Fantastiske Blekinge

I år gik forårets Tour de Fisk (en familie og venner gruppe der arrangerer to årlige fisketure) til Blekinge, hvor Jan og jeg roede en tur sidste efterår.

Vi ville gerne se området om foråret og geddefiskeriet i Blekinge er noget af det mest berømte i lystfiskerkredse og landsdelen har en spændende historie, der for en stor del af tiden er dansk.

Jan og jeg tog af sted fra morgenstunden og etablerede lejr på Arpö. På vej derud rullede havgusen ind over os - det var en meget speciel og kold oplevelse.

Snart meldte Casper, Søren, Jørgen og Martin deres ankomst, og kort efter kom Knud og Jess. De sidste med to kanoer på taget af Jess camper. De var lagt derop med hjælp af en gaffeltruck. Vi lod de unge og stærke om at få dem ned, og snart var kanoer og kajakker pakket til bristepunktet. Det er ikke en del af Tour de Fisk konceptet at rejse let 😎.

I tre dage fiskede og hyggede vi. Det gav ikke de store mængder fisk - slet ingen til mig - men hyggen gik godt. Og øen vi boede på viste sig at huse en spændende petson. I et over hundrede år gammelt hus boede Ulrich - og Ulrich var gåsemor.

På en rotur rundt om øen så jeg en mand gå med en flok gæslinger efter sig. Jeg roede tæt på og spurgte om jeg måtte tage et billede af scenariet. Manden var Ulrich og han inviterede mig i land, og vi fik en lang snak om lidt af hvert og meget om gæs.

Ulrich kom fra Tyskland og der er et marked med gåseæg. Mange blive slået i stykker for at begrænse antallet af gæs, men nogle af æggene bliver solgt til folk der opdrætter dem.

Ulrich havde før opfostret gæs i Tyskland, men ikke for at slagte gæssene, men for at lade dem flyve af sted, når de selv ville det. Det er en forpligtende hobby, får gæssene kan ikke lades alene, og Ulrich havde da også forsyninger ti 5 uger i huset, der hverken havde elektricitet eller vand. Strøm fik han fra solpaneler, og vand var opsamlet regnvand.

Det kunne godt alt sammen virke lidt nørdet, men Ulrich var en mand der virkelig hvilede i sig selv. Han nussede om sine gæs, men var helt på det rene med at havørne og andre rovdyr snuppede et par gæslinger. Han var dog ked af det, da flåter et år tog livet af alle hans gæslinger. Nu fjerner han flåterne hver aften.

Vi var alle over at besøge Ulrich, og en aften kom han på besøg i vores lejr. Mødet med ham var en fantastisk oplevelse, og man kunne kun være glad i selskab med ham og gæssene.

Er der nogen der skal til Blekinge, så besøg ham. Han bor på den sydlige del af Arpö og tager meget gerne mod besøgende. Han bor der indtil sidst i august. Om vinteren bor han hjemme ved Flensborg og besøger også sin bror i New Zeeland.

Da Touren var taget hjem med "Motorindianene" som de store flyttemænd med deres motoriserede kano, tog Jan og jeg på rotur.

Inden vi drog videre besøgte Jan og jeg  Ulrich. Vi blev på stranden modtaget af et par gæs, der meget mod sædvane lod os komme tæt på. De fløj først, da vi på en afstand af 7-8 m rejste os op fra kajakkerne.

Ulrich fortalte efter vi var kommet hjem Jan i en mail, at to af "hans" voksne gæs senere samme dag havde besøgt ham og gæslingerne. Det må have været dem vi så. Trods mange naturoplevelser og flot, flot rovand, var mødet med Ulrich det der gjorde størst indtryk på mig på hele turen. At møde et så dedikeret, sympatisk og imødekommende menneske gjorde dybt indtryk.

Med vinden i ryggen roede vi først til en overnatningsplads på Haglø. Vi havde været der før, og jeg fandt en vandtæt pose med mit navn på toilettet - rullen var endda stadig i den.

Der var også på Haglø mange egetræer. Disse kæmpe krogede træer siges at vokse 300 år, leve 300 år og endelig dø over 300 år. Det var imponerende at se træer der var gået ud flere stede, havde grene der visnet og knækket af, men som stadig havde grene så tykke som bøgestammer og med masser af spirer - lige ved at springe ud.

Vi fortsatte ud til skærgården sydøst for Karlskrona. Efter lidt udtjekning af forskellige lejrpladser, valgte vi at bo på en plads på Hästholmen som vi kendte fra efterårets tur.

Som sædvanlig står Jan for teltopslåning og jeg for brændeindsamling. På pladsen var der masser at brænde at finde, så snart var der gang i Kelly Kettle og gastrangia. Vores aftensmad besår sædvanligvis af suppe med ristet chorizopølse og en pose Real Tourmat med ris eller pasta. Vi får en øl til maden. Som dessert tager vi os et par kopper god kaffe lavet GSI kaffemaskinen.

Vores morgemad er specialblandet mysli med mælkepulver - den skal bar røres op med vand, så er det klart. Med nødder og dadler er der masser af krudt at ro på. Og ro det gjorde vi dagen efter i den yderste skærgård. Skal vi spare, kan vi klare os med fem liter vand om dagen. Ris og paste koges i havvand. Det medbragte vand bruges til suppe, pulvermad, kaffe og drikkevand. Med 12-13 liter i hver kajak har vi til nogle dage uden vandhane.

Om formiddagen var vandet spejlblankt, og vi roede som de andre dage rundt og var vildt betaget af det meget rige fugleliv - og en enkelt sæl var lidt betaget af os. Jan kender mange af fuglene, og vi så blandt mange andre rovterner, havørne, kæmpe bramgåsetræk, edderfugle, grågæs, hejrer og nattergale. En nat lå vi i telt lige under en syngende nattergal.

På skærgårdens sydligste spids holdt vi frokostpause. Frokosten består sædvanligvis af rugbrød med dåsepålæg - og i Sverige altid med Kalle Kaviar og majonæse og ost på tube. Som alt andet mad vi spiser, pifter vi det lidt op med Tabasco. Normalt er der vand til maden, men ved særlige lejligheder bevilger kantineudvalget en øl.

Efter en 30 km rundtur kom vi tilbage til lejren, og kunne konstatere at ejeren af området havde lukket 9 nysgerrige tyrekalve ud på området. Det var jeg sgu ikke helt tryg ved. Der blev snuset til, puffet rundt med og slikket på alt der stod fremme.

Vi vendte kajakkerne om og vogtede vores aftensmad. Om aftenen deltog kalvene i hyggen omkring bålet. Der faldt ro over tingene og vi krøb i poserne. Klokken 4 vågnede jeg dog ved at der blev slikket på teltet og kalvene trampede på bardunerne der ellers var spændt helt ind til teltet. Det kan nok være at jeg kom ud af posen og i kludene. Det var dog meget koldt at lege cowboy om natten, og da kalvene begyndte at græsse fredelig, krøb jeg til ro igen.

Turen tilbage til udgangspunktet ved Rønneby Havscamping, hvor vi havde fået lov at stille bilen, gik fint i medvind.

Igen oplevede vi et rigt fugleliv langs alle kysterne. Et militært øveområde mellem Hasslö  og Drotningskär var ekstra flot.

Vi tog den sidste overnatning på Arpö og roede næste morgen tilbage til campingpladsen og bilen.

134 oplevelsesrige km i høj sol og medvind

Se evt flere billeder her.

Enø og Dybsø rundt igen, igen

For tredie gang på fem ture gik turen Enø og Dybsø rundt. Det var egentlig "kun" Enø rundt vi skulle have været, men Susanne ville gerne ned og se Svinøgrunden, og Jesper og karin var friske på de ekstra kilometer.

Vejret var fint hele vejen derned, og jeg svedte godt i tørdragten. Den blev taget af da vi nåede frem, og den kom aldrig på igen på den tur.

 Jeg havde ikke fået andet end et æble med på turen - og så så den trekornsbolle jeg købte i Karrebæksminde. Min vandflaske havde jeg tabt, så jeg var glad for den øl Jesper bød på. Kaffe blev det også til, men i slankekurens hellige navn takkede jeg nej til småkager.

Snart sad vi kajakkerne igen og roede hjemad bag øerne.

Der var heldigvis lidt mere vand denne gang, så ikke en ensete gang skrabede jeg bunden elle stødte på en sten.

Tilbage i klubben hyggede vi med kaffe og et par velfortjente småkager.

Det blev til 32 km i flot vejr og rart selskab

Gavnø rundt i blæsevejrikke regnet med

Jeg havde aftalt en rotur sammen med Jan. Traditionen tro havde vi aftalt at mødes på fjorden med Jan startende fra Enø og mig fra Næstved. Jeg var taget tidligt af sted og stred mig af sted i kanalen i en heftig modvind - den blev ikke mindre, da jeg nåede ud på fjorden. Der var ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og klø på.

Ikke ret langt ude så jeg spidsen af Jans kajak dukke op på min ene side - bagfra. Jan var også tyvstartet og havde fløjet af sted med vind og bølger i ryggen. Han havde passeret mig på den anden side af sejlrenden uden at jeg havde set ham.

Vi blev hurtigt enige om at ro i læ af Gavnø. Med sydvestenvind er der erfaringsmæssig læ på en stor del af turen. Det gav lidt overskud til at holde lidt bedre udkig, og vi såmange fugle bl.a. en havørn.

Da vi nåede Karlsgab, gik vi i land på Vejløsiden og sad i læ og sol en lille times tid og nød det spirende forår og den flotte udsigt.

En rørhøg fløj forbi et par gange og præsenterede sig fint i sollyset.

Vi så også en tårnfalk ganske tæt på, men selv om Jan sad klar med kameraet fik vi ikke nogen billeder af dem, så vi må "nøjes" med oplevelserne - og det er jo heller ikke så galt.

Efter pausen viste det sig at vinden havde lagt sig lidt, så turen mod Enø gik nu ganske let. Det betød dog også at min returtur til Næstved efter afskeden med Jan ved Lindholm ikke blev så flyvende som forventet.

Der var dog stadig lidt vind og bølger, så midt på fjorden lykkedes det mig af få et par små surfture.

Den ellers lidt kedelige kanal viser sig på den årstid fra sin fineste side med mange blomstrende buske og træer - og snart kan vi høre nattergalen der.

Efter hjemkomsten fik jeg en behagelig overraskelse. Jeg har købt et aktivitetsarmbånd der - ud over GPS der kan overføre ture til Endomondo - også måler puls og udregner kalorieforbrug, og da jeg kiggede på målingerne kunne jeg se at puls og dermed også kalorieforbrug pr time på kajakturen havde været højere end på mine gåture. Det havde jeg ikke regnet med.

Turen var på 17 km

Arbejdsdag på svinøgrunden

NKC har en grund på Svinø. Sidste år søgte vi - og fik - 20.000 kr til indretning af en ældrevenlig plads. Vi købte en svinggrill på stativ, 3 bord-bænksæt med let tilgang og ryglæn og materialer til et udekøkken.

Det meste af arbejdet fik vi lavet sidste år, men vi manglede at lægge fliser. Derfor var der indkaldt til arbejdsdag.

Marius roede derned fredag aften og overnattede i telt, Kenneth og jeg roede af sted kl 7 fra Næstved, mens Jørgen, Henrik og Tage tog turen i bil.

Kenneth slæbte fliser mens Henrik stampede uderlaget

Marius og Jørgen og Kenneth lagde fliserne

Tage gik i gang med beskæringer af buske og træer


Og bare fordi man er alderspræsident i sjakke, kan man da godt kravle op i træerne og beskære grene

Bortset fra en flosset stander blev pladsen helt præsentabel - og pølserne vi grillede på svinggrillen smagte godt. Og jeg blev tilgivet at jeg havde glemt pølsebrødene hjemme på køkkenbordet.


Efter frokosten gik turen tilbage til Næstved - det blev til 31 km i kajakken

Kort onsdagstur

Onsdag havde jeg lidt travlt, så det blev til en kort tur på fjorden sammen med. Han havde også travlt - vi skulle begge passe børnebørn om eftermiddagen
14 km i fantastisk vejr - vi svedte godt i tørdragterne.

Enø og Dybsø rundt

Kenneth havde inviteret til langtur søndag formiddag. Hel 7 friske roere mødte op og var hurtigt på vandet.

Turen gik med en kort pause ved Karlsgab mod Svinø

Det var meget lavvandet, men med godt lokalkendskab fandt vi bag om Enø og Dybsø uden at skulle på vandretur. Man kunne føle sig langt væk med det klare vand og solskinnet, der spillede på sandbunden.

Luften var også dejlig klar, og snart spottede vi en masse gæs på Dybsø

De gav en lille flyveopvisning, de en lille rovfugle fløj ind over dem.

Det var helt rart at komme i land og strække benene i Svinø

Den lokale farmer - der for ikke så længe siden trak store overskrifter med en halv snes døde kreaturer på Dybsø - var ned og færge kvæg over strømrenden. Vi gik op på klubbens grund og nød de medbragte madpakker.

Turen gik videre, og jeg sneg mig gennem de mange sten foran klinten på Dybsø. Noget jeg absolut ikke gør, når der er bølger. Jeg er for gammel til rock-hopping!

Så er det noget helt andet at nyde de mange edderfugle der i store og små flokke flyver rundt på bugten. De er her hele året, men snart har hannerne gjort deres pligt og nyder derefter ungkarlelive langt ude på bugten, mens hunnerne kan passe afkommet.

Og sandelig om ikke også det efterhånden var blevet så varmt at jeg kunne smøge hanskerne op for første gang - jeg erkender at jeg er en kylling med frysende hænder

31 herlige km

Onsdagstur

Vi var 5 der mødtes til morgenbrød og rotur.

Vandstanden var meget lav. Faktisk så lav at vi kunne se omridset af vraget der er markeret ned en kost

 Det blæste en del så vi roede en tur til Gavnøbroen og retur

11 hyggelige km i godt selskab

Tur med Tomas og Thomas

Tomas, Thomas og jeg havde tid til en kort tur.

Vi sagde lidt ude på fjorden farvel til den nybagte far Thomas, der skulle lidt hurtigt retur. Måske var det derfor han havde snuppet en turkajak.

Tomas og jeg fortsatte i den lidt kølige blæst

Vi roede en tur op i Saltø Å, hvor der var flot og behagelig læ for blæsten. Over os spottede Tomas en flok på ca 40 traner på vej nordpå.

Vi mødte en fisker, der mente at vi ikke måtte ro i åen, men det vidste jeg at vi godt måtte. Da vi kom tilbage havde han været på Næstved Kommunes hjemmeside og kunne fortælle os at vi måtte ro 1700 op af åen

Tilbage ved klubben kunne Tomas ikke modstå fristelsen til et rul. Det kunne jeg, og efterfølgende måtte Tomas også indrømme at vandet ikke havde været det rareste at rulle i.

12 km

PS min perle er ved at tage form