søndag den 28. december 2008

Årets sidste søndagstur


Udsigten mod Karrebæk for enden af kanalen

Turen gik igen, igen rundt om Gavnø. Vejret viste sig igen fra sin bedste side, med en skyfront der i perioder slap sollyset igen. Hele turen var dog præget af et flot lys, der desværre var svært at fange med kameraet. At det så stod på 1600 ASA en stor del af turen gjorde ikke billederne bedre, men der var dog et par skud jeg synes skal med her.

Gavnø rundes

Mine turledsagere Peter, Tina og Kirsten i modlys på fjorden

På vej mod Karlsgab med blå himmel forude

Mellem stenene ved Karlsgab


Turlængde 17 km

3 kommentarer:

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Poul
Jeg syntes sgu det er nogle smukke vinterbilleder, forkert ASA eller ej!

Når du skriver sidste søndagstur, betyder det så at du har flere ture i ærmet i år?

Og lige et andet spørgsmål. Når du skriver "Roet i denne sæson", hvornår er den så startet - jeg kan godt regne ud at du ikke følger kalenderåret - men hvad er det så?

Pouls kajakblog sagde ...

Det var med vilje jeg skrev sidst søndagstur - jeg har ferie hele næste uge, så hvis jeg kan snige mig ud af døren i morgen, snupper jeg en tur til. Der er simpelt hen så flot ude på vandet, med vinterlys og vildt mange fugle på fjorden.

Med hensyn til sæson, så er jeg medlem af kajakklubben i Næstved, og der starter den nye sæson når den gamle slutter sidst i oktober. Det blev til mellem 1300 og 1400 km i kalenderåret - det dr kajakroning er fælt vanedannende - og ren mentalterapi i en fortravlet hverdag

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Poul
Ha, ha - jeg tænkte nok at der lå noget lusk bag den overskrift. Jeg skal arbejde både den 29., 30. og 31. - så for mig er kajakåret 2008 desværre slut. Men god tur når du sniger dig afsted.

1400 km, du må jo være bindegal - eller også har du bare ikke hjemmeboende børn!

PS: Jeg går ud fra at du altid vinder klubbens km-pokal, eller er der flere distancegalninge i Næstved end dig?