onsdag den 17. juli 2019

Lille aftentur

Jeg tog af sted fra campingpladsen i relativ roligt vand, men det var kun til jeg rundede en lille pynt.
 Herefter voksede bølgerne - de største var vel 60-70 cm, og det er en våd fornøjelse i en Black Pearl.
Jeg prøvede at få et billede af bølgerne der klappede sammen over fordækket, men det var svært at ro fremad med kameraet i den ene hånd - og så få et skud lige på det rigtige tidspunkt.
Jeg skulle tilbage og have aftensmad, så efter et stykke tid vendte jeg om. Og så startede løjerne rigtigt. Lystig surf afløst af næsten totale oversvømmelser af kajakken gav mig nok at se til. Et par støttetag blev det også til inden jeg kom tilbage i læ af pynten.
Det var dog ikke værre end at jeg kunne nyde kysten hvor klinter blev afløst ag dale med bølgende korn.
7 fornøjelige km blev det til.

Ingen kommentarer: