Oven på et par rodage tænkte jeg at jeg lige skulle have løsnet de ømme muskler i skuldrene. Det skal jeg love for at jeg fik for vinden var lige i næsen ud ad kanalen, og da jeg ville skrå over til Gavnø for at komme i læ kunne jeg mærke at min lille finne ikke var nede. Det gav basis for lidt teknisk roning, men det var ikke så galt. Perlen lystrer kantning meget fint, så da jeg fik skubbet mig lidt skævt i sædet gik det fint.
Jeg hoppede dog lige ud på det lave vand og fik løsnet finnen - det var snoren der var kommet i klemme da jeg satte kajakken i vandet.
Der var helt læ ved Gavnø, så jeg fulgte kysten. Godt nok var der et par net til åleruser der skulle forceres. Det ene net var hængt op, og det kom jeg under. Det andet var i vandet, og det kunne jeg lige glide over.
Festen startede igen da jeg rundede spidsen af Gavnø og skulle ro videre mod broen og Karlsgab. Modvind igen. Jeg slap dog til Karlsgab, og så fik jeg vindens fulde kraft at mærke. Der var ikke noget med at løsne muskler. det var hårdt arbejde helt over til Enø, hvor jeg lige skulle have lettet røven. Den var blevet øm efter 67 km roning de sidste tre dage. Måske ikke så mærkeligt - det er mange timer i et kajaksæde.
I sidevind passerede jeg Lindholm, og så gik det med vinden lige i ryggen hele vejen tilbage til klubben. Der var mange motorbåde på kanalen, og nogen af dem lavede nogle ret voldsomme bølger. Det gav lidt bølgespas undervejs.
17 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar