm og vind i ryggen. Det kan ikke ses på billedet, men fra engen til venstre lettede en kæmpe flok viber og passerede os i fineste sort/hvid sol formationer.
Solen kom tilbage, da vi nærmede os Næstved, så vi fik rigtig foråret at mærke
Det blev til 18 km

Ingen kommentarer: