Endelig lykkedes det...

... at komme af sted på årets første tirsdagstur.

Knap var isen smeltede før jeg druknede i arbejde med mange sene møder, men den sidste tirsdag i marts lykkedes det at samle en 6 andre til årets første tirsdagstur.

Disse tirsdagsture har gennem de sidste par rosæsoner udviklet sig til nogle hyggelige ture, hvor vi et sted undervejs går i land og nyder et aftensmåltid. Nogle gange har en eller flere tilbudt at lave maden, og de andre kan så melde sig til spisning på klubbens hjemmeside

Denne tur havde jeg lavet frikadeller og salat til de andre. Men før vi kunne nyde dellerne, måtte vi arbejde hårdt i modvind over fjorden mod Vejlø Strand, hvor vi fandt læ. Jan samlede kviste og grene og fik hurtigt gang i et lille bål, Vi andre dækkede op på stranden med vores plastictallerkener, bestik og ikke mindst skålene med frikadeller og salat. Dressing og flutes blev der også plads til.

Trods bålet var det dog ikke specielt varmt at sidde på stranden, så efter spisningen brød vi hurtig op og kom i kajakkerne. Der var det ikke svært t få varmen igen selv om vinden havde lagt sig lidt, da vi roede tilbage til NKC.

Rolængde 16 km - langt nok til at give den utrænede hånd en vabel

GPS et uundværligt stykke værktøj

GPS

På Orust Kajaks hjemmeside kan man læse følgende om et avanceret universalværktøj som ingen kajakror bør undvære i sit basisgrej. Jeg har tilladt mig at oversætte den.

Der er mange der anvender GPS når de ror kajak. Og nej! Det er ikke den der lille plastickasse fuldt med elektronik der kan vise tal og kryptiske billeder. De skulle også efter sigende kunne sige hvor langt væk man er fra ækvator – er der nogensinde nogen der har tjekket? Disse navigationshjælpemidler er stærkt overvurderede. Ved man ikke hvor man er, hjælper det ikke med nok så mange possitionscifre. Og ved man hvor man er, hvad skal man så med så sådan en elektronisk navigationsdims?

Næ, en rigtig GPS er en General Purpose Stick – et universalværktøj som ingen kajakroer leve uden. I hvert fald bliver det ikke et godt liv.

Listen over dens funktioner er lang – og den bliver længere år for år. Trods sit uanseelige ydre kan man betragte GPS’en som et utrolig avanceret redskab.

Orust Kajak påstår ikke at de har opfundet den. De hævder dog at være de første der kaldte den GPS. I bund og grund er det vel menneskets ældste redskab. En pind. En sådan har været anvendt i 100.000 år, ja måske endda inden vi kravlede ned fra træerne.

Ikke engang i kajakverdenen er Orust Kajak først. Når man gransker Fridtjof Nansens udstyrsliste til den tur han var på sammen med Johansen i 1884 finder man intet mindre end ”1 par reserve træstykker”. Der er ingen tvivl om at den store polarforsker, der var kendt for at være praktisk og fremsynet, medbragte hvad vi i dag kalder for et par GPS.

GPS’en er så ekskusiv at den ikke kan købes. Man må selv skaffe den. Det er nu ikke svært, da man bare kan samle en pind der op - fx på stranden. Et passende mål er en pind der er ca. 2½ gange 5 cm og ca. en meter lang. Spidser man den ene ende kan den stikkes ned i jorden. Selvfølgelig kan man i den anden ende bore et hul, så der kan bindes en snor i den, og man kan bejdse den med lindolie eller eksotiske blandinger for at beskytte træet. Men det er ikke nødvendigt.

Miljødeklaration: GPS’en er lavet af lokale træsorter. Den anvender ingen energikilder. Den er ufarlig – om end lidt smagsløs – at spise, forudsat at den ikke synkes på tværs. Slides den op kan dens sidste anvendelse være som brænde – eller den kan komposteres. I den sammenhæng er det værd at gøre opmærksom på at den er fuldstændig CO2 neutral.

Jeg fandt min første GPS på en tur rundt om Tjörn - nærmere bestemt og næsten helt symbolsk på et skær ud for Orust ikke langt fra Stocken hvor Orust Kajak holder til –  og købte et dansk flag i en skibsproviantering på Käringö i den yderste skærgård.

Her er en liste over GPS’ens vigtigste anvendelsesmåder

• Flagstang: Når man sejler i udlandet skal der selvfølgelig føres flag
• Præcisionsnavigator: Hold GPS’ens ene ende let mellem tommel og pegefinger. Lad en anden ende svinge frit. GPS’en viser nu din præcise position. Fejlmargin: under en armslængde.
• Kajakbeskytter: Lægges under kajakken som beskyttelse når kajakken trækkes i land på en stenet strand
• Fortøjringspæl: Sikrer kajakken på land eller lavt vand ved at GPS stikkes ned i grus/sand eller jord og kajakken tøjres til den
• Pæl til tørresnor: Byg en trefod med din pagaj og din GPS, sæt en line mellem træfoden et træ, teltet eller andet
• Storm-teltpinde: Stik et par GPS’er godt ned i sandet og bind teltet fast til dem
• Skærebrædt: Fungere specielt godt til flutes, pølser, hornfisk og oksefilet
• Stopklods til kajakvognen: Vigtig funktion i bakket terræn. julene på din kajakvogn. Læg din GPS bag hjulene. En kajak der triller ned ad en stejl bakke, er en grim ting
• Trækhåndtag: Gør det muligt med begge hænder bekvemt at trække en tungt lastet kajak på en kajakvogn
• Bærehåndtag: Godt når du skal hjælpe den kammerat der har mere oppakning i sin kajak en godt er
• Stuvepind: God til at presse oppakning ned i kajakkens lastrum. Husk ikke at bruge den spidse ende
• Bærehåndtag til bløde foldekajakker: Med to GPS og et par remme kan en blød foldekajak bæres nænsomt
• Arm- eller benskinne: I tilfælde af en brækket arm eller ben kan en GPS støtte den beskadigede legemsdel
• Fiskestang: I en snæver vending kan der bindes et stykke fiskeline med et blink i GPS’en. Der er intet som friskfangede hornfisk stegt over et bål på stranden
• Nødpaddel: Bind et skærebræt, grydelåg eller andet fladt sammen med din GPS, og du har en anvendelig nødpaddel
• Optændingsbrænde: Snit små stykker af din GPS hvis det kniber med optændingsbrænde
• Lanternemast: Bind en diodelygte i den ene ende af din GPS og placer den som en mast, når du ror i mørke.
• Målepind ved fiskeri: Tegn en lineal på din GPS. Marker de forskellige fisk mindstemål. Luksusversionen laves med en glødetrådsbrænder.

Årets sidste vintertur

Det blev ikke til mange ture denne vinter, men den sidste dag i februar kom jeg af sted sammen med 4 klubkammerater. Vi kørte til Susåen ved Skelby og satte kajakkerne i vandet.

Kursen blev - efter en del leden efter min ene kajakluffe der ikke dukkede op - sat modstrøms mod Bavelse Sø. Hele turen blev herefter roet med bare fingre - det var koldt, men til at holde ud.

Det var en meget flot tur gennem det snedækkede landskab. Jeg svedte til at begynde med voldsomt i mit uldne undertøj og min bamsedragt oven på min intense luffejagt, men efter et stykke havde  faldt temperaturen inde i mig, og bamsedragten var herefter behagelig varm at have på. Det er ikke en beklædningsdel, man skal have på, hvis man vil knokle af sted. Men er man den type der ror roligt af sted og nyde landskabet, er den alle tiders.

Da vi nåede søen blev vi stoppet af is. Det havde vi forventet, men vi blev noget overrasket over at det lå hundrevis af store muslingeskaller oven på isen. Skallerne var åbnede, men uskadte. Det må være en snedig fugl der har nydt skaldyrssushi i den barske vinter.

Vi vendt om og roede tilbage mod Holløse. Undervejs gik de andre i land og besøgte en dysse - jeg havde været der tidligere og blev i mit skiv. Der kan læses mere om stendysser her.

Ved Holløse blev vi igen stoppet af is. Tomas og Jesper legede lidt isbrydere, men de måtte ret hurtigt opgive - selv om Tomas prøve at stage sig frem med et par knive som ishakker - og bakke ud.

Selv om det ikke blev til nogen lang tur, måtte vi have en lille pause. Landgang var lidt utraditionel. Fuld kraft mod land - og glide op på sneen/isen. Hvis der ikke var den store højdeforskel, gik det overraskende let. Tomas var første mand i land, og han trak os andre op i sikkerhed. Jeg kunne lige forestille mig hvad der ville ske hvis kajakken gled baglæns ud i åen, men jeg var ved at kravle ud af den.

Vel i land delte vi traditionen tro ud af goderne. Tomas havde pulverblåbærsuppe, Ulla havde energikager og Lis bød på chokolade. Det var dog ingen der lod sig lokke af min pulverminestronesuppe - selv om den smagte herligt. Da de andre begyndte at snakke om at var lidt koldt, sendte jeg min bamsedragt en venlig tanke. Den var stadig lun og god under tørdragten.

Efter 10 km's roning gik vi i land ved Skelby igen. Flot landskab, gode kammerater, mange musvåger i luften - livet er værd at leve igen. Så sk... være med at det blev en kort tur - vi er i gang igen. Og i morgen er den første forårsdag - selv om vejrfolkene i TV i skrivende stund snakker om mere frost.

Se mine billeder - Se Tomas billeder

PS luffen dukkede op - den lå i bagagerummet på min bil.

Overnatning .... fortsat

Så har jeg i en alder af 58 år prøvet noget nyt. Overnatning i telt i sne og frost.

Efter at have vænnet mig lidt til den lettere klaustrofobiske fornemmelse af at ligge i soveposen, lå jeg og nød tilværelsen. Jeg havde taget hue og halsdisse på, men de røg hurtigt - det var simpelthen for varmt.

Inden jeg faldt i søvn, lå jeg og tænkte på alle de ture året forhåbentlig vil byde på. Normalt ville jeg på nuværende tidspunkt af rosæsonen (i NKC slutter sæsonen 1 november - og en ny starter) have roet 2-300 km. De skal indhentes. Mon ikke fruen vil have forståelse for ekstraordinære ro-weekender i løbet af foråret :-). Som skolelærer har jeg tvangsvinterferie lige nu. Jeg står ikke på ski, så jeg ville sgu hellere have en uges ferie i maj. Sikke nogle roture det kunne blive til.

PS - jeg har dog været på vandet. Forleden dag var jeg sammen med fruen en tur ved den lokale strand. Isen lå 5-600 m ud fra kysten, og vi gik os en lille tur på den. Efterfølgende fik vi en frokost på en restaurent, og vi købte fastelavnsboller med hjem. Lækkert!

Overnatning i telt

Jeg har længe snakket om det, så da jeg i går så at Helge havde gjort det, fik jeg taget mig sammen til at sætte teltet op i haven og gøre klar til en overnatning.

Først skulle jeg dog fjerne ca. 20 cm sne. For ikke at stille teltet på den noget smattede græsplæne, lagde jeg et stykke presening på græsset og slog teltet op på det. Jeg fik ideen på Havkajakroernes forum, hvor jeg i en tråd har læst om speciallavede underlag til telte kaldet et footprint. Desværre kan man ikke købe et til mit telt, men jeg tror at jeg vil lave et - ikke at jeg tror teltet ikke kan holde til at blive brugt, men det er meget rart at have underlag i vindfanget, og teltet bliver ikke så beskidt = hurtigere og nemmere at pakke sammen. Underlaget kan tørres hurtigt af og pakkes sammen med den beskidte bund lagt mod sig selv.

Konen mener jeg er tosset, men det var hende selv der i julegave gav mig den bamsedragt , som jeg regner med uden på uldundertøj skal holde mig varm i nat. På med mit op til 7,6 cm tykke liggeunderlag fra Pacific Outdoor og i min Thermolite extra sovepose fra Mountain Hardware forventer jeg at få en herlig nat i de 5 gr. frost DMI lover i nat.

Se mit rovand

Jeg føler med hejren der er fotograferet hvor jeg normalt sætter kajakken i vandet- det er ikke sjovt at vandet er stift!

Status 2009 - og lidt planer

Når jeg nu ikke kan ro, da fjordene på Sydsjælland er frosset til og der blæser en kraftig fralandsvind så jeg ikke har lyst til at ro langs kysten, kan jeg da dvæle lidt ved sidste års ture og planer for det nye år.

Det blev til 62 roture - lidt færre ture og også lidt færre km end sidste år. Ca. 1200 km blev det til. De fleste ture på ovennævnte fjorde og kyster, men også ture i Norge, Sverige, ved Møns Klint, Nekselø og en runding af Sydsjælland blev det til. Sidstnævnte på en klubtur til Blekinge, hvor vi boede på en dejlig campingplads i bunden af Blekinges skærgår. Det blev ikke til så mange klubture som i 2008.

Vi har allerede i NKC besluttet at tage af sted igen i år først i juni. Sommerferien bliver nok langs Sveriges vestkyst i campingvogn, men sandelig med ferie/fiskekajakken på taget. Arbejdet med at lave dæk til den skrider frem - det skal nok blive fremvist her senere. Johnny og jeg snakker om at fortsætte Sydsjællandsturen hvor vi slap sidste år - og tage fra Præstø til København. En tur rundt om Amager er også højt på ønskesedlen. Og så en tur under Storebæltbroen - om ikke andet så for at komplettere listen over erobrede broer. Jeg vil så have roet under alle broer mellem Sjælland og omkringliggende øer.

Billederne er fra Karrebæksminde - bidende kulde - flot lys - drivis i kanalen

Istur med Jesper

Den sidste søndag før jul var det kun Jesper og undertegnede der mødte op til rotur. Og det kan jeg da egentlig godt forstå. Det var s....koldt - fingrene døde fuldstændig, da jeg baksede kajakken i vandet, kravlede ned i den og satte spraydecket på. Det blev ikke bedre da jeg stak hænderne i de neoprenmuffer, der havde siddet på pagajen - som havde ligget i kajakken i det uopvarmede kajakhus i klubben. De var totalt stivfrosne. Nu kommer de med hjem efter hver rotur for det er det varmeste for mig at ro med om vinteren. Selv om de på dagens tur blev dækket totalt af is, var fingrene efter ca. 1 km's roning dejlig varme resten af turen.

Allerede ved kanalens udmunding røg vi ind i lidt grødris. Vi slap let igennem og fulgte kysten. Den ret kraftige vind gav hurtigt nogle ubehagelige bølger. Ikks så meget at det vuggede, men når de ramte kajakkerne sprøjtede det ret meget på os. Vi vendt snuden lige mod vinden. Det reducerede sprøjteriet - og gav god motion.

I læ af Lindholm kunne vi sidde og nyde det snedækkede landskab. Vi blev enige om at gemme kaffen og suppen til vi kom hjem til klubhuset. Turen gik rimelig stærkt i den efterhånden ret kraftige medvind, men så røg vi ind i grødis igen. Det satte tempoet noget ned, men vi kom igen igennem i fin stil.

På et tidspunkt kunne vi se at isen var ved at samle sig til en fast flade - og det er noget skidt i en kajak. Nu var det kun et meget kort stykke, og ved at sætte farten op røg vi halvvejs igennem den. Vi hakkede os igennem resten, men ellers bestræber jeg mig på at undgå is.Min erfaring er at den ikke skal være ret tyk for at være umulig at trænge igennem.

Snart var vi tilbage i kanalen, hvor isfuglen desværre ikke er begyndt at vise sig. Den er ellers fast gæst om vinteren. Jeg håber den dukker op. Vandstanden var meget lav, så der var et ordentlig stykke op til vores faste bro. Ingen af os havde lyst til at gå i land på den snedækkede flydebro.Vi kom begge i land i mere eller mindre elegant stil, og fik lagt de isdækkede kajakker på plads.  Forhåbentlig har det været tøvejr inden næste rorur.

Rolængde 10 km

Juletur til havnen

Den traditionelle juletur med lys og nissehuer gav en lille sidegevinst. Vi roede gennem de to tunneller under vejene midt i Næstved og kom helt op i Susåen ved rådhuset. Og minsanten om ikke det gav en ekstra bro - nemlig den gamle kranbro, der er det eneste levn af Gamle Maglemølle Papirfabrik. Fabrikken blev revet ned for mange år siden, men kranbroen fik lov at stå som et minde fra dengang man trak pramme ind til Næstved fra Karrebæksminde. Undervejs nød vi en enkelt Jägermeister - og tilbage i klubhuset stod den på hygge, æbleskiver og gløgg.

Rolængde 6 km

Decembertur med oplevelser

Den 6. december skulle vores lille havkajakflok i NKC holde julefrokost. Inden frokosten roede vi en tur. Det var noget af et mylder at få de 13-14 kajakker i vandet men det gik, og snart roede vi ud gennem kanalen.

Vi lagde turen forbi Gavnø,

og da vi var kommet under broen og et stykke frem, fik vi alle tiders oplevelse.

En havørn jagede blishøns midt på fjorden. Den var så optaget af jagten at den ikke ænsede den flok havkajakker indeholdende måbende roere der lå få hundrede meter væk. som en af mine ledsagere sagde: "Jeg vidste godt at den var stor, men det er første gang jeg har set hvor stor den egentlig er." Den stakkels ørn fik dog ingen blishøns ud af sin jagt. En mindre fugl dukkede op og irriterede den så meget at den fortrak.

Turen fortsatte rundt om Gavnø, og da solen næsten skinnede fik jeg mulighed for at tage et billede af en sjælden gæst på vores ture.

Jørgen tog turen sammen med os i sin nye turkajak. Normalt ror Jørgen i en flot Struer kapkajak, men til brug uden for sæsonen har han anskaffet en glasfiber turkajak

Det var meget lavvandet, og jeg kunne ikke dy mig for at tage et billede at denne næsten skulpturelle træstople som vi normalt kun ser toppen af.

Vi nærmede os mundingen af kanalen, hvor vi samlede op og i samlet flok fortsatte mod klubhuset og den ventende forkost. Det skulle dog ikke gå helt så nemt for et par af os.

Et stykke inde i kanalen så vi noget underligt der langsomt drev med strømmen mod fjorden. Vi roede over for at se hvad det var. Det viste sig at være en død mand. Jeg gravede min mobiltelefon frem og fik ringet 112. Det var lidt besværligt at forklare hvor vi var, og i forvirringen røg min vandtætte - men åbne pose - ud i vandet. Inden jeg kunne nå at få fat i den sank den med min Leatherman og min pung. Kort efter kom Beredskabet, brandvæsnet, Falck og politiet - alle med fuld udrykning. Vi havde bugseret liget ind til kanten af kanalen, og de fik hurtigt fisket ham op.

Da vi kom tilbage til klubben, tilbød Tomas at dykke efter min pose. Vi roede tilbage til stedet, men vandet var for dybt og Tomas kunne intet se.

Da vi kom tilbage, var frokosten godt i gang, men jeg må ærlig tilstå at jeg har været til julefrokoster, hvor jeg var i bedre humør.

Rolængde 18 km

PS ER det kun mig der pludselig har problemer med at flytte billeder rundt i teksten