Ferie i Sverige

Log fra ferieturen - billeder kommer snart

Torsdag

Kort tur fra Bofors Camping på Tjärnö ud i skærgården. Der er masser af øer og skær der ikke er på GPS’en, men det var da til at finde rundt.

Forsøgte med lidt fiskeri, men der var meget få fisk at se på ekkoloddet – og ingen der røg på krogen.

7 km

Fredag

Roede i strålende sol rundt om Tjärnö. På ydersiden af øen var der en del refleksbølger, men i min meget stabile Dagger Blackwater 13.5 oplevede jeg ingen problemer med dem. Havde derimod lidt problemer med navigeringen, da kortet i min Garmin Legend er meget upræcist. Der er kun øer med veje i den – og selv de er ikke voldsomt præcist optegnet. Et almindeligt topografisk papirkort havde været rart at have.

Så en sæl på vandet og en masse svenskerne der nød det fine sommervejr på klipper og småstrande flere steder i skærgården. Så også mange fugle som tillod at jeg kom meget tæt på. Og endelig fik jeg en fin bro til min samling.

Jeg funderede lidt over hvor forskellig natur, man kan møde på en så forholdsvis kort tur. Der var alt lige fra nøgne klippeskær, via smalle passager med høje klipper på begge sider til steder der (bortset fra lidt klipper hist og her) kunne have været en dansk sø med marker og skov omkring.

Havde aftalt at være i land ved 16-tiden – og gled op på stranden ved campingpladsen kl. 15:59. Det kan man da kalde timing. Karin kom ned og tog imod, og vi købte hver en is.

20 km

Lørdag

Det blæste en del, så jeg besluttede mig for en fisketur i farvande med læ. Jeg havde set et rør under en vej, og regnede med at jeg kunne smutte igennem det og om på læsiden af øerne.

Vandstanden var imidlertid steget noget, så jeg var ikke sikker på at jeg kunne slippe igennem. Men ved at lægge mig ned i kajakken lykkedes det at komme igennem.

På læsiden var der dog ingen fisk, så jeg roede ud til et af skærene. På toppen lå et engelsk/finsk ægtepar med bopæl i Norge. Jeg fik en længere snak med manden, der fortalte at de i 20 år havde ferieret i området. Da de skulle videre over et ret åbent område havde de dog valgt at tage en fridag på skæret og vente på lidt bedre vejr.

Da jeg roede videre fik jeg en snak med en af de mange svenske familier der var sejlet ud i skærgården for at nyde dagen. De spurgte om jeg var kommet sejlende helt fra Danmark. Det fortalte jeg at jeg var, men måtte så smilende bekende at det var med København/Oslo båden.

Da jeg ikke kunne fange nogen fisk, besluttede jeg at ro ud i bølgerne. Jeg ville runde et lille skær med et fyrtårn på. Jeg kunne se at bølgerne sprøjtede pænt op når de ramte skæret, og jeg fik da også ret hurtigt min sag for. Flere gange blev jeg oversprøjtet fra top til spraydeck – og da jeg havde taget det uden på rojakken, fik jeg en del vand indenbords. Det var nu meget sjovt, og Blackwateren ligger meget stabilt i selv stejle bølger.

Og så fangede jeg selvfølgelig en fisk.

Da jeg hev den ind, lagde kajakken sig på tværs i bølgerne – og det var ikke så rart. Jeg var på intet tidspunkt ved at vælte, men der var skum på nogle af bølgerne, og jeg fik en gevaldig vippetur. Fisken viste sig at være en meget lille hornfisk – den blev sendt tilbage i bølgerne, og jeg roede længere ud i bølgerne og fik mig en gevaldig surftur på turen tilbage.

Tilbage i det mere rolige farvand foran campingpladsen, ville jeg lige se om der var ”hul igennem” i den anden ende af bugten. Og minsandten om ikke der var en lille bro ud til Saltö til samlingen. Den blev fotograferet og jeg roede tilbage til campingpladsen. Kajakken blev lagt på bilen, for søndag går turen til Stocken Camping på Orust.

10 km

Mandag

Vi var rykket lidt sydpå til Orust, - på Stockens Camping - hvor vi var så heldige at få en plads med udsigt ud mod skærgården.

Senere på dagen rykked en flok danske kajakroere ind på teltpladsen lige ved siden af Orust Kajak , hvor jeg købte et kort over området.. En af kajakroerne var Perille fra Kajakbasen, som jeg havde været på lavutur til Svinø med nogle uger forinden.

Roede af sted fra campingpladsen om formiddagen. Det blæste en del, så jeg kom med vind og strøm i ryggen lynhurtigt til Gullholm – ca. 3 km væk.

Jeg så en del fisk på ekkoloddet, men fangede ikke nogen. Efter Gullholm roede jeg mod øens yderside, men den var ret udsat og med høje bølger, så jeg roede ind i læ.

Her lykkedes det mig at fange 2 små makreller. De blev dog begge genudsat.

På vejen hjem ville jeg ro igennem et smalt sund, men i stedet for en bro, var der 3 rør – så lave at jeg umuligt kunne komme igennem dem. Det blev til en noget besværlig overbæring, men da alternativet var små 10 km’s rotur, slæbte jeg kajakken over vejen.

Stocken blev hurtigt nået – og jeg overholdt den aftalte tidsfrist.

12 km

Tirsdag

Tur til Härmansö’s sydende

Syd for den store ø Härmandsö ligger en meget speciel skærgård – masse af små skær og en labyrint at finde rundt i. Ubeskrivelig smukt – og billederne yder desværre ikke helt retfærdighed. Der er kun et at gøre – tag dertil. På ydersiden var der pænt store bølger.

På indersiden var der næsten havblik.

Det blev ikke til meget fiskeri.

16 km

Onsdag

Fisketur ved Härmansö

Det lykkedes med ekkoloddet at finde nogle få fisk på ikke ret meget vand, men det lykkedes ikke at få dem til at bide. Men skærgården er så flot at det ikke gør noget.

11 km

Torsdag

Tur forbi Gullholm

Igen et forsøg på at finde nogle fisk. På mit kort kunne jeg se at der var nogle dybe områder på nordsiden af Härmandsö. Da jeg efter 3-4 km medvinds-roen sammen med en tysker i en Touryak nåede frem til området, var der pæne bølger og stor trafik. Men der var også et par motorbåde, der blev fisket fra. Jeg så dog ikke mange fisk på ekkoloddet.

Der var dog lige en ø med mange små skær bagved der skulle rundes. Der var igen meget smukt med sandstrande og flotte klippeformationer – alt sammen krydret med krogede træer, kønne blomster og mange fugle.

På vej tilbage fiskede jeg intenst en times tid. Og fangede en fisk – det var en lille hvilling, der efter fotosessionen fik sin frihed igen.

Turen hjem udviklede sig til et rent race mod vinden, der samler sig i de smalle sund mellem øerne. Fruens telefon var brudt sammen, så jeg kunne ikke ringe og udsætte min ankomst. Efter en times spurt rundede jeg Stockens moler og kunne ses fra campingvognen.

Da jeg nåede i land kommenterede fruen, at jeg havde set træt ud, da jeg roede det sidste stykke ind til lejren.

Tyskeren fra udturen dukkede op ved vores campingvogn om aftenen. Det viste sig at være en hyggelig fyr og vi havde en længere hyggesnak.

Solnedgangen var fantastisk.

14 km

Lørdag

Tur til Mäseskär

Den sidste dag ved Stocken var vejret flot igen. Høj sol – og næsten ingen vind. Jeg stak af sted mod Käringöen, som Karin og jeg havde besøgt med færge dagen før. Jeg mødte Steffen og han kone og datter, der roede i en 2’er.

De var med på at ro en tur ud til Mäseskär, som ligger yderst i skærgården ved Orust.

Øen blev nået og fyret besteget.

Normalt går jeg ikke så meget op i at ro rundt om øer – til trods for at der var rundet en del på turene – men denne ø måtte jeg rundt om. På ydersiden var der en del bølger, og langs klippene kom der en del refleksbølger. Krydret med en stærk modstøm på øens sydligste spids gav det en interessant cocktail der bød på en del arbejde. Men jeg kom rundt.

22 km

Mandag

Tur på Götaelvens nordlige arm i Kungselv

Mandag blev det til en kort tur ovennævnte elv. Det lignede meget en stor dansk å/sø - i en meget flot kulisse, det er borgen i Bohus foran vores lille campingvogn -  så det blev mest til geddefiskeri. Jeg havde ikke noget geddeforfang med, men en streng fra en osteskærer blev med en Leatherman tang til et fint forfang. Det var gedderne ligeglad med – de bed ikke på de ellers fine woblere jeg præsenterede for dem. I stedet blev det til et par broer til galleriet.

8 km

Ialt 120 km

Se billeder her

Softice tur

Turen gik sammen med min nevø Søren til Karrebæksminde. Jeg har efterhånden været på nogle kano- og kajakture sammen med Søren, der på samme måde som jeg nyder naturen og det nærvær med den en kajak kan give. Til turen havde Søren lånt Tomas Inukshuk - det var første gang han skulle på en lidt længere tur i en havkajak, så han var lidt spændt på hvor stabil den var.

Vi havde egentlig planlagt en tur rundt om Enø, men det blæste lidt da vi skulle af sted, så i stedet for at læsse kajakkerne på bilen, satte vi dem i vandet ved NKC' bro i kanalen. Og så roede vi i modvind til Karrebæksminde.

Lige da vi var kommet ud af kanalen, kom en speedbåd samme vej. Han gav den gas, men den tungt læssede båd var et stykke tid om at komme op af vandet - og det produerede nogle ret store bølger. For ikke at risikere en vandgang, sagde jeg til at Søren at vi skulle vende spidsen af kajakkerne mod bølgerne. Og så klarede vi dem i fin stil. På det næste stræk underviste jeg lidt i støttetag. Søren fandt også hurtigt ud af at Inukshuken er en stabil kajak, det er trygt at ro i - selv for en begynder, og som der er god plads i. (Det var da også en af de kajakker jeg overvejde at købe, da jeg i foråret ville have en ny kajak).

Lige inden Karrebæksminde mødte vi Mads der lige havde været en tur gennem havnen. Han fortalte om stærk strøm, så vi gik i land ved sejlklubben. Da vi gik op for at købe en is, så vi med selvsyn at strømmen var meget stærk, så enhver tanke om at ro under Græshoppebroen blev med det samme skrinlagt. En ting er strømmen, som kan være nok så hård at ro imod. Men der er mange strømhvirvler og stående bølger og refleksbølger kommer og går i hele havnen. Ikke lige stedet at ro for urutinerede.

Da isene var spist og vi roede tilbage, havde vinden lagt sig helt, og sveden drev af os begge i det dejlige sommervejr.

Turen mod Næstved lagde vi på Gavnøsiden af Lindholm.

Fuglelivet langs hele kysten var overvældende: gæs, terne, måger, ænder, strandskader og mange andre kunne vi sidde og nyde, mens vi langsomt drev forbi. Specielt mågerne var ikke altid lige glade for vores tilstedværelse - selv om vi synes vi holdt pæn afstand til kysten.

Den sidste del af turen fik vi lidt vind igen - denne gang i ryggen, så det var ren paradesejlads tilbage til klubben.

Rolængde: 15 dejlige km

Midsommertur

Jeg havde en time at slå ihjel inden afgang til tirsdagsturen kl 17. den brugte jeg til at ro en tur rundt om Ydernæs. Vandet i den stillestående Gammelå er dog ved at være så fyldt med planter, at det er en blandet fornøjelse at ro i den ellers hyggelige å.

Jeg kunne dog sidde og nyde en masse fugle med afkom. Bl.a. kom jeg til et tilfælde til at ro tæt forbi et par blishøns med deres punker-lignende unger. Normalt generes fuglene ikke af os kajakroere - de er vant til os. Men når de har unger kan man godt fornemme at de helst vil være i fred - og det bestræber vi os på at respektere.

Da jeg kom tilbage til klubben var tirsdagsholdet ved at komme på vandet. Vi roede en tur til Karrebæksminde i modvind - nød aftensmaden på stranden i havnebassinet - og roede tilbage i nærmest vindstille.

På vejen mødte vi en meget gal svane, der hvæsende forsvarede sin unge og nærmest søgte konfrontationen selv om vi bestræbte os på at ro i en bue uden om den.

Vel tilbage i klubben gik vi i gang med den altid populære og publikumsvenlige disciplin: "Udstigning af kajak" - for ikke at hænge nogen ud er personen gjort anonym.

Rolængde 23 km

Stjerner uden hjerner

I et fantastisk sommervejr roede jeg en tur til Karrebæksminde. Molebyggeriet skrider frem - nu kan man se sten hele vejen ud til fyret. Man må håbe for de fiskeinteresserede at de får lov til at fiske fra den nye mole. Jeg tilbragte mange gode timer derude som ung.

På vej tilbage gennem fjorden mødte jeg en flok sejlere fra den lokale sejlklub. De lå og krydsede med kurs lige mod mig. Inden vi mødte hinanden fortrak jeg til lavt vand - så behøvede jeg ikke frygte kollision.

Lige inden kanalen mødte jeg torsdagsholdet på vej ud. Jeg slog følgeskab med dem, og vi roede en tur til Saltø Å.

Med i flokken var Mads i en ældre Struer kajak glasfibiber turkajak. han havde aldrig været en tur ind i åen og sidder her og nyder det flotte syn.

Og kønt var der da.

På vej tilbage mødte vi virkelig et par stjerner uden hjerner. En gummibåd med en stor motor lå og drønede rundt på fjorden. Pludselig kom den med stor fart lige ind mellem os. Her stoppede den, og mens vi så måbende til, fik føreren startet motoren. Han sejlede lidt tilbage - gav gas og sejlede planende forbi os på få meters afstand.

Båden - der var fra den lokale sejlklubs jolleafdeling - sejlede ind i lystbådehavnen ved Ydernæs. Da vi konfronterede den unge fører med hans tåbelige sejllads, var han fuldstændig uforstående og mente at da han ikke var sejlet ind i nogen af os, var der vel intet problem. Han mente at vi var lidt sarte og åbentbart troede at vi havde hele fjorden for os selv.

Nå, man kan jo ikke forpligtige folk ud over deres evner - og det var tydeligt at det ikke var studenterhuen der trykkede den unge lystsejler.

Rolængde 23 km

Solotur i flot vejr

Pga arbejde kunne jeg ikke tage af sted med tirsdagsholdet. Men selv om jeg var meget fristet af at køre hjem og snuppe sofaen, tog jeg af sted i kajakken. Og det fortrød jeg ikke. Det var et flot vejr, og jeg genoplevede at der er noget dejligt ved at ro alene.

Det er ikke fordi jeg ikke nyder fællesskabet - det er mægtig hyggeligt at ro sammen med gode rokammerater. Men naturoplevelserne bliver mere intense, når man ror alene. Man kommer generelt tættere på fuglene, og man kan høre dem :-)

Efter at have rundet Gavnøs spids roede jeg mod Karlsgab. Jeg tog en stribe billeder og satte dem sammen til et panorama med programmet Photostich. Det er ikke verdens bedste program, men billedet kan give et indtryk af mere end 180 graders panoramaview der møder en på fjorden.

Jeg så ikke tirsdagsholdet, der holdt pause vej Vejløsstranden, så jeg tog hele turen alene. Selv Kanalen var smuk at ro på.

Rolængde 16 km

... og så fik jeg søreme rundet 5000 roede km

Kajakskole

Søndag var jeg igen hjælper på en kajakskole. Christian stod for undervisningen, og Elisabeth og jeg støttede eleverne og gav gode råd.

Efter at have arbejdet med diverse ro-, styre- og støttetag skulle der makkerredes. Det var trænet dagen før i svømmehal, så det fint for de allerfleste

Efter frokost gik det løs igen, mere teknik blev lært og øvet - også en andefamilie var ude med ællingerne. De lod sig ikke genere af os, og reddede sig af og til en godbid

Dagen sluttede på vandet med soloredninger. Nogle klarede som på billedet i fin stil. Andre måtte prøve et par gange før Christian erklærede sig tilfreds.

Rolængde 6 km

Se flere billeder

Tur med nye medlemmer

Vi har i NKC tradition for at tilbyde de nye roere fra kajakskolerne at komme på roture med de mere rutinerede medlemmer. Den første tur mødte der ingen nye medlemmer op, men i dag mødte to op. De fik en frisk tur.

Det blæste rimelig friskt da vi kom ud på fjorden. I håb om at der var lidt læ langs kysten, fulgte vi den. Men snart viste det sig ikke at være tilfældet. Med vinden i ryggen og bølger skråt ind bagfra slingrede vi af sted. De to nye fik god øvelse i støttetag og retningskorrigerende rotag, og snart gik det friskt fremad. Et par tilbud om at vende om blev afvist.

Efter et stykke tid nåede vi frem til Saltø Å, hvor vi fik lidt læ for vinden - og et par kiks. Da vi stak ud af åen, var det blæst yderliger op, og vi fik alle lov til at arbejde for at komme fremad..

Der var stadig bølger, men når de kommer forfra er det jo "bare" at trække igennem og komme fremad. Så det gjorde vi, og efter en times tid nåede ind i kanalens lidt mere beskyttede farvand.

Hjemme ved klubben kunne vi lette på bøllehatten og sige: "Respekt" til de nye roere. De havde fået en barsk debut, men taget det i stiv arm.

Rolængde 12 km

Enø rundt med dobbelt vandgang

Vi var 6 roere der tirsdag besluttede at ro en tur rundt om Enø. Vi  valgte en rute der ville give mest mulig læ på turen ud og og rygvind langs Enøs kyst. Planen var så at vinden skulle lægge sig til turen fra Karrebæksminde til Næstved. Det gik langt hen ad vejen - eller måske snarere vandet - som planlagt, og efter Karlsgab var vandet sågar spejlblankt.

Vi valgte dog den forkerte vej mod udsejlingen mellem Dybsø og Enø - og så fik vi den første vandgang. På en strækning på nogle hundrede meter måtte vi ud af kajakkerne og trække.

Vi nåede dybt vand og kunne ro videre. Da vi kom frem til det Dybsø, lykkedes det mig at vikle et ben ind i min pagajsnor, da jeg skulle op af kajakken. Resultatet blev den anden vandgang. Den eneste kommentar fra mine medroere var, at det var ærgerligt at de ikke havde et kamera klar, da jeg lå på røven i 10 cm vand.

Trods vådt tøj kunne jeg dog nyde den skønne udsigt fra Sydsjællands skønneste udsigtspunkt, men vi sad og spiste madpakkerne.

Efter en kort pause gik det med vinden i ryggen mod Karebæksminde. Solen dukkede op under et tyndt lag skyer - og det kan man jo ikke modstå, når man har et kamera i lommen.

Vi var nået ind på fjorden, da solen gik ned. Traditionen tro sad vi og holdt "Mørkning" da solen gik ned. Den lokale sandsuger "Mette Pan" gled forbi i kanalen og kom med på billedet. Solen skimtes lige mellem kran og styrhus.

Vinden havde som ellers planlagt ikke lagt sig, men den meget mørke sky mod øst, der genererede en del odvindmvind, holdt dog tæt, men vi i et flot tempo roede mod Næstved.

Rolængde 25 km

Se alle billederne her

Vidunderlig Blekingetur

Igen i år tag vi fra NKC til Blekinge. 15 roere tog fredag eftermiddag af sted mod Järnavik Camping helt inde i bunden af skærgården. Vi havde booked 3 hytter, og de af os der ikke boede i hytte, boede i klubbens nyindkøbte lavvu. Vejret var med os - sol og ikke ret meget vind.

Lørdag klokken 9 lå vi alle på vandet og turen gik mod den yderste del af skærgården. Efter en god times roning gik vi land - en noget andet landgang end vi er vant til på Sydsjællands strande. Men vi kom alle i land, og kajakkerne fik forhåbentlig ikke for mange skrammer.

Mens vi var i land præsenterede Rikke og jeg vores lille navigationsøvelse for vores rokammerater. Som en opfølgning på et lille kompaskursus Rikke havde afholdt i klubhuset, fik 3 hold hver 5 konvelutter. I den første konvelut lå en kurs holdet skulle følge. Når de nåede frem til en ø, skulle de åbne den næste konvelut og fik nu en opgave i stil med: "Ro til øens sydligste spids og følg kurs 185 i ca. 1 km". Alle hold sluttede på den yderste ø - Tjærö - hvor de fik et kort med en angivelse af hvor Rikke og jeg var. Vi havde placeret os i en lille bugt og gemt kajakkerne i sivene. Til vores stor moro roede de første 2 hold i første omgang forbi bugten.

Både over og under vandet er der kønt i Blekinge

På vej tilbage roede vi i en stor flok, men inden turen gik tilbage mod lejren, rundede vi Tjærö. På billedet er der meget fredeligt, men på ydersiden af øen stødte vi på et par steder, hvor bølgerne  fra Østersøen reflekteredes fra klippene. De var heldigvis ikke så store, men snakken i feltet forstummede på strækningene hvor refleksbølgerne udfordrede balanceevnen.

Sol, sommer, åbent hav og kajak - livet er skønt!

En stor del af oplevelserne i Blekinge er dyrelivet. Skærgården vrimler med fugle, og man kan komme ret tætpå mange af dem.

Vi så i år ikke så mange rovfugle, men en flok gæslinger er også en oplevelse

Nu er det jo ikke kun roning det drejer sig om. "Uden mad og drikke dur helten ikke" - og skærgården byder på mange herlige steder for pauser. Om søndagen holdt vi en længere frokostpause på en af øerne.

Rolængde 54 km

Se alle billederne her