Det var en tåget dag med en vejrudsigt der truede med vind op til 14 m/s. Det med vinden så ikke ud til at holde stik, så jeg krøb i al rotøjet og kørte ind til NKC. Et par kaproere kravlede op over bolværket, da jeg ankom, mens de brokkede sig over vandstanden. De måtte ligge på maven i sneen for at fiske deres kulfiberkajakker op af vandet.
Og der var langt fra bolværket til vandoverfladen. Jeg tror ikke jeg har set så lav vandstand, og det krævede lidt akrobatik at komme ned i kajakken uden at rive tøjet på ståltråden. Jeg slap dog ned i kajakken og fortrængte alle bekymringer om hvordan jeg skulle komme op igen. I værste fald måtte jeg stille mig på bunden af kanalen og finde et sikkert sted at kravle op - mit nyindkøbte Kokatat-tøj ville jeg meget nødegt beskadige.
Som sædvanligt så jeg isfuglen - og som sædvanligt var den umilig at få et billede af. Skarverne, der sidder og skider flere træer langs kanalen til, var ikke så svære at få et billede af. Det virker som om bestanden af de sorte fugle er vokset ganske betragteligt bare i de år jeg har roet kajak.
Havørnen er efterhånden også fast gæst på fjorden. På dagens tur fløj den lavt hen over området mellem Gavnø og Lindholm. Jeg fandt senere ud af at der lå is på et større område, så den har nok lige skullet tjekke om der sad en fugl eller to frosset fast i den.
Langs kajen i Karrebæksminde lå der store stabler tømmer - de er forhåbentlig væk når folk begynder at gå tur i havnen.
Træstammer eller ej - Græshoppebroen er altid en attraktion....
.... og set fra denne vinkel kan man jo godt få øje en stor grøn græshoppe.
Mens jeg roede rundt i Karrebæksminde brød solen igennem, og kombineret med rygvind var det lagt op til en behagelig tur tilbage til Næstved.
Jeg valgte at ro rundt om Lindholm, vel vidende at der var en risiko for at støde på is. Men så måtte jeg jo bare vende om - det er prøvet før.
Mellem Lindholm og Gavnø holdt der store mængder fugle til. Det kan godt være at vi ikke kan mærke foråret, men fuglene ved det kommer, og de lavvandede område i de sydsjællandske fjorde er tilsyneladenden et rigtig godt sted at mødes. For os gæster gælder det bare om at nyde synet.
Mellen Hindholm og Gavnø var der is. Det så ud som om der var et hul mellem de to isflager - men det var der ikke. Isen var dog meget blød - næsten som slushice - så jeg møvede mig igennem. Det pakkede lidt ved kanten, men jeg slap igennem.
---og så var der jo bare det med at komme op over bolværket. Det gik heldigvis. Jeg rejste mig op i kajakken og kunne kravle i land efter en tur på små 17 km.
Se turen her
Mellen Hindholm og Gavnø var der is. Det så ud som om der var et hul mellem de to isflager - men det var der ikke. Isen var dog meget blød - næsten som slushice - så jeg møvede mig igennem. Det pakkede lidt ved kanten, men jeg slap igennem.
Det fik jeg til gengæld af et par hejrer der sad lidt længere ud i kanalen. Den ene fløj ret hurtigt da jeg kom drivende, men den anden blev siddende indtil jeg var ca. 5 m fra den. Ret usædvanlig for den ellers normalt ret sky fugl. I løbet af dagen så jeg hejrer mange gange. Af og til selvfølgelig den eller de samme fugle, men der er mange hejrer på fjorden for tiden.
Ænder, gæs og andre fugle var hele tiden omkring mig, men det mest imponerende var de store flokke af blishøns der havde fordelt sig over hele fjordområdet. Når vi kommer 5-6 roere i lidt spedt formation, flyver de som regel væk, men da jeg kom roende alene, svømmede de roligt til side og kun de allernærmeste lettede og fløj lidt væk.
Da jeg havde lagt mærke til at isen i åen var smeltet, satsede jeg på at ro tilbage gennem den. Jeg var godt klar over at den alligevel kunne være spærret, og havde forberedt mig på at skulle vende om - og det skulle jeg. En lille km fra klubhuset var åen dækket af 5 cm tyk is. 
Jeg bryggede endnu en kop suppe, og roede de 6 km rundt om Ydernæs tilbage til klubben. 
Nu lykkedes det: sporet fra GPS'en kan via Mpsource gemmes direkte i Google Earth. Der kan det laves til en sti, der gemmes på pc'en. Denne sti importeres til Google Maps, hvor den kan redigeres (fx. tykkelse og farve) og punkter kan sættes ind. endelig kan man gemme en linkadresse til kortet og sætte den ind 
Ved De hvide Svaner roede jeg under 
Lidt længere fremme var der is inde ved kysten. Ikke noget der generede min roning, men en lille påmindelse om hvor koldt vandt var.
Da jeg rundede 
Suppen blev sædet lidt op med pulversuppe lavet af mor Knorr. Mens suppen varmede på en Trangia dukkede forskellige andre lækkerier frem - nødder, choklade, hjemmebagt brød og mindsanten om ikke mor Aldi også havde bagt Muffins, som Rikke havde taget med.
Jan hev en pose brænde op af sin kajak, og snart havde vi både varm suppe og bål - og for lige at sætte prikken over i'et fløj en havørn forbi.
Desværre rækker zoomen i et lille Olympus som en skrædder i Helvede, når der skal billeder af den slags. Det kunne være sjovt at have et ordentligt kamera med en stor tele med, for der er rigtig mange fugle at "skyde" på fjorden sådan en vinterdag.
Efter frokostpausen roede vi til 
og de sidste lækkerier blev fundet frem (begynd ikke at ro kajak for at tabe dig).
Jan fulgte os lidt på vej, men roede så hjem.
Turlængde 25 km
Vi var ikke de eneste ved klubben. Kajakforbundet havde kaldt til vintersamling for diverse landsholdemner. De håbefulde roere piskede frem og tilbage på kanalen under høje tilråb gennem megafoner. Specielt var deres starter imponerende at se. Fra at ligge stille tog det kun få sekunder at få de smalle kapkajakker op i fart.
Peter og jeg kiggede lidt på inden vi stak ud gennem kanalen. Vejret var fint, og vi var i læ hele vejen ud gennem den gravede kanal. Vi ville en tur rundt om Gavnø og valgte at tage modvinden på udturen. Det betød at vi drejede til venstre og kæmpede os et par kilometer frem mod sydvestspidsen af øen. Lyset var meget flot, da solen næsten skinnede igennem et tyndt skylag - fotoet yder ikke naturen retfærdighed. På et tidspunkt så vi en meget stor musvåge der blev jagtet af et par krager eller alliker. Den forsøgte at dykke ud af problemerne, men kom fra asken i ilden, da ca. 50 fugle lettede fra jorden og sluttede sig til jagten - det er surt at være toprovdyr og i stort mindretal. 
I læ foran Gavnø brød solen igennem, og vi var enige om at det var godt vi var kommet af sted - der er oplevelser på alle ture. På den anden side af broen ud til Gavnø lå den største flok blishøns, jeg nogen sinde har set. De lettede i flere omgange, da vi nærmede os. Men hvor de plejer at flyve lidt væk og lande igen, fløj de denne gang rundt i store formationer - det var næsten sort sol. Et vildt imponerende syn blandet med lyden af de mange hurtige vingeslag. Vi var dårligt færdige med at nyde synet af de mange blishøns, da Peter fik øje på en havørn ved Karlsgab - og det viste sig hurtigt at der var to af de store fugle. Mon flyveopvisningen var en del af deres paringsleg? 
Vi nåede desværre ikke ud til ørnene. De sidste 5-600 m var spærret af is. De vi ikke vidste hvor tyk den var, prøve vi at ro gennem den. Og det var sådan set ikke isbrydningen der stoppede os. Isen brød fint sammen under kajakkernes vægt, men på et tidspunkt blev den så tyk, at vi næsten ikke kunne hugge pagajerne igennem den. Jeg fik Peter til at vende under stort besvær, så jeg fik lidt billeder af isbrydningen.
På vej tilbage gennem isen fik et blik af naturens barske virkelighed. De sørgelige rester af en svane lå på isen. Skeletdelene var helt afpillede, så svanens død har i det mindste givet liv til andre dyr. 
Det gjaldt ikke livet for Peter og jeg, men vi skulle da også have lidt at spise. Termokanden med varmt vand blev fundet frem, og i læ foran Gavnø fik vi os en kop varm tomatsuppe, inden turen i medvind gik tilbage mod kanalen. Alt i alt en helt suveræn tur, der nok skal bære mig helskindet gennem den næste arbejdsuge:-)
