tirsdag den 17. november 2015

Flot tur til Avnø

Jag havde aftalt at mødes ved Fjordhuset med Jan fra morgenstunden, så jeg var ved NKC og hentede min kajak inden solen stod op. Der var ret flot ved Gammelåen
Det var der nu også ve Enø. Jan lå og ventede på mig, så det var bare at få læsset af og komme på vandet.
Det skete nogenlunde samtidig med at solen stod op. så her er for en gang skyld et solopgangsfoto.
Mens vi roede sydpå, dækkede skyerne dog for solen, men ofte fik vi "Jesus-lys" som på billedet herunder.
Mod vest så himlen meget speciel ud. Skyerne lå som en flad pandekage med en høj kant.
Jeg syntes det mindede om en kridtklint, men Jan syntes at det lignede iskanten ved Antartisk.
Vi gik i land på stranden ved Svinø for lige at strække ben
... inden turen gik videre mod Avnø Fjord
Her kom sælerne som sædvanlig ud til sejlrenden for at hilse på os gæster
Og der var mange af dem.
Vi gik i land ved shelterne ved Nokkeskoven, og jeg fik gang i rygeovnen
Snart var der dækket bord med nyrøgede hjemmefangede sild
Så bliver det vist ikke meget bedre på en efterårsdag
Vi fik de sidste solstråler på hjemturen
Pausen på hjemturen var på Dybsø
Normalt ville vi nok sikre kajakkerne noget bedre, men der var en svag vind mod land og kajakkerne lå på en sandbanke med ½ cm vand
Tilbage i Karrebæksminde gik broen op, da vi nærmede os - og da der ikke kom både inde fra fjorden, gjaldt det om at holde lidt udkig bagud for at se hvad der kommer.

34 km

Ingen kommentarer: