Enø rundt under en regntung himmel

Jes havde fået en fridag og var så fornuftig at sende en SMS med et forslag om en rotur til mig. Jeg slog til, og han kom forbi og hentede mig fredag formiddag. Vi havde ikke snakket om hvor vi skulle ro hen, men blev hurtigt enige om at vejret og vandstanden da lige var til en tur rundt om Enø.

Det var så højvandet at kun de største sten på strækningen forbi Vejlø stak op. Det gav et par nærkontakter med sten unde vandet. Men pyt! Snart nærmede vi os Dybsø

Det var efterhånden blevet frokosttid så liggeunderlaget blev rullet ud og vi fik gang i et lille  bål. Nok bliver jeg moppet pga min tunge kajak, men Jes var nu meget godt tilfreds med den lille brændestak, jeg hev op af baglugen.

Stedet er fortryllende og vi sad længe og nød udsigten og fuglelivet på det forbløffende øde sted ved det lille "sund" mellem Enø og Dybsø. Jeg kan kun anbefale kajakroere der kommer forbi at aflægge stedet et besøg. Der er en herlig strand og en fantastisk udsigt fra klinten. Husk dog af der er adgang forbudt på den side af øen der vender ind mod fjorden.

 Alt godt har en ende - også vores frokostpause. Med vinden skråt bagfra og en mild - næsten sommeragtig - reng gik turen mod Karrebæksminde.

Her fulgtes vi med en tysk lystsejler ind i havnen. Strømmen var imod, så vi måtte arbejde for at komme indad

Det gik dog, og snart var vi tilbage i Næstved efter 26 km herlig roning.

Tirsdagstur

Det var første gang at jeg deltog i den faste tirsdagtur i NKC. Trods det meget fine, men dog lidt blæsende vejr var vi kun fire der roede af sted. Søren havde ikke så meget tid, så han smutte Ydernæs rundt. Vi andre runde Gavnø, hvor skoven var meget tæt på at være sprunget helt ud.

Der trak lidt skyer op i horisten mod vest, mens vi roede på læsiden af Gavnø.

Da vi havde rundet øen, stod der en stiv modvind lige i næsen. Jeg valgte at give den gas og efterlod mine to rokammerater som små pletter i horisonten bag mig.

Det indbragte mig en røffel fra dagen udnævnte turleder - en titel som enkelte af klubbens medlemmer mener indebærer retten til at flashe deres værste sider :-)

Jeg mente at de to agterroede nok kunne redde hinanden, hvis de kom i vanskeligheder. Og da jeg i min forsvarstale påpegede at jeg kunne bunde det meste af vejen, blev jeg tilgivet. Resten af turen fulgtes vi ad i skønneste forening, mens solen forlod os i en flot solnedgang.

16 km

Solnedgang og vinterbadere

En flok skøre NKC'ere havde entreret med en rullende sauna, som de fik stillet op ved Bisserup. Planen var så at de skiftevis skulle lune sig i saunaen og løbe ud i Storebælts kolde vand. Nu er jeg kajakroer, og da vejret var fremragende med sol og ingen vind valgte jeg at ro til Bisserup og hilse på mine klubkammerater.

Jeg forlod NKC kort efter tre andre roere, og ved kanalens munding mødte jeg Mette Pan, der havde været ude og dyppe snabelen.

Der lød en sagte knurren over fjorden. Lyden viste sig at komme fra en meget langsomtsejlende kutter der slæbte en stribe bundgarnspæle efter sig.

Der var en svag modvind på vej over fjorden, men med solen bagende og en stor flok grågæs på Lindholm var det nemt at være lykkelig i svær grad.

Ved Karrebæksminde mødte jeg Jan som heldigvis havde tid til at tage med på turen langs kysten til Bisserup. Vi blev nærmest skudt ud under Græshoppebroen af en kraftig medstrøm, og snart roede vi langs kysten mod vest.

Det er ikke så tit jeg ror den vej, men hver gang nyder jeg den flotte kyst med skov og klinter på næsten hele strækningen mod Bisserup.

Jeg trak hele vejen et lille blink efter kajakken, men fangede ikke andet end lidt søgræs. Det var godt at vi havde besøgt Fiskehuset Enø og købt en makrel og et sæt torskerognbukser til min lille ABU røgovn. Enø bageri leverede et par boller til måltidet.

Vi mødte et par medlemmer ved Bisserup, men der var endnu ingen sauna. Den kom dog kort efter med fuld gang i brændeovnen, og snart var de første vinterbadere klar.

Jan og jeg besindede os, beholdt tøjet på og gik i gang med madlavningen. Fisken blev renset og lagt på risten, ovnen klargjort med røgesmuld og sprit og tændt. Vi knappede et par Newcastle Brown Ale op, og tilfredse og forventningsfulde sad vi og nød synet af solnedgangen og siluetterne af vores klubkammerater.

Af og til kom et par over til os og sagde at de slet ikke frøs.

Solen forsvandt mere og mere...

... og til sidst var den helt væk.

Det stoppede ikke vores badende klubkammerater.

En times tid efter at solen var gået ned, roede Jan og jeg tilbage i månens og stjernernes skær. Vi var begge enige om at natsejlads noget ganske særligt. Hvis man kigger ned i vandet omkring stævnen, ser det næsten ud som om man flyver hen over vandet. Og efter 1½ times flyvetur landede vi i Karrebæksminde - strømmen havde vendt, så vi satte lige efterbrænderen på ind gennem havnen. Da jeg gik i land stod min søde viv og ventede på mig.

Det blev til de 27 fantastiske km