Foråret bed sig fast nogle dage, og de blev selvfølgelig udnyttet til flere ture på vandet. Tirsdag roede jeg en tur sammen med Jens og Lis.
På Gavnø kiggede en flok muflonfår nysgerrigt på os mens vi gled af sted over det lave vand
søndag den 10. marts 2013
Stadig forår!
På Gavnø kiggede en flok muflonfår nysgerrigt på os mens vi gled af sted over det lave vand
mandag den 4. marts 2013
Foråret er her
Vejrudsigten sagde sol og næsten ingen vind til søndagen. Jens og jeg benyttede NKC's interne mailinvitationssystem til at invitere klubmedlemmer med på tur. Hele 11 forventningsfulde roere mødte frem og roede glade mod Karrebæksminde.
Jeg prøvede at få samlet flokken til fotografering ved Græshoppebroen, men stærk strøm gjorde det svært at få samling på de 10 kajakker. Og jeg sad med sved på panden efter en spurt i modstrøm for at nå frem i en fotograferingsposition - jeg havde selvfølgelig telelinse på spejlreflekset, så spurten blev lang.
Heldigvis har Tideracen vist sig at kunne flytte sig, og med stor styrke og overlegen teknik.... :-)
Efter fotosessionen holdt vi en lille pause på stranden foran Søfronten. Det er ikke så tit der ligger 11 kajakker på række - lækkert syn. Og et godt lille pausested med læ bag stenene.
Efter pausen valgte nogle at ro hjem. Vi var en flok der lige skulle om og se hvordan issituationen bag Gavnø så ud.
På vejen derom kom et par rokammerater op på siden af mig og spurgte hvor de mange ørne var henne i dag. Jeg bad dem pænt kigge op, for i samme øjeblik lettede en ørn fra et træ foran os. Det kan man sgu kalde timing.
Senere på turen så vi flere ørne. Et par fløj over Gavnø og en enkelt sad på isen. Det ser ud til at flere af de mange ørne der har været i området nu er rejst væk igen. Heldigvis har vi det lokale par, og det bliver spændende at følge med i hvor mange unger de får på vingerne i år.
Der var smeltet meget is, men også meget tilbage. Jens roede op på isen, steg ud af kajakken og var klar til at lave en "Erik B Jørgensen" og trække kajakken mod Karlsgab. Den var vi andre nu ikke med på, så han måtte sætte sig i sin Greenlander igen.
På turen hjem holdt vi pause på Lindholm. Det var meget lækkert at sidde og blive varmet af solen mens vi kiggede på de mange fugle på fjorden.
Da vi kom hjem fortalte GPS'en at vi havde roet 21 km.
Jeg prøvede at få samlet flokken til fotografering ved Græshoppebroen, men stærk strøm gjorde det svært at få samling på de 10 kajakker. Og jeg sad med sved på panden efter en spurt i modstrøm for at nå frem i en fotograferingsposition - jeg havde selvfølgelig telelinse på spejlreflekset, så spurten blev lang.
Heldigvis har Tideracen vist sig at kunne flytte sig, og med stor styrke og overlegen teknik.... :-)
Efter fotosessionen holdt vi en lille pause på stranden foran Søfronten. Det er ikke så tit der ligger 11 kajakker på række - lækkert syn. Og et godt lille pausested med læ bag stenene.
Efter pausen valgte nogle at ro hjem. Vi var en flok der lige skulle om og se hvordan issituationen bag Gavnø så ud.
På vejen derom kom et par rokammerater op på siden af mig og spurgte hvor de mange ørne var henne i dag. Jeg bad dem pænt kigge op, for i samme øjeblik lettede en ørn fra et træ foran os. Det kan man sgu kalde timing.
Senere på turen så vi flere ørne. Et par fløj over Gavnø og en enkelt sad på isen. Det ser ud til at flere af de mange ørne der har været i området nu er rejst væk igen. Heldigvis har vi det lokale par, og det bliver spændende at følge med i hvor mange unger de får på vingerne i år.
Der var smeltet meget is, men også meget tilbage. Jens roede op på isen, steg ud af kajakken og var klar til at lave en "Erik B Jørgensen" og trække kajakken mod Karlsgab. Den var vi andre nu ikke med på, så han måtte sætte sig i sin Greenlander igen.
På turen hjem holdt vi pause på Lindholm. Det var meget lækkert at sidde og blive varmet af solen mens vi kiggede på de mange fugle på fjorden.
Da vi kom hjem fortalte GPS'en at vi havde roet 21 km.
torsdag den 28. februar 2013
Ørneshowet fortsætter
Tirsdag sagde vejrudsigten at der ikke ville være så meget vind, så jeg tog en tur på fjorden. Der var ingen vind, men det var ret diset - og derfor heller ikke det bedste vejr til fotografering, selv om jeg havde taget mit spejrefleks med 200 mm telelinse med. Det lidt kostbare kamera lå i en vandtæt Ortlieb pose godt bundet fast under elastikkerne på fordækket. Der gik ikke lang tid før jeg fik brug for det. En ørn jagede småfugle ved Gavnø. Med et heldigt skud -hvor den var over træerne - fik jeg et billede af den. Den fangede tilsyneladende en fugl og fløj ind og satte sig på marken.
Der var masser af fugle på vandet og i luften i luften. En lille flok måger fløj lige forbi næsen af mig.
Og tre skarver kom forbi - de ville dog ikke for tæt på mig, så de drejede væk.
Kort efter kom en anden havørn flyvende fra Lindholm mod Gavnø - om den havde set makkerens fangst og skulle over og prøve at tilkæmpe sig en bid, melder historien ikke noget om.
Jeg roede op langs Lindholms sydside og fik snart øje på en tredie ørn der sad i toppen af et træ.
Der fik den ikke lov til at sidde ret længe
En flok kragefugle jog den væk - og ikke kun den, men også en anden en der havde siddet så jeg ikke kunne se den - jeg fik dog ikke noget billede af de to ørne i luften.
Men showet blev ved. I den anden ende af den lille lund på Lindholm sad en ørn i toppen af et grantræ
og endnu en tronede på jorden.
Det var meget lavvandet, så jeg roede mod Karrebæksminde, for ikke at få ridset min nye kajak på en af de mange sten der ligger i vandet. Og minsandten om ikke jeg fik øje på en jagende ørn helt ude ved badebyen. Den slog ned på vandet et par gange, og endte med at blive jaget væk af tre måger.
Den fløj i en stor bue uden om mig og fortsatte i 1-2 meters højde over vandet mod Lindholm. Det skabte noget panik blandt fuglene på vandet, men ørnen ville tilsyneladende nu bare væk fra mågerne.
Den satte sig på Lindholm et stykke tid, inden den fløj ud og tilsyneladende snuppe frokosten på den veldækkede fjord. Det var dog alt for langt væk til jeg kunne få et billede af det.
Senere kom jeg tættere på den kæmpe flok småfugle der lå midt på fjorden. Den kan ses som en sort streg på vandet. Flokken består af blishøns, trolænder, hvinænder, sikkert andre ænder jeg ikke kan genkende og svaner. Jeg tror aldrig jeg har set så mange småfugle på fjorden som denne vinter.
Det forklarer måske tilstedeværelsen af de mange ørne. Hvor mange forskellige jeg så i dag, ved jeg ikke. Jeg så helt sikkert 5 forskellige, men et par dage før havde fuglekiggere set 10 forskellige ørne på fjorden.
På en skala fra 1-10 lå dagens oplevelse på et stort 9-tal. Havde solen skinnet, havde det været en ren 10-er. Og så var billederne også blevet lidt bedre
Rolængde 13 km
Der var masser af fugle på vandet og i luften i luften. En lille flok måger fløj lige forbi næsen af mig.
Og tre skarver kom forbi - de ville dog ikke for tæt på mig, så de drejede væk.
Kort efter kom en anden havørn flyvende fra Lindholm mod Gavnø - om den havde set makkerens fangst og skulle over og prøve at tilkæmpe sig en bid, melder historien ikke noget om.
Jeg roede op langs Lindholms sydside og fik snart øje på en tredie ørn der sad i toppen af et træ.
Der fik den ikke lov til at sidde ret længe
Det var meget lavvandet, så jeg roede mod Karrebæksminde, for ikke at få ridset min nye kajak på en af de mange sten der ligger i vandet. Og minsandten om ikke jeg fik øje på en jagende ørn helt ude ved badebyen. Den slog ned på vandet et par gange, og endte med at blive jaget væk af tre måger.
Den fløj i en stor bue uden om mig og fortsatte i 1-2 meters højde over vandet mod Lindholm. Det skabte noget panik blandt fuglene på vandet, men ørnen ville tilsyneladende nu bare væk fra mågerne.
Den satte sig på Lindholm et stykke tid, inden den fløj ud og tilsyneladende snuppe frokosten på den veldækkede fjord. Det var dog alt for langt væk til jeg kunne få et billede af det.
Det forklarer måske tilstedeværelsen af de mange ørne. Hvor mange forskellige jeg så i dag, ved jeg ikke. Jeg så helt sikkert 5 forskellige, men et par dage før havde fuglekiggere set 10 forskellige ørne på fjorden.
På en skala fra 1-10 lå dagens oplevelse på et stort 9-tal. Havde solen skinnet, havde det været en ren 10-er. Og så var billederne også blevet lidt bedre
Rolængde 13 km
søndag den 17. februar 2013
Store ørnedag
Vejrudsigten for weekenden var igen kajakroning gunstig. Temperaturer omkring frysepunktet og næsten ingen vind. Via SMS fik jeg lokket et par klubkammerater med på en tur, og lørdag ved 10-tiden roede vi af sted.
Andre advarede mod store mængder is på fjorden, og at kun sejrenden var åben.
Det var fuldstændig havblik - de første par km vel nærmere kanalblik - på vandet. Snart var vi på fjorden og kunne ikke se noget is mod Karrebæksminde.
Vi tog den med ro og nød synet af meget store flokke havfugle. En kæmpeflok af blishøns og ænder lå på vandet ved Lindholm. Tre havørne fløj rundt, men de var tilsyneladende ikke sultne, så de fløj ind på Lindholm og satte sig i træerne. En fjerde ørn kom flyvende og - sikkert bare lige for at demonstrere hvem der var øverst i fødekæden - dykkede den ned mod fuglene på vandet. Det gav en del panik, men ørnen fløj videre uden at prøve at snuppe lidt mad.
Vi roede videre og besluttede at ro ind mellem Gavnø og Enø og se hvordan issituationen så ud derinde.
Der var meget is, mange fugle og så selvfølgelig lige en havørn på patrulje langs iskanten. Den satte sig på isen langt fra os. Turen ind mod Karlsgab var spærret af is.
Henrik ville gerne i land og have sig en smøg. Vi gik i land på Gavnø og røg, strakte ben og hvad man nu ellers gør efter et par timere i kajakkerne.
På turen hjem ville vi tjekke om vi kunne komme bag om Lindholm.
Det kunne vi, og vi var knap kommet forbi øen før vi så Sanne og en gæst ro mod Næstved. De havde været et smut i Karrebæksminde og havde også set ørnene. Vi satte en spurt ind, indhentede dem og fulgtes tilbage til klubben
Henrik kunne fortælle at Endomondo sagde at vi havde roet 15 km.
mandag den 11. februar 2013
Fantastiske februar
Jeg kan ikke finde på anden overskrift - søndag var vi en flok på 6 roere der roede mod Karrebæksminde. Halvejs brød solen igennem, og det meste af turen foregik herefter i strålende solskin. Det lunede lidt på de kolde fingre.
Netop kolde fingre er et meget debatteret emne på vinterture. Selvfølgelig kan de pakkes ind i tykke, isolernde, vantætte luffer, men vi vil jo også gerne have lidt følelse med pagajen. Jeg har prøvet mange muligheder og har frosset fingrene i de fleste af dem. Lige nu ror jeg i et par tynde "open palm" neoprenluffer fra Palm med en Hestra skalluffe over den. Luffen er ikke vandtæt, men systemet virker fint for mig. Det er selvfølgelig lidt koldt, når jeg har sat spraydecket på, men i de to luffer arbejder fingrene sig varme, og jeg har fint greb i pagajen. Og når solen så skinner, kan det slet ikke gå galt :-)
Vi havde ikke så lang tid, da vi skulle i svømmehal om eftermiddagen, så det blev til et kort kig ud på bugten og en lille pause på stranden foran Søfronten.
Vi måtte arbejde for at komme derud, da der var kraftig modstrøm. Til gengæld gik turen hjemad strygende.
Der var en del is på fjorden, men det var ikke værre end vi let kunne ro uden om det værste og bryde igennem de tyndeste isflager.
Snart var vi tilbage ved klubben og kunne begynde at pakke traileren til svømmehalsturen.
Rolængde 17 km
Netop kolde fingre er et meget debatteret emne på vinterture. Selvfølgelig kan de pakkes ind i tykke, isolernde, vantætte luffer, men vi vil jo også gerne have lidt følelse med pagajen. Jeg har prøvet mange muligheder og har frosset fingrene i de fleste af dem. Lige nu ror jeg i et par tynde "open palm" neoprenluffer fra Palm med en Hestra skalluffe over den. Luffen er ikke vandtæt, men systemet virker fint for mig. Det er selvfølgelig lidt koldt, når jeg har sat spraydecket på, men i de to luffer arbejder fingrene sig varme, og jeg har fint greb i pagajen. Og når solen så skinner, kan det slet ikke gå galt :-)
Vi havde ikke så lang tid, da vi skulle i svømmehal om eftermiddagen, så det blev til et kort kig ud på bugten og en lille pause på stranden foran Søfronten.
Vi måtte arbejde for at komme derud, da der var kraftig modstrøm. Til gengæld gik turen hjemad strygende.
Der var en del is på fjorden, men det var ikke værre end vi let kunne ro uden om det værste og bryde igennem de tyndeste isflager.
Snart var vi tilbage ved klubben og kunne begynde at pakke traileren til svømmehalsturen.
Rolængde 17 km
lørdag den 9. februar 2013
På bugten
Det magede sig heldigvis sådan at weekendvejret igen blev godt. Denne weekend faldt sneen blidt over Sydsjælland og sammen med Rikke
og Jens
roede jeg mod Karrebæksminde i frostvejr, næsten ingen vind og som skrevet blid sne. Det gør livet værd at leve - selv på en februardag!
Der var ikke så meget at se på vejr mod Karrebæksminde, men kort før feriebyen så vi en havørn flyve lavt over vandet og lande på en lille holm tæt på den tomme lystbådehavn.
Vi vendte kajakkerne og drev imod den. Det var selvfølgelig lidt synd for den stakkels fugl, og det endta da også med at den lette og satte sig lidt længere væk.
Vi lod den i fred og roede ud under Græshoppebroen.
Vandet på bugten var meget rolig, så vi roede ud gennem molehovederne og satte kursen mod Vesterhave, hvor vi gik i land og fik en bid brød og en kop kaffe eller te. Det var lidt skægt at Rikke mødte en af sine naboer ved det enlige sommerhus. Og rart, da vi fik lov til at sidde i haven og nyde måltidet. Med sne på klinten og is på stranden var det et mageløst syn at være på stranden.
Vi kom fint i kajakkerne og turen gik så tilbage mod Karrebæksminde
på det store grå hav. snart dukkede molerne op, og de var et specielt syn dækket med sne - det ses ikke så ofte.
Vi havde strømmen med os under broen og på det første stykke af fjorden, så det var svært ikke at vær glad
Sådan en tur modsvarer flere uges doser af antidepressiv medicin - så det er bare med at komme ud på vandet. Også selv om det i perioder er lidt koldt på fingrene.
At turen så sluttede med røget laks, kaffe og muskatel hedvin i klubhuset, hæver bare det hele på et sublimt niveau.
Rolængde 19 km
Der var ikke så meget at se på vejr mod Karrebæksminde, men kort før feriebyen så vi en havørn flyve lavt over vandet og lande på en lille holm tæt på den tomme lystbådehavn.
Vandet på bugten var meget rolig, så vi roede ud gennem molehovederne og satte kursen mod Vesterhave, hvor vi gik i land og fik en bid brød og en kop kaffe eller te. Det var lidt skægt at Rikke mødte en af sine naboer ved det enlige sommerhus. Og rart, da vi fik lov til at sidde i haven og nyde måltidet. Med sne på klinten og is på stranden var det et mageløst syn at være på stranden.
At turen så sluttede med røget laks, kaffe og muskatel hedvin i klubhuset, hæver bare det hele på et sublimt niveau.
Rolængde 19 km
Abonner på:
Opslag (Atom)
