Vintertur på Susåen

Sidst i januar blev det tid til den traditionelle tur ned ad Susåen tur. Kim og Kenneth startede for 6-7 år siden med en juletur, men julen er en travl tid, så nu ligger turen sidst i januar. Og sikke en planlægning af de to herrer. Dagen før begyndte det at sne - og dagen efter smeltede sneen. Men på dagen var landskabet pyntet i vinterfarver.

Lotte kørte med og trak traileren tilbage til klubben. Mere om hende senere! Inden de ni godt påklædte kajakroere satte endeligt i vandet, bød arrangørerne på en lille en.

Og vi skulle da også have taget det obligatoriske gruppebillede.

Det var  så ikke vandet vi skulle på, for de inderste 10-12 m var frosset til is. Altid modige Jens viste vejen og ikke mindst teknikken. Snart sad han i sin Frej med vand under kølen.

Vejen til en succesfuld is-sætning ses på billedet herunder. Fra højre: læg kajakken på den tykke is inde ved bredden, gå ud over isen med kajakken mellem benene (skulle man gå gennem isen, lander man på kajakken - ihvert i teorien), sæt dig ned i kajakken, når det knager faretruende og til sidst "gimper"/skubber man sig ud i vandet.

Alle klarede det i fin stil, og snart lå vi på Bavelse Sø

Der var ikke voldsomt meget vand i åen, så vi kunne ro fuldt oprejst under broen ved fiskeren i Stidsmølle - det har før budt på underholdning, når nogle er blevet taget af strømmen og måtte forlade kajakken.

Når den slags underholning nu manglede, kunne vi til gengæld nyde naturen, som til dagen var flot vinterpyntet. Og selv om der ikke var så meget vand, var der dog stadig medstrøm hele vejen på åen.

Ved Holløse skal der bæres over, og alle skal da også lige over og se hvad der venter os ved mølledammen efter opdæmningen.

Det var ikke det store brus vi skulle forbi. Jeg fik lov til at demonstrere færgeteknik, men det var lidt svært for der var kun åbnet for et oveløb og strømrenden var meget smal og svær at komme ind i. Når der er gang i strømmen i hele dammen, er det en stor fordel at færge sig gennem den, men i år slap man såmænogså forbi med et par kraftige åretag.

Men jeg ventede på at alle kom forbi sad jeg og nød de små detaljer af vinterpynten. Vi så også isfugl og vandstær i området

Turen gik videre og snart stødte vi på Lotte igen. Han havde nemlig tændt bål og varmet suppe til os ved shelterpladsen ved Ganges Bro. Med veje på to sider og jernbane på en er det ikke lige stedet til en rolig overnatning, men som stop på en tur som vinterturen er det fint, da brænde mme kun skal bæres få meter. Stor tak til Lotte og hendes datter der sørgede for os.

Alle kom igen fint i kajakkerne og vi nærmede os nu næste mulighed for underholdning.

Broen ved Herlufsholm. Sidste år sendte den kraftige strøm flere i vandet - desværre også et par med skader på kajakkerne. I år var strømmen ikke så voldsom. Alligevel skal man have respekt for den, for lmellem bropillerne tager den ret meget til og kan let fange en kajak. Måden at komme sikkert igennem er at give gas, sejle lige imod og sigte midt i hullet. Så bliver man skudt igennem og ned ad det 15 - 20 cm høje "vandfald" der er lige når man ryger igennem

Ned mod kanohuset er det ren Zen, som Karin herunder demonstrerer med afslappet rostil. Det skulle der snart blive lavet op på!

Men først et roligt stykke gennem den flotte skov, hvor det eneste der skulle holdes øje med var væltede træer.

Vi kan gå i land og lave en overbæring, men vi skulle lige ned og se hvor meget vand der var i Stryget. Der var lidt mere vand end på videoen. Man skal dog passe på, for også her tager strømmen til. Den fangede Jens, der kom lidt for tæt på og pressede ham op mod broen, der går halvt ud i Stryget. Jens spurgte om der var nogen der kunne hjælpe. Det prøvede Karin - og så hang hun der også. Hendes kajak blev presset ned under Jens og sank - Karin var heldigvis hoppet ud og stod på bunden. Der var ikke flere der prøvede søredning. Situation blev klaret af Kim der gik i land og i fællesskab fik de personer og kajakker op af vandet. Det hele lyder mere dramatisk end det var.

Vi diskuterede lidt om det kunne lade sig gøre at ro ned over Stryget. Det fik vi afgjort da Kim erklærede at han ikke gad bære over, hvorefter han resolut roede ud over kanten lige ved siden af broen. Det skurede lidt, men hurtigt røg han ned ad det brusende vand. Når han kunne, kunne vi andre også, så en efter en roede vi ud over kanten og ned ad Stryget.

Det var med lidt sommerfugle i maven jeg tog turen, men det gik fint. Det skarpe sving efter få meter blev passeret , og så gik det nedad i brusende vand. Jeg strejfede en enkelt sten under vandet på vej nedad, men kajakken holdt kursen næsten af sig selv, og der gemte sig ingen store sten under de mange bølger. Heldigvis er Tideracen solidt bygget, så der skete ikke andet end lidt ridser i gelcoaten - de bliver fixet næste gang kajakken for lidt kærlighed og et servicetjek.

Efter Stryget gik det stille og roligt under Fønixkrydset, ad den fritlagte Suså, gennem havnen og ud ad kanalen. Efter 22 km på vandet nåede vi klubhuset.

Nu giver jeg normalt ikke karakterer på turene, men den her var til 10 ud af 10.