Klinteby og retur

Jes og jeg tog på rotur med brænde, grillrist og alt til hotdogs hørende tilbehør. Det var en dejlig tur.

For at holde os lidt i læ for vinden roede vi langs fjorden nordlige kyst. Det er ikke så tit vi kommer derind, men egentlig en meget hyggelig lille afveksling fra den traditionelle sejlrendetur til Karrebæksminde.

Jes i sin Kayman Fury. Der var nu ikke så meget raseri over roturen i læ bag Borgnakkeskoven

Vel ankommet til stranden på Vesterhave fik vi hurtigt gang i et lille bål, og snart var gløderne klar til hotdogs-risnting

Med et par hotdoggere i maven og kaffe i koppen er den danske sensommer nu slet ikke så værst.

Bålet fik det sidste brænde, og vi nød bare den dejlige natur

og udsigten til vores kajakker, der var trukket godt op på tangen.

Efter pausen var vi lige ude og runde den første klint ved Klinteby inden turen gik hjemad. Det blev til 25 km

Tirsdagstur med et kig på bugten

Vi var en halv snes klubkammerater der tog på tirsdagstur. Den gik til Karrebæksminde. Vejret var så fint at de nye roede med uden for molehovederne og fik ders første kig på bugten fra havkajak. Det gjorde stort indtryk. "Der er godt nok meget vand!", var en af kommentarerne. Vi nød madpakkerne ved Søfronten.
17 km

Rulletræning

En af dagene ved Ulvshale besluttede jeg mig for at træne mit rul. Det blev til 30-40 vellykkede rul, et par forgæves forsøg på at rejse mig op - det blev så til soloredning og et par ture op af cockpittet og ud på agterdækket.

Det skal ikke være nogen hemmelig at mit rul har været længe undervejs.

De første spæde forsøg ligger mange år tilbage i tiden - faktisk før jeg fik lov at blive medlem i Næstved Kajak og Canoeklub - hvor en kollega fik mig med i svømmehallen for at lære at rulle. Det lykkedes på ingen måde, men som den pædagogiske instruktør trøstede mig med, så lå mit tyngdepunkt højt!

Efter et par år lykkedes det mig at blive medlem af klubben - et brækket kraveben kom i vejen for første tilmelding til en kajakskole. Jeg havde da roet alene et par år og havde styr på almindelige roteknikker og redninger. Kajakskolen blev gennemført - 5 lektioner i løbet af en uge - 3 uger efter en skulderoperation. Jeg gjorde ikke nogen særlig god figur, men fik dog lov at ro, og efter 50 km blev jeg også frigivet.

Så skulle rullet prøves igen, men dengang var rullestuerne i klubben lidt en lukket fest, så det blev aldrig rigtig til noget.

Med indkøb af en ny kajak - og nye toner for rullestuerne, nu var alle velkomne - skulle rullet prøves igen. Og minsandten om ikke jeg kom rundt. En enkelt gang. Rullet drillede stadig, og trods gode råd fra mange erfarne rullere, kom mit rul ikke på plads. En af instruktørerne hed Dubside. Han er efter sigende en meget dygtig instruktør - jeg må så være en meget dårlig elev.

Jeg havde under alle omstændigheder erfaret at min hjerne ikke virker når mit hoved er nedad - og det hjælper da slet ikke at det så også er under vand. Højre/venstre, op/ned - total forvirring, gyroerne - både dem i ørene og processoreren mellem dem - er simpelthen sat på stand by.

Så kunne det også være lige meget. Jeg tog i svømmehallen og øvede redninger i stedet for at kæmpe mod et for mig umuligt rul. Kunne jeg ikke rulle, kunne jeg da i det mindste blive god til at kravle op i mit “skiv”, hvis jeg væltede. Det gjorde/gør jeg faktisk aldrig. Jeg er kun væltet et par gange på roture - i min første sæson og da jeg skulle anvende et a-ror i pæne bølger til en prøve. I bølgetræning er det sket nogle gange i brændingen, men det tæller ligesom ikke.

En dag læste jeg dog på Havkajkroernes forum (der pga af mange hackerangreb desværre ikke virker mere og er afløst af en flygtig Facebookside) et indlæg om rul af en lidelsesfælle. Han havde også kæmpet længe med rullet, men havde fundet en vej som han punktvis beskrev. Indlægget er forsvundet i cyberspace, men jeg prøvede det i svømmehallen, og nu kom jeg sgu op - også mere end en enkelt gang. Trætheden satte dog hurtigt ind, og hjernen holdt igen op med at sende de rette impulser til arme og skrog.

Opløftet af succesen lavede jeg en paddlefloat der kunne sidde på min grønlandske åre, og på den næste rullestue trænede jeg 25 gange med den - og kom op hver gang. Paddlefloaten blev taget af - og jeg fortsatte med at komme op.

Siden har jeg stort set afsluttet hver eneste rotur med rul, og jeg kommer op. Også selv om der er bølger. Ikke altid i første forsøg, men så må jeg lige tilbage til proceduren. Og så virker det. Min vej op er i dag ikke helt den samme som den jeg læste om på forumet.

Efterhånden som overindlæring fik min træge hjerne i gang med hovedet nedad - og med input fra klubinstruktører og -kammerater -, har jeg ændret lidt på den, og den ser i dag således ud:

1. Vælt
2. Ro på
3. Pagajen op til overfladen
4. Læn mod pagajen
5. Venstre hånd ved skulderen
6. Før pagajen i en bue i overfladen og læn tilbage

Med lidt kommentarer ser den således ud:

1. Vælt - jeg vælter til venstre, gør det evt lidt nemmere ved at holde pagajen i klarstilling på venstre side (det er den side jeg ruller til). Jeg har fat i enden af pagajen med venstre hånd og højre hånd ca midt på den.
2. Ro på - gennemgå inden hovedet hvad der nu skal ske
3. Pagajen op til overfladen - på den side der var venstre med hovedet opad. Her hjælper det at sidde i klarstilling. Tjek at pagajen vender rigtigt i vandet, så den ikke skærer nedad.
4. Læn mod pagajen - kan evt gøres før væltet
5. Venstre hånd ved skuldereren - det er vanstre skulder og den holdes der under resten af rullet
6. Før pagajen i en bue i overfladen med højre hånd, sørg for at pagajen ikke skærer ned i vandet ved at tage gassen lidt af med højre hånd (dem der har kørt knallert forstår, men ellers er det et lille drej af hånden væk fra kroppen), læn bagover. Når bevægelsener i gang, læner jeg mig bagover.

Og så er jeg oppe. Mange gange før pagajen er vinkelret på kajakken. Ikke noget med et hoftekip eller huske at læne hovedet mod vandet på vej op. Kippet kommer lidt af sig selv når jeg læner mig tilbage og ikke læner læner mig ud til, og der er åbenbart så meget overskud i bevægelsen, at tricket med hovedet ikke er nødvendigt. Jeg prøver faktisk at huske det, men er oppe før jeg får gjort det. Det hjælper også at der er meget få ting at tænke over undervejs - ikke noget med højre/venstre, ikke noget med et salsakip med hoften der både skal gøres den rigtige vej og på det rigtige tidspunkt.

Når kroppen efter mange gentagelser har lært bevægelserne, er det eneste jeg rigtig koncentrerer mig om, at venstre hånd er ved skulderen, at pagajen ikke skærer ned i vandet og at jeg læner mig bagover.

Punkt 6 er helt klart det mest komplicerede, da der skal laves ovennævnte tre ting på en gang. Det var der min lille paddlefloat hjalp, da den holdt pagajen i overfladen og gjorde at kroppen lærte bevægelsen, så min dysfunktionerende hjerne blev overflødiggjort. Og efter utallige rul er jeg faktisk i stand til at tænke en lille smule - selv når jeg ligger med hovedet nedad.

Kendere har betegnet mit rul som et “power sweep back manderul” - jeg kender ikke den grønlandske betegnelse, og jeg er heller ikke helt sikker på at betegnelsen er et kompliment til min stil. Men jeg er sgu ligeglad - jeg kommer op - trods en 65 år gammel og stiv rygrad og en hjerne der må betegnes som mildt talt skidt fungerende på hovedet og under vand.

Jeg ved ikke om jeg vil prøve at/kan lære andre rul, men det ville være rart at kunne rulle til begge sider, så det skal da øves til vinter. Jeg ved heller ikke om min “vej” til et rul kan hjælpe andre. Men jeg er sikker på at min historie viser at der er en vej - også selvom den måske er lang og snoet. Så hvis du vil lære at rulle, så mød op på vinterens rullestuer. I NKC er er begrænsning på antal af kajakker, men da ingen er i vandet hele tiden - og betingelsen for at have sin egen kajak med er at andre må låne den - er der plads til mange roere. Og der plejer at være rigelig kage ;-)

Klubben har en gruppe instruktører, hvoraf mange undervejs i min proces mod et rul har været hjælpsomme med tip og påpegelser af fejl og løsninger. Stor tak til alle.

Her er pagajen kommet lidt langt ned i vandet, men jeg kom op :-)

Møns nordkyst

En tidlig morgen flygtede jeg fra Møn. Eller rettere de horder af myg der fulgte mig ned til kysten da jeg kørte af sted med min kajakvogn fra campingpladsen på Ulvshale til isætningstedet ved stranden lige øst for pladsen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Myg i næsen, myg i munden, myg i ørene, myg i munden og lådne arme og ben. Det er åbenbart Ulvhale en tidlig septembermorgen.

Jeg fik lynhurtigt skilt kajakvognen ad, lagt hjulene i agterlugen og resten surret fast på agterdækket og flygtede ud i bølgerne - fuldstændig ligeglad med at et par af dem havnede inde i kajakken. Jeg skulle bare væk fra myggehelvedet.

Det kom jeg heldigvis ca 300 m fra kysten, og vuggende blidt i noget gammel sø, fik jeg med min svamp søbet det meste op af kajakken, tømt cockpittet for de sidste myg og sat spraydækket på. Sikke en start på en tur.

Efter at have roet små 5 km så jeg noget mærkeligt på vandet. En besynderlig trekant lå og gyngede i bølgerne. Det viste sig at være en fluefisker i en flydering. Han havde ikke fanget nogen fisk, men set flere ørreder springe.

Efter 10 km's roning langs den disede kyst var det tid til en lille pause. Her stødte jeg på et par nordmænd der var kørt fra Oslo for at fiske på Møn. De havde heller ikke fanget noget, men var også kommet lidt sent ud til kysten. Der er alm enighed om at ørredfiskeri er bedst morgen og aften.

Snart var jeg på vandet igen og satte kursen mod turens udgangspunkt. Jeg havde ikke roet lang tid før en ørred hoppede helt ud af vandet lige foran mig. Helt inaktive var de åbenbart ikke midt på formiddagen.

Det havde blæst lidt op - modvind selvfølgelig - så jeg måtte bruge lidt flere kræfter for at komme fremad end på udturen. Det gjorde nu ikke noget - der skal helst være lidt bølger, når man ror havkajak

Der skete ikke så meget, bortset fra at jeg mødte 3 havkajakroere, der var ved at sætte i vandet. De var på vej rundt om Møn i etaper. Dagens tur var rundt om Klinten, og med vestenvind var der lagt op til en flot og behagelig tur.

Jeg sluttede de 21 km af med et par rul ved stranden, inden jeg rowede i land og riggede kajakvognen til. Myggene var blæst væk, så det foregik i ro og mag, og med kørestolevejen over stranden gik hjemturen tilcampingpladsen som en leg.

Gavnø rundt

Stille og rolig tur rundt om Gavnø med pause ved Vejlø Strand. Havde ikke andet kamera med end mobilen, men nød solnedgangen og Pink Floyd nummeret Fat old Sun da jeg kom hjem. Her i en version med David Gilmore


18 km

Tirsdagtur

 Det er fantastisk som vejret på en tur nogle gange kan skifte.

 Vi var en stor flok der roede af sted på tirsdagtur i halvskidt vej. Modvind og gråt i gråt.

Et par af deltagerne var bekymrede om de lokale havørne var forsvundet. Det var vi nogle der kunne fortælle dem at de ikke var. Og pludselig fik alle syn for sagen. En ørn blev jagtet af en flok måger - selv ikke da den satte sig i et træ fik den fred, og måtte til sidst fortrække ind over Gavnø.

Humøret i flokken af kajakroere steg, og da vi roede videre var det mod en oplaring.

Da vi rundede Gavnø, skinnede solen på os. Maden blev indtaget på Gavnø i hørmen fra en stor mængde kokasser. Nå, den gled ned alligevel.

Det gjorde solen også på smukkeste vis. Jeg fejrede turen med en stribe rul - både ved min bøje, men også ved turens afslutning. De gik alle godt.

Turlængde: 17 km

Smuttur med Jes

En tur i lidt trist vejr med Jes. Turens højdepunkter var grillpølser ved sejlklubben og behagelig medvind hjemad med rimelig fjordsurf

Turlængde 19 km

Solotur rundt om Enø

Da august endelig bød på en sommerdag, måtte jeg af sted i kajakken. Jeg roede fra klubben ved middagstid og satte kursen langs kanlen mod Enø. Jeg var ikke den eneste der var på vandet den dag. Hele tiden kom der både den ene og den anden vej.

Efter en frokost i Karrebæksminde sammen med fruen, var det tid at komme videre. Jeg havde besluttet mig for at ro Enø rundt i det gode vejr.

Der var usædvanligt roligt vand mellem molehovederne, men stadig stor trafik. Føreren af denne speedbåd så noget skeptisk på mig, da jeg dukkede op bag molehovedet. Jeg roede også i den gale side af sejlrenden.

Det rolige vand fortsatte. Der var kun lidt småkrusninger fra gammel sø og den lille smule vind der lige gjorde at det ikke var alt for varmt at ro af sted i solskinnet.

Snart dukkede yndlingsstedet - klinten ved gennemsejlingen mellem Enø og Dybsø op. Strømmen var med mig, så jeg tog en lille pause i kajakken, mens den drev ind på fjorden bag øerne.

Det var ret højvandet, så jeg prøvede at ro langs Enø. Der er ikke meget vand, men jeg har roet turen før. På et par af sandbankerne stod der store flokke af små vadefugle, og på standengene var der en del gæs.

Det gik fint med at følge kysten i ca 50 m's afstand. Der var kun en kort strækning, hvor jeg ikke kunne få hele årebladet i vandet. Jeg nød meget at sidde og se på lyseffekterne på sandbunden. En gang imellem kunne jeg også se på vandoverfladen at store fiske svømmede rundt. Jeg så ikke fiskene, men mon ikke det er multer.

Efter et par timers roning var det tid til afriming. Det skete på østspidsen af Lindholm - det var nu også rart at få strukket benene og rettet den ømme ryg op.

Øm ryg eller ej - det forpligter at have at have en rullebøje, så jeg måtte rundt et par gange da jeg nåede frem til den. Det gik - trods det stive kadaver - nogenlunde. Jeg kom da op begge gange, men følte ingen trang til at udsætte ryggen for mere træning trods det varme vand.

Ved kanalens munding mødte jeg Marius, der havde været på tur med et par gamle venner fra studietiden. De havde været på Svinø og overnattet.

Det blev til 25 km i flot, flot vejr.

Hyggelig tur rundt om Gavnø

Efter den lange tur til Stignæs, syntes jeg at jeg trængte til at ro en stille tur på fjorden.

Ved et tilfælde mødte jeg op i NKC samtidig med John og Ole, så vi blev enige om at følges. Vejret var ikke det bedste med lave skyer og en enkelt regnbyge undervejs, men det blev en meget hyggelig tur.

Vi snakkede om mangt og meget, og bla. at det var længe siden vi rigtig havde set havørn på fjorden. Den snak blev gjort til skamme, da en ørn lettede fra træerne ved Karlsgab. Senere så vi en flyve over Gavnø. Disse syn blev dog overgået da en ørn valgte at flyve næsten lige ind over os. For det meste bliver fotografier af ørne til små prikker på himlen, men denne gang kan man faktisk se at det er en fugl.

En anden ting vi snakkede om var redninger. John og Ole havde været igennem en kæntring med efterfølgende makkerredning på en tur ved Knudshoved Odde. Der var ikke den store dramatik, og den kæntrede sad hurtigt i kajakken igen. Det de havde oplevet var dog at selv om der havde været "ro på" , var den kæntrede roer dog så forvirret at han i første omgang havnede i kajakken med benene den gale retning, og "redderen" havde ikke med autoritet i stemmen rettet på "svømmeren".

De havde efterfølgende trænet redninger nogle gange, og vi snakkede om at selv om alt foregår stille og roligt, så er det vigtigt at ham der sidder i kajakken med hele sit væsen  og stemmeføring skærer igennem og bestemmer. Det er også en helt anden situation at vælte og skal tilbage i kajakken når det sker forberedt på fladt vand eller uventet i bølger. Måske skal vi aftale at det er ok at skubbe hinanden omkuld en gang imellem :-)

Det blev til 16 km

Tur med Jan til Stignæs, Skælskør, Agersø og Bisserup

Hvert år tager jeg på en lidt længere tur sammen med Jan. I år var vores kalendere ret fyldte - det er ikke nemt at finde tid for aktiver efterlønnere og pensionister - men vi fandt 4 dage i august med en fin vejrudsigt.

Jeg tog af sted fra Næstved Kajak & Canoeklub i flot vejr og blev endda mødt af en broåbning ved Svingbroen

Det var den lokale sandsuger, der til fiskernes store misfornøjelse arbejder flittigt på at ødelægge sandbunden i Smålandshavet, var på vej ind med en ladning sand.

Jan lagde ud fra Karrebæksminde og stødte til på fjorden. I dejligt vejr roede vi af sted og kom snart til molerne der fører ud til Smålandsfarvandet.

Efter et par timers roning var det tid til at afrime og strække ben. Vi fandt et stykke sandstrand på den ellers ret stenede kyststrækning og roede op på tangbræmmen. Det gav ingen ridser, men nogen meget tangfyldte kajakker. Der flød meget tang i vandet, så for ikke at få al for meget tang med ned i kajakkerne, lavede vi "seal lanuch" fra det opskyllede tang

Der skal energi på til en længere rotur, så vi gik i land på Glænøs østligste punkt. Her er Jan af og til forbi med fotografiapparatet, de der er en ternekoloni lige på den anden side af indsejlingen til fjorden bag øerne. Der bor også en del skarver på Ormø - det ses på træerne

Det blæste 5-6 m/sek - desværre modvind, men Glænøs klinter er meget flotte.

Så vi tog os tid til at nyde dem.

Ude over Smålandshavet/Storebælt samlede der sig flere og flere regnbyger. Vandet generede os ikke, men af og til genererede de kraftig modvind.

Vi sled os videre, og næste lille pause var på den noget kedelige strækning fra Glænø til Stigsnæs. Der er sikkert mange fugle i yngletiden på de smalle tanger, men denne dag var det bare modvind og gråvejr.

Ved Stigsnæs skal man et godt stykke ud på vandet for at komme forbi oliepieren. Skiltet ville have os 500 m yderlige ud, men vi sneg os forbi og undlod at bruge åben ild.

Efter 47 km's roning kunne vi gå i land - begge godt smadrede efter den lange modvindstur. Vi kunne slevfølgelig have delt turen i et par etaper, men der er ingen gode lejrpladser fra Bisserup til Stigsnæs.
Ved Stignæs ligger der et par dejlige sheltere - de er af en eller anden grund ikke med på Shelter app'e, men de ligger nord for havnen og kan ses fra vandet.

Efter vi var kommet i land og havde hængt rotøjet til tørre, rullet liggeunderlag og soveposer ud, var det tid til lidt personlig pleje. Jeg havde taget en nylontrøj på - den havde nogle store sømme der havde gnavet hul på huden. Normalt vender jeg altid sømmene udad, men denne gang ... Av!. Det fik en gang Barriere creme - denne creme kan jeg kun varmt anbefale, og den tog da heldigvis også den værste svien. I det hele taget var vi et par godt slidte og mørbankede gamle mænd med med ondt flere steder i vores ellers så spændstige kroppe :-/

Med alt på plads og maven fyldt af varm suppe med ristet chorizapølse, var det tid at tjekke liggeuderlag og min nye Warmpeace 600 Wide dunsovepose. Det var godt, og jeg tog en lille skraber.

Efter et par timer på ryggen så verden lidt bedre ud. Vi fyrede op under Kelly Kettlen og Trangiaen og lavede et lækker måltid af chili con carne turmat og ris. Skyerne havde delt sig lidt og vi fik en flot solnedgang. Trods den sene eftermiddagslur var der ingen problemer med at faldi søvn

Næste dag var vejret tilbage i det blæsende hjørne. Vi tog den med ro og gik en lille tur i skoven. Undervejs kom vi forbi de gamle skanser fra Englandskrigene.

Ved halvtolvtiden havde vi pakket lejren ned i kajakkerne og roede af sted. Vi havde hjemmefra snakket om forskellige muligheder. Men vi droppe alle planer om kryds af Storebælt mm. og roede mod Skælskør.

Der var stadig modvind....

Vi spiste frokost ved indsejlingen til fjorden med udsigt til den mest spøjse husbåd jeg nogen side har set. Det eneste der kunne minde op den var et glasfiberhus jeg for mange år siden så på Louisiana.

Der er ca 4 km fra mundingen af fjorden ind til Skælskør, og efter at have roet gennem noget der minder om en stor trakt, er man pludselig inde midt i byen.

Og minsandten om ikke der der dukkede et par broer op jeg endnu ikke havde roet under.

Først roede vi under en bro midt i byen, og derefter en bro der førte ind til Noret.

Det sprang vi dog over og roede tilbage mod Storebælt

Strømmen var med os, og vi kom raskt af sted.

Vid mundingen var der pæne strømsøer, og det er ikke de nemmeste forhold at fotografere i, men det lykkedes da at få et skud af Jan midt i løjerne.

Men vinden i ryggen roede vi tilbage til shelterne. De var stadig begge ledige, så vi flyttede ind igen. Kort efter fik vi selskab af en kunstner fra Præstø, der var cykeltur rundt på Sjælland. Hyggeligt med selskab, men han var nu en spøjs fyr, der vist ikke var så vant til at snakke med fremmede.

Tirsdag morgen mødte os med sol og svag vind - endelig passede vejrudsigterne fra YR og DMI - det var også på tide! Kursen blev sat mod Agersøs nordligste punkt.

Jeg havde aldrig været på eller ved Agersø og kunne konstatere at det var et meget smukt sted at ro. Klart vand med store tangskove,

udsyn til den store verden

og en kyst der bar præg af vind

På sydsiden fandt vi dog læ - og sågar et bor-bænk sæt, hvor vi i læ kunne nyde frokosten. Den består typisk af rugbrød med dåsemakrel-tun-kippers med Tabasco - og i år toppet med en chili-mayonnaise. Det er et måltid med krudt og energi. Undervejs henter vi også kræfter fra nødde/bær blandinger og diverse Müslibar.

Vi så en del sejlbåde for sejl, og det er jo altid et flot syn. Denne tysker havde is i maven - og sikkert også et godt søkort, for fra kajakkerne så det ud til at han sejlede op på stranden før han vendte og krydsede den anden vej

Det gik fint langs kysten - nu i sidevind - men ude over Storebælt lå et gevaldigt regnvejr. Det hev så meget i luftmasserne at vi pludselig igen sad i modvind og fik sågar lidt dryp. Vi kæmpede os videre langs Glænøs kyst indtil vi kom til en lille klint.

Her gik vi land og lavede et lille bål at varme os lidt ved.

Skyerne drev væk og da vi roede videre, var det i læ af klinter og med en flot blå himmel

Når man nu har et vandtæt kamera, må det prøves med en selfie taget fra vandet

Det kan gå hen og blive helt kunsterisk.

Dagens etape sluttede efter 36 km ved Bjørnebæk. Det var ved at være tid til aftensmad, så vi riggede køkkenet til ved en bænk.

Menuen stod på Suppe, Torsk i kremet karrisaus - lækkert - og en guldtuborg. En gammel kærlighed der er blusset op efter flere år hvor jeg stort set kun har drukket mørkt øl. Som min søn siger: "helst skal være med tjære og døde vikinger i!"

Der er en lejrplads inde i skoven ved Bisserup, men vejret viste sig denne aften fra sin bedste side, så med pagajer, trækline og regnslag fik jeg lavet et læsejl på stranden. Her fik jeg mig senere en dejlig nattesøvn i min nye lune sovepose.

Jan fik spejlreflekskameraet frem og legede med mulighederne.

Jeg legede også med muligheder på mit Lumix og skød mange billeder.

De to viste er dem der efter min bedste overbevisning bedst ligner månen og solnedgangen ved Bisserup. Jeg har kun rettet horisonten - ingen farvekorrektioner eller anden justering

Mens der var legestue med kameraerne tog jeg bla. også dette billede af lejren i "Livlige farver"

Næste morgen var pragtfuld. Der var faldet en del dug, men ved 9-tiden havde vi tørret alt vores grej og roede med solen lige i næsen det sidste lille stykke hjemad

Som altid var vi rørende enige om at stykket mellem Karrebæksminde og Bisserup er meget flot og fotogent.

Det er også et strækning med godt fiskevand, og vi fik da også hilst på en  glad lystfisker der havde fanget en ørred på flue.

Et sidste kig ud over Smålandsfarvandet

Vi skiltes på fjorden. Jan roede tilbage til Enø, og jeg roede mod kanalen. Ved "min" bøje tog jeg lige et par rul, inden jeg stille og roligt roede tilbage ad kanalen.

Det blev til 107 km på de fire dage.