I bagende varme sad vi i vores uldtrøjer og roede i en smule medvind til spidsen af Knudshoved Odde
- stedet der er mit favoritsted over alle steder i lokalområdet.
Det er både flot at se klinten vokse, og det er betagende at stå på toppen af den og kigge 360 gr rundt og stort set kun se vand og den smalle tange der "holder fast" i den. I horisonten kan man skimte land og med et kort i hånden er det sjovt at finde ud af hvad det er man kan se.
Vi spiste en lille frokost, mens vi blev bidt af nogle aggressive fluer. Og snart sad vi igen i kajakkerne og havde sat kursen mod Femø, hvor vi første omgang gik i land på en ildelugtende strand for at finde en primitiv campingplads, der skulle ligge lidt inde i land. Vi fandt den ikke, men undervejs mæskede vi os i brombær og blommer der voksede vildt.
Turen gik videre mod Fejø - og den næste campingplads - men vi nåede aldrig frem, for sydspidsen af Femø var simpelthen så lækker at vi valgte at overnatte på stranden. En snak med et par af lokale strandvandere afslørede at området var ved at blive lavet til naturreservat, hvor man håbede at en ternekoloni ville etablere sig.
Da man jo ikke må slå telt op på en strand, lavede vi et shelter med kajakker og tarp og glædede os til natten. Det skulle vi ikke have gjort! Myg, tanglopper, fluer, ørentviste mm gjorde det svært at falde i søvn - fucking natur! Vi fik dog sovet, men stod op kvart over 5 og gav hinanden håndslag på at teltet skulle op næste nat.
Allerede klokken syv var morgen-müslien spist og kajakkerne pakket og søsat. Kursen blev sat mod Fejø, hvor vi lige ville tjekke en kystnær primitiv lejrplads af inden vi roede videre. Den fandt vi heller ikke, men Jan havde for 11 år siden overnattet ved en lille havn, hvor der var en lille ikke registreret plads.
Det blev en hård tur med heftig modvind, og min venstre skulder, hvor der sidder et kraveben samlet med stål og skruer gjorde meget ondt. Varmecreme og Voltaren gjorde det muligt at ro, men av, av!
Undervejs var vi rundt om Lilleø og Askø og i land på Lindholm, hvor Ellerhammer for mange år siden hoppede rundt med en flyvemaskine i snor.
Det næste stop var en lille havn på Skalø. Den lille ø er forbundet til Fejø med en dæmning. Pladsen som Jan havde besøgt med sejlskib, var der stadig, og vi fik lov til at slå teltet op. Stedet var rigtig lækkert - flot udsigt og en servicebygning med køkken, toilet og mulighed for et varmt bad. Badet kostede en femmer, men ellers var der ikke nogen "afgifter", men en postkasse, der opfordrede til at give et bidrag til havne. Det gjorde vi så, og var glade.
Efter aftensmaden gik vi en tur langs stranden og studerede et par af de steder vi ville besøge næste dag. Vestspidsen af Skalø havde lidt af Knudshoved Oddes udsigt - masser af vand og land i horisonten.
Solnedgangen var betagende! Og med den kom myggene. Jan havde Djungleolja fra Sverige, men de lokale myg var ligeglade den og stak lystigt på os. Der var dog ingen i telten, så vi fik vores nattesøvn. I hvert fald indtil det blev lyst - så havde store mængder myg fundet os og gik i gang med hvad myg nu gør. Jeg lovede mig selv at købe et myggenet næste gang jeg kommer forbi Spejdersport.
Vinden havde lagt sig betragteligt, da vi ved ottetiden roede af sted. Turen gik over Ståldybet til den totaltfredede Rågø med tilhørende Sand.
Ud over en kæmpestor gammel betonpram var der store mængder af fugle på Sandet.
Så blev kursen sat mod den privatejede Vejrø. Solen skinnede, og vi havde en behagelig rotur. Frokosten blev nydt på stranden ved Fyret.
Og det var igen Knudshoved Odde der ligger 16 km væk. Med GPS er det dog let at finde en kurs - og med kompas på fordækket var det let at holde den. Naturen hjalp med til at gøre det let, da vinden lagde sig fuldstændig.
Efter nogle km dukkede de første trætoppe på Odden op, men man skal faktisk ind på 8 km's afstand før den karakteristiske klint dukker op af havet.
Og her var vandet varmt, så et par varme kajakroere tog sig et dejligt bad.
...og bar over ved Draget hvor kun en smal vej forbinder de yderste 4 km af Odden med resten af den.
Vinden havde taget til fra østlig retning, så turen til Svinø forløb i herlige bølger. Vi var begge enige om at en havkajak fortjener lidt bølger frem for det totalt flade vand vi havde roet i på det lange kryds.
NKC har en grund på Svinø med vand og toilet. Der er også bord- bænksæt og bålplads på grunden, så vi nød turens første bål hele aftenen. Det blæste så kraftig at myggen havde valgt ikke at flyve.
Blæsten forsatte næste morgen, så den planlagte tur til Avnø blev aflyst, og vi roede videre mod Karrebæksminde. Turen bød på læ, sidevind og til sidst rygvind hvor vi surfede lystig af sted når bølgene tillod det.
For at toppe kraftpræstationen var der selvfølgelig både kraftig modvind og -strøm i kanalen gennem Karrebæksminde.
Vi kom dog frem og kunne konstatere at vi på 3 døgn havde tilbagelagt 109 km. Det var første gang jeg har været rundt i Smålandsfarvandet, og det var en betagende oplevelse at ro rundt i næsten hjemlige farvande og se så meget nyt.
Se alle billeder her
