Den 13. december er det Luciadag, og selv en inkarneret hedning som mig pynter sin kajak og ror en tur. Manger tager til København og ror sammen med rigtig mange andre, men i NKC holder vi fanen højt og ror fra klubhuset ind i den fritlagte å midt i Næstved og retur.
I år var vejret rigtig fint og hele 15 kajakker tog turen ind i åen. På bredden stod formand jesper og bød på en lille en. Fin tradition.
Årets flottest pyntede kajak blev i år kåret til at være den toerkajak Kolbe og Maria havde pyntet - og roede i udklædt som Rudolf og Luciabruden - gæt selv hvem der var hvem.
Tilbage i klubhuset stod den på fællesspisning. Jeg kom for sent med tilmeldingen til at kunne nyde Michaels forlorne hare. Men færdigretten med pasta fra Lidl smagte de også godt...
Efter maden fik vi gløgg og æbleskiver - og så gik årets begivenhed i NKC i gang for alvor - GAVESPILLET.
Her blev der i første omgang kæmpet om at skrabe gaver til sig ved at slå en 6'er - og det var der rigtignok da også nogle der gjorde. Da alle de af deltagerne medbragte gaver var vundet, gik anden omgang i gang. Her måtte man snuppe en pakke fra en anden og beholde den - slog man en 1'ter måtte man igen snuppe en pakke, men skulle give den til en anden. det gav en underholdene omgang, hvor det til slut viste sig medmenneskelighed trods alt har en plads i den klassiske benhårde egoisme.
Det viste sig nemlig at da uret ringede og tilkendegav at runden var slut, havde næste alle en pakke. Jeg vandt en gør-det-selv-lav-karameller-pakke.
Vi roede 5 km
Se alle billederne her
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar